Assens Fjernvarme Amba 55. ordinære generalforsamling Torsdag den 18. september 2014 på Marcussens Hotel. Beretning for 2013 / 2014 Disposition: 1. Indledning. 2. Generelle forhold. 3. Produktion. 4. Distribution. 5. Administration og kundeforhold. 6. Øvrige forhold. 7. Holding og BaS. 8. Fremtiden. 9. Afslutning. Side 1 af 19
Ad 1) indledning Velkommen til Assens Fjernvarmes 55. ordinære generalforsamling. Som formand for Assens Fjernvarme vil jeg aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2013 2014. Beretningen er søgt opbygget så dækkende for Assens Fjernvarme som mulig og vil blive fremlagt således, at jeg område for område vil bevæge mig rundt i de begivenheder som er indtruffet i løbet af regnskabsåret Sidste år kunne jeg berette at Saltofte havde taget initiativ til at blive tilsluttet Assens Fjernvarme. Samtidig har der i løbet af året været en positiv og voksende tilgang af nybyggeri, herunder rækkehusene på Stensledsgårdsvænget, hvorved vi nu mønstrer 3.204 andelshavere i Assens Fjernvarme. Dette er en forøgelse over året på hele 57 tilslutninger. For en forretning som vores er det en væsentlig fordel, at kunne drive stordrift. Det er derfor positivt at interessen for vores grønne miljøvenlige energi er så markant, ligesom at jeg håber på at udviklingen i nybyggeriet vil vare ved. Assens har mange attraktive områder samt potentialer der bare venter på at blive udnyttet. Se blot på Sprogøvej, havne- & campingområdet samt Danisco grunden. Hvis vi samtidig kan levere fjernvarmen hertil, vil det være en økonomisk fordel for samtlige andelshavere. Et glimrende eksempel herpå er den udbygning der er sket i fjernvarmen de seneste 5 år, og som har omfattet 500 nye andelshavere. Side 2 af 19
I samme periode er vi blevet pålagt årlige millionomkostninger i form af afgifter og energispareaktiviteter, men på trods heraf har vi kunne nøjes med en gennemsnitlig årlig stigning for et standardhus på kun cirka 185 kr. Årsagen hertil skal findes i stordriftsfordele, samt muligheden for at producere mere elektricitet. Salget af vores grønne elektricitet er i samme periode budgetteret med en stigning på små 3 millioner kroner. En positiv økonomi for Assens Fjernvarme har stor betydning for lokalsamfundet. Den enkelte forbrugers besparelse i udgifter til opvarmning betyder større råderum i privatøkonomien, og gør dermed bosættelse mere attraktiv. Dette budskab forsøger vi ved enhver lejlighed at få bredt ud til potentielle tilflyttere, politikere og naboværker. Tankegangen om stordrift er for Assens Fjernvarme ikke ny, og er i det hele taget en nødvendig tendens der breder sig i branchen. På Fyn alene kan vi således se hvorledes Fjernvarme Fyn (Odense) planlæger udvidelser til Søndersø og Morud. Ligeledes foregår der sonderinger om i fremtiden at skulle forsyne Brylle og Vissenbjerg. Byer der som bekendt ligger i Assens Kommune. Assens Fjernvarme har de absolut billigste priser i kommunen; ja vi er endog billigere en Fjernvarme Fyn (Odense). Denne position vil vi gerne bevare, samtidig med at vi gerne ser at forbrugerne ved vore naboværker i kommunen også har mulighed for at bevæge priserne ned mod vores niveau. Hårby og Glamsbjerg Fjernvarme har nu i årevis forgæves kæmpet mod Naturgas Fyn i sagen om at kunne opnå en bedre driftsøkonomi. Side 3 af 19
Assens Fjernvarme har selv været igennem en lignende, om end mindre håbløs kamp, og jeg kan derfor nemt sætte mig ind i Hårby og Glamsbjergs situation og frustrationer. Jeg ønsker dem al held og lykke i kampen, og opfordrer atter til at de genoptager dialogen om et energisamarbejde på Vestfyn. Side 4 af 19
