Trafikpolitik på skoler - en erfaringsopsamling
Trafikpolitik på skoler - En erfaringsopsamling Udarbejdet af Via Trafik med støtte fra Pulje til mere cykeltrafik Dato: Januar 2011 2
Trafikpolitik på skoler - en erfaringsopsamling Indholdsfortegnelse Indledning 4 Hvorfor en trafikpolitik? 5 Hvem skal være med? 6 Proces og indhold 8 Når trafikpolitikken er vedtaget 10 Bilag 1 - Idékatalog 12 Bilag 2 - Tjekliste 13 3
Indledning Flere og flere skoler indfører en skriftlig trafikpolitik. Trafikpolitikken kan sætte fokus på trafiksikker adfærd og opstille regler eller retningslinjer for hensigtsmæssig færdsel på skolevejen. En trafikpolitik er rettet mod alle de involverede parter - både elever, forældre, lærere, skoleledelse, politi og kommune. Men hvordan kommer skolen i gang med at lave en trafikpolitik? Hvad skal den indeholde? Og hvordan sikres den bedst mulige effekt af politikken? Erfaringer med trafikpolitikker på næsten 300 skoler er samlet i dette dokument. Erfaringsopsamlingen indeholder gode eksempler samt de typiske udfordringer, som skolerne har stået over for. Hver skole er forskellig, så det er ikke rimeligt at anbefale én samlet drejebog for udarbejdelsen af en trafikpolitik. Skolerne kan derimod bruge denne erfaringsopsamling som opslag og inspiration før, under og efter udarbejdelsen af skolens trafikpolitik. Udover erfaringerne i dette dokument anbefales det at benytte materialet om trafikpolitik, som Rådet For Sikker Trafik har udarbejdet. Hos Rådet kan skolerne hente god inspiration til selve indholdet og dermed sikre, at alle sten bliver vendt. Denne erfaringsopsamling supplerer med nyttige eksempler på, hvem der er gode at have med i processen, hvordan de bør inddrages, og hvordan skolen kommer videre efter vedtagelsen af en trafikpolitik. Bagest findes en tjekliste, som skolen kan bruge til at sikre, at alle relevante parter bliver inddraget. Erfaringsopsamlingen 744 skoler deltog i en spørgeundersøgelse 273 skoler havde en trafikpolitik 471 skoler havde ikke en politik 5 skoler med en politik er interviewet 8 ud af 10 skoler med en politik har oplevet en positiv effekt Effekten er ofte mere hensynsfuld adfærd eller flere cyklende elever Målgruppen for denne erfaringsopsamling er primært landets skoler. Uanset om skolen har en trafikpolitik, kan det være nyttigt at se på eksemplerne i denne publikation og vurdere, om trafikforholdene ved skolen kan forbedres yderligere. En anden vigtig målgruppe er de medarbejdere hos kommunens administration, som har (eller bør have) kontakt med skolerne vedrørende trafiksikkerhed og hensigtsmæssig adfærd i trafikken. Publikationen har især relevans for Teknisk Forvaltning, idet flere skoler savner et bedre samarbejde om trafikpolitikken. Publikationen kan også have relevans for Skoleforvaltningen eller Sundhedsforvaltningen, idet en trafikpolitik kan bruges til at forbedre undervisningen eller få flere børn til at cykle og gå frem for at blive kørt i bil til skole. "Flere forældre insisterer fortsat på at køre deres barn helt ind i klasseværelset 4
