Vandmærket En verden lille Dansk/historie opgave
Indholdsfortegnelse Problemformulering... 3 Ud af balance... 3 Den alvidende fortæller... 3 Fødselsdepressionen... 4 Vejen ud af depressionen... 6 Balance i tilværelsen... 6 En kærlighedshistorie... 7 Vandmærket Noget under overfalden... 8 Den rigtige belysning... 8 Litteraturliste... 9 Side 2 af 9
Opgaveformulering Jeg vil lave en analyse og fortolkning af Naja Marie Aidts novelle En verden lille fra novellesamlingen Vandmærket fra 1993, hvor jeg gennem en personkarakteristik med brug af den psykoanalytiske metode vil analysere hovedpersonens mangel på balance i sin tilværelse. Jeg vil desuden perspektivere tematisk til novellen En kærlighedshistorie fra samme novellesamling samt til titlen på novellesamlingen Vandmærket. Ud af balance Det kan være svært, i denne travle hverdag vi lever i at opretholde balancen i tilværelsen. Hvis man kommer ud af balance, kan almindelige pligter og opgaver virke uoverskuelige, og man kan have svært ved at genfinde den. Det skal nogle gange kun små udfordringer til, som at gå til frisøren, for at genfinde denne balance. Det svære er at overvinde sin frygt, gennemføre udfordringen og derved vende tilbage til sin stabile tilværelse. Det er, hvad vi kommer i berøring med i novellen En verden lille (Vandmærket 1993) af Naja Marie Aidt. Den alvidende fortæller Fortælleren i novellen er en alvidende fortæller, da vi følger kvinden og hendes inderste tanker, mens vi samtidig for fortalt, hvad der er hændt for hende i hendes fortid i de to flashbacks. Derfor er det også en personbundet fortæller, da det kun er kvindens tanker og gerninger, vi ser. Igennem det meste af novellen bliver hendes tanker skrevet i 3. person ental, altså hun, men et par steder går det over til at være i 1. person ental, altså jeg: Måske kunne hun få Kim til at gå med. Så ville det nok ikke være så slemt. Jeg kunne spørge ham i aften, tænker hun [ ] (s. 55 l. 24-25). Novellen fortælles i medsyn, da den fortælles i nutid, det er kun i de to flashback, at der fortælles i datid og derfor i bagudsyn: Mange, travle mennesker går forbi hende. Hun læner sig op ad en husmur og lukker øjnene for lyset. Engang da hun var en lille pige, gik hun med sin far på gaden. (s. 55 l. 28-31). Den ydre komposition er en lineær komposition med flash backs, den går altså nutid fortid fremtid. Side 3 af 9
Fødselsdepressionen Novellens hovedperson har ikke balance i sin tilværelse. Hun har to børn med manden Kim, og de bor alle sammen. Kvinden er hjemmegående, men tit får hun ikke rigtig lavet sine pligter som at rydde op, gøre rent eller gå til frisøren, da hun ikke kan finde overskud: Tingene går så let i fisk. Bliver ikke til noget (s. 55 l. 13). Her kan man virkelig hører hendes opgivende tone og manglende overskud. Hver morgen stiller kvinden sig ud foran spejlet for at se, hvad natten har gjort ved hendes ansigt: Hun går ud på badeværelset for at se sig selv i spejlet. Hun er ikke helt sikker på, om hun er inde i spejlet. Et andet ansigt viser sig, blegt og hævet af søvn. (s. 53 l. 20-22), her er det tydeligt, at hun har forandret sig, hun kender ikke sig selv mere. Ansigtet i spejlet er det der styrer hende, og det der beslutter, om hun skal gå til frisøren, eller tage hen og få undersøgt sit hjerte. I psykoanalytisk sammenhæng er hendes jeg ikke i balance. Hun vil gerne lave sine pligter og gå til frisøren, men hun har en angst for at gøre det alene, hun vil gerne have Kim med. Her er det det, altså hendes lyster, der bliver undertrygt, og hendes over-jeg der tager over 1. Denne forandring er sket