SFO.. Aktuelt. Rollespil i skoven har i onsdags, haft den sidste gang rollespil inden sommerferien.



Relaterede dokumenter
Ugebrevet i næste uge indeholder (om alt går vel) skoleskema, ferieplan og rengøringsplan for det kommende skoleår.

Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling, kl ,onsdag den 29. september 2010., med flg. punkter.

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Aktuelt. Godt Nytår! Forældrerengøringen starter også op igen. Følgende forældre står for rengøringen den kommende periode:

Aktuelt. Rengøring i den kommende periode er skånsom overfor forældre: 3. maj Betalt rengøring. 10. maj Betalt rengøring

UGEBREV nr. 36 uge 21

Ugebrev 41 Indskolingen 2015

Vallekilde-Hørve Friskole.

Den næste store begivenhed på friskolen er lige om lidt. Cirkus Mascot kommer til byen næste søndag. Læs længere inde i ugebrevet.

Sommerferien nærmer sig og vejret er jo helt fint. Vi er i gang med planlægningen af det kommende skoleår.

Aktuelt. Husk at den årlige generalforsamling foregår på mandag, kl

Aktuelt. Rengøring i den kommende periode varetages af: Fredag den 27. oktober

Vallekilde-Hørve Friskole.

UGEBREV nr. 79 uge 26

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

Fredagsbrev uge 24. Endnu en dejlig uge er gået, og vi nærmer os med hastige skridt den sidste uge før børnenes sommerferie.

Kære forældre! Post Danmark Rundt. Bornholm. Fripladsansøgning. Fredag den 24. august 2012

Aktuelt. Program for fredag den 21. december. Skolebussen kører en time senere end sædvanlig Gudstjeneste. Vi mødes i kirken.

Hold Øje uge 44. En ganske almindelig torsdag på Næringen 98. Aften-BØF I næste uge er Aften-BØF afløst af Musical-show.se længere ned i Hold Øje.

F R I S K O L E N I L E M M I N G U G E 4 1. Kære børn og forældre! Lemming d.13. oktober 2017

UGEBREV nr. 77 uge 24

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Arrild Privatskole og Børnehuset

Min bog om Baunegård 1

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Ugebrev 37 Indskolingen 2015

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

UGEBREV nr. 39 uge 26 Årgang 8

Første rigtige skoleuge for hele indskolingen er gået, og vi synes, vi er kommet godt fra start:-)

Juni Nyt fra de forskellige teams:

Hold Øje uge 10. Musik på tværs samme fredag 4/4 om aftenen kl. 17. Generalforsamling d. 23/4 kl. 17.

Jeg skal ikke med på VIA, så jeg er på skolen. I må meget gerne selv aftale det med læreren.

UGEBREV nr. 38 uge 24 Årgang 9

Aktuelt. Rengøring i den kommende periode varetages af: februar Betalt rengøring. Lørdag den 24. februar

Kære forældre! Kære alle. Hej SFO-forældre. Hej forældre i 0.klasse. Fredag den 6. januar 2012

UGEBREV nr. 54 uge 48

Fællesfødselsdagstur onsdag den 13. juni kl ikke

Dette bliver så skoleårets sidste nyhedsbrev. Forude venter sommerferien. Næste nyhedsbrev udsendes i uge 31.

Nyhedsbrev 22/2019. Nyt fra Børnehuset:

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Så har foråret fundet vej til Gjerrild. Dejligt at vi kan smide noget af det varme tøj og trække i forårstøjet.

UGEBREV nr. 39 uge 25 Årgang 6

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Ferielukket i alle afdelinger

Skolenyt uge 46

Hold Øje uge 25. Sidste uge i dette skoleår nærmer sig med hastige skridt. Pedellerne arbejder med legepladsen uha det bliver godt

Nyhedsbrev. Hammerum, den 25. juni 2014

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Vi ses igen til første mødedag: Onsdag den 12. august, kl

I søndags kunne vi også byde Amanda i 7. og Lasse i 5.samt deres forældre Marianne og Niels Ole Svit velkomne på friskolen.