Trafikpolitik på skoler - en erfaringsopsamling Hvorfor en trafikpolitik? Over 90% af skolerne har oplevet en positiv effekt af deres trafikpolitik. Politikken har især medført en mere hensigtsmæssig adfærd ved skolen om morgenen - både blandt elever og forældre. Desuden har politikken ofte ført til, at flere elever er begyndt at cykle eller gå til skole i stedet for at blive kørt i bil. Det er godt for elevernes sundhed, klimaet og trafikafviklingen ved skolen. De skoler, som har indført en trafikpolitik, oplever generelt en større effekt af de utraditionelle trafiktiltag. Det gælder især effekten af tiltag, som skal få forældre og andre til at ændre adfærd fx ved at parkere i kortere tid om morgenen, parkere længere væk fra skolen eller måske ligefrem følge deres barn i skole på cykel i stedet for i bil. Hvordan kan jeg gøre det bedre? Forældre i bil kan parkere hensynsfuldt Skolen kan sørge for, at eleverne lærer at færdes sikkert i trafikken Lærerne skal fungere som gode rollemodeller Kommunen kan sikre gode fysiske rammer Politiet kan sørge for kontrol "For at få penge til fysiske ombygninger krævede kommunen, at vi vedtog en trafikpolitik En trafikpolitik sætter fokus på, at alle har et ansvar for, at trafikken bliver afviklet sikkert og trygt. I en god trafikpolitik er alle relevante parter blevet inddraget. Det sikrer ejerskab og bedre adfærd i trafikken. Dermed tager alle parter deres del af ansvaret i erkendelse af, at Teknisk Forvaltning ikke altid kan løse problemerne gennem flere cykelstier, bump og større parkeringspladser. Skolernes vurdering af effekten af udvalgte trafiktiltag. Det fremgår, at skoler MED en trafikpolitik oplever større effekt af tiltagene end skoler UDEN en trafikpolitik. X-aksen angiver % der har oplevet positiv effekt af tiltaget. 5
Hvem skal være med? Find ildsjælen! Første skridt er at finde en person, som ønsker at stå for den daglige fremdrift det vil sige at skrive udkast til politikken, indkalde til møder, osv. Denne person er ofte skolens færdselskontaktlærer. Hvis andre lærere står for dele af færdselsundervisningen, bør de også inddrages. Det er at foretrække at finde en ildsjæl, som virkelig brænder for arbejdet med trafik og dermed udarbejdelse af en trafikpolitik. En ildsjæl kommer ikke af sig selv, men skole og kommune kan sørge for, at betingelserne er gode. Ildsjælen - nødvendige betingelser Giv tid! - typisk har færdselskontaktlæreren op til 50 timer til arbejdet med trafik. Flere timer skader ikke! Giv arbejdet prestige - skab opmærksomhed om arbejdet blandt andre lærere, elever og forældre Giv faglig støtte - ildsjælen har engagementet men ikke nødvendigvis tilstrækkelig viden om trafik og teknik Skolen kan sikre, at der bliver afsat ekstra timer til lærerens arbejde med trafikpolitikken. De deltagende skoler har typisk afsat op til 50 timer. Ligeledes kan læreren komme på et kursus, så læreren bliver klædt bedst muligt på til opgaven. Kommunen kan forbedre lærerens vilkår ved at give trafikfaglig sparring og eventuelt formidle et samarbejde med andre skoler. Ligeledes kan kommunen vælge at dække omkostningerne ved arbejdet og eventuelt finansiere udflugter for elever, som deltager i et konkret trafiktiltag. Sørg for forankring i toppen Skolelederen skal have det formelle ansvar for trafikpolitikken. Det sikrer, at politikken svarer til skolens ressourcer og ledelsesmæssige ønsker. Konkret skal skolelederen følge arbejdet med trafikpolitikken og sikre formidlingen til alle lærere. Ved at inddrage skolebestyrelsen sikres forankring blandt forældrene. Som minimum bør skolebestyrelsen vedtage trafikpolitikken. Det har næsten alle skoler med en trafikpolitik gjort. Nogle skoler har desuden nedsat et trafikudvalg, hvor forældre eller lærere medvirker. Skolebestyrelsen bør løbende tage stilling til trafikpolitikken, fx ved at revurdere den forud for skolestart hvert år. Det kan gøres med udgangspunkt i Bilag 2 (punktet Opfølgning ). Få den nødvendige faglige sparring