1 3b s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 1 - juli 2008

Der er fremtid i Brohuset: Charlotte Michaelsen er glad for at bo i Brohuset. Hun og hendes familie var blandt de første, der flyttede ind, da det stod færdigt. Læs hele historien på side 4-6 10 14 16 18 1 3b s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 1 - juli 2008

Indhold 03... Velkommen til et helt nyt blad 05... Der er fremtid i Brohuset 07... Medlemsbeviser og designlinje 08... Sådan er din boligforening bygget op 10... Råderet -»Det er jo os, der bor her«12... 1-2-3 grøn gård - saml din egen plantekasse 14... Husk at forsikre dit indbo 16... Urbanplanen får nyt ansigt 18... Sol over Urbanplanen 20... Kryds og tværs 21... Få bugt med fugt 22... Brevkassen 04 16 21 redaktør Bent Frederiksen, adm. direktør Redaktion: 3B s kommunikationsudvalg Susanne Helmark Anne Eriksen Anni Gregersen Kommunikationschef Anette Hertz (DJ), 3B Journalist Sara Egelund (DJ), 3B KolofonAnsvarshavende Layout og grafik Mette Egemose Hansen, 3B Fotos: 3B s fotoarkiv, medmindre andet er angivet Tryk og produktion: Formula A/S Oplag 12.000 Bladet udgives af: Boligforeningen 3B Kronprinsessegade 14 1306 København K beboerblad@3b.dk www.3b.dk Næste nummer: December 2008 Deadline: 1. november 2008

Lederen Villy Sørensen Formand for 3B Velkommen til et helt nyt blad: 3B s beboerblad Det er mig en stor glæde at byde velkommen til Boligforeningen 3B s nye beboerblad. Et blad til alle de af foreningens medlemmer, der bor i en af vores knap 12.000 boliger i Storkøbenhavn. Boligforeningen 3B så dagens lys den 1. januar 2008 og er en sammenlægning af fire gamle boligorganisationer, nemlig FB, KSB, H44 og 3B. Sammen er vi stærke Vi slog os sammen for at blive stærke. Stærke nok til at skabe de boliger, vi vil bo i. Til at skabe rammerne for et godt liv i boligområdet et sted vi trives. Til at få gennemført de nødvendige renoveringer. Til at sætte fokus på miljø og energi. Alt sammen for at sikre, at vores fælles boligområder er værd at flytte ind i og værd at bo i. Din bolig dit hjem Boligforeningen 3B har 36.000 medlemmer. Det er en stor forening, men ikke for stor til at være lydhør over for dine ønsker og krav og til at have respekt for dig som beboer. Beboerdemokratiet er vigtigt, og du har aldrig haft større indflydelse. Når du deltager i afdelingens møder, er du med til at bestemme fremtiden for din bolig og dit boligområde. Det er også her, du vælger medlemmerne af repræsentantskabet, som er foreningens øverste myndighed. Hjælp os med at blive endnu bedre Planen er, at du som beboer i juli og igen i december hvert år modtager 3B s beboerblad med stort og småt fra vores egen verden. Vi håber, du vil være med til at gøre 3B s beboerblad endnu bedre. Det gør du blandt andet ved at komme med gode ideer og fortælle os, hvad du gerne vil læse om. Send en mail til beboerblad@3b.dk eller send et brev til os. Endnu en gang velkommen til det nye blad og rigtig god læselyst. 3

Der er fremtid i Brohuset Charlotte Michaelsen og hendes familie nyder at bo i grønne omgivelser tæt på byen. Af Sara Egelund, kommunikationsmedarbejder, 3B På toppen af Brohuset bor Charlotte Michaelsen sammen med sin mand og deres 11-årige datter. Det har de gjort siden oktober sidste år, hvor familien som nogle af de første flyttede ind i det nybyggede hus i Ørestaden. Det var kærlighed ved første blik, da den 45-årige IT-administrator kom til åbent hus i Brohuset. Det var i juni måned, og byggeriet var endnu ikke helt færdigt.»da jeg så den her udsigt, var jeg solgt. Vi måtte simpelthen sige ja,«husker hun. Og man forstår hende godt. Fra lejligheden er der panoramaudsigt ud over Amager Fælled og Københavns tårne. På en klar dag kan familien se Øresundsbron og Malmøs vartegn, Turning Torso. Også den moderne arkitektur tiltaler Charlotte Michaelsen. Brohuset er S-formet, og navnet har det fået på grund af de to broer, der i syvende sals højde forbinder S ets ender med resten af bygningen. Bygningen har fire fælles tagterrasser, to på syvende og to på anden etage.»det er sådan et flot hus!«fastslår Charlotte Michaelsen. Alt er nyt og lyst Når man træder ind i familien Michaelsens lejlighed, bliver man næsten overvældet af lyset, der strømmer ind ad de store vinduespartier fra tre sider. Lejlighedens centrale rum er et stort kombineret køkken-alrum og stue. Køkkenøen er lejlighedens hjerte, og Charlotte Michaelsen nyder, at hun kan snakke med sin familie og være med i, hvad der sker i stuen, mens hun svinger gryder og pander.»alt er nyt. Det er en rigtig lækker fornemmelse,«siger Charlotte Michaelsen, der kom fra et ældre byggeri på Nørrebro. Specielt badeværelset glæder hun sig Børnevenligt.11-årige Ida (th.) er faldet godt til i Ørestaden, hvor hun allerede har fået mange nye venner over dagligt. Det er lyst og indbydende bænke bliver allerede flittigt brugt af med klinker på gulvet, hvide fliser til bydelens beboere og daginstitutioner. loftet, separat bruseniche og vaske- Og på en varm søndag eftermiddag er søjle. græsplænerne fyldt med folk, der nyder Fra stuen er der udgang til en hyggelig altan, hvor Charlotte Michaelsen Trænger man til en dukkert i som- solen, leger og griller. ofte sidder og nyder eftermiddagssolen mervarmen, er der 10 minutters cykeltur og den imponerende udsigt. til havnebadet på Islands Brygge og et kvarter til Amager Strandpark. Tæt på by og natur I Ørestaden er man tæt på byen, og Trygt at have børn i Ørestaden samtidig er der lys, luft og højt til loftet. For familiens 11-årige datter, Ida, betød Begge dele var afgørende for familiens flytningen til Brohuset et farvel til hendes beslutning om at flytte til Brohuset. skole og kammerater på Nørrebro. Men»Det er vigtigt for os at være tæt på overgangen er gået over al forventning. byen,«forklarer Charlotte Michaelsen, Ida er glad for sin nye skole på Islands der kun bruger en halv time, fra hun Brygge, hvor hun har fået mange nye går hjemmefra, og til hun træder ind på venner, og en del af klassekammeraterne bor i nærmiljøet. Rigshospitalet, hvor hun arbejder. De fleste dage tager hun Metroen,»Vi kan mærke på Ida, at hun er men når vejret er godt, foretrækker hun glad for at bo her og føler sig hjemme,«at cykle over Amager Fælled og den siger hendes mor. nybyggede cykelbro over Københavns I det samme ringer Ida og spørger, Havn. om hun må blive og spise aftensmad Et stenkast fra Brohuset vokser en hos en veninde. Charlotte Michaelsen ny, stor bypark op. Den er omgivet af er tryg ved at lade datteren gå ud og nybyggede huse, så stemningen minder lege med kammeraterne. Hun sammenligner bydelen med et villakvarter, hvor lidt om Central Park i New York. Endnu er træerne ikke så høje, og græsset forældrene godt tør lade børnene lege er lidt tyndt. Men legepladser, stier og hos hinanden og udendørs. 5