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013

Vallekilde-Hørve Friskole.

Arrild Privatskole. Så nærmer vi os snart sommerferien - forhåbentlig med en masse sol og dejlige oplevelser.

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas Kl: Tilde 3.kl: Selma.

Eleverne har sammen med ugebrevet, fået udleveret girokort til mælkeordningen efter sommerferien.

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

UGEBREV nr. 58 uge 02

Flytning af klasselokaler Onsdag og torsdag den juni flyttes der klasselokale for de klasser, der skal have nyt lokale efter sommerferien.

Vallekilde-Hørve Friskole.

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Så nåede vi til vejs ende i temaugen og længere inde i ugebrevet, kan I læse noget om hvad der er foregået på værkstederne.

Vi er endnu plaget af influenza blandt elever og lærere. Der har været stort fravær i denne uge. Rengøring i den kommende periode udføres af:

Forældrekaffe på tirsdag fra

Nyhedsbrev fra SFO februar 2012

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Madpolitik i overbygningen.

Tennis for børn. Vil du prøve at spille tennis i GBIF har du nu chancen.

Fredagsbrev d uge 23. Så mange er vi. Her er eleverne på vej på bondegårdsbesøg hos familien Vadsholt.

I dag fredag er det sidste skoledag for tigerne Yes. I fodbold blev det som vanligt en sejr til lærerne (så vidt jeg lige kunne tælle sammen )

F R I S K O L E N I L E M M I N G U G E 3 8. Kære børn og forældre Lemming 23. september 2016 G L A D E B Ø R N L Æ R E R B E D S T

Vallekilde-Hørve Friskole.

Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt 153 børn i SFO, og de er fordelt på 4 stuer og klub med 2 faste voksne.

Midtdjurs Friskole, Ramtenvej 14D, 8581 Nimtofte. Skole: SFO:

UGEBREV nr. 30 uge 14

Kære børn og forældre!

Dvs. morgen fritter fra kl Og igen på det tidspunkt Jeres barn efter det normale skoleskemaet ellers ville have haft fri.

NYT Herskindskolen Maj 2011

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Efterårsferie tilmelding

Her kommer det næstsidste ugebrev i dette skoleår og igen med rigtigt mange vigtige informationer.

UGEBREV. uge Ugebrevet udkommer normalt hver weekend. Deadline for indlæg er fredage kl. 20 på

Fredagsbrev d uge 7.

Det var ikke en aprilsnar at kalenderen ikke var med ugebrevet. Den skulle gerne være med dette ugebrev.

Ugebrevet i denne uge optager i den aktuelle klumme en del spalteplads. Vi håber at det på trods, vil give jer tid til at læse det hele.

Vallekilde-Hørve Friskole.

UGEBREV nr. 66 uge 11

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

Der er flere mindre ændringer i SFO- bla. morgenåbent- det kan i læse mere om i Skolehåndbogen, der udkommer primo/ medio september.

Månedsinformation. Skole og SFO

Fredagsbrev uge Bestillingerne af DVD'er med musicalen er nu i gang. Tirsdag er sidste frist.

Nyhedsbrev. Så er det tid for tilmelding, til rollespillet i Alslev, kolonien i Givskud, og årets grillfest. Til alle fritidsklubmedlemmer

Jeg har været utrolig glad for at undervise Jeres allesammens børn, og jeg vil uden tvivl savne dem hver og én!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Efterårsferie!

