Canazei 2016 Jens Anton Dalgaard 1
Det er aftalt med de andre, at denne gang skal der ikke skrives rejsebrev fra årets Canazeitur, så det bliver der så ikke, det må blive et lille rejsepostkort. På vejen herned tog vi modne deltagere en overnatning på Hotel Wipptalerhof, der ligger i Steinach kort før den sidste opkørsel til Brennerpasset. Hotellet ligger lige ved siden af en lyspiste, så det rykkede da lidt for at komme på brædder. Man kan jo lige så godt lægge ordentligt ud, selv om man bor transit i Østrig, så en bette wienerschnitzel gør godt efter 13 timer bag rattet. Solid middag for 2 med drikkevarer for ca. 45 Euro og 90 Euro for et pænt dobbeltværelse med meget fin morgenmad mit alles, det er godkendt. Hotellet har sin egen afkørsel fra motorvejen, så det kan ikke være nemmere, og da det ligger 113 km nord for Canazei, giver det jo en fin kort sidste tur, og man kan være på ski inden frokost. Og så skal det da lige bemærkes, at selv om det ligger lige ud til E45 er der ingen motorvejsstøj, vinduerne er meget fint lyddæmpet. Tak til Orla for det tip, det bliver ikke sidste gang, vi bor der. 2
Vi havde fint føre ned gennem Tyskland, så heldige var natholdet desværre ikke, så de unge mennesker havde haft isregn fra Hannover til München, så bilerne var pakket ind i et ispanser, og sprinklervæskeforbruget havde været ekstremt. Vi mødtes ved Wipptalerhof og kørte sammen det sidste stykke. Vi havde jo kigget meget på Bergfex den sidste tid, og tænkt noget over, hvad tøj vi skulle have med, for det var rasende koldt, minus 15 20 grader, udsigten for os var dog noget mildere og med masser af solskin. Efter det dårlige vejr vi havde i Ischgl glædede vi os til noget kaiserwetter. Det var fint vejr, da vi kom på bjerget, og selv om det er kunstsne, er det helt utrolig lækkert at køre på, koldt og fint pulver, der spreder fint. Det fjernede da vores spekulationer om skiføret, fordi vi jo godt vidste, at det ikke har sneet af betydning i området. at holde off-pistefolket i kort snor. Hvis ikke, det var for deres fine kunstsneanlæg, var det helt katastrofalt i år, der er stort set ikke andet end sporadisk naturligt pyntesne, bestemt ikke noget, der dur til skiløb, så vejrguderne har i den grad bestemt sig for Den første dag lå vi og trillede lidt pistevisning på Belvedere og Fodom og at få gang i de to nybegyndere Sebastian og Britt, og få banket lidt rust af varierende omfang af resten af holdet. Desværre var Vera så uheldig at vælte og vride knæet så meget, så vi fandt det bedst at få den gamle ortoped-doktore i Canazei til at kigge på det. Han tog nogle billeder af knæet og fandt ikke noget brud, men han syntes ikke Vera skulle på ski i en uges tid det var hun enig i, så det blev til nogle timers skiløb for hende Selv om det var svært træls, var det da fint, at hun fik hele ski/støvlelejen tilbage og fik refunderet liftkortet på nær den ene dag. Vera har så været nødsaget til af stille-hygge sig i Canazei og på Campagnola med strikketøj og læsestof, mens vi andre har været på ski. 3