Ikke lutter idyl i starten De første par måneder i Brohuset var ikke lutter idyl. Vinden peb ind ad altandøren hos familien Michaelsen, og først i fjerde reparationsforsøg lykkedes det at få den til at lukke tæt. Dørtelefonen virkede heller ikke, så familiens gæster måtte ringe på mobiltelefonen for at blive lukket ind. Charlotte Michaelsen har forståelse for, at der altid vil være fejl og mangler i et nybyggeri som Brohuset. Men hun synes alligevel, at det tog lige lovlig lang tid at få dem udbedret. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Ud af genvordighederne i begyndelsen er der opstået et vist fællesskab og sammenhold mellem beboerne. Er med til at skabe noget nyt På trods af problemerne i begyndelsen, synes familien Michaelsen, at det er spændende at bo i et nybygget hus i et helt nyt kvarter.»området fascinerer mig. Vi kan godt lide den moderne by, og at vi er med til at skabe noget nyt,«siger Charlotte Michaelsen. For at være med til at præge de nye rammer er hun gået ind i afdelingsbestyrelsen. Og der er nok af spændende projekter at tage fat på. En af de første opgaver bliver at indrette tagterrasserne med planter og havemøbler. Beboerrepræsentanterne skal også tage stilling til, hvordan Brohusets festlokaler skal fungere. Ingen tvivl om at familien Michaelsen er glad for at bo i Brohuset. Charlotte Michaelsen opsummerer det med ordene:»der er fremtid i at bo her!«byparken i Ørestad blev indviet 20. juni med taler, gøgl og musik. Den er beboernes have og offentlighedens park, sagde teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam i sin tale. Parken består af otte grønne»øer«, heriblandt en picnic-ø, en rutschebane-ø og strandvolley-ø. Esben Sloth fra Grundejerforeningen lagde vægt på, at beboerne har haft stor indflydelse på parkens indretning. 6

Bevis for dit medlemskab på vej af Anette Hertz, kommunikationschef 3B er en boligforening, som alle medlemmer har en andel i. For tiden udgør andelen 200 kr., og man får andelen tilbage, hvis man senere melder sig ud af 3B. Man skal være fyldt 15 år for at blive medlem - og kun medlemmer kan skrive sig på venteliste til en bolig i 3B. Alle, der har underskrevet en lejekontrakt i en af 3B s familie- eller ældreboliger, er nu medlem af foreningen, har et medlemsnummer og har modtaget eller modtager meget snart et medlemsbevis. Medlemsnummeret er personligt Medlemsnummeret er personligt og kan ikke overdrages til andre. Ægtefæller og ligestillede kan dog godt arve nummeret. Vil du derfor have overført din ægtefælles nummer, skal vi have dokumentation for, at I boede sammen, da han eller hun døde. Det kan fx være ved hjælp af en bopælsattest (hvis det er lang tid siden). Vi skal også have en kopi af skifteretsattesten eller dødsattesten. Dokumentationen sender du til 3B sammen med et brev om, at du ønsker medlemsnummeret overført. Medlemsnummer tæller fra dag et Den helt store fordel ved at være medlem i Boligforeningen 3B er, at man beholder sit medlemsnummer, også efter man har fået en bolig. Ønsker man så senere at blive skrevet op til en anden bolig, bliver man bare aktivt boligsøgende igen og har så stadig ancienniteten fra den dag, man meldte sig ind eller fik en bolig. Medlemsbevis Boligforeningen 3B Boks 2232 / Kronprinsessegade 14 1306 Købehavn K / Tlf. 70 20 76 00 3b@3b.dk / www.3b.dk Medlemsbeviset er personligt og kan kun overdrages efter reglerne i 3B s vedtægter Breve fra 3B ser anderledes ud af Anette Hertz, kommunikationschef Du bor i en af 3B s boliger. Og måske har du allerede bemærket, at vi den 1. januar 2008 ændrede navn til Boligforeningen 3B? Så har du måske også lagt mærke til, at vi»lånte«3b s gamle logo. Det er slut nu. 3B stillede opgaven at skabe et enkelt logo, der skulle være let at genkende og give identitet. Resultatet blev et logo, der består af en lille»bold«, sat sammen af 3-tallet og B-et, og navnet Boligforeningen 3B i en helt særlig skrifttype, som er skabt specielt til os. Logoet blev godkendt på et møde i bestyrelsen den 26. marts 2008 og blev offentliggjort i forbindelse med det første repræsentantskabsmøde i Boligforeningen 3B den 16. juni 2008. I en periode vil du stadig kunne se det gamle logo på noget af vores materiale. Men inden længe vil alt materiale fra 3B være præget af den lille bold og den særlige måde at skrive navnet på. Er du interesseret i at læse mere om logoet, kan du gå ind på 3B s hjemmeside www.3b.dk under punktet Om 3B.