UGEBREV nr. 29 uge 13

Transkript:

Uge 25 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: kontoret@gbfriskole.dk Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Så er vi på vej ind i den sidste skoleuge før sommerferien. Det kan klart mærkes at alle glæder sig til sommerferien. I det kommende ugebrev, er der en rengøringsplan for det kommende skoleår og der vil, om alt går vel, også være skoleskema og ferieplan for det kommende skoleår. Der er et væld af arrangementer i denne periode, der skal afsluttes på behørig vis og de ældste elever er oppe til de sidste mundtlige prøver. Vi har opsamlet en del glemt tøj som bliver hængt op i cykelskuret, så I kan kigge på det i næste uge. Der er en del glemt tøj fra skolebytte. Tøj der hænger tilbage næste fredag, vil blive sendt til genbrug. Rollespil i skoven har i onsdags, haft den sidste gang rollespil inden sommerferien. Sidste skoledag næste fredag er mødetiden lidt anderledes. Mødetiden er kl. 9.00 12.00. skolebussen kører en time senere om morgenen. Bussen kører hjem kl. 12.30 og derfor er der ingen hjemkørsel kl. 13.50. Heidi Mogensen har været på besøg og sender lige en lille hilsen i ugebrevet. Kirsten Larsen og Bjarne Kristensen SFO.. Her fire timer efter kulminationen på de sidste to ugers intensive teateruger, er det svært at få armene ned igen. Vores forestilling, som tog ca. 90 minutter, gik over al forventning, og klapsalverne og jubelen ville da heller ingen ende tage da skuespillerne modtog den fortjente hyldest. Hele gymnastiksalen med de tre scener og musikken med pianoer, keyboards og rytmesektion virkede efter hensigten. Publikum var på plads, og sidst men ikke mindst, var alle spillerne klar og skarpe. For at få et så stort projekt til at køre optimalt, er der nogen ting der skal være til stede. Det er meget vigtigt med opbakning fra jer forældre, der den sidste uge har måttet finde jer i at få nogen trætte børn hjem, sent om eftermiddagen. Så en stor tak til jer. Det kræver også nogen engagerede voksne der virkelig brænder for projektet. Dem har vi heldigvis også haft rigeligt af. Både dem der direkte har styret projektet med manuskript, musik og kostumefremstilling, og så ikke mindst resten af personalet, som har knoklet med fremstillingen af

effekter og kulisser, og som samtidig har fået dagligdagen til at fungere. Derfor skal I også have noget ros. Vi har også fået hjælp udefra i form af lyd- og lysudstyr, som venligst var udlånt og opsat af Ole Kannegaard m.fl., som har brugt en hel søndag plus en halv fridag på at hjælpe os. Uden det var det ikke blevet helt det samme. Det har også været en fornøjelse at se skolens to pedeller knokle på med mørklægning, fremskaffelse af kulisser plus mange andre ting de lige har ordnet, eller vidst hvor vi kunne finde. Tak til jer også. Sidst, men absolut ikke mindst, en kæmpe stor gang ros til verdens sejeste og modigste børn, der gennem mange dages sved, tårer og meget lange dage har præsteret at levere en så flot og gennemført indsats da det gjaldt. I har svedt, kedet jer, grinet, grædt og en gang imellem er et par stykker af jer også blevet væk når I skulle på scenen. Men gennem hele forløbet har I været glade og forventningsfulde, og jeg er sikker på at det har været en stor oplevelse for jer at stå på scenen foran jeres forældre, bedsteforældre og onkler og tanter. Det kan være at I vil være med en anden gang Og så lige for at sætte prikken over i et, var maden efter forestillingen helt i top. Det er lækkert at man kan bestille mad til 120 mennesker med så kort varsel, og endda uden at kokken virkede stresset. Tak for mad. Nå men på trods af al virakken omkring teatret er der trods alt også sket andre ting i fritteren. Vi har søgt efter to afløsere til Anders og Kirstine der jo forlader os (og skolen) efter sommerferien. Der kom syv ansøgninger ind, og det var syv gode og velformulerede unge der søgte de to jobs som medhjælpere i fritteren. Det har været svært, og har krævet modne overvejelser, men det er jo et luksusproblem. Valget faldt på Cecilie og Mads, som begge skal starte i 8. klasse efter ferien. De er begge to klar til at være med til at lave en super-fritter med masser af sjov og spas. Til de øvrige ansøgere er det bare at sige, at jeg synes I skal prøve igen. I er alle sammen dygtige og har overvejet hvad det er I vil, og hvad I ville kunne bidrage med. Og det er et stort plus. Venlig hilsen Flemming Rasmussen Træt og stolt SFO-leder Kære børn, forældre og kollegaer på friskole. Lige en lille sommer hilsen her fra Bogense. Der er flere som har spurgt om jeg ikke kunne sætte min adresse i ugebrevet, det vil jeg hermed gøre. Zazia ( min datter) og jeg er kommet godt i gang med vores butik. Vi går rigtig og hygger os. Vi sælger jagt udstyr, lystfisker grej, ride udstyr, hunde og katte ting og mange andre sjove ting. Om vinteren hvor der er lidt mere stille vil jeg melde mig som vikar i sfoen her i byen. Flemming har fået arbejde på camping pladsen, det er han rigtig glad for. Jeg har 2 min. På arbejde og han har 5min. Så det kan jo ikke blive meget nemmere. Hvis der er nogle af jer der har lyst til en lille sommer udflugt, vil vi blive meget glade for at se jer: Vi byder gerne på et eller andet at spise og drikke. Butikken har åben alle dage i sommerferien også søndag den hedder Fritids-land og ligger Jernbanegade 3. Vores privat adresse er lige overfor Heidi Mogensen Adelgade 19 5400 Bogense. Her må I også gerne banke på eller hvis der er nogle som har lyst til at skrive til mig skriver jeg gerne tilbage.!!!! Mange hilsner Heidi og Flemming