Ad 2) Generelle forhold I det gældende energiforlig der løber frem til 2020, og som er indgået af alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance, optræder en række elementer som kan komme til at få indgående konsekvenser for Assens Fjernvarme. Regeringen har en målsætning der tilsiger at 80 % af varmeforsyningen skal basere sig på vedvarende energi allerede i 2020. Denne målsætning har Assens Fjernvarme kunne leve op til siden 1999. Videre er sat et mål om at 50 % af al elektricitet i 2020 skal produceres på vindmøller og incitamentet hertil sker ved at yde vindmøller en særlig høj betaling for den elektricitet de producerer. I takt med at der bliver opført flere og flere vindmøller, er den politiske interesse for elektricitet produceret på effektive kraftvarmeværker som vores falmet. Dette på trods af at vores elektricitet er grøn, miljøvenlig samt CO2 neutral, og tilmed kan produceres - også når der er vindstille eller når udlandsforbindelserne er truet af politiske uroligheder som det senest er set i konflikten mellem Ukraine og Rusland. Omkostningerne til udbygning af vindmøllerne forventes at komme til at udgøre 3,5 milliarder kroner. Omkostninger som skal fordeles på private husholdninger og virksomheder. De manglende politiske udmeldinger grænser til uansvarlighed. Klare udmeldinger ligger os meget på sinde i og med at vores aftaler vedrørende el-produktion bortfalder i 2019. Derfor gør vi hvad vi kan for at presse politikkerne til at melde ud - hvilke vilkår og rammer vi kan forvente at skulle agere indenfor efter 2019. Svaret vi gang på gang får fra politisk hold er, at man afventer en række analyser som er igangsat på energiområdet. Der er for os ingen tvivl om at der vil ske markante ændringer på energiområdet, idet man vil have energien og investeringerne fra den store vindmøllesatsning ind i det nationale energiregnskab. Side 5 af 19
Ser vi 10-20 år tilbage var decentral kraftvarme et gennembrud, der gjorde det danske energisystem verdenskendt. Målet var da forsyningssikkerhed og energieffektivitet. Vi må nu erkende at de grønne energikilder som vind og sol samt udlandsforbindelserne har ændret billedet markant, således at de to faktorer: forsyningssikkerhed og energieffektivitet nu mødes med en tredje faktor: Miljø- og bæredygtighed. Et eksempel herpå er Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersens krav til anvendelse af bæredygtig biomasse i den danske energisektor. Ministeren har stillet krav om at vi i branchen udfærdiger og efterlever bæredygtighedskriterier til den biomasse vi køber. Arbejdet med udfærdigelsen af bæredygtighedskriterierne er Assens Fjernvarme i øvrigt blevet inviteret til at deltage i, hvilket vi med glæde gerne gør. Et andet tiltag vi den kommende tid forventer at blive berørt af, er indførsel af benchmarking, prislofter og indtægtsrammer som det er sket i vand- og forsyningsselskaberne. Effekten heraf har typisk været øget bureaukrati og dermed omkostninger til forbrugerne. Vandsektoren kunne således i september 2013 påvise at regeringens resultatbenchmark har haft den konsekvens at det har kostet vandselskaberne 80 øre pr. m 3 at opnå en besparelse på 70 øre pr. m 3! Vi håber at lovgiverne har lært heraf og lader os agere frit og bruge vores sunde fornuft. Der er dog også lyspunkter. Sidste år kunne jeg således berette om at regeringen ville indføre den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift der skulle bidrage til den grønne omstilling ved at lægge afgifter på miljøvenlig biomasse som vores. Side 6 af 19
Det viste sig dog, at på trods af at ordningen var en central del af energiforliget, og dermed kompliceret at ændre, var afgiften så svær at administrere at der var bred politisk enighed om forkaste lovforslaget og i stedet erstattet det med en finansiering gennem personskatterne. Man kan sige at visse af de rammer der har fungeret rigtig godt for Assens Fjernvarme de seneste 15 år er under opbrud. Bestyrelsen har derfor gennem året arbejdet med en strategiplan der forsøger at tage højde for de vage udmeldinger vi fra tid til anden får fra politisk hold. Vi har således opstillet forskellige scenarier hvorved vi forbereder os på at kunne agere i forskellige retninger - alt efter hvad der måtte blive besluttet fra politisk hold. Vi forbereder os på denne vis på at kunne optimere og levetidsforlænge det eksisterende kraftværk, ombygge værket til højeffektiv varmeproduktion altså lukke for el-produktion eller opføre en helt ny blok der kan imødekomme de målsætninger der ligger i energiforliget. Jeg har tidligere på denne talerstol påpeget at forsyningssikkerhed har højeste prioritet for enhver forsyningsvirksomhed. Men samtidig er det vigtigt også at drive en god forretning med en sund økonomi. Jeg kan med glæde afsløre at både forsyningssikkerhed og økonomien er i en god form i Assens Fjernvarme. Vejret har været meget atypisk i år, med meget få kolde graddage og temperaturer der aldrig blev rigtig lave. De mange nytilslutninger har imidlertid gjort at kraftvarmeværkets kapacitet for en god del af tiden har kunnet udnyttes maksimalt, hvilket afspejler sig i en god driftsøkonomi. Side 7 af 19