Sådan er din boligforening bygget op Boligforeningen 3B har til sammen mere end 80 års erfaring med at udvikle, bygge og administrere gode boliger og boligområder til alle. Og gennem alle årene har beboerne været i centrum. I en almen boligforening er det nemlig dem, der bor i foreningens boliger, som bestemmer. Af Anette Hertz, kommunikationschef Afdelingen vælger en afdelingsbestyrelse Hver enkelt afdeling holder mindst et årligt afdelingsmøde, hvor beboerne vælger en afdelingsbestyrelse. Afdelingsbestyrelsen fremlægger sine ideer til arbejder og aktiviteter for afdelingsmødet, som beslutter, hvad der skal sættes i gang, og hvad det må koste. Det er altså på afdelingsmødet, beboerne beslutter, om der skal være fælles aktiviteter, indrettes særlige legepladser, om der skal bygges carporte og hvor flot afdelingen skal vedligeholdes. Repræsentantskabet vælger foreningens bestyrelse Alle medlemmerne af 3B s afdelingsbestyrelser udgør tilsammen Boligforeningen 3B s øverste myndighed repræsentantskabet. Repræsentantskabet vælger, hvem der skal sidde i bestyrelsen og hvem der skal være foreningens formand og to næstformænd. Repræsentantskabet godkender foreningens regnskab og budget og lægger rammerne for bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen ansætter direktionen Bestyrelsen fastlægger de politiske retningslinjer for virksomheden 3B, hvor ca. 230 mennesker har deres daglige arbejde. Ansvaret for den daglige ledelse af medarbejderne har bestyrelsen givet videre til 3B s administrerende direktør. Han eller hun ansættes direkte af bestyrelsen. 8

Direktøren ansætter lederne Direktøren ansætter de ledere, der sørger for, at det daglige arbejde bliver udført på den måde, bestyrelsen har bestemt. I 3B er der fem funktionschefer med hvert deres område. Det største område er naturligt driftsområdet, som står for alt det daglige arbejde i boligafdelingerne. Det er ca. 150 mennesker beskæftiget med til daglig. 3B har valgt at dele boligafdelingerne op i tre områder med hvert deres områdekontor. Ansvaret for hvert enkelt område er lagt i hænderne på en driftschef og et antal lokalinspektører. Til at administrere boligafdelingerne har 3B ca. 80 mennesker, som omfatter alt fra kundemedarbejdere, over økonomimedarbejdere til boligsociale konsulenter, personalekonsulenter og en jurist. Men 3B har også sin egen byggeafdeling, der bistår ved større renovering og ved nybyggeri. Alt i alt er 3B en stor arbejdsplads, som har det klare mål at være effektiv og konkurrencedygtig og ikke mindst en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Vigtige fælles værdier Alt arbejde i 3B er baseret på seks fælles værdier. Det betyder, at alle både politisk valgte og ansatte - skal leve op til at være Demokratiske Nærværende Fremsynede Ansvarlige Socialt engagerede Miljøbevidste 9

»Det er jo os, der bor her«teddy og Yvette Ibsen har sat deres bolig i stand for over 100.000 kroner. De glæder sig dagligt over forbedringerne og skulle de flytte, får de pengene igen. af Sara Egelund, kommunikationsmedarbejder Bare fordi man bor i et alment byggeri, behøver man ikke gå på kompromis med kravene til ens bolig. Det kan Teddy og Yvette Ibsen tale med om. Siden de overtog deres rækkehus for to år siden, har de forbedret og forandret det, så de i dag bor i deres drømmehjem. Da 67-årige Teddy Ibsen for to år siden gik på pension som postbud, solgte han og hans et år yngre kone, Yvette, deres hus på Amager og flyttede ind i et rækkehus i Vestergården i Herlev. Det er et godt og solidt hus, og Teddy og Yvette Ibsen følte, at de havde vundet i lotteriet, da de fik det tilbudt. Men der var ikke blevet gjort ret meget ved huset, siden det blev opført i 1956. Især køkkenet var utidssvarende og godt slidt. Så det første ægteparret gjorde, da de flyttede ind, var at benytte sig af råderetten til at totalrenovere deres køkken. Kan få pengene igen, hvis de flytter Teddy Ibsen har efter eget udsagn 10 tommelfingre. Så det var klart fra begyndelsen, at de skulle have håndværkere til at lave køkkenet. De kontaktede derfor et køkkenfirma, som kom og tog mål og lavede et forslag. Teddy og Yvette deltog i planlægningen ned til mindste detalje og valgte selv materialer. I alt har de brugt 80.000 kroner på materialer og håndværkerlønninger til deres nye køkken. Dertil kommer 20.000 kroner til hårde hvidevarer. Men så er det også blevet et funktionelt køkken med masser af skabsplads og alt, hvad hjertet kan begære af elementer i lyst træ, klinker på gulv og vægge, indbygget komfur og hårde hvidevarer i børstet stål. Og, ikke at forglemme, en spisekrog, hvor ægteparret Ibsen tilbringer meget tid.»det er en fantastisk god investering, og vi glæder os over det hver dag,«siger Teddy Ibsen. Inden de gik i gang med ombygningen, søgte de om tilladelse hos lokalinspektøren. De afleverede en beskrivelse og en skitse af projektet, og ansøgningen gik igennem uden problemer. Det var faktisk lokalinspektøren, der foreslog dem at få ombygningen godkendt under råderetten, så de kan få deres investering igen, hvis de flytter, inden beløbet er afskrevet. Det bliver nu ikke lige foreløbig, hvis det står til Teddy og Yvette Ibsen:»Vi flytter først, når vi skal bæres ud,«siger de samstemmende. Så blev det havens tur Sidste år var Teddy og Yvette Ibsen så klar til at gå i gang med deres næste store projekt: haven. Da de flyttede ind, bestod deres have af et lillebitte frimærke græs med et stort æbletræ. Her ønskede de at anlægge en større og mere anvendelig have, som de kunne sidde og hygge sig i. Første skridt var at få afdelingens tilladelse til at inddrage et lille stykke af fællesarealet uden for haven, så den blev næsten dobbelt så stor. Derefter fyldte Teddy Ibsen grunden op med jord, så den blev jævn og plan. Jorden fik han fra afdelingens container med genbrugsjord. Så lagde han nyt græs og plantede ny hæk rundt om haven. En ny låge blev det også til. Ind mod husmuren fik de lagt en fliseterrasse og sat en markise op i hele havens bredde. I år kan ægteparret så nyde frugten af deres anstrengelser i deres nye have. 10