Hun har kunnet gå forsigtigt rundt med en støttebandage og har da deltaget i de sociale arrangementer om aftenen. Vi er en stor gruppe, og på billedet mangler der endda fotograferne Ingelise og Hanne. Der er meget stor spredning på skifærdighederne, så vi har kørt enkelte samlede ture, men af hensyn til alles gode oplevelse har der været skiskole for Britt og Sebastian alle dage med vekslende medbragte instruktører, mens vi andre har kørt i grupper af øvede med tendens til syreben, og de friske unge, der skal race noget mere. Det er gået fint, og vi har bestræbt os på at samles til frokost, hvis der var mulighed for det og ønske om det. Det har hele tiden været meningen, at Henrik skulle køre hjem i dag onsdag, så han har så været så flink at give Vera et lift hjem, så hun kommer hjem onsdag en gang i løbet af aftenen/natten. Vi har fint vejr, det må vi sige, desværre alt for fint vejr. Det er blevet så varmt med op til 10 plusgrader om dagen, så den fantastiske fine sne, vi kørte på de første dage er ved at kollapse, og lige så god kunstsne kan være i frostvejr, lige så træls og klistret bliver den i tø, og når den så fryser igen om natten bliver den tiltagende iset. 4
Vi har kørt Panoramatur til Pozza og prøvet den fine nye supergondol fra Alba og op til Belvedere (pris 18 mio. Euro). Det er godt nok meget liftkørsel i starten af turen, men man skal nu betale for at parkere i Alba, så vi lod bilen stå ved Campagnola og tog op til Pecol Belvedere og ned til Alba og op til Ciampac. første langtur 3. dag på ski. Vi droppede turen til Vigo det ville blive for langt med de to nybegyndere, der var på deres Nu vi er ved nye lifte, så har de lavet en VIR- KELIG SUPERFORBEDRING i Arabba - den nye Arabba Fly lift forbinder pisterne på begge sider af byen, så man ikke længere skal vade gennem byen og over Pordoivejen. Nu er en Canazeitur jo meget baseret på at genopfriske gode minder fra de mange tidligere ture, så vi passer vort arbejde, Orange SellaRonda, Grøn SellaRonda (faktisk rigtig god i varmt vejr, da mange af pisterne ligger i skygge), Annaturen det gik derover, men den trak tænder ud på vejen hjem, tung, klistret pukkelsne. Marmoladaturen er droppet det vil sige her til aften siger Morten, at den altså er kørbar, selv om Danski guiderne siger, at der ingen sne er på vej derover. Søren vil gerne på Marmolada, så hvis sigtbarheden er OK i morgen, kører Hanne og jeg nok med ham derop, det er en oplevelse med udsigten i 3300 meters højde og skituren ned. Må lårsyreguderne være os nådige. Lagazoiu og Heiligen Kreuz springer vi helt sikkert over, der er for langt i så varmt vejr, vi er bange for, at de blå pister p.t. er døde. Så vi triller en del på Rondella, der er fint sne det meste af dagen, Plan del Gralba er god om formiddagen, og så bliver den teknisk udfordrende for dem med almindelige dødelige lårmuskler. I dag kørte Søren, Ingelise, Per, Hanne og jeg en grøn SellaRonda det var forbavsende godt skiføre hele vejen rundt. Vi vidste også, at vi skulle skynde os, så vi var på Piz Seteur til pæn frokosttid. Nu ved vi jo, at flere læsere er på vej til Canazei senere på sæsonen, vi kan kun sige: 5
Spis gourmetfrokost på Piz Seteur restauranten på 1. sal - det er fantastisk lækkert til overkommelige priser 24,50 Euro for denne lækre lammekrone en stor wienerschnitzel med bratkartofeln koster 18 Euro. Og så en advarsel: Hold jer langt væk fra La Stalla, vi var der i aftes, det er snobbefint og overvurderet, - 6 Euro for en bagt kartoffel T-bonestegen var af en håbløs dårlig kvalitet og blev serveret rå! Det er rasende dyrt og ejeren er den samme arrogante gamle idiot, som vi havde fornøjelsen af en nytårsaften for en del år siden ALDRIG MERE La Stalla i Canazei!!!!!! Det er en god ting, at vi er særdeles godt bekendt med vinkortet og betjeningen er høflig og tingene er klar, når hovedretten serveres samtidig til alle - check that La Stalla!! Speckkeller Italia, det er nogle søde unge fyre, der er der i år. Der var ikke vild larm, da vi var der, deres Angus plankesteak var en blandet fornøjelse, nogle fik fint kød, andre stykker var mindre heldige. Vi bruger dem også til take-away, det er de gode til. Vi fik en ladning pizzaer dernedefra noget med 8 Euro i gennemsnit for store pizzaer, det er i orden, og de leverer pommes frites til os, når vi køber grillkyllinger hos slagteren. Det er vores privilegium at vi kan låne et rum i kælderen på La Campagnola, hvor vi kan hygge os med hjemmelavet mad, når vi ikke gider spise på restaurant. 6