I juni, juli, december og maj havde vi således produktionsrekorder på kraftvarmeværket. Vi kommer ud af regnskabsåret med et overskud på ca. 7,4 mio. kr. Overskuddet er disponeret således at ca. 300.000 kr. anvendes til at nedsætte varmeprisen med tilbagevirkende kraft, mens ca. 7,1 mio. kr. er overført til nedsættelse af det kommende års varmepris. Med den nævnte prisregulering blev prisen for et standardhus sidste år på kr. 11.086 kr. Kun et fåtal andre værker i Danmark kunne præstere så lave priser. I denne fyringssæson budgetteres med et fald i varmeprisen til kr. 10.963 kr. En pris der atter placerer os blandt de billigste varmeværker i Danmark. Side 8 af 19
Ad 3) Produktion Produktionsanlæggene har kørt rigtig godt og trods den milde vinter givet anledning til omtalte produktionsrekorder. Årsagerne hertil skal findes i et godt vedligeholdt anlæg, hvor vi ikke har oplevet nævneværdige driftsforstyrrelser, men også god og ensartet flis har haft en væsentlig betydning. Året har som sagt været meget atypisk med 16 % færre graddag end normalåret. Graddage er som bekendt et mål for hvor koldt det har været, og indikerer hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Graddage udregnes som forskellen mellem en indendørs temperatur på 17 grader og den udvendige middeltemperatur et givent døgn. De 16 % færre graddage har resulteret i at der har skullet produceres betydeligt mindre varme end planlagt, men også at vi har kunnet gøre dette på kraftvarmeværket alene, herunder på vores røggaskondensator, og en mindre del på vores gamle blok 1 flis kedlerne. Konsekvensen heraf er, at det primært er de mest kosteffektive produktionsenheder der har været i drift, og at vi har haft en relativ stor el-produktion. Elektriciteten sælger vi til en god pris, og den kendsgerning smitter af på regnskabet. Sidste år kunne jeg berette at vi havde købt nabogrunden hvor den gamle træpillefabrik lå. Hallerne er i årets løb blevet renoveret, således at de nu står funktionelle, flotte og præsentable. I hallerne lagrer vi de træpiller som bliver brugt ved spids og reservelast. Side 9 af 19
Ad 4) Distribution. Sidste år udvidede vi fjernvarmeforsyningsområdet til Saltofte. Også denne udvidelse har været en succes for alle parter. Projektet blev koordineret med Assens Forsyning, som gerne ville udskifte vandledningerne i området. Dette samarbejde har samtidig ført til at vi har kørt et fælles pilotprojekt med fjernaflæste målere. Både Assens Fjernvarme og Assens Forsyning er interesserede i at kunne fjernaflæse vore målere idet vi herved nemt kan aflæse målerstanden i forbindelse med flytninger, men endnu vigtigere sætter os i stand til at registrere eventuelle lækager samt dårligt indregulerede anlæg. Endelig får vi med fjernaflæsning et værktøj til at optimere temperaturerne i ledningsnettet og dermed reducere vores ledningstab. Samarbejdet med Assens Forsyning betyder at vi kan deles om det radionetværk der skal aflæse målerne. Vores jagt på at finde energibesparelser er i det hele taget intensiveret. Vi har således pr marts indgået en aftale med en lokal energirådgiver som besøger udvalgte stor- og privatforbrugere med højt MWh eller m 3 forbrug for at udføre energirådgivning som menes at kunne føre til energibesparelser på forbrugerens varmeanlæg. Energirådgiveren udarbejder en rapport over besøget med forslag til mulige tiltag, og med angivelse af forventet besparelse samt pris for udførelse. Tiltaget bidrager til at nå de energibesparelser som vi siden 2007 har været pålagt at finde, men som vi samtidig må erkende har været sværere og sværere at opnå eftersom besparelserne kun kan indregnes et enkelt år. Desuden fordoblede regeringen målet fra 2012 til 2013, hvilket har gjort det svært for hele branchen at leve op hertil. Side 10 af 19