Beboeren er bygherre Når man bruger råderetten til at forandre og forbedre sin bolig, er man selv bygherre. Opstår der problemer undervejs, må beboeren selv løse dem med håndværkerne. For Teddy og Yvette Ibsen har det været en overvejende positiv oplevelse selv at styre deres ombygningsprojekter. De har i hele forløbet kun haft en enkelt uoverensstemmelse med en håndværker, der»glemte«at føre nogle ledninger bag ved skabselementerne. De mener, at det er gået så glat, fordi de stort set har valgt at bruge firmaer, som afdelingen i forvejen bruger. På den måde har håndværkerne haft en ekstra tilskyndelse til at leve op til deres aftaler. Og ægteparret Ibsen har i hvert fald ikke mistet modet på grund af en enkelt uheldig oplevelse:»har man råd og lyst, så skal man bare gå i gang!«, siger det tidligere postbud, mens hans kone nikker. De har det fint med at have ofret så mange penge på at forbedre deres hjem, for som Teddy Ibsen siger:»det er jo os, der bor her!«drømmekøkken. Da Teddy og Yvette Ibsen flyttede ind i deres rækkehus for to år siden, rev de det gamle køkken ned og byggede et nyt, helt efter deres eget hoved. Din bolig dit hjem Brug råderetten Din bolig er dit hjem. Den er din, så længe du bor der. Her er det dig, der bestemmer. Ikke bare over, hvad farve der skal være på væggen, men også om køkkenet eller badeværelset måske skal indrettes på en helt anden måde. At du bestemmer, hedder råderet i lov om almene boliger. Råderetten betyder, at du må forny eller forbedre din bolig, næsten som du vil. Eneste krav er, at arbejdet skal udføres håndværksmæssigt korrekt, loven skal overholdes - og de nye bygningsdele og installationer skal have mindst samme kvalitet som de dele, du erstatter. Du skal selv betale for udgifterne, men kan få godtgjort nogle af dem efter særlige regler, hvis du flytter. Vil du forbedre din bolig? Så kontakt ejendomskontoret Bor du i en gammel afdeling, kan el, vand og afløb begrænse dine muligheder for råderet, så du fx ikke kan have vaskemaskine. Derfor har 3B vejledninger i alle afdelinger og kun dem med afdelingens navn på gælder. Vi anbefaler derfor, at du for en sikkerheds skyld taler med en medarbejder på dit ejendomskontor, inden du går i gang. De har en masse viden og erfaring, som de meget gerne deler med dig. De ved fx, hvilke arbejder der skal udføres af autoriserede håndværkere. Og de kan fortælle, om du bør følge en vejledning, om du skal have en skriftlig aftale med 3B, om projektet skal godkendes af kommunen eller du bare kan gå i gang! De kan også fortælle dig om muligheden for at få nogle af de penge, du har betalt for arbejdet, tilbage igen, hvis du flytter, inden beløbet er afskrevet. Læs mere om råderet på 3B s hjemmeside, hvor du finder folderen»din bolig dit hjem«under menupunktet Beboere. 11

