Nr. 4. 2010 magasinet Jungler du osse rundt i fagforening og a-kasse? Side 3 Ugen på job 8-16 eller 24-7? Side 8 Jeg brænder side 4 for mit job For rask til at være syg? Side 19 Blod og tårer på Roskilde Side 20 Kom til middag og generalforsamling side 30
Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden 30 8960 Randers SØ Tlf.: 8911 2233 Fax: 7227 7200 www.krifa.dk Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn alb@krifa.dk tlf.: 7227 7007 Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: 178.000 Udkommer fem gange i 2010. Krifa Magasinet 4/2010 er udgivet 14. september. Næste nummer udkommer 23. november. Forside: Christina Madsen Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN 1901-5291 Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Kristelig Fagbevægelse Landsformand Søren Fibiger Olesen Mobiltlf.: 2544 4008 info@krifa.dk www.krifa.dk Kristelig Fagbevægelses afdelinger BALLERUP Energivej 15, 1. 2750 Ballerup 7227 7238 BORNHOLM Store Torvegade 14, 1., 3700 Rønne 5695 6715 BRØNDBY Industrivej 9, 2. 2605 Brøndby 7227 7353 ESBJERG Storegade 33, 6701 Esbjerg 7513 0822 FYN Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ 6611 0236 HERNING Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning 9722 5700 HILLERØD Møllestræde 9, 3400 Hillerød 4826 7700 HOLBÆK Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk 5944 4590 KOLDING Merkurvej 21, 6000 Kolding 7550 3355 NÆSTVED Mosevej 12, 4700 Næstved 5577 0505 RANDERS Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ 8643 6611 ROSKILDE Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde 4632 0700 SØNDERJYLLAND Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro 7462 2560 THISTED Asylgade 32, 1., 7700 Thisted 9792 1922 AALBORG Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg 9811 7000 ÅRHUS Sintrupvej 71, 8220 Brabrand 8610 0711 Brug krifa.dk Vidste du, at næsten alle svar findes på krifa.dk - døgnet rundt. 04 08 16 JOB MED FARVER blandt handicappede FIX- ELLER FLEXTID - fordele og ulemper DRØMMEJOB på eventyrslot k r fa 20 25 31 indhold Er det bedst at gå på job mellem 8 og 16? Eller er skal timerne fordeles på alle ugens dage? Og hvad hvis man iikke har noget job, hvordan ser arbejdstiden så ud? Hvad gi r ræs og hvad g r ro? Find nogle af svarene i bladets tema. Vi fortæller også om Christina, der kom i praktik hos multihandicappede og fandt sit drømmejob. Tag med på besøg hos Charlotte, der har skiftet job og branche mange gange og som lige nu trives i et job på et slot. Vi er også inden for i samaritterteltet på Roskilde festivalen, hvor de frivillige hjælpere både mødte blod og tårer. På Værd-at-vide-siderne kan du tjekke seneste nyt fra a-kassen. Måske er der kommet regler, der får indflydelse på netop din situation. Vi vil også gerne invitere dig med på idejagt, hvor du kan komme med forslag til produkter, hjemmeside og service i Kristelig Fagbevægelse. God læselyst Venlig hilsen Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør På job - men hvornår? SOMMER FLASH-BACK frivillig på Roskilde TOP 4 over de bedste sladder-emner DEMOKRATI-TJEK - kom til generalforsamling Åbningstider Mandag 10-16 Tirsdag-fredag 10-14 Telefonerne er åbne kl. 8-22 Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl. 8-16 Afdeling for selvstændige Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ 7227 7800 Øvrige kundetilbud Krifa Jura www.krifajura.dk 7227 7227 Krifa Forsikring www.krifaforsikring.dk 8227 8228