Det kunne ikke være mere Marmoladavejr end det vi havde torsdag, så det blev en tur derop for hele flokken. Bestemt ikke uden betænkelighed fra min side, det er barske løjer at skulle køre ned deroppefra for nybegyndere, men det var Rikke og Kristians opfattelse, at det kunne Sebastian godt klare, og Hanne og Jacob mente også, at Britt kunne få en god tur ud af det, selv om hun havde ømme ben og ikke helt er kommet til det der med parallelle ski og løftet inderski i vendingerne, men hvem er det på 6. dagen?? Det er imponerende med de gondoler, der løfter os op i 3.265 m, den første fra dalen og op til skiftestationen til nummer 2. syner ikke af meget mod bjergvæggen selv om den rummer 80 mennesker. Efter gondol nr. 2 lander man på restauranten og museet fra 1. Verdenskrig. Italien og Østrig/Ungarn kæmpede heroppe i flere år om adgangen til pasvejene over Fedaia og Pordoi, og der med adgangen til Sydtyrol. Soldaterne havde 2 fjender, kulden og dem, der skød på dem. De byggede en kaserne inde i gletsjeren, hvor de skulle opholde sig, når de ikke var på vagt. Museet er bygget fuldstændig om for nyligt og er blevet meget flot og bestemt et besøg værd det er gratis at komme ind og jeg synes, man lige skal kigge ind, når man alligevel holder pause her det er sidste tissemulighed inden toppen!!! http://www.museomarmoladagrandeguerra.com/en/#!mg_ld=803 7
Ingelise vidste godt, hvad der ventede på toppen, så hun sprang det sidste løft over og valgte at starte nedturen her fra mittelstation/restauranten. Det kan man gøre ved lige før den sidste gondol at gå ud gennem glasdøren til højre, ud på stålplatformen, ned ad trappen og gå over til de to dørhuller på billedet. Der starter tunnelen, der fører en på ski ud til pisten. På den måde undgår man det mest sorte stykke piste. Skal man have det hele med, tager man helt op og tager trappen op på platformen, hvor der er et fantastisk view og man virkeligt oplever at stå på en alpetop. Le af lettelse er vist noget, vi alle har prøvet, efter at en farlig situation er klaret uden nogen kom til skade. Marmoladatoppen var for meget for Britts ømme skinneben og vendeteknik, så kort efter starten på nedkørslen løb hendes ski af med hende, og hun accelererede lige ned ad bjerget i en plov. Morten, vores absolut topracer satte efter hende og på et tidspunkt, da han rundede 100 km/t blev hun ved med at rykke fra ham. Jeg stod tilfældigvis og tog video, og så slet ikke, at det var Britt, der plovede fra toppen og videre ned, sikkert i verdensrekordtempo. Det endte godt i en sky af sne. 8