1-2-3 grøn gård Sådan samler I hurtigt plantekasser til gården og fylder dem med grønne oplevelser. af Louise Windfeldt, journalist Duften af en nyplukket, solmoden tomat og smagen af jordbær, man selv har dyrket. Med få timers arbejde kan du etablere plantekasser og gøre dyrkning af blomster og grøntsager til nogle af sommerens oplevelser hjemme i gården. Fra asfalt til have En asfalteret gård eller dårlig jord med et ukendt indhold af giftige stoffer kan gøre det svært at tænke på gården som et sted, man dyrker blomster og grøntsager. Men enhver gård kan på en eftermiddag blive til have med plantekasser, der er billige og lette at samle. Succes med plantekasser Plantekassen er et lille, koncentreret område at passe og van- de, og når man fylder den med 30 cm god, næringsrig jord, kan man både dyrke kartofler og gulerødder. Jorden bliver hurtigere lun og parat til at så i om foråret, og kanterne giver læ til de spirende planter. Kasserne kan stilles på række eller i en rundkreds omkring borde og bænke som bede i en have og de kan nemt flyttes med en palleløfter, hvis der er behov for det. I de boligområder, hvor man har plantekasser, er der gode erfaringer med, at kasserne er fri for hærværk - og at indholdet kommer beboerne til gode, når det er modent til at høste. Dels står kasserne ofte så tæt på vinduerne, at man kan se dem derfra, og dels lader der til at være mere respekt om planter, når de står i en plantekasse, end når de står direkte i bede i gården. Det skal du bruge 4 mursten 1 europalle (0,80 X 1,20 m) 2 pallerammer Armeret plast i målet 1,60 X 2,00 m. 4 lister (2 X 0,74 og 2 X 1,04) Skruer til listerne (12 stk.) Linoliemaling Saks, boremaskine, hobbykniv Materialer: Europaller og pallerammer kan købes brugt til ca. 170 kr. for en palle og to rammmer, armeret plast kan skaffes brugt fra stilladsfirmaer. Lecasten købes hos tømmerhandel (50 liter pr. kasse, ca. 35 kr.), jord købes hos genanvendelsesfirmaer, f.eks. RGS90 (200 liter pr. kasse, ca. 30 kr.). Kompost kan skaffes via kommunens miljøafdeling (100 liter pr. kasse). Linoliemaling: Rækkeevnen er ca. 10 kvm pr. liter (35 kr. pr. kasse). Materialerne koster ca. 270 kr. pr. plantekasse, hertil må lægges evt. udgifter til transport. Sådan samles plantekassen Kassen samles Plantekassen er bygget på en europalle, der stilles på 4 mursten eller lignende. På den måde bliver træet isoleret fra jordkontakt, så det holder længst muligt. Den første palleramme sættes på plads oven på pallen. Hjørnehængslerne griber om pallens hjørner. Den anden palleramme sættes ovenpå den første. Hjørnehængslerne griber om nederste palleramme. 12

Kassen fores med plast Kassen fores med en kraftig, armeret plast, der skæres ud i målet 1,60 X 2,00 m. Glat plasten omhyggeligt ud, så den ligger helt plant i bunden og fylder kassen ud i alle hjørner og kanter. Plasten fæstnes med lister Fold plasten ind i hjørnerne, så kassen bliver helt vandtæt. Plasten holdes fast foroven med 4 lister. Listerne kan skæres ud af et bræt fra en palle og skrues på kassen med 3 skruer. Det er en god idé at bore huller i listerne, før de skrues på, så de ikke flækker. Skær plasten af, så den flugter med listens overkant. Kassen males Plantekassen males med linoliemaling på ydersiden og på indersiden ned til og med listen. Træet skal være helt tørt, når det males. Til slut skæres en række mindre huller i plasten, så overskydende vand kan løbe frit ud i bunden mellem pallens brædder. Der skal kun være huller imellem brædderne, så træet så vidt muligt undgår at komme i kontakt med jord og vand. Dyrk grøntsager, frugt og blomster Nu gøres plantekassen klar til såning: 50 liter lecasten hældes i bunden, og oven på fyldes en blanding af 200 liter jord og 100 liter kompost. Vand jorden godt igennem. Så er plantekassen parat til at blive sået til. Her er lidt inspiration: Plant jordbærplanter i kassen, men hold kanterne fri. Dér kan du så plante salat. Sæt to squashplanter i midten af plantekassen, og så blomsterkarse langs kanten. Så feldsalat i september, og høst salat i foråret. Fotos af Louise Windfeldt 13

»Jeg siger til alle, at de skal have en forsikring«ordene kommer fra Naima el-falaki, som har prøvet på egen krop, hvad det vil sige at mangle en forsikring, da uheldet var ude. af Sara Egelund, kommunikationsmedarbejder E n nat i slutningen af april vågnede 49-årige Naima el-falaki ved, at luften i hendes lejlighed i Dyvekevænget på Amager var tyk af røg. Hun greb fat i sin 11-årige søn og fik ham ud af huset. Så kaldte hun på sin 20-årige datter, Huda, der sov i et værelse ovenpå. Huda var lammet af skræk og turde ikke gå ned ad trappen. Hvis ikke det havde været for naboens 19-årige søn, er det ikke godt at vide, hvordan det ville være endt. Resolut styrtede han op ad trappen og hentede Huda ud af det brændende hus. Begge blev indlagt på Rigshospitalet med røgforgiftning. Mistede mange ting Det viste sig, at branden var opstået i køkkenet. Naima el-falaki ved stadig ikke, hvordan den startede. Men da den var slukket, var køkkenet udbrændt, og en stor del af underetagen ødelagt. Vægge og lofter var sorte af sod, og møblerne stank af røg.»jeg mistede så mange ting,«siger hun og remser op:»spisebord og stole, en skænk, fjernsynet, mikroovnen, alt mit køkkenudstyr og en opvaskemaskine, jeg lige havde købt«. Her halvanden måned efter branden er familien ved at få lavet nyt køkken, og væggene er blevet malet hvide igen. Arbejdet bliver udført af boligforeningen, som får udgifterne dækket af sin forsikring. Får ingen erstatning Men de ting, Naima el-falaki mistede, er der ingen, der erstatter. Hun havde nemlig ikke nogen indboforsikring, da hendes hjem brændte. Nogle måneder inden branden havde hun sagt sin forsikring op, fordi hun var vred på sit forsikringsselskab over, at de ikke ville erstatte en mobiltelefon, hun havde fået stjålet. Det har hun fortrudt mange gange siden.»jeg troede jo ikke, sådan noget kunne ske for mig,«siger hun. Men det skete, og hjemmet var praktisk taget ubeboeligt efter branden. Man kunne ikke lave mad, og der hang en kvælende stank af røg i hele huset. Naima el-falaki ville gerne have haft mulighed for at flytte et andet sted hen med sine børn, mens oprydningen stod på. Ikke mindst af hensyn til hendes yngste søn, der lider af astma og derfor ikke kunne tåle at opholde sig i lejligheden efter branden. Men familien kunne ikke blive genhuset, fordi den ikke havde nogen forsikring til at betale for det. Heller ikke kommunen kunne hjælpe. Så den 11-årige dreng måtte bo hos en plejefamilie i fem uger. Husk at forsikre dit indbo Dit indbo er ikke dækket af 3B s forsikring. Hvis uheldet er ude, får du kun erstatning, hvis du selv har tegnet en indboforsikring. Det dækker 3B s forsikring 3B har tegnet en forsikring, der dækker alt, hvad boligforeningen ejer af bygninger og inventar. Stiller afdelingen køleskabe og andre hårde hvidevarer til rådighed, er de også forsikret. Forsikringen dækker skader på 3B s ejendom, uanset om de skyldes brand, kortslutning, storm, indbrud mv. 3B får dog ikke erstatning fra sin forsikring, hvis en beboer misligholder, forvolder skade eller udøver hærværk på sin bolig. I de tilfælde vil regningen blive sendt videre til beboeren. 14 Foto af Henrik Lüthcke, Herlev Bladet