HJÆLP HJÆLP HJÆLP Vi mangler fodboldtrænere/hjælpere til vores drengehold i årgang: 6-8 år og 8-10år. Har du/i lyst og tid til at træne disse drenge, hører vi meget gerne fra dig/jer. Henvendelse kan ske tillene tlf. 8638-7263 GJERRILD-BØNNERUP IF Hjæælp Skoene klemmer. Stig (fra 6 kl.) har fået et par "Vans" der er for små med hjem fra skolebytte. dem han mangler er en lærreds vans str. ca 41 De er sorte med et hvidt dødninge hoved på. Hvis du har dem så ring på tlf 86384448/ 6170448 Killinger søger et godt hjem To kærlige og renlige killinger søger et godt hjem. de er rød og hvid stribede og vant til at være omgivet af børn (10 uger gamle) Hvis du er interesseret, kan du henvende dig på Tlf. 8638-4348. Børnehaveklassen UGE 26 mandag tirsdag onsdag torsdag fredag Fortælletime + bibliotek + dansk Temadag : klassens dag (husk ekstra tøj) Opgaver Oprydning og besøg af kommende lærer. Sidste skoledag - man må gerne have slik med for 10-15 kr. Tak for sidst. Det var nogle søde indslag de var kommet frem til. Vi var imponeret over hvor meget de fleste havde fået ud af fortællingerne. Hvilket jo er en dejlig følelse, især når man tænker på at de egentlig kun bliver fortalt en gang, og så skal de selv arbejde med dem. Noget vi har måtte bruge tid på er at snakke om de fortællinger de har set i bl.a. julekalenderen, som jo tit ikke nødvendigvis er helt rigtig. Og det kan være svært at forstå, for det er jo noget de har set = så må det jo være rigtigt, og det vi så fortæller må være det forkerte. Godt at blive opmærksom på de forskelle der kan være. Jeg synes at jeg i hvert ugebrev fortælle om deres gejst for matematik bøgerne, og med fare for at gentage mig selv, vil jeg ikke gøre det her... men det går da forrygende godt med de bøger der... Tirsdag afsluttede vi emnet Nordisk mytologi med at se filmen Valhal.