Mens skyen lagde sig zigzaggede Morten rundt og samlede stave og ski sammen, og vi andre kom hastende til og fik konstateret, at Britt var fysisk OK, men solidt chokeret. Hun var færdig med at stå på ski i det mindste for den dag, så hun var klar til at gå ned. Nu er det sådan, at det kan man simpelthen ikke Der er en og kun en måde at komme ned på, og det er på ski, så Hanne og jeg tog vores kjære svigerdatter i favn i en blanding af kontant ledelse og pædagogik og fik hende guidet videre. Det gik rigtigt flot, hun fik genvundet selvtilliden og kom helt ned og hjem på ski. Stor respekt for det oven på den oplevelse, men moralen i fortællingen skal man ikke tage overse, Marmoladenedkørslen kræver rigtig godt vejr, gode ben og god bremse/vendeteknik, ellers skal man lade være med at tage derop. Det hører så med til vore oplevelser, at lille Sebastian på 7 år klarede det flot. Det var hårdt, men med mors og fars hjælp og opmuntring gik det fint. Indrømmet, vi er og bliver globetrottere med hang til en sikker base af kendte og velafprøvede elementer, når vi genbesøger steder, hvor vi gerne vil undgå større fejlvalg af kulinarisk art. Vi har haft og har forsat Fodom som et godt spisested, men det er ved at blive for populært og vi har denne gang oplevet, at personalet simpelthen ikke kunne følge med, så det har givet ventetid på et få et bord og endnu længere ventetid på bestilling og levering af mad. Efter Marmolada skulle vi have frokost, Morten foreslog den store restaurant på Porta Vescovo ved pattebakken i Arraba. Vi kendte godt hangaren, og havde spist der for en del år siden, vi vidste faktisk ikke, at der ligger en kæmpestor fin selvbetjeningsrestaurant Viel dal Pan under hangaren. Det er et godt sted med acceptable priser, salatbar og mange lune retter, kagebuffet, der kommer vi gerne igen 9
Er man på Rodella er Friedrich August den med tyren - på Campitellosiden også et hyggeligt sted med gode pizzaer. Tag lift 151 eller 152 op, og kig ned af bakken, så står tyren lige fremme. Det anbefales, at børn og unge lømler, der vil stå på ski mellem benene på tyren bærer hjelm, voksne med anatomisk indsigt vil forstå hvorfor! Sidste dag fredag igen super vejr vi gamle tog den grønne SellaRonda igen, det er bare sådan nogle gode bakker, så pyt med, at der er en del liftkørsel midtvejs, de unge hyggede på Belvedere og omegn. Florianna og Paula var søde at lade os beholde de fleste af værelserne, så vi kunne bade og pakke det sidste direkte ned i bilerne inden afgang til Paulushofen kl. 14.00. De 400 km gik glat og vi checkede ind ved 19-tiden hos Konrad, der var blevet 10-15 kilo lettere og en kone fattigere Elisabeth har forladt ham for en halvt år siden, så det var en lidt trist krofatter, vi traf, men maden var som sædvanlig superfin og det var en fornøjelse at blive betjent af Monika med nydelig veludfyldt dirdl, Hun smilede og snakkede et syngende bayerisch, som vi ikke forstod meget af, hun havde til gengæld ikke problemer med at forstå vores bestillinger, og levere varerne hurtigt. De 1100 kilometer hjem lørdag gik fint øst om Kassel over Magdeburg og øst om Hamburg gav os en køfri tur på 10 timer. 10
Et par afsluttende tips til skifolket: My Dolomiti Card opsamler data fra skiløbet: Gå ind under Skipass og Performance Check under code skrives nummeret på liftpasset, så sker der noget: 118 liftture og næsten 250 pistekilometer (skovløjpen skal lægges til 7 gange) Ski Tracks er en fin app til smartphonen, hvis man vil have at vide hvor stærkt, man kører og hvor, man har været. Den koster 8 kroner, det er den værd. Den bruger kun telefonens GPS-informationer, og kører i baggrund med et meget begrænset strømforbrug. Bergfex/ ski er en virkelig fremragende app. Den har webcameraer og vejrudsigt fra alle skidestinationer, og masser af oplysninger om åbne lister og pister, den er et must, hvis man skal checke vejr, så glem YR og DMI, de dur ikke her. Jens Anton Dalgaard, januar 2016 11