Morgenen derpå. Familiens el-falakis køkken efter branden (privatfoto). Den største hjælp fik Naima fra sin søster og svoger, der kom og hentede alle tæpper og møbelbetræk og betalte for at få dem renset. Alle bør have en forsikring Det er ikke første gang, at Naima el- Falaki prøver at have modgang i livet. Hendes mand døde af sygdom kort tid efter, at de for 15 år siden flyttede ind i Dyvekevænget. Siden da har hun været alene om at bringe sine fire børn op og godt i vej. Selvom hun har haft småt med penge, lykkedes det hende at skabe et pænt og rart hjem for sig selv og sine børn. Som enlig forsørger har hun ikke råd til at gå ud og købe nye ting i stedet for dem, der blev ødelagt ved branden. Det kommer til at tage tid, inden hendes hjem bliver så godt som før.»jeg mistede så mange ting,«siger hun og remser op:»spisebord og stole, en skænk, fjernsynet, mikroovnen, alt mit køkkenudstyr og en opvaskemaskine, jeg lige havde købt.«i dag er Naima el-falaki ikke i tvivl om, at alle bør have en forsikring:»jeg siger til alle, at de skal have en forsikring,«fortæller hun og tilføjer:»det er ikke så dyrt.«men som hendes historie viser, kan det koste dyrt at lade være. Foto af Henrik Lüthcke, Herlev Bladet Dine private ejendele er ikke dækket af 3B s forsikring Dine private ejendele er ikke dækket af 3B s forsikring. Så hvis uheldet er ude, kan du kun få erstatning, hvis du har en privat indboforsikring. Det gælder også, selv om dine ting bliver beskadiget ved en begivenhed, som er omfattet af 3B s forsikring. Opstår der fx brand i din bolig, får 3B erstatning for skader på bygningsdele og installationer, mens du kun kan få erstattet dine ejendele, hvis du selv har tegnet en indboforsikring. 15

Urbanplanen får nyt ansigt Urbanplanen er ved at gennemgå en omfattende facaderenovering, der giver den et venligere og mere farverigt ydre. af Sara Egelund, kommunikationsmedarbejder U rbanplanen. I 1960 erne Københavns Kommunes store prestigebyggeri på Amager, de senere år et lidt slidt betonbyggeri. Men ikke ret meget længere. En efter en bliver facaderne i fire af de fem afdelinger i Urbanplanen renoveret, og det trætte ydre får et venligere og mere farverigt udtryk. En valmuerød facade her, og en forårsgul altan der. Grå eternitplader bliver erstattet af lyse glaspaneler med diskrete, stiliserede motiver. For beboerne i Urbanplanen er der tale om mere end kosmetik - det højner simpelthen deres livskvalitet. Frisk luft og fuglesang Laila Jensen, 55, har boet i en lejlighed i Urbanplanen i 22 år. I gennem alle årene har hun ønsket sig en altan, og for fire måneder siden fik hun sit ønske opfyldt. En tredjedel af lejlighederne i Urbanplanen blev oprindeligt bygget uden altan, og beboerne i disse lejligheder har døjet med problemer med indeklimaet. De har ganske enkelt haft svært ved at få luftet ordentligt ud. Som et led i den igangværende renovering er beboerne derfor blevet tilbudt en altan. De beboere, der har taget i mod tilbuddet, skal selv betale altanen over huslejen. Det koster Laila Jensen 130 kroner om måneden, og hun synes, det er alle pengene værd.»det første jeg gør, når jeg står op, er at gå ud på altanen for at få frisk luft og høre fuglene synge. Jeg har to blåmejser, der kommer og besøger mig hver morgen,«fortæller Laila Jensen. Hun tilføjer, at altanen betyder, at hun har fået mere kontakt med sine naboer. Når hun står derude, sker det ofte, at folk, der går forbi, stopper op og hilser på. Og så kommer hendes søn på 28 og hendes datter på 25 oftere på besøg for at nyde solen fra altanen. Helhedsplan Det hele begyndte med en byggeskade. De gamle eternitplader på facaderne slog revner, og noget måtte gøres. I 2004 lavede Boligforeningen 3B derfor en helhedsplan for renovering af Urbanplanens facader og udearealer. Beboerne blev helt fra begyndelsen inddraget i planlægningen, så planen afspejler deres ønsker og prioriteringer. For beboerrepræsentanterne i afdelingsbestyrelserne har det været 16 Udsigt. For 130 kr. om måneden har Laila Jensen fået sin drøm om en altan opfyldt.