De har lavet store sæbeboblerholdere (jeg ved ikke hvad de pinde hedder man henter sæben op med og puster igennem? ) i forskellige forme og lavet både store og små bobler. Mystisk at sådanne bobler ikke gerne kommer højere end til midt på taget før de springes... mon man kan rutsche ned samtidig med at man blæser bobler ud... gode spørgsmål, vi snakkede om. Vi fejrede Kasper i mandags, og han ønskede at vi skulle i computerrummet og spille. Det var meget hyggeligt, men det er også svært når nu ikke alle har en computer for sig selv. Så må de jo deles og det kan godt være lidt svært, for ventetiden føles meget længere end spilletiden... I næste uge skal vi til at afslutte et helt skoleår og det er noget med at få gjort ting færdige, ryddet op og hygget lidt, så det gør vi som det lige falder os ind... Vi skal også have besøg af en af de kommende lærere, og snakke om hvor deres nye klasseværelse er henne o.s.v. Da det er sidste skoledag på fredag må de gerne have slik med, for max. 15 kr. Programmet er at vi møder i klassen, hygger der og afslutter i kælderen. Hvis I mangler noget fra skolebytteturen er det ved at være sidste chance, så giv lyd, så skal vi forsøge at finde det. Tirsdag skal de huske at have ekstra tøj med - måske bliver de våde den dag? Jeg har en rød t-shirt ligge med print foran - hvem mangler den.? Til sidst men ikke mindst så skal I lige tjekke jeres poder for lus - der er fundet lus i klassen. Heidi S Dansk m.v. 1. klasse. Så går vi ind i sidste uge inden sommerferien. Der bliver almindelig dag mandag, og børnene har læsning for i deres blå læsemappe!! Og onsdag vil også være almindelig. Tirsdag er temadag og se, hvad der sker andetsteds i dette ugebrev. Torsdag vil vi rydde op og lege. Fredag er afslutning både i klassen og i kælderen. Jeg tager noget med, så børnene skal ikke selv have noget med. Rigtig god weekend Mange hilsner Anne Birthe 2. klasse Tak for gode samtaler. Børnene har haft en invitation med hjem til afslutningsaften på tirsdag. Søskende er selvfølgelig også velkomne. Vi regner med at lave fællesspisning, således at hver familie laver noget, som også kan deles med andre. (Børnene syntes også, at der gerne måtte være dessert.) De vil gerne have, at I har tøj på, som man kan bevæge sig i. Der er matematiklektier for til onsdag. Vi rydder op på torsdag, og der er afslutning på fredag. Jeg tager noget med, så det skal børnene ikke. Rigtig god weekend Mange hilsner Anne Birthe

Se her: Temadag på tirsdag i Lillegruppen. Vi vil lave nogle forskellige aktiviteter på sportspladsen. Vi anbefaler, at der medbringes badetøj og skiftetøj. Det er tilladt at medbringe forskellige vand"våben" den dag. Mange hilsner fra Lillegruppelærerne 3. klasse, matematik Vi arbejder på højtryk nu for at blive helt færdige med Faktor, og jeg har omprioriteret de sidste 2 afsnit, så det sidste grønne kursus 5 skal laves først. Her skal vi nemlig også snakke negative tal og dele. Man må regne hjemme alt hvad man orker jeg har masser af ekstra materiale hvis man pludselig er blevet helt færdig.. Trine 4. klasse dansk: I dag tager vi så vores sidste diktat i år den sidste i bogen også. Arbejdet med diktat har givet pote, og vi fortsætter hermed i kommende skoleår. Året er ved at rinde ud, og vi afslutter som I har set på hjemsendte seddel, med en fælles tur med 6. klasse til Djurs Sommerland på tirsdag, hvor vi har klassens dag. Jeg indsætter lige sedlen nedenfor,, hvis nogle af jer ikke skulle have set den. Good weekend Allan Allan Kære forældre i 4. og 6. klasse. På næste tirsdag d. 26. juni klassens dag - har både 4. og 6. klasse besluttet sig for at tage i Djurs Sommerland. Vi følges ad i bussen derud til kl.10, hvor parken åbner. Hvis man har årskort, kommer man jo bare ind. Hvis ikke, er entreen 160 kr., som man bedes medbringe, hvis økonomien tillader det. Ellers betaler de respektive klassekasser entréen. Bussen kører hjem igen kl. 13.00, så vi er tilbage på skolen til almindelig bustid. Hvis man har seddel med hjemmefra, må man gerne blive i parken efter aftale med forældre om andet afhentningstidspunkt. Børnene bliver sluppet fri enten i grupper eller parvis. Det samme gælder vi lærere. Det er en god ide at medbringe mobiltelefon (eget ansvar). Husk badetøj, hvis I vil i vandland. Vi aftaler et tidspunkt, hvor alle som vil i vandland mødes og Allan eller jeg går med ind. Man bestemmer selv, om man vil have madpakke eller lommepenge med til mad. Lommepengenes omfang i øvrigt bestemmer I forældre selv. En lille rygsæk vil være fint at bære madpakke og badetøj i. Husk drikkedunk. Skulle der være forældre, som har lyst til at lege med os på denne udflugtsdag, er de hjerteligt velkomne. I kan jo springe på bussen (afgang kl. 9.15) eller køre selv. Hvis I kører selv og tager jeres pode med i vognen, vil vi meget gerne vide det. Mange venlige hilsener Allan og Trine