efter hendes seneste fødsel: Han er så rund og blød, den baby, hun kunne aldrig fortryde at hun fik ham. Men Kim synes, hun er blevet stille efter den sidste fødsel (s. 59, l. 1-3), dette indikere at hun nok har fået en fødselsdepression. Det kan man også se på side 54, linje 26-29: Der er nu også noget med det hjerte. Hun skulle måske gå til lægen. Det banker nogen gange så hurtigt at hun begynder at svede over hele kroppen, ryste på hænderne, [ ], her er det tydeligt, at hun fejler noget, måske ikke hjerteproblemer, men noget psykisk. Kvinden tager hele tiden beslutninger om, at hun vil tage sig sammen og gå til lægen, frisøren eller få gjort rent, men hun udskyder dem hele tiden: Næste dag går hun sikkert i gang med det samme, går simpelthen bare ind i stuen og smider frakken i en lænestol. Så er det slet ikke noget problem. Et snuptag, er det. Bare væk med opvasken, op med vasketøjet, frem med støvsugeren. Slette alle spor. Skrue op for radioen og holde hænderne i gang. [ ] Slet ikke noget problem. Hvis ansigtet giver lov, hvis hjertet. (s. 59-60 l. 30-7) Her er det igen ansigtet og hjertet, der bestemmer, om hun skal gøre, hvad hun gerne vil, eller igen bare lave ingenting. Ansigtet og hjertet er hendes over-jeg, der tager styringen over hendes 1 Sigmund Freud - Psykoanalyse Side 4 af 9
det, altså hendes lyst. Den største grund til, at hun ikke får sine planer gennemført, er fordi, Kim ikke lytter til hende, og da hun er angst for at gøre tingene selv, gør det det svære for hende at komme ud af hendes fødselsdepression: Tager du så med? Hvorhen? Ind og køber sandaler. Inde i byen. På lørdag f.eks.? Er det ikke lettere du selv ordner det? Det blir sgu så stresset med ungerne en lørdag formiddag Det kan jeg da godt Lyden af krop der rejser sig fra stol, skridt hen over gulvet. Hvad er der? Ikke noget. Jeg tror jeg går i seng. Nå. Jeg troede ellers vi skulle se den film men hvis du er træt, så Det er jeg egentligt ikke. Ikke sådan rigtigt (s. 57-58 l. 27-7) Her er det tydeligt at se, at når hun søger hjælp hos Kim, får hun ikke rigtig hans opmærksomhed. Det er nemmere for ham, at hun klare sig selv. Hun ligger tydelig op til at have brug for hans hjælp, da hun i sidste linje går i seng uden at være træt, men det hjælper heller ikke, hun får stadig ikke hans opmærksomhed. Om morgenen når hun vil spørge ham, om han vil med til lægen, har han så travlt, at han heller ikke der hører hende. Han tager sig ikke tid til at snakke med hende, hvilket gør, at hun har så svært ved at komme ud af sin fødselsdepression, da hun ingen støtte har. Dette kan også ses på side 63, linje 20-23: Meget kan man sige, men du har sgu et dejligt hår, skat kan han mumle før han falder i søvn. Før han falder i søvn, ubesværet og afspændt, som om han var alene, som om han var alene, også i sengen.. Kim fejltolker hende også, når hun om natten står op for at sortere børnenes legetøj: Du tænker da også på alt! siger Kim den næste morgen og vækker hende, kysser hende på panden. Sikke en energi du har! (s. 61 l. 27-29). Hun gør det ikke, fordi hun har energi, men fordi hun egentligt gerne vil have overskud til at lave alle de andre pligter, og have styr og balance i sin tilværelse. Hun sortere derfor børnenes legetøj i farve og størrelse, fordi hun er rastløs og gerne have Kims opmærksomhed. Kim har egentligt opdaget, at hun har ændret sig efter fødslen, han har set, at hun er blevet så stille, men han tror ikke det er så slemt, derfor har hun meget svært ved at få sit jeg i balance. I de to flashbacks ser man, hvordan hendes far hele tiden har været der for hende, og altid har bekræftet hende: Se mig, se mig, jeg har fået ROTTEHALER! Og faderen slap moderens hånd og løftede hende op. (s. 63, l. 2-3). I hendes nye forhold med Kim bliver hun ikke anerkendt Side 5 af 9