Max Bruun har fungeret som bindeled mellem beboerne og byggefolkene i byggesagen. travle år, hvor mange beslutninger har skullet træffes og gennemføres. Renoveringsarbejdet gik så småt i gang i 2005, og hele projektet forventes afsluttet i løbet af 2010. Den samlede pris løber op i over 500 millioner kroner, men til den tid kan de 5.200 beboere i Urbanplanens 2.500 lejemål så også glæde sig over, at deres boligområde har fået et stærkt forynget og forandret udseende. Nyt udseende og billigere varmeregning Max Bruun, 75, er som beboer i et af Urbanplanens rækkehuse en af dem, der har nydt godt af renoveringen. Hans hus er blevet gennemisoleret, har fået lavenergivinduer, nye døre og en smuk, ny facadebeklædning. Som en sidegevinst af renoveringen har beboerne i rækkehusene sparet næsten 30 procent på varmeforbruget. Mens de fleste af rækkehusene har fået facader i afdæmpede, hvide eller skifergrå nuancer, skiller en enkelt blok sig ud med en varm, rød glasfacade.»før var her gråt og ensformigt, nu kan folk finde hjem i en brandert,«ler Max Bruun med henvisning til den røde facade. Også rækkehusenes individuelle haver har, ifølge Max Bruun, fået et løft som følge af renoveringen. Det skyldes, at folk har fået lyst til at gøre mere ud af deres haver, fordi husene nu ser bedre ud, mener den pensionerede gartner. Beboerne er bygherre Max Bruun har fulgt renoveringen af rækkehusene på nært hold. Som beboernes repræsentant i byggesagen har han fungeret som bindeled mellem beboerne og de professionelle byggefolk. På den måde har han været med til at jævne vejen for byggeriet ved hele tiden at sørge for, at beboerne var ordentligt informeret og ved at tage sig af de klager, der opstod undervejs. Som når parkeringspladserne pludselig blev inddraget, eller fjernsynsforbindelsen røg sig en tur. Max Bruun understreger, at det er beboerne, der er bygherre, når der gennemføres byggearbejder i en almen boligafdeling.»jeg har været garant for, at der blev lavet det, der var aftalt,«fastslår Max Bruun. Ud fra sine gode erfaringer anbefaler Max Bruun, at der i enhver større byggesag bliver tilknyttet en beboerrepræsentant. Renoveringen giver bedre image Max Bruun og Laila Jensen peger begge på, at renoveringen har gjort det mere attraktivt at bo i Urbanplanen.»Folk er ovenud tilfredse med renoveringen, det er tydeligt,«siger Max Bruun. Laila Jensen mener, at Urbanplanens nye ydre forbedrer dens image.»før gik jeg stille med, at jeg boede i Urbanplanen. Nu er jeg stolt over at bo her,«siger hun. Og det forbedrede image kan mærkes på beboersammensætningen, mener Laila Jensen.»Jeg har lagt mærke til, at der er flere unge familier, der flytter ind,«siger hun. 17

Sol over Urbanplanen Københavns første basar åbnet i Urbanplanens indkøbscenter, Solvang Centret. Verdenskøkken. Sammen med en gruppe kvinder fra Urbanplanen lavede mesterkokken Mette Sia Martinussen supper med inspiration fra alverdens lande. Af Sara Egelund, kommunikationsmedarbejder, 3B Først fik Århus én, så kom Odense, og nu har København så også fået sin egen basar i hvert tilfælde i en kort periode. Fredag den 6. juni slog Urbanplanen dørene op for en ny basar i Solvang Centret. Københavns første basar er dog kun midlertidig. Den er nemlig et led i kulturprojektet SOUP Sol over Urbanplanen der varer frem til den 21. juni. Der var i sandhed sol over Urbanplanen på åbningsdagen, som blev markeret med taler, gratis fadøl og smægtende dansemusik fra et udendørs, mobilt diskotek. Officielt indbudte gæster og beboere i alle aldre var mødt talstærkt op, og da mikrofonanlægget midlertidigt strejkede, blev der hurtigt dannet kø ved fadølsanlægget. Fra boder rundt om pladsen blev der solgt fristende hjemmebag, krydret the og retter fra alverdens lande. Supermarked omdannet til basar Inden for i det forhenværende supermarked er der blevet bygget en labyrintisk basar med masser af små boder. Her kan man købe dagligvarer, friske blomster, sko, børnetøj, smykker, tørklæder og alskens tingeltangel. Verdens måske mindste frisørsalon med kun én stol finder du også her. Og trænger du til noget at styrke dig på oven på indkøbene, bliver der solgt kaffe og et udvalg af hjemmebagte kager hos»jensens Fristelser.«De handlende er både lokale beboere og folk udefra. Nogle har åbnet en lille filial af deres daglige virksomhed, mens andre bruger basaren til at prøve drømmen om egen forretning af. Og så er der selvfølgelig også dem, der er med, fordi de gerne vil støtte op om arrangementet. På åbningsdagen er basaren fuld af besøgende, der driver nysgerrigt rundt 18