Skolens idéer er et vigtigt udgangspunkt, men hen ad vejen er det godt at lade sig inspirere af andres viden og synspunkter. Her kan især Teknisk Forvaltning være en god hjælp. De kan yde trafikfaglig sparring og har især stor viden om effekten af forskellige trafiktekniske tiltag. Herudover kan Skoleforvaltningen have input til undervisningsforløb om trafik. Desværre har det vist sig, at kommunens administration sjældent deltager i udarbejdelsen af skolernes trafikpolitik. I 2 ud af 3 trafikpolitikker har Teknisk Forvaltning ikke deltaget, og i 9 ud af 10 politikker har Skoleforvaltningen ikke deltaget. I de politikker, hvor samarbejdet med Teknisk Forvaltning er forløbet godt, har forvaltningen fået ros for at have én fast kontaktperson med godt kendskab til de lokale forhold på skolen. Blandt de dårlige eksempler fremhæver skolerne, at Teknisk Forvaltning ikke har tilstrækkeligt kendskab til, hvad en trafikpolitik kan bruges til, og hvordan den udarbejdes. 6 "Jeg lavede alle procedurer og regler, som jeg drøftede med min leder. Derefter blev det godkendt i skolebestyrelsen. Det revideres jævnligt
Trafikpolitik på skoler - en erfaringsopsamling Politiet er også en god sparringspartner i processen. De skal kunne håndhæve eventuelle fysiske ændringer, ligesom de - ved hjælp af kontroller ved skolen - kan minde trafikanterne om, hvordan de skal opføre sig i trafikken. Desuden kan både politi og kommune have kendskab til gode eksempler fra andre skoler. Disse parter vil ofte kunne finde de nødvendige ressourcer til at deltage i møder, hvis skolen i god tid informerer om møderne. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at inddrage disse øvrige parter mere uformelt i processen - fx ved at de kan skrive deres ønsker til tovholderen eller deltage i ét møde. I begyndelsen af processen er det en god idé at lægge en plan for tidsforløb og delopgaver. Det sikrer, at alle parter ved, hvad der skal ske, og at alle på forhånd kan afsætte tid til deltagelse i arbejdet. For at få en politik, som passer nøjagtigt til skolens ønsker og behov, skal hoveddrivkraften være skolen selv - som regel i form af færdselskontaktlæreren. Indhent øvrige gode idéer og ønsker Andre lærere og forældre - samt naturligvis eleverne - kan have gode idéer eller specifikke ønsker til trafikpolitikken. Det kan også tænkes, at en nærliggende SFO har specifikke ønsker. Derfor er det fornuftigt at inddrage dem i arbejdet. Men pas på - jo flere parter, der er med, jo længere og tungere bliver processen. Gode råd til Teknisk Forvaltning Udpeg én fast kontaktperson med ansvar for skoletrafikken Giv medarbejderen den nødvendige viden om arbejdet med trafikpolitikker Meld klart ud, hvor mange penge skolen kan forvente til fysiske foranstaltninger på skolen Involveringen af de enkelte aktører i udarbejdselsen af skolernes trafikpolitik 7
Proces og indhold Eksempel på en simpel proces 1 Den ansvarlige lærer kortlægger idéer til indhold i trafikpolitikken Læreren samler op på tidligere henvendelser fra forældre eller andre. Der kan hentes inspiration udefra, blandt andet fra andre skolers trafikpolitikker. 2 Læreren og skolelederen drøfter idéerne og vælger til og fra Her kan det være nyttigt at holde et møde med Teknisk Forvaltning og politiet. Endvidere kan der holdes et møde med andre interesserede, fx forældre. 