så tit, og når hun gør, er det fordi han fejltolker hendes signaler. Derfor har hun det meget svært i hendes nye tilværelse, og kan ikke finde jegets balance. I slutningen af novellen får hun taget sig sammen til et besøg hos frisøren. Hun får klippet sit hår helt kort, og mere skal der ikke til for at genopretter hendes jegs balance. Ansigtet i spejlet er kommet ud af hende (s. 64 l. 21), og hun gør de ting, hun før ikke magtede. Hendes hjerte føles heller ikke længere forkert, det ligger anderledes tungt og varmt bag brystet (s. 64 l. 31), og nu kan hun selv klare de ting, som at gå til lægen eller købe sko til børnene, hvor Kim før skulle have været med: Og hvis vi ikke møder ham, så går jeg bare selv. Så går jeg bare selv. (s. 65 l. 4-5). Hun er kommet ud af fødselsdepressionen og kan nu klarer sig selv. Vejen ud af depressionen Håret og klipningen er et symbol på kvindens vej til at opnå en balance i sin tilværelse. Igennem hele novellen prøver kvinden at tage sig sammen til at få bestilt tid ved frisøren. Det er den klipning, hun skal igennem for at få det bedre: Lyse striber, en hel masse kridhvide, lyse striber i håret, det ville nok hjælpe. Løfte det hele op. (s. 54 l. 7-9). Her er det ikke kun håret, der vil blive løftet op, det er det hele, hendes liv, hendes tilværelse. Hun ved, det er det, hun skal igennem for at komme videre. Hun ved, at hun er nødt til at bestille tid til frisøren, men da hun ikke har støtte fra sin mand, har hun utroligt svært ved at gøre det. Det er som om manden ikke lægger mærke til andet end hendes hår, og derfor er det også en klipning, som kvinden skal igennem for at få sit jeg i balance: Meget kan man sige, men du har sgu et dejligt hår, skat kan han mumle før han falder i søvn. Før han falder i søvn, ubesværet og afspændt, som om han var alene, [ ]. (s. 63, l. 21-23). Hun skal igennem denne klipning for at få mandens opmærksomhed, for at sige til ham, at der også er noget under overfladen bagved det smukke hår, som han ikke ser. Det er også derfor, at hun vælger at klippe sit hår helt kort. Hun trænger til forandring og til at komme videre. Balance i tilværelsen Temaet i novellen er balancen i tilværelse. Kvinden har efter hendes seneste graviditet mistet den balance, og man ser hende gå igennem nogle indre kampe for at komme ud af denne depression. Hun har lyst til at komme ud af den tilstand, som hun er i, men har rigtig svært ved det, især når Side 6 af 9
hendes mand ikke rigtig ser hende. Hun får til sidst overmandet ansigtet i spejlet, og ved at gøre en lille ting som at blive klippet, finder hun igen balancen, og kan klare sig selv. En kærlighedshistorie I novellen En kærlighedshistorie (Vandmærket 1993) af Naja Maria Aidt møder vi også en kvinde, der ikke har balance i sin tilværelse. Kvinden Louisa bor alene i sin lejlighed, hun komme næsten aldrig ud, da hun ligesom kvinden i En verden lille heller ikke føler sig tryg ved at gå ud alene. Når Louisa bevæger sig ud for hendes dør, bliver hun en anden, nemlig Asta Nielsen 2 : Hun vil gerne være som Asta Nielsen, smuk og bleg og med tynde streger af løftede øjenbryn over et teatralsk blik. Tavs som Asta Nielsen, men synlig. (s. 44, l. 26-28), fordi hun netop er bange for det ukendte udenfor, er det nemmere for hende at være en anden. Louisa er ikke som kvinden i En verden lille ramt af en fødselsdepression, men hun er psykisk syg. Det