i de snævre gyder. Her og der bliver der indgået en handel. Et ældre ægtepar bliver fristet til at købe en potteplante med hjem til altankassen. En lille pige får en fin, lysegul kjole med flæser, efter at hendes mor har forhandlet sig frem til den rette pris. Her er det nemlig tilladt at prutte om prisen. Overalt bliver der snakket ivrigt mellem kunderne og de handlende. Kultur og forretningsliv i skøn forening Solvang Centret er en af den slags små indkøbscentre, som var moderne, da Urbanplanen blev bygget i 1960 erne, men som tiden efterhånden er løbet fra. Supermarkedet har for længe siden drejet nøglen om, og kun nogle få forretninger holder stadig stand. For at puste liv i det hensygnende center, har Partnerskabet, der er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Boligforeningen 3B, taget initiativ til Sol over Urbanplanen. Statens Kunstfond har skudt penge i projektet, og i de tre uger, det løber, vil der ud over basar være biograf, lokalmuseum, værksteder og kunstinstallationer i Solvang Centret. I sin åbningstale sagde formanden for 3B, Villy Sørensen, at han håbede, at basaren som sit sidestykke i Odense ville blive så stor en succes, at de besøgende fra nær og fjern ville skabe trafikpropper. Han spåede endvidere, at basaren med sin unikke blanding af kultur og forretningsliv kunne komme til at danne skole for lignende initiativer andre steder. Indtil 21. juni er der garanteret Sol over Urbanplanen. Derefter bliver vejrudsigten noget mere usikker. Men når man har oplevet den positive og levende stemning, der var ved åbningen af basaren, ville man ønske, at man kunne sige, som dronning Victoria sagde om det britiske imperium: Solen går aldrig ned over Urbanplanen! Fem hjerter Politikens netavis sendte en journalist til Urbanplanen. Den begejstrede anmelder gav SOUP Sol over Urbanplanen fem hjerter ud af seks mulige. Hr. og fru Laursen, 87 og 84 Blandt de besøgende på åbningsdagen var ægteparret Laursen, der har boet i Urbanplanen, siden den blev opført. De synes, basaren er et godt initiativ, fordi der trænger til at komme mere liv i Solvang Centret igen. De savner de gamle butikker, der lå i centret før i tiden. Der er meget at se på i basaren, og varerne er billige, synes fru Laursen. Hun ville ikke have noget imod, at den blev liggende, men tvivler på, om den ville kunne trives i det lange løb. Hr. Laursen synes, at Urbanplanen er blevet et splittet samfund, og håber, at basaren kan være med til at ryste beboerne mere sammen. Selma, 25 I en hjørnebod har Selma åbnet en lille skoforretning. Her sælger hun flotte, højhælede sko, blandt andet denne cognacfarvede model, for kvinder uden højdeskræk. Selmas største ønske er en dag at åbne sin egen skoforretning. Det ved hendes svigermor, som gav hende ideen til at åbne boden og tilbød hende startkapital til at købe varelageret for. Selma synes, det er hyggeligt at stå i basaren, fordi folk er rimeligt åbne og lette at komme i kontakt med. Hvad synes du om basaren? Kasim, 28 Til hverdag er Kasim ansat som frisør, men i de tre uger basaren varer, har han og en kvindelig kollega åbnet deres egen frisørsalon. Kasim glæder sig til at prøve kræfter med at være selvstændig. Salonen er møbleret med en stol og et stort spejl og har plads til én kunde af gangen. Den er både herre- og damefrisør, og Kasim tager sig af de mandlige kunders hår og skæg, mens hans kollega ordner hår på de kvindelige kunder. Lis og Anette Lis og Anette bor i rækkehusene i Urbanplanen. De stiller altid op med kaffe og hjemmebagte kager, når der er loppemarked og lignende arrangementer i området. I basaren har Lis og Anette åbnet»jensens Fristelser«men kun i weekenderne, for de skal passe deres almindelige arbejde til hverdag. Lis og Anette støtter op om projektet, fordi de gerne vil have, at der kommer mere liv i Solvang Centret. Line Larsen Line Larsen passer en bod med børnetøj, der er en filial af hendes svigermors tøjforretning i København. Ifølge Line Larsen elsker hendes arabiske svigermor at stå i butik, fordi hun føler, hun kommer tættere ind på danskerne på den måde. Selv synes Line Larsen, at det er hyggeligere at stå i basaren end i en almindelig butik. Kunderne i basaren har mere lyst til at snakke, og der er flere kulturer. Det er godt for integrationen, mener Line Larsen. 19

Der er fremtid i Brohuset: er glad for at bo i Brohuset. Hun og hendes familie var blandt de første, der flyttede ind, da det stod færdigt. Læs hele historien på side 4-6 10 14 16 18 1 MOLE- KYLE OM- DELERE FJER- NEST STOR VÆGT- ENHED ILT VAND HOVED- DELE GRÆNSE SMERTE SPIRI- TUS EL- SKER- INDEN UNGE BAGDEL PENGE- FOND Charlotte Michaelsen BØRNE- MAD SOM- MER- SPISE MUSIK- STYKKE MAGISK STED TILSVA- RENDE UDRÅB BAR IVÆRK- SÆTTER PIGE LEGEMS- DEL FISK SPA- NIER DYR RØG- VARE FRUGT RET- NING KØRETØJ GL. KARAK- TER TRÆ FYN SMER- TE TØ- VEN SKIK- KELSE ATTER IRRE MÅNE UN- GARN TRÆ SKIN- GRE FUGLE- KIGGER STUM- PERNE IND- SNÆV- RING FIRMA- NAVN SYLTE- TØJ BISPE- DØMME TØJ HAVNE- BY DRIK PARLA- MENT KORT DUKS INTET GRØN- LANDSK SPISE VÆSEN DYR BIORD FOR- ÆLDET TRIVE- LIG EMBAL- LAGE- VÆGT DRENG BJERG- KÆDE SKALAER SOLID SAMT STED- ORD LEDIG HOVED- BEKLÆD- NING I ORDEN BIBEL- NAVN VIDE ILT LITER TAB PIGE- NAVN GUD ANGREB TILSAGN STOF TONE OVER- TØJ BOMMERT TONE GL. MØNT TO ENS ARA- BISK NAVN KORTBOG ÆRLIG Kryds- og tværs Løs krydsordet og vind et gavekort til Tivoli Vi trækker lod blandt de rigtige svar om et gavekort på 600 kroner til Tivoli. For det kan du fx købe et familieårskort til Tivoli eller betale indgang for to voksne og to børn samt turpas til børnene. Løsningen er ordet i det lodrette, grå felt. Send dit svar med den rigtige løsning til 3B s beboerblad, Postboks 2232, 1019 København K, eller pr. mail til beboerblad@3b.dk. Vi skal have dit svar senest den 4. august 2008. Husk at oplyse dit navn og din adresse, så vi kan kontakte dig, hvis du vinder. 20