3 Læreren skriver et udkast til trafikpolitikken Skolens hensigter og ønsker samt konkrete handlinger formuleres på skrift. De fleste politikker er færdiggjort inden for et halvt år Næsten alle politikker vedtages af skolebestyrelsen Nogle skoler har haft succes med at sende politikken i høring, blandt andre hos politiet, forældre, lærere, elever osv. En anden variant er, at en kommune har hjulpet en enkelt skole med at udarbejde en trafikpolitik som pilotprojekt. På baggrund af det arbejde har kommunen udarbejdet en slags skabelon, som resten af skolerne i kommunen har kunnet benytte. 4 Skolelederen læser og justeret udkastet Skolelederen sikrer, at udkastet stemmer overens med skolens visioner og ressourcer. løbende trafikpolitikker eller pilotprojekter bør koordineres af kommunen. Det kan medføre behov for lidt flere møder. 5 Skolebestyrelsen vedtager politikken - eventuelt med ændringsforslag Skolebestyrelsen drøfter og vedtager trafikpolitikken, som nu er officiel politik. For at sikre endnu bredere opbakning kan politikken sendes i høring. Generelt anbefales det, at skolen giver plads i processen til de parter, som måtte have interesse i at deltage. Tilbyder en gruppe forældre eller Teknisk Forvaltning eksempelvis at deltage i stor udstrækning, bør skolen benytte sig af tilbuddet. Nogle skoler har haft stor gavn af at deltage i en proces, hvor flere skoler har udarbejdet trafikpolitikker sideløbende. Det giver mulighed for at trække på erfaringerne på nogle af de andre skoler eller låne de gode idéer. Formidling til eleverne - af eleverne Kampagne: 13 rigtige for trafikken - 4. klasse uddeler hver år til alle skolens elever, som konkurrerer om at få flest rigtige svar IT/Medieforløb: 3. klasse laver folder med trafikpolitikken i selvvalgt opsætning og med trafikbilleder Rådet For Sikker Trafik har samlet nogle konkrete eksempler på trafikpolitikker samt en skabelon på deres hjemmeside 8
Trafikpolitik på skoler - en erfaringsopsamling Indhold Indholdet i trafikpolitikken skal afspejle de lokale problemstillinger og ønsker. Derfor må der nødvendigvis være forskel fra skole til skole. Mange skoler har som formål at forbedre de kaotiske forhold foran skolen om morgenen. Og den mest udbredte effekt af trafikpolitikkerne er, at der er skabt en mere hensigtsmæssig adfærd i trafikken. Men selv om skolen har fokus på forbedring af trafikken om morgenen, er det vigtigt også at tænke andre aspekter ind i trafikpolitikken, fx undervisning og fremme af cykeltrafik generelt. For at sikre, at politikken tager fat i alle relevante aspekter, er det en god idé at søge inspiration fra andre skoler. En række skoler har valgt at tage udgangspunkt i en skabelon, som er udarbejdet af Rådet for Sikker Trafik. Det har givet gode politikker, som spænder bredt over flere emner. På Rådets hjemmeside findes der også konkrete eksempler på trafikpolitikker, som skolen kan lade sig inspirere af. En trafikpolitik behøver ikke at være lang og detaljeret. Et par sider med vigtige budskaber samt konkrete handlinger, tidsfrist og ansvarlig person er tilstrækkeligt. Eksempler på emner i politikken Transport til og fra skolen (fx hvornår kan det forventes, at eleverne cykler eller går selv?) Afsætning af børn ved skolen om morgenen (fx hvor skal man sætte hurtigt af, og hvor kan man parkere og følge med eleven ind på skolen?) Ventende elever ved bussen (fx hvordan undgås, at leg udvikler sig til farlige situationer pga. manglende opmærksomhed?) Elever der cykler i grupper (fx hvordan undgås, at leg udvikler sig til farlige situationer pga. manglende opmærksomhed?) Transport til faste steder uden for skolen (fx idræt, svømning og konfirmandundervisning) Transport på ekskursioner (fx hvornår kan klassen cykle eller gå og kan trafikundervisning indgå i ekskursionerne?) Adfærd når der er meget sne (fx fokus på bilernes øgede bremselængde) SMS i trafikken (fx hvad kan der ske, når man sms er og cykler samtidig?) "Færdselskontaktlæreren havde på et kursus fået kopier af andres trafikpolitik, og disse blev brugt som inspiration 9