Djurs Sommerland, tirsdag d. 26. juni 07 Navn: Kl.: Vi vil gerne med i bussen: (antal forældre) Vi kører selv og tager vores barn med i bilen: (sæt kryds) Vores barn må gerne blive i Djurs Sommerland til kl. (uden lærertilsyn). Vi sørger selv for hjemtransport. Underskrift Afleveres senest mandag d. 25. juni 4. klasse, engelsk Efter lang adskillelse er engelskbøgerne atter kommet frem i lyset og blevet støvet af. Vi læser om Familien Leyland og deres mærkværdige gæster fra rummet, der ikke er ret gode til at snakke engelsk og synger et par nye sange. På mandag har vi sidste time, og der skal vi kigge på side 22-23 om pets. Hvis man har et kæledyr hjemme og et billede af samme, så tag det med,(altså billedet ikke dyret..) så man kan fortælle lidt om det.. Trine 5.klasse i dansk Vi har i denne uge læst i grundbogen om Bjarne Reuter. Han er en helt fantastisk forfatter. Min personlige favorit er Shamran, som der også er uddrag af fra i grundbogen. Eleverne har arbejdet med, at skulle formulere spørgsmål til teksterne og give dem til hinanden. Tirsdag har vi temadag sammen Klassens Dag. På demokratisk vis har klassen besluttet, at vi skal ned på campingpladsen. De skal bade og spille minigolf. Det glæder vi os til.louise får vi lov til at tage med jubiiiii! Heidi 5. kl. engelsk: Nogle af børnene er ved at være færdige med deres ekstra materiale Let s do it, og vi er også godt fremme i vores fælles oplæsningsbog. Flere elever arbejder intenst og interesseret med stoffet, mens andre virker som om, sommerferien er begyndt. Allan