Assens Fjernvarme har nået sine energibesparelser, ikke mindst grundet de senere års nytilslutninger. Energibesparelsesomkostningerne koster på landsgennemsnit 36 øre/kwh. Hos Assens Fjernvarme ligger omkostningerne på cirka 30 øre/mwh, og man kan med rette betegne disse omkostninger som endnu en afgift der er havnet hos fjernvarmeforbrugerne. En afgift der alene i år komme til at koste forbrugerne sammenlagt ca. 750.000 kroner. Side 11 af 19
Ad 5) Administration og kundeforhold. På administrationssiden har vi i løbet af året udskiftet, opgraderet og fornyet store dele af vores IT systemer. Et sådant projekt griber ind i alle dagligdagens rutiner men er et nødvendigt onde. Men vi er nu opdateret, og alle medarbejdere har det nødvendige, tidsvarende udstyr og er blevet uddannet til at betjene det. Desværre har vi i året også kunne konstatere en usædvanlig stor stigning af dårlige betalere blandt vores forbrugere. Hvor vi tidligere havde 5-10 for sene indbetalinger, har vi nu 70-80. Hvad årsagen hertil er skal jeg lade være usagt, det kan skyldes finanskrise, dagpengereformen eller noget helt tredje. Men hvor om alting er, har forholdet gjort at vi har måttet skærpe vores betalings- og lukkeprocedurer, og herunder følger tættere op på skyldnerne. Vi håber at det er et forbigående fænomen, da det ofte er forbundet med tragiske hændelser. Mere opløftende er det dog at Næs-afgiften er ophørt. Det er dermed 10 år siden at vi etablerede forbindelsen til Næs, og forbrugerne kan dermed se frem til en fremtidig prisreduktion på lidt over 13 kroner pr. BBR m 2. Side 12 af 19
Ad 6) Øvrige forhold. Ved den seneste generalforsamling berørte jeg diskussionen og forholdene omkring Assens Havn. I årets løb er dialogen herom bestemt ikke blevet mindre kedelig, og da Assens Fjernvarme har gjort et væsentligt tiltag for at bedre forholdene finder bestyrelsen det relevant at følge op på emnet. Striden eller uenigheden vedrørende havnen drejer sig basalt om hvorvidt havnearealerne skal anvendes til oplagring og hugning af flis. En række borgere føler sig generet af, at der året rundt ligger store flismængder og at der foretages flis-hugning. Mange ønsker ikke havnen anvendt som langtidslager for andre byer som åbenbart ikke selv ønsker at opbevare og hugge flisen. Assens Fjernvarme har ikke flis på havnen, men ejer som udgangspunkt kun flis der ligger på området på Stejlebjergvej. Vi indkøber flis leveret til værkets adresse men er naturligvis bevidst om at visse af vore leverandører importerer flis over havnen og leverer det til os. Dette står dem frit for så længe de overholder gældende lovgivning og regler. Men vi lytter til den kritik der er og har derfor taget skridt til at den mængde flis vi tidligere indirekte har modtaget over havnen nu reduceres til et minimum, og i stedet bliver erstattet af stammer som bliver fragtet direkte fra havnen - når skibet ankommer - til vores lagerområder på Stejlebjergvej. Flisning af stammerne sker derfor fremover på vore lagerarealer ved værket. Med dette tiltag mener vi, at vi har gjort hvad vi kan for at bidrage positivt til havneproblematikken. Som en væsentlig sideeffekt er brændselsforsyningssikkerheden forøget betragteligt, idet vi nu har brændslet på lager. Side 13 af 19
Endelig vil jeg gerne gentage at såfremt man beslutter at bruge havneområdet til noget andet, eksempelvis boliger eller kontorer, er det ikke noget problem for Assens Fjernvarme. Vi forholder os hertil, og leverer meget gerne fjernvarmen. Side 14 af 19