Når trafikpolitikken er vedtaget For at trafikpolitikken får den ønskede effekt er det vigtigt at gøre alle trafikanterne opmærksomme på politikken. Der er mange måder at formidle trafikpolitikken. Nogle af eksemplerne er: Præsentation af trafikpolitikken på intranettet Uddeling af politikken ved skolestart Uddeling af politikken om morgenen til forældre, der parkerer uhensigtsmæssigt Fast omtale i skolebladet Gennemførelse af trafikevents Nedsættelse af trafikudvalg Herudover kan arbejdet med selve trafikpolitikken være en øjenåbner for trafikanterne. Eksempelvis kan de øvrige lærere blive ekstra opmærksomme på deres egen adfærd i trafikken. Endvidere har nogle skoler haft succes med at inddrage trafikpolitikken i undervisningen, fx i form af en tipskupon. Undersøgelsen blandt skolerne har vist, at de mere specifikke tiltag, fx. regler og vejledninger for forældres adfærd, giver en større effekt på de skoler, som har en trafikpolitik, end på de skoler, som ikke har en trafikpolitik. "Det er åbenlyst, at også mine kolleger er blevet mere opmærksomme på deres rolle i trafiksammenhæng 10
Trafikpolitik på skoler - en erfaringsopsamling Trafikaktiviteter på skolen Trafikpolitikken skal følges op med konkrete tiltag. Ellers bliver effekten af politikken begrænset. De største effekter opnås generelt gennem de traditionelle tiltag, som gennemføres år for år på landsplan. Her foreligger gennemarbejdede manualer og procedurer, som fx er beskrevet af Rådet for Sikker Trafik eller Dansk Cyklist Forbund. Det kan fx være gå- og cyklistprøver, skolepatrulje eller skolestartskampagner. Disse tiltag kan have stor effekt men er vanskeligere at få til at lykkes. Her er det derfor vigtigt, at skolen rådfører sig med kommunen eller andre skoler, som har gennemført tiltaget. En række skoler har haft glæde af at deltage i et netværk med andre skoler og derigennem få prøvet idéerne af blandt kolleger, før idéerne blev til virkelighed. Under alle omstændigheder er det en vigtig forudsætning for succes med de mere utraditionelle tiltag, at skolen har en trafikpolitik, hvor hensigten med tiltagene er beskrevet. Det er fornuftigt at starte med disse lette tiltag, hvor der uden videre kan findes hjælp udefra. Herudover kan der på skolen være behov for særlige tiltag, som er rettet mod et specifikt problem eller målgruppe på skolen. Disse tiltag kan ikke nødvendigvis kopieres direkte fra andre skoler. Det gælder eksempelvis tiltag, som omfatter regler og vejledning for forældrenes adfærd ved skolerne. "Forældrene er nu bekendt med skolens holdning til trafiksikkerhed, forventninger undervisning m.m. 11
Bilag 1 - Idékatalog Undervejs i arbejdet med denne erfaringsopsamling har de deltagende skoler gjort opmærksomme på nogle konkrete tiltag, som er anvendt på skolerne. Tiltagene er samlet i dette idékatalog, som kan bruges som inspiration. Kampagner og events Trafik-fortælle-tøjdyr, som overnatter en weekend og bagefter fortæller om sine oplevelser i trafikken med eleven og forældrene Alle Børn Cykler en konkurrence blandt elever om at cykle til skole Konkurrencer om at cykle oftest (blandt andet udvidelse af ABC) Sponsorerede cykelløb for eleverne