6. klasse, dansk I disse sidste to uger som var lagt ud som buffer har jeg valgt at lade børnene arbejde med nogle små videoproduktioner. Der skrives drejebøger, øves og findes (mest morsomme) kostumer. Vi har et bankrøveri, naturelskere, en retssag og en popgruppe. Håber vi når at blive færdige! De får lov at bruge alle de resterende dansktimer på nær mandag, hvor vi skal have tjek på tegnsætning og skr. for 5./6., så vi kan aflevere en statusrapport til næste skoleår. Kig efter krydser i skr. for bøgerne. Det er ganske vist nogle gamle lektier men de står stadig ved magt. Så har vi også vores udflugt på tirsdag og de sidste sedler bedes afleveret senest mandag. Da vi først skal køre kvart over 9, foreslog jeg, at vi kunne hygge os med fælles morgenbord i timen forinden. Spar derfor blot på den store morgenkomplet derhjemme denne morgen. her lige op til og næsten. Trine 6. klasse matematik: I går gennemgik vi den seneste aflevering. De enkelte besvarelser udleveres i løbet af næste uge. Generelt ser det ud som om, de har rigtig godt styr på tingene. Ja, så lakker det mod enden, men heldigvis får vi en rigtig legedag sammen på tirsdag, hvor vi sammen med 4. klasse tager til Djurs Sommerland. Allan 6. klasse engelsk Vi har trådt speederen i bund for at nå lidt at kapitlet med Wild West, så det bliver mest til at lytte til tekster og kun nogle få opgaver i arbejdsbogen. Der har desværre været alt for mange der ikke har haft bøgerne med, så det håber jeg ikke bliver tilfældet på mandag, for der skal de aflevere tekst-bøgerne tilbage, da det er vores sidste engelsktime for i år. Jeg vil også gerne have at alle har deres Let s do it med, så vi kan se, hvor langt de er kommet. til jer alle. Anni 7. klasse - dansk Der bliver læst romaner og andre tekster af nordiske forfattere til den store guldmedalje. På mandag skal alle medbringe den roman, de er i gang med, så den kan blive flyttet over i deres navn på biblioteket. Ugen har også været præget af en del snak om, hvorfor vi i øjeblikket har en elev mindre i klassen, det har I sikkert også hørt en del til derhjemme. Hvis I har spørgsmål eller kommentarer til dette, er I som altid velkomne til at kontakte lærerne, så vil vi svare så godt vi kan. På onsdag har vi jo en større opgave foran os, idet vi står for arrangementet omkring dimissionsfesten for 9. klasse. Vi forbereder det vi kan i skoletiden og resten når eleverne alle møder på skolen igen kl. 17.00 onsdag d. 27. juni. Det er altid lidt svært at vurdere, hvornår vi er færdige, men de som bor længst væk, får lov til at tage først hjem. Vi skal jo sørge for opvask, oprydning af køkken mv. I den sammenhæng ville jeg høre om der var en eller to forældre, der havde mulighed for at komme og hjælpe de unge mennesker. Jeg er der i starten, men eftersom jeg har haft en del timer i 9. klasse, vil jeg også gerne deltage i afskeden med dem, så lidt voksen hjælp ville være rart. I næste uge runder vi jo skoleåret af og bøgerne skal afleveres tilbage pæne og

ordentlige at se på, så find evt. viskelæderet frem og få check på bøgerne her i weekenden. God weekend til jer alle. Anni 7.klasse: Vi havde en dejlig grillaften på Langholm i aftes. Eleverne hyggede sig med mad, vikingespil, fodbold, snobrød og skumfiduser over bålet, og sidst men ikke mindst en aftendukkert på stranden. Arrangementet koster 60 kr pr. elev, som vi håber I vil sende med eleverne i skole på mandag!! På udvalgets vegne, Lene 8. klasse dansk Vi har skrevet essays og fået prøvet endnu en digital retstavningsprøve i denne uge. Der er nogen sløvhed omkring lektier, selv afleveringsopgaven var der sjusket med, men det er selvfølgelig vigtigt at huske på, at vi ikke er gået på ferie endnu. I næste uge runder vi jo skoleåret af og bøgerne skal afleveres tilbage pæne og ordentlige at se på, så find evt. viskelæderet frem og få check på bøgerne her i weekenden. til jer alle. Anni 9. Klasse. Så er prøven vel overstået i fysik. Det gik rigtig godt og der er stor ros herfra og fra censor. Jeg kunne godt mærke at der er blevet læst meget hjemme. Kan i have en god weekend Hilsen Jan. 9. klasse engelsk Jeg ved ikke om I har fået armene ned endnu, men jeg tænker i hvert fald stadig tilbage på engelsk prøven med et lille smil om munden. I gjorde det rigtig godt, selv om det var tydeligt at denne første prøve bragte en del nerver med sig. Husk at komme til mig med bøgerne enten når I lige er på skolen, eller hvis I har planer om at komme den sidste skoledag. Det er vigtigt at få registreret hos mig, at de er blevet afleveret, det har nemlig tidligere været lidt kaotisk med de afgående elever. Held og lykke med den sidste prøve og god weekend til jer alle. Anni