kan man se på side 48, linje 7: Så er der bananfluerne. De taler til hende.. Hver gang Louisa har været i kontakt med noget uden for hendes lejlighed, tager hun et bad, fordi hun føler, at verdenen uden for er beskidt og ikke forstår hende. Hun er angst: Engang fløj der en stor humlebi ind gennem vinduet, det var om sommeren. Hvorfor lod hun det vindue stå åbent? Den tordnede gennem rummene og råbte til hende, at hun var et svin og en møgbeskidt person med syge tilbøjeligheder og rigtig dårlig smag. (s. 48, l. 20-24) Humlebien repræsentere verden udenfor, som kritiserer hende på grund af hendes levemåde, hvilket viser, at Louisa godt ved, at hun burde rydde op, gøre rent og få styr på sit liv. Ligesom kvinden i En verden lille får hun heller ikke hjælp nogen steder fra, hvilket resulterer i, at hun ikke kan komme videre og genfinde sit jegs balance. Hun magter det ikke selv, i modsætningen til kvinden i En verden lille, der til sidst selv kommer ud af det. Humlebien repræsenterer også Louisas det, altså hendes lyst, som bliver undertrygt at hendes over-jeg, som bananfluerne repræsenterer: 2 Asta Nielsen (1881-1972): En dansk skuespillerinde og en af stumfilmens største stjerne og første sexsymbol. Side 7 af 9
De [bananfluerne] flyver helt langsomt og sætter sig på hendes hånd eller skulder eller på kanten af hendes tallerken når hun spiser, og taler. Fortæller hende hvor bedårende hun er. Lille, bedårende Asta. (s. 48, l. 8-11) Bananfluerne opfordrer hende til at blive i den tilstand, hun er i. Her er det tydeligt, at hun har brug for hjælp til at bringe balance i hendes tilværelse. Det er hendes over-jeg der styrer. Louisa er mere ude af balance end kvinden i En verden lille. Det de to kvinder har tilfældes er, at de ikke har deres jeg i balance, og at det er deres over-jeg, der tager over, da de begge har en angst for det, der er udenfor. Forskellen mellem dem er, hvordan de genfinder balancen i deres tilværelse. Louisa bliver hjulpet af dem udenfor, mens kvinden i En verden lille må klare sig selv, da hun ikke kan finde hjælp hos sin mand (dem udenfor). Vandmærket Noget under overfalden Novellesamlingens navn Vandmærket repræsenterer det der ligger under overfladen. Kvinden i En verden lille har en fødselsdepression, som hendes mand ikke rigtig ser. Han ved godt, at der er noget galt, men gør ikke rigtig noget ved det. Han belyser ikke hendes situation rigtigt. Et vandmærke kan man kun se, hvis det kommer under den rigtige belysning, det samme gælder for kvindens tilstand, det ligger hele tiden under overfladen. Da hendes mand ikke gør noget ved hendes situation, må hun gøre det selv, hun må selv belyse sin situation rigtigt, og bringe sit jeg i balance. Den rigtige belysning Det kan være svært at se, hvad det er, der ligger under overfladen. I En verden lille måtte kvinden selv finde balancen i sin tilværelse, mens kvinden i En kærlighedshistorie var nødt til at have hjælp udefra. Det var forskelligt, hvordan situationerne blev grebet an, og hvor slemt det stod til, men de var begge i en tilsand, der var svær at komme ud af, og sådan en situation er nogle gange er svær at belyse rigtigt. Side 8 af 9
Litteraturliste Primær litteratur: Aidt, Naja Marie: En verden lille. Vandmærket. Noveller. Gyldendal 1993. Aidt, Naja Marie: En kærlighedshistorie. Vandmærket. Noveller. Gyldendal 1993. Sekundær litteratur: Fibiger, Johannes m.fl.: Psykoanalyse. Litteraturens veje. 2. udg., Systime, 2004-2010 Wales, Jimbo m.fl.: Asta Nielsen. Wikimedia Foundation (2001) http://da.wikipedia.org/wiki/asta_nielsen [Besøgt 6. november 2011] Side 9 af 9