Lygtekontrol Tiltag rettet mod forældre Uddeling af æbler med trafikinfo om morgenen Events i morgentrafikken, især rettet mod forældre i bil Lærertilsyn/Trafikvagt om morgenen Trafikudvalg med forældre og lærere Undervisning Forældredeltagelse i cyklistprøve Fast trafikundervisning af nye børnehaveklasser Børnehaveklasse trænes i buskørsel Besøg af lastbil, som demonstrerer farlige situationer for cyklister Trafikinformatører, som fortæller om trafiksikker adfærd med udgangspunkt i deres egne oplevelser Fast færdselsdag Fysiske tiltag Enighed blandt forældre om frivillig ensretning af vejen ved skolen, selvom vejen ikke formelt er ensrettet Ombygning af P-plads, så der er bedre forhold for hurtige afsætninger Cykelparkering, fx overdækket eller bedre placeret Gåruter markeret med kattepoter på fortovet/asfalten Andet Infofolder om skolevej Cykelhjelme til udlån Trafikveste til udlån 12
Trafikpolitik på skoler - en erfaringsopsamling Bilag 2 - Tjekliste Forberedelse Er der fundet en tovholder, som er indforstået med opgaven? Er der afsat timer til tovholderens arbejde? Er skolelederen orienteret om arbejdet? Er skolebestyrelsen orienteret om arbejdet? Er et inspirationsmøde med Teknisk Forvaltning overvejet og eventuelt afholdt? Er det undersøgt, om Teknisk Forvaltning eller andre forvaltninger har mulighed for at finansiere en del af arbejdet? (fx besøg fra en anden skole, Rådet For Sikker Trafik eller en rådgiver/proceskonsulent) Er der enighed blandt tovholder, leder og skolebestyrelse om tidsplan og opgavefordeling? Er øvrige relevante aktører orienteret om tidsplan og arbejdsopgaver? (fx andre lærere, forældre, elever, SFO, politi eller kommune) Er tidsplanen koordineret med eventuelle andre skolers tidsplan? (hvis andre skoler udarbejder en trafikpolitik sideløbende) Trafikpolitikkens indhold På vej : Er ønsker til bedre adfærd på skolevejene overvejet? (fx regler eller retningslinjer for bilkørsel ved skolen om morgenen eller retningslinjer for adfærd på ekskursioner) Undervisning : Er ønsker til bedre undervisning overvejet? (fx forslag til brug af materialer på hvert klassetrin eller besøg af trafikinformatører osv.) Rollemodeller : Er ønsker til rollemodellerne overvejet? (fx voksnes brug af cykelhjelm eller korrekt krydsning af vejen) Samarbejde : Er et tværgående samarbejde overvejet? (fx aftale med politiet om kontrol eller samarbejde med forældre om deltagelse i events) Er alle parters synspunkter vedrørende trafikale problemer klarlagt? Er der foreslået konkrete tiltag til løsning af problemerne? Er der sat tidsfrist og ansvarlig person på hvert tiltag? Er alle parter indforstået med ansvaret i forbindelse med de enkelte tiltag? (fx bør forældre tage stilling til, hvis tiltagene betyder, at deres børn bliver sat i nye trafikale situationer) Opfølgning Er trafikpolitikken vedtaget? Er kommune og politi informeret om trafikpolitikken? Er trafikpolitikken formidlet til alle parter? (fx intranet, events for forældre, avisartikler osv.) Er trafikpolitikken inddraget i undervisningen? Er konkrete handlinger igangsat/gennemført? Er det målt, om de ønskede forbedringer er opnået, eller om problemerne er mindsket? (gøres fx en gang om året) Er der opstået behov for fornyelse af trafikpolitikken? Er viden om de gode tiltag videregivet til andre skoler og kommuner? Er der mulighed for at oprette et netværk, hvor gode og dårlige erfaringer kan deles med andre skoler? Er der aftalt en procedure for, hvordan og hvornår trafikpolitikken holdes opdateret? 13