Ad 7) Vores datterselskaber - Holding og Biobrændsel Assens A/S Assens Fjernvarme etablerede i 2009 et datterselskab som primært tager sig af energi-pil. Jeg vil i det følgende referere om selskabets gang. Vi har i årets løb ikke tilplantet yderligere arealer, og har sammenlagt 213 Ha pil som selskabet har tilplantet og derudover kontrakt på at aftage 46 Ha som landmændene selv har tilplantet. Resultaterne i selskabet har indtil videre ikke været helt tilfredsstillende hvorfor bestyrelsen gennem året har holdt en række strategimøder, hvor selskabets forretningsmodel er analyseret og hvor der er arbejdet med mulighederne for at forbedre forretningen. Resultaterne i selskabet er i år forbedret, og ved at fortage yderligere tilretninger har vi en klar forventning til at selskabet de kommende år vil udvise endnu bedre takter. I vinter høstede vi cirka 100 Ha. Der var budgetteret med et udbytte på 21.000 GJ, resultatet blev lidt bedre 25.000 GJ. Enkelte af piledyrkerne er nu omtrent oppe på det kontraktlige udbytte, men en del må vi konstatere har stadig for lave udbytter. Lavt udbytte har den konsekvens at høst- og transportomkostningerne bliver uforholdsmæssigt høje, hvilket ikke er tilfredsstillende. Vi vil i den kommende tid samarbejde med piledyrkerne om at finde løsninger der kan reducere omkostninger til transport og høst yderligere. Datterselskabet kom ud med et overskud på kr. 261.000,- hvilket bestyrelsen anser for at være tilfredsstillende. Side 15 af 19
Vores forventning er at datterselskabet på sigt vil udvikle sig fornuftigt. Ideen med at have egne brændselsforsyninger i nærområdet for at opretholde en høj forsyningssikkerhed - er rigtig god. Side 16 af 19
Ad 8) Fremtiden. Jeg vil også gerne i år gøre et forsøg på at se ud i fremtiden. Vores frustration over visse energipolitiske tiltag burde stå klart for enhver; især når de er rettet mod fjernvarmen. Men når vi nu i fjernvarmebranchen har et unikt og velfungerende system kan man kun undres over de krav der stilles. Regeringen offentliggjorde i maj et nyt tiltag i form af en vækstpakke kaldet Danmark helt ud af krisen. Initiativet er sikkert gjort i den bedste mening, men et af elementerne tilsiger at den samlede fjernvarmebranche skal bidrage med 500 millioner kroner i besparelser allerede fra januar 2015 og frem mod 2020. Da 1.652.000 husstande i Danmark får grøn og miljøvenlig fjernvarme, betyder det til en start en omkostning på gennemsnitlig 300 kroner pr. husstand. Årsagen til disse forslag er svære at forstår. Fjernvarmebranchen skal leve op til varmeforsyningsloven der er indrettet efter det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip. Dette princip gør at ingen tjener penge på fjernvarmen, og at eventuelle overskud skal tilbageføres til forbrugerne. Vi har med andre ord at gøre med et fuldt ud optimeret og retfærdigt princip, hvorfor det er mig en gåde hvorfor politikerne har travlt med at betvivle rigtigheden heraf, og gang på gang opkræve skjulte skatter via vores varmeregninger. I stedet burde politikerne bruge lidt mere energi på at finde alternativer til den aftale på 60-øre el-afregning som vi har i dag, og som udløber i 2019. Såfremt el-aftalen på 60 øre ikke fornyes, risikerer vi i værste fald, at det ikke vil være rentabelt at producere grøn elektricitet på kraftvarmeværket i Assens. Side 17 af 19
Vi har det seneste år i forbindelse med vores strategiarbejde indgående analyseret gældende love og regler på energiområdet, og undersøger til stadighed mulighederne for at udbygge og alternativt forny vores produktionsapparat i forhold til de politiske udmeldinger der foreligger. Meget peger i retning af at vi inden for en overskuelig årrække står over for at skulle foretage væsentlige ændringer i produktionsanlæggene. Til gengæld forventer jeg dog stadig at vi fortsat vil have en god og sikker varmeforsyning i Assens. Og om politikkerne og afgiftsreglerne vil; - til ganske fornuftige priser. Side 18 af 19
Ad 9) Afslutning. Jeg er nu nået til afslutningen på bestyrelsens beretning, og vil gerne takke vores dygtige personale for et særdeles veludført arbejde i årets løb. Samtidig vil jeg byde vores nyansatte tekniker Klaus Madsen velkommen til Assens Fjernvarme. Klaus er maskinmester og skal arbejde med ledningsnettet samt drift og produktion. Mine bestyrelseskolleger vil jeg takke for et godt og positivt samarbejde i det forgangne år. Til sidst vil jeg konkludere at Assens Fjernvarme klarer sig ganske godt og at fremtiden ser positiv ud trods enkelte grå politiske skyer i horisonten. Og hermed vil jeg overlade beretningen til generalforsamlingens videre behandling. Side 19 af 19