QUIZ regel-jungle VIDSTE DU AT Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk A-kasse og fagforening, løn og dagpenge hvor meget ved du egentlig? Tag testen her og bliv lidt klogere på spillereglerne på arbejdsmarkedet 1) Hvor kan du få dagpenge, hvis du bliver fyret? A) Hos kommunen. B) I min fagforening. C) I min a-kasse. 2) Du har ikke ret til dagpenge og søger kontanthjælp. Hvornår kan du få det? A) Alle har da ret til kontanthjælp! B) Jeg kan kun få kontanthjælp, hvis jeg ikke ejer over 10.000 kr. C) Jeg kan kun få kontanthjælp, hvis jeg er ved at dø af sult. 3) Du har lyst til en uge på Tenerife, men har brugt al din ferie. Kan du tage en uges feriefridage? A) Ja, det siger loven. B) Kun hvis det står i den overenskomst, der gælder på min arbejdsplads. C) Kun hvis jeg fedter lidt for chefen. 4) Du er lige blevet ledig. Hvem skal du allerførst kontakte? A) Kommunens Jobcenter og min a-kasse. B) Socialministeriet. C) Kommunens Borgerservice. Tjek svarene her: 5) Du hoster helt vildt og kan ikke komme på arbejde. Hvad gør du? A) Ringer til min læge for at få en lægeerklæring på, at jeg er forkølet. B) Ingenting. Chefen og de andre kan vel nok regne ud, at jeg er syg. C) Ringer til min arbejdsgiver og melder mig syg. 6) Din chef skylder dig løn for tre måneder. Hvem kan hjælpe dig? A) Ingen jeg er totalt Palle alene i verden B) En advokat, som bare koster kassen! C) Min fagforening. 7) Du har fået nyt job. Hvornår kan du kvitte det gamle? A) Når min opsigelsesperiode er slut. B) Jeg smutter med det samme. Hej med jer! C) Det er chefen, der bestemmer, hvornår han kan undvære mig. De rigtige svar er: 1) C: Du skal have været med i a-kassen i et år og også haft et års arbejde. 2) B: Du må ikke eje over 10.000 kr. og kan fx først få kontanthjælp, når du har solgt din bil. 3) B: Alle har ret til almindelig ferie. Men feriefridage er noget, der er aftalt mellem arbejdsgivere og ansatte eller står i en overenskomst. Det er altså forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads. 4) A: Du kan ikke få dagpenge fra a-kassen, før du er tilmeldt Jobcenteret. 5) C: Giv din arbejdsgiver besked på din arbejdsplads så hurtigt som muligt. 6) C: Kristelig Fagforening har mere end 70 faglige konsulenter, jurister og advokater parat til at hjælpe dig! 7) A: Man har som regel en opsigelsesperiode, som er aftalt ved ansættelsen. Hvis du er ansat som funktionær, er det en måned. SEPTEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 3
MIT LÆKRE JOB Man skal braende for det her job Christina valgte at uddanne sig til pædagog og glædede sig til at arbejde med børn. Men multihandicappede? Nej tak, tænkte hun indtil for et halvt år siden men nu er hun helt solgt Foto: Highlight Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Christina Madsen kommer kørende i sensommersolen med en dreng i kørestol. Han er 14 år, men ligner en på 10. Han forstår det meste af, hvad man siger til ham, men han har ikke selv noget sprog. Det eneste, han kan, er at signalere ja eller nej med øjnene. Da Christina for lidt siden spurgte ham, om han ville med ud og fotograferes, smilede han bredt. Det betød helt klart JA! Den store rødstensbygning, der til forveksling ligner en gammel folkeskole, hedder Birkebakken og ligger i Århus. Indenfor er værelserne fyldte af farvestrålende plastic-dimser, Peter Plys-bamser og Disney-figurer. Der er lyserøde puder på pigeværelserne og biler hos drengene. Men det er teenagere, der bor her. Som voksne vil de fortsat have brug for hjælp. 180 grader rundt - Da jeg skulle ud i min sidste praktik, kunne jeg vælge mellem noget med misbrugere og noget med handicappede. Og jeg havde absolut ikke lyst til nogen af delene, fortæller Christina, der til januar er færdig med sin uddannelse til diakon/pædagog. - Aftenen inden jeg skulle starte i praktikken her, var jeg lige ved at bakke ud af det. Jeg havde det bare skidt med det. Men hun tog en dyb indånding og dukkede op den dag i februar til et halvt års praktik på Birkebakken. Inden længe opdagede hun, at alle hendes fordomme om multihandicappede blev gjort til skamme. Og jo, selvfølgelig var det grænseoverskridende at skulle skifte ble på de store børn og bagefter huske, at de skulle ha deodorant på som alle andre teenagere. Eller at sidde og made en beboer med maden dryppende ned ad hagen og selv spise aftensmad ved det samme bord. - Man vænner sig til det og lærer at skille tingene ad. Der er jo nogen, der skal arbejde med de her mennesker, siger Christina. Praktikperioden er netop slut, men hun er blevet så glad for jobbet, at hun fortsætter som vikar, mens hun tager det sidste halve år på skolen. Knus, kram og kommunikation - Knus og kram har de meget brug for, smiler hun. - Mange har kun kropssprog og lyde at kommunikere med, men efterhånden lærer man at forstå dem. Øjenkontakt er også meget vigtig. - Men hvad det er, jeg har sammen med de børn..? funderer hun og kigger ud i luften. - Det er faktisk svært at sige. Men jeg kan mærke, jeg har kontakt med dem. Jeg er med til, at de får nej, ikke et godt liv, for hvem kan sige, om de har det? Men de får en god hverdag, der fungerer. - I det her arbejde skal jeg rumme en masse forskellige mennesker og forskellige måder at reagere på. Det tror jeg, at jeg kan bruge i mange andre sammenhænge. (fortsættes næste side) 4 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2010
MIT LÆKRE JOB Christina føler, hun kan kommunikere med de svært handicappede børn og unge, som hun arbejder med. - Man skal hele tiden huske, at det er et menneske, man har med at gøre. (fortsættes næste side) SEPTEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 5
MIT LÆKRE JOB Der er mange farver i tilværelsen sådan et sted her På vagt Christina går hen ad gangen på afdelingen, hvor hun arbejder. Her bor otte teenagere, som er de mest fysisk handicappede på institutionen. På væggen hænger en opslagstavle med fotos af de ansatte. Det er mange, for de er som regel fire på vagt om dagen og to om natten. Undervejs siger hun både hej til et par kolleger og til en pige, der sidder i en kørestol og griner. - Hun har angelmann syndrom og er bare altid glad, forklarer Christina, mens hun holder pigen i hånden. En almindelig dagvagt starter klokken halv syv, fortæller hun: - Der er en masse praktisk arbejde med personlig pleje om morgenen: De skal vækkes, i bad og have morgenmad. Bagefter bliver de yngste kørt i skole, og de ældste på arbejde. Det er med til at udvikle dem som personer. De lærer selvfølgelig aldrig at læse, og på arbejde fremstiller de heller ikke noget. Måske tegner de lidt. Men de har noget, som de skal af sted til. Der er altid nogen, der bliver hjemme. Måske er de småsyge, måske får de besøg. Så laver vi noget sammen med dem. - I weekenderne tager vi tit på tur. Forleden var jeg på McDonald s med to drenge, og det var superfedt! Det er vigtigt at komme ud i det offentlige rum. En søndag var jeg med en pige i kirke, men det var grænseoverskridende, for hun kom med mærkelige lyde, når der var stille. Jeg skulle lære, at det er okay, og hun har lige så meget ret til at være der som alle andre. Rigtige mennesker Christina er ikke i tvivl om, at det her er et job, hun kan li. Og sandsynligvis er det den slags arbejde, hun vil søge, når hun bliver færdig med sin uddannelse. - Man skal brænde for jobbet her. De her mennesker har jo stor værdi, selv om der er meget, de ikke kan. Man behøver ikke være lige efter bogen. Handicappede kan godt fungere på deres egne præmisser og have et godt liv. Jeg beundrer den livsglæde, de har. Der er mange farver i tilværelsen sådan et sted her! erklærer hun. - Jeg føler, jeg gør en forskel. Og tit får jeg noget igen: et smil eller en lyd, der betyder: Jeg kan godt li dig. Ude på legepladsen skinner solen stadig, og flere af beboerne fra de andre afdelinger kommer hen til Christina og giver knusere. En dreng kører rundt i en overdimensioneret moon-car, og en stor pige gynger højlydt med en stofdukke i armen og synger et eller andet om Anne og Lotte fra tv. - Deres verden ser ud til at være let og lige til. Men den rummer også mange problematikker, der gør, at tilværelsen for nogle er fyldt med kaos og frustrationer. siger Christina. Det værste ved Christinas job: Frustrationen, når jeg ikke kan forstå, hvad den handicappede prøver at udtrykke. Det bedste ved Christinas job: At jeg møder nogle mennesker, der på trods af deres handicap kan have stor livsglæde. 6 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2010 Diakon/pædagog På Diakonhøjskolen i Århus kan man tage uddannelsen diakon/pædagog, der varer fire år og er SU-godkendt. Den svarer til den almindelige pædagoguddannelse, og oveni får eleverne undervisning i kristendomsfag.
k r fa Den store og lille nødhjælp synspunkt Af Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse I år gik noget af min ferie til Honduras. Jeg ønskede at få et førstehåndsindtryk af et projekt for børnehjemsbørn, som Kristelig Fagbevægelse støtter som en del af vores sociale ansvar. Det blev et møde med et land, hvor korruption, lovløshed og menneskelig elendighed har helt andre dimensioner, end jeg havde forstillet mig. Men det blev også et møde med mennesker, som bringer uforståelige ofre for at ændre bare nogle børns tilværelse til det bedre. Det blev derfor også til et møde med kontaktsøgende børnehjemsbørn med store brune øjne og med unge mennesker, der efter mange år på et børnehjem har livsglæde og store drømme for deres liv. Bryder den onde cirkel Det arbejde, som Kristelig Fagbevægelse støtter, er en overbygning på børnehjemmene. Det går ud på, at voksne er til rådighed for de unge som en slags forældre, de kan dele deres bekymringer og udfordringer med. Målet er at hjælpe de unge, der skal forlade børnehjemmet, til at få et selvstændigt liv. Det sker typisk ved at hjælpe dem med at få et arbejde eller begynde en uddannelse. Det er et arbejde, som bryder den onde sociale cirkel for de unge, og som på sigt vil være til gavn for hele samfundet i Honduras. Livshjælp Det er et nødhjælpsarbejde, som ikke bare handler om at hjælpe materielt, men også tænker på at imødekomme et menneskes basale behov for at opleve sig elsket og værdsat. De unge børnehjemsbørn møder mennesker, som støtter, hjælper og elsker dem, selvom de ikke føler, de har et liv, der gør dem værd at elske. Jeg blev stolt over, at Kristelig Fagbevægelse støtter et arbejde, som giver andre mennesker håb og fremtid. "Det er min drøm, at goder og ressourcer kan fordeles på en ny måde, så ingen lider nød. Jeg ved godt, at det kan virke som en urealistisk drøm, men jeg kan da gøre, hvad jeg kan for at opfylde drømmen" Min egen lille nødhjælp Men det, jeg har set i Honduras, er kun et lille hjørne af den nød, der er i verden på grund af hungersnød, oversvømmelser, jordskælv, sygdom og fattigdom. Alligevel er det min drøm, at goder og ressourcer kan fordeles på en ny måde, så ingen lider nød. Jeg ved godt, at det kan virke som en urealistisk drøm, men jeg kan da gøre, hvad jeg kan for at opfylde drømmen. I det små kan vi alle sammen være med til at hjælpe mennesker i nød. SEPTEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 7
1. Få styr på dine prioriteringer. Vi er alle sammen mennesker før UGEN PA JOB Ugen pa job Hvordan får jeg det bedst mulige ud af min tid på job og i privatlivet? Tekst: Krista Ebsen Blaabjerg Det er vigtigt at få hverdagen til at fungere. Hver eneste dag er vi nødt til at prioritere vores tid og kræfter på os selv, på andre mennesker og på jobbet. Vi har talt med tre mennesker i forskellige jobsituationer om, hvordan deres hverdag hænger sammen. Dem kan du møde på de næste tre sider. Derefter kommenterer coachen Annette Friis deres historier. Vi har spurgt Annette Friis om, hvad der er danskernes største udfordring på arbejdsmarkedet i dag. Hun svarer kort og præcist: - At vi tilpasser os for meget til de krav og forandringer, nger vi møder. Sæt grænser - Vi lever i dag i et samfund, hvor der er store krav til omstillingsevne og effektivitet. Krisen har gjort os endnu mere fokuserede på at følge med, fordi vi ikke vil miste vores job, siger hun. - Ræset medfører desværre, at mange mister fornemmelsen af, hvad de selv vil og kan, fordi de hele tiden forsøger at leve op til alle mulige og umulige krav. Og det fører til stress. Min erfaring er, at folk ikke bliver stressede af for meget arbejde, men af at miste retning og mening i deres arbejdsliv. Den vigtigste lektie er derfor at lære selv at sætte grænser. Men det er også vigtigt, at vi støtter hinanden i at gøre det, så vi ikke presser hinanden unødigt ved at give indtryk af, at vi da kan klare det hele. - Den gode nyhed er, at det med at sætte grænser meget sjældent fører til fyring. Tværtimod oplever jeg, som konsulent på mange arbejdspladser, at ledere sætter stor pris på, at medarbejdere kan sige til og fra. Anette Friis Anette Friis arbejder som selvstændig konsulent inden for psykisk arbejdsmiljø, coaching og konfliktløsning. Hun er uddannet socialrådgiver, familierådgiver og psykolog og har mange års erfaring som rådgiver og underviser på arbejdsmarkedsområdet. Jeg har altid interesseret mig for samspillet mellem mennesker. Jeg er nysgerrig og kan lide at prøve noget nyt. Mine forskellige uddannelser og job har givet mig viden og erfaring, som jeg i dag bruger, når jeg rådgiver enkeltpersoner og virksomheder, siger hun om sig selv. Sådan får du en god arbejdsuge vi er chef, medarbejder, forældre, søn/datter m.m. 2. Erkend, at forandringer er en del af livet. Du kan ikke kontrollere eller forhindre dem. Du kan bestemme, hvordan du vil forholde dig til dem. tter m.m. 3. Gør én ting af gangen, men gør det opmærksomt og vær fuldt ud til stede. 4. Giv udtryk for dine tanker og følelser på en måde, der udviser respekt for både dig selv og dine omgivelser. 5. Vær god ved din krop. Den er et vigtigt instrument for at være dig. - Folk bliver ikke stressede af for meget arbejde, men af at miste retning og mening i deres arbejdsliv, mener psykolog Annette Friis. 8 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2010 8 KRIFA MAGASINET ASI SEPTEMBER EM ER 2010
UGEN PA JOB Lone Brandborg er én af ca. 320 ansatte på Danish Crowns hovedkontor, hvor hun hjælper kolleger, der har problemer med IT-programmerne. Lone er IT-supporter med faste vagter, og for hende starter hver dag med en blank side i kalenderen. Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Hovedkontoret for fødevarevirksomheden Danish Crown ligger i et erhvervsområde syd for Randers. Lone Brandborg bor to km derfra, og den ene uge møder hun kl. 8 og går kl. 16. Den anden uge hedder det 9-17. Der er ingen slinger i valsen; vagterne ligger fast, og der er ingen overarbejde. Lone sidder ved computeren og telefonen og er klar med servicestemmen, når kollegerne ringer fra Danmark, England eller Tyskland om et problem med det IT-program, der styrer al administration. Hun har én kollega i help-desk funktionen, men i alt er de 30 i afdelingen. Hvordan sætter du dig op til en ny arbejdsuge? - Der er tre ting, jeg skal huske: min mobil, min bærbare og kortet til døren. Jeg cykler på arbejde og glæder mig til at komme i gang. Jeg ved aldrig, hvordan min dag kommer til at se ud og starter hver dag på en frisk. Hvad fungerer godt i dit job? - Jeg er glad for mine faste arbejdstider. Og vi kan heldigvis godt bytte, hvis vi har brug for at gå tidligt en dag. Jeg har nogle søde og sjove kolleger, der fungerer godt sammen. Hvad fungerer mindre godt i dit job? - Jeg bryder mig ikke om at møde så sent som kl. 9, for den time om morgenen kan man ikke bruge til noget. Det er også lidt besværligt at skulle være på arbejde til kl. 17, for så kan jeg ikke hente børn. Men den sidste time arbejder jeg hjemme. Så stiller jeg telefonen om til min mobil og har computeren tændt, og faktisk er der ikke ret mange, der ringer. Hvad betyder kollegerne for dig? - Jeg har det godt med kollegerne og er meget afhængig af dem. Jeg klarer de første undersøgelser og svarer på de mest enkle spørgsmål. Men skal man dybere ned i det, sender jeg opgaven videre til en kollega. Vi piger i afdelingen har lidt sammen privat. Vi mødes og spiser sammen og tager med på kvindeløb. Men jeg synes ikke, vi af den grund er sammenspiste i det daglige. Jeg arbejder lige så godt sammen med mændene. Hvordan får du arbejde og familieliv til at hænge sammen? - Vi har fundet nogle gode rutiner. Min mand og jeg deles om opgaverne: lufte hund, smøre madpakker, få børnene i tøjet osv. Vi skiftes til at hente børn, men han har et arbejde, hvor han nogle gange er nødt til at blive lidt længere. Så har vi heldigvis både hans og mine forældre tæt på, og de er gode til at hjælpe til. Hvordan sørger du for at holde fri? - Generelt holder jeg fri når jeg har fri. Men hvis der kommer en arbejdsmail, så ser jeg den, men jeg begynder ikke på opgaven. Principielt skal de kunne få fat i mig også uden for arbejdstid, hvis det virkelig brænder på, for systemet skal jo virke. Men det er virkelig yderst sjældent! Jeg nyder at have et job, hvor jeg har fri, når jeg har fri. SEPTEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 9
UGEN PA JOB "Hvis et fly falder ned, kan jeg ikke gå hjem midt i udsendelsen" Det uforudsigelige Det uforudsigelige trigger Rasmus Paulsen, når han skal på job som fotografelev på TV/Midt-Vest Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk På TV/Midt-Vest i Holstebro pakker fotografelev Rasmus Paulsen udstyret til dagens første opgave. Han skal sende live fra et ministerbesøg på Mors. Ud over at sende nyheder sammen med en journalist til Nyhederne er han også grafiker og tekniker på udsendelser og indslag. - Mine arbejdstider svinger meget. I dag er det fra kl. 8 til kl.18. Har jeg det, vi kalder fotovagt, er arbejdstiden fra 11 til 20.30 eller 22.30. Så det er en 37-timers uge fordelt på alle dage året rundt. Hvordan sætter du dig op til en ny arbejds- uge? - Typisk så kender jeg mine arbejdstider 14 dage i forvejen. Så planlægger min kone og jeg, hvem der skal hente og bringe vores datter på to år. Hvad fungerer på dit job? - Jeg har en god blanding af lange arbejdsdage og hele fridage. Efter en femdages vagt på en uge er jeg godt brugt. Sammensætningen af tidlige og sene vagter har også betydning. For når jeg er på arbejde, er jeg 100 procent på. Det er nu, det sker. Det at være på live får adrenalinet til at køre. Men der er også dage, hvor der er lang ventetid. Det sker også, at journalisten ikke får hul i sagen, eller at der ikke er nogen, der vil være med på fjernsyn. Så får vi ikke historien hjem. Hvad fungerer mindre godt på jobbet? - Det kan igen være det uforudsigelige. Jeg skal stå til rådighed, når der sker noget. Hvis der er en brand, eller hvis et fly falder ned, kan jeg ikke gå hjem midt i udsendelsen. Det skal både jeg og familien være indstillet på. Hvad betyder kollegerne for din måde at løse dit job på? - Jeg arbejder altid i team med en eller flere journalister. Nogle gange kan vi også være flere teknikere af sted. Nogle er mere med på at gå ud over manuskriptet end andre. Det giver frihed til at lave billeder eller finde nye vinkler på historien. Hvordan får du job og familieliv til at hænge sammen? - Min kone er efterskolelærer. Så hun har også et livsstilsjob. For at få det hele til at nå sammen laver vi kalenderræs, så vi får lagt dage ind, hvor 10 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2010
Ledig og hjemmegående husfar Mogens har haft mange forskellige job, men lige nu er han ledig. Han synes, alle ugens dage bliver ens, når han ikke skal på arbejde UGEN PA JOB Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Mogens Ruhoff kan skrive mange titler på sit cv: postarbejder, kontorassistent, edb-assistent, butiksassistent, specialarbejder, truckfører. Men nu er det halvandet år siden, han har haft et fast job. Han søger alt, lige fra graver til administrative stillinger og tekniske job. Hele tiden har han et par ansøgninger ude. Men så længe han er ledig, udfylder han rollen som hjemmegående husfar. Hvordan sætter du dig op til en ny uge som ledig? - Jeg skal op halv syv for at sende børnene i skole, for min kone tager tidligt på arbejde. Jeg har mange opgaver herhjemme, og det har jeg det fint nok med. Men det ville være rart at kunne tage af sted til et job. job hun har vagter på skolen, og jeg har fri, så jeg kan tage mig af vores datter. Hvordan sørger du for at holde fri? - På mine fridage er der ting, der skal gøres i vores hjem, ellers tulrer jeg rundt på pc en og søger på teknik eller forbereder mit nye firma, jeg begynder på, når jeg er færdig som elev. Jeg synes ikke, at jeg har brug for at komme væk fra arbejdspres og stress. For min fritidsinteresse er også tv og teknik. Jeg kan lide det. Jeg må erkende, at jeg ikke kan se et tv-program uden at kommentere det. Ellers holder jeg fri ved at gå i kirke og kikke forbi venner og familie. "Jeg har en god blanding af lange arbejdsdage og hele fridage" Hvad fungerer godt med at være ledig? - Jeg er hjemme, når børnene kommer hjem, og tit har de kammerater med. Der er forskellige ting, jeg skal have ordnet i hus og have, og når jeg endelig kommer i gang, har jeg hele dagen til det. Hver dag tjekker jeg avisen og jobnet for at se, om der noget, jeg skal søge. Men jeg sætter ikke en bestemt tid af til det. Hvad fungerer mindre godt ved at være ledig? - Man kommer nemt til at ligge på sofaen og se fjernsyn eller hænge foran computeren. Det kan være svært at tage sig sammen til noget, for jeg har jo også tid i morgen. Nu har jeg tre gange været til det samme intro-møde i a-kassen. Det er sådan set godt nok, men jeg synes ligesom, jeg har hørt det. Der var også et intetsigende kursus, som Jobcentret sendte mig på, som jeg ingenting fik ud af. Hvem er dine kolleger, når du pt. ikke har job? - Vi har et par gode venner her på vejen. Manden er som en arbejdskammerat for mig, og vi snakker sådan håndværkeragtig mandesnak. Det er godt at have en at tale med, for man lukker sig let inde som ledig. Hvad betyder det for dit familieliv, at du er ledig? - Min kone havde på et tidspunkt et lederjob, og da var det vist mig, der holdt sammen på familien, så det hele ikke blev så stresset. Men det påvirker da familien, at jeg er ledig. Jeg bliver lettere irritabel. Lunten er kortere. Hvordan sørger du for at holde fri? - Jeg savner at kunne sige: Yes, nu er det weekend! Lørdagen ligner onsdagen. I sommer var vi fem dage i Lalandia, og det var herligt at kunne være ligesom alle andre og holde ferie! Mogens Ruhoff tager sig af hus og have og familie hjemme i Aalestrup, mens han er ledig. Men han savner at skulle af sted efter et job. SEPTEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 11
UGEN PA JOB Kloge kommentarer Psykolog og coach Annette Friis giver gode råd til, hvordan du håndterer forskellige jobsituationer Tekst: psykolog Annette Friis En god arbejdsuge som ledig I en ledighedsperiode er det centralt med struktur i hverdagen, så man beva- rer følelsen af, at der er brug for én. En del af strukturen er at holde fast i nogle ting, som man skal hver dag. For eksempel at holde sig ajour via avis og Jobnet. Den slags rutiner hjælper én til at bevare følelsen af at have kontrol. I perioder med ledighed kan man føle sig mindreværdig og uduelig. Det kan resultere i, at man ihærdigt holder hus og have for at bevare følelsen af, at man bidrager. Ingen skal kunne antyde, at man ikke engang kan det. Derved kommer man nemt til at bruge sit fokus forkert og glemmer at drømme og sætte mål for fremtiden. Samtidig vænnes familien måske til øget service, så det bliver endnu sværere. Som familie er det derfor vigtigt at opmuntre den ledige til at bruge lige så meget tid på sig selv og sine interesser som før. - Som ledig er det ikke usædvanligt at føle sig frustreret t og irriteret, hvilket gør, at lunten bliver kort. I konkrete situationer er det en god idé ikke at handle på irritationen. n. Man kan stoppe op og finde ud af, hvad der irriterer. Det er ikke altid, situationen man står i, der irriterer én; der kan være andre årsager, så brug lidt tid på at finde årsagerne og ændre på dem. En god arbejdsuge i job med faste tider Den indstilling, vi møder på arbejde med, får stor betydning for, hvordan vi oplever dagen og forholder os til dagens større eller mindre udfordringer. Når man er positivt indstillet og glad for det, man laver, og de vilkår, man har, så glider tingene lettere. De udfordringer, som dukker op, må man forholde sig aktivt til og prøve at finde en acceptabel løsning på. - Det er godt at bruge tid på socialt samvær med kolleger både i og uden for arbejdet. Derved opbygges relationer, så kollegerne nemmere kan bære over med os i konflikter og ved eventuel sygdom eller problemer i privatlivet. Vores billede af hinanden bliver mere nuanceret gennem et større kendskab, og derfor får vi en større overbærenhed over for hinanden. En god arbejdsuge i fleksibelt job Nogle mennesker trives med struktur i arbejdet, hvor andre har det bedst, hvis arbejdet er vekslende og udfordrende. Ofte er sidstnævnte type indforstået med, at deres arbejde på mange måder definerer deres liv. De uforudsigelige job tiltrækker ofte mennesker, som er ildsjæle. De er gode til at leve med kaos og får et adrenalinkick, når noget uforudset sker, som de skal mestre. - Når man er en ildsjæl i et job uden grænser, er det vigtigt, at man når at stoppe op og tænke over, om man trives i det job, man har. Man skal være opmærksom på, hvilke energidræbere der eventuelt er, som kan gå ud over motivationen. Det er vigtigt med åndehuller, hvor man kan lade op. Hvor rastløsheden ikke nødvendigvis resulterer i, at der laves noget, men bevirker, at man sætter sig ned og accepterer sin rastløshed uden at handle på den, så man undgår at blive oppe i gear. Derfor er det godt, når venner og familie sørger for, at man bliver hevet ud af sine arbejdscirkler og tvunget til at tænke på noget helt andet. 12 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2010
UGEN PA JOB SEPTEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 13
RÅDGIVNING Knas på jobbet? Hver dag henvender hundredvis af kunder sig til Kristelig Fagbevægelse via mail eller telefon, fordi de har ondt i jobbet. Her kan du se nogle af svarene - eksperterne svarer Her i bladet bliver spørgsmålene besvaret af: Advokat (H) Søren Grinderslev Socialrådgiver Irene Nørskov Faglig konsulent Jens Sørensen Specialkonsulent i a-kassen Susan Daugaard Ansættelseskontrakt mangler Jeg har været ansat i fem måneder, men har endnu ikke fået mit ansættelsesbevis, selv om jeg har rykket for det. Svar fra Søren Grinderslev Loven om ansættelsesbeviser gælder for alle lønmodtagere, der er ansat i mere end en måned og har en gennemsnitlig arbejdstid på over otte timer. Ansættelsesbeviset skal angive 10 væsentlige oplysninger om dit ansættelsesforhold. Bl.a. hvem der er din arbejdsgiver, din præcise løn, antal arbejdstimer pr. uge, dine ferierettigheder, opsigelsesvarsler. Du skal have oplysningerne senest en måned efter, at du er blevet ansat. Send en mail til din arbejdsgiver, hvor du præciserer, at du har rykket for ansættelseskontrakten flere gange og nu også denne gang. Tag mailen med til Kristelig Fagforening, så kan vi hjælpe dig, hvis du stadig ikke har fået din ansættelseskontrakt. Feriepenge ved konkurs Jeg har arbejdet i et firma, som nu er gået konkurs. Hvordan sikrer jeg mig, at jeg får mine feriepenge? Svar fra Jens Sørensen Hvis man har været ansat i en konkursramt virksomhed, er man som udgangspunkt sikret sine feriepenge. Man anmelder de 14 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2010 penge, man har til gode, til Lønmodtagernes Garantifond, som overfører pengene til feriekonto. Forudsætningen er, at man opfylder deres kriterier for at være lønmodtager. Det er dog ikke alle virksomheder, der bruger feriekonto til administration af feriepengene. Hvis arbejdsgiveren er organiseret i en arbejdsgiverforening, kan der via en overenskomst være aftale om en feriegarantiordning. I så fald dækker arbejdsgiverforeningen i tilfælde af konkurs. Men kun for den periode arbejdsgiveren har været medlem af organisationen. Ferielovens bestemmelser om forældelse gælder her. Dermed forældes krav på feriepenge, hvis man ikke rejser krav senest 30. september efter ferieårets udløb. Kundeklausulen binder mig Jeg har en kontrakt, hvor der er en kundeklausul, som binder mig på hænder og fødder i lang tid efter, at jeg er stoppet på mit nuværende job. Den kan også forhindre mig i at få job. Det finder jeg temmelig urimeligt, når jeg tænker på min løn og på mine fremtidige muligheder inden for branchen. Svar fra Søren Grinderslev Det er meget vigtigt at finde ud af, om der er tale om en kundeklausul eller en konkurrenceklausul, eller måske begge dele, da der er væsentlige forskelle på de to. Hvis det er en kundeklausul, og du er funktionær, er det afgørende, om den er indgået før eller efter 15. juni 1999. Hvis kundeklausulen er indgået skriftligt efter denne dato, er der grænser for, hvor meget kundeklausulen må begrænse dig. Det fremgår af Funktionærlovens 18 a. Kundeklausulen er som regel bindende, uanset om det er lønmodtageren, der selv siger op, eller arbejdsgiveren, der opsiger lønmodtageren. I modsætning til konkurrenceklausuler er der ikke krav om, at funktionæren har en særlig betroet stilling. Det er som regel en betingelse for, at klausulen træder i kraft, at man inden for de seneste 18 måneder før opsigelsestidspunktet har haft erhvervsmæssig kontakt til pågældende kunde. I nogle tilfælde skal man have betaling for disse klausuler, men det vil være for omfattende at komme ind på her. Det er et område, hvor reglerne er meget indviklede, og jeg vil derfor anbefale dig at tage kontakt til Kristelig Fagforening. Så kan vi hjælpe dig med at undersøge, om din ansættelseskontrakt indeholder en kunde- eller en konkurrenceklausul, om du kan kræve betaling, og hvilke muligheder du har for at søge andet job uden at komme i strid med klausulen. Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du kontakte Kristelig Fagbevægelse på krifa.dk/ kontakt. Så får du svar i løbet af to arbejdsdage. Du kan også chatte med os på krifa.dk/chat
Tvang frihed Formelt har vi fagforeningsfrihed, men ikke i praksis FAGFORENINGSPRES Tekst: Ove Klausen, ove@krifa.dk Mere end hver 10. lønmodtager udsættes for fagforeningspres - 13 % helt nøjagtigt, viser en undersøgelse fra YouGov Zapera. Ramt af pres Bygningssnedker Simon Edelved Jakobsen er en af dem, der har oplevet, at fagforeningsfriheden ikke altid eksisterer i praksis. Han skiftede bare fra en LO-fagforening til Kristelig Fagbevægelse. Og så var balladen der. Frosset ud Det begyndte med skæve blikke og spