TOTEX Benchmarki ng Hvad er det? Eske Benn Thomsen 8. marts 2016
Indhold 1. Udviklingen af TOTEX-benchmarkingmodellerne 2. Implementering af de nye modeller og inddragelse 3. Kort præsentation af modellerne 4. Spørgsmål?
Udvikling af TOTEXbenchmarkingmodeller Hvorfor og hvordan?
Hvorfor? En del af den nye vandsektorlov Opnå mere retvisende effektiviseringspotentialer og -krav Sikre bedre incitamenter til rationelle beslutninger Dæmme op for kassetænkning Best practice inden for reguleringsbenchmarking
Hvordan? Udbud af opgaven skete i november 2014 til januar 2015 Valcon-Dias-Vecta vandt opgaven Copenhagen Economics og Peter Bogetoft som underleverandører Forlig om ny vandsektorlov april 2015 Politisk ønske om implementering af TOTEX-benchmarking
Tidslinje: Udvikling af TOTEX-benchmarking Marts 2015 Modelarbejde påbegyndt Maj 2015 Afholdelse af to workshops for vandselskaberne Maj 2015 Arbejdsgruppe med selskaber, DANVA og DVV Juli-september 2015 Indsamling og kvalitetssikring af data November 2015 Høring af indledende modeltilgang og datagrundlag Februar 2016. Modellerne færdiggjort og overdraget til FS Marts 2016 Infomøder og offentliggørelse af modellerne
Implementering af TOTEXbenchmarkingmodeller Hvordan?
Hvordan? Først skal Forsyningssekretariatet overtage modellen Dernæst inddrages I løbende Eventuelt oprettelse af en arbejdsgruppe Offentliggørelse af vejledninger om modellerne Høring af modellerne Høring af individuelle effektiviseringspotentialer og -krav
Tidslinje: Implementering af modellerne Februar 2016 Overdragelse af BM-modeller Marts 2015 Infomøder om TOTEX-modeller Input til FS Forår 2016 FS sætter sig ind i modellerne April-Maj 2016 Indberetning til TOTEX-BM Juli 2016 Opdatering af model med nyt data + evt. tilpasninger Efterår 2016 Høring af opdaterede modeller 15. november 2016 Høring af individuelle potentialer og -krav
TOTEXbenchmarkingmodeller Hvordan ser de ud?
Modeltilgang Management (Indsats/Evner) Inputs (Omkostninger) PROCESS Outputs (Services) Kilde: Copenhagen Economics Eksogene/komplicerende faktorer (Fysiske og økonomiske rammebetingelser)
Forklaringsgraden (justeret R^2) Modeltilgang 0,99 0,985 Konstantled + 2 costdrivere Konstantled + 3 costdrivere Konstantled + 4 costdrivere Konstantled + 5 costdrivere 0,98 0,975 0,97 Ideen er, at afprøve alle mulige kombinationer af 1, 2, 3, 4 etc. costdrivere, og se, hvilke kombinationer af disse, som i særlig grad formår at forklare omkostningsvariationen 0,965 0,96 0,955 Konstantled + 1 costdriver 2 3 4 5 6 Kilde: Copenhagen Economics Antal costdrivere
Efficiensniveau i DEA-modellerne Drikkevand Spildevand Antal selskaber 28 Antal selskaber 28 23 23 18 18 13 13 8 8 3 3-2 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0-2 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Kilde: Copenhagen Economics Efficiensniveauer Efficiensniveauer
Efficiensniveau i SFA-modellerne Drikkevand Spildevand Antal selskaber 12 10 8 6 4 2 0 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Antal selskaber 12 10 8 6 4 2 0 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Kilde: Copenhagen Economics Efficiensniveauer Efficiensniveauer
Gennemsnitlige efficienser på faktiske omkostninger Gennemsnitlig efficiens Drikkevand Spildevand Lille sammenligningsgruppe Gennemsnitlig efficiens i DEA modellen 83% 87% Gennemsnitlig efficiens i SFA modellen 84% 90% Gennemsnitlig efficiens i bedste-af-to modellen 86% 91% Stor sammenligningsgruppe Gennemsnitlig efficiens i DEA modellen 81% 90% Gennemsnitlig efficiens i SFA modellen 82% 89% Gennemsnitlig efficiens i bedste-af-to modellen 85% A Kilde: Copenhagen Economics
Grundige efteranalyser Udeladt relevante variable Infrastrukturomlægning, MOGS, investeringsefterslæb Særligt vanskelige rammebetingelser Anlægsperioder, geografiske forhold Resultater af efteranalyserne Der mangler statistisk set ikke variable i de foretrukne benchmarkingmodeller Modellen er robust Kilde: Copenhagen Economics
Konklusion for modellerne Data og OPEX modellen er et godt udgangspunkt Benchmarking er ikke nyt for branchen godt datagrundlag Forsyningssekretariatets gamle modeller er nyttige Resultater Simple modeller med god forklaringsgrad Robuste overfor variationer i costdriverne og estimationsmetoder Kilde: Copenhagen Economics
Individuelle potentialer og -krav Individuelle effektiviseringspotentialer Beregnes på baggrund af nye økonomiske rammer Hensyn til rammebetingelser og særlige forhold Individuelle effektiviseringskrav Max 2 pct. af de økonomiske rammer (ekskl. IPO) Afhænger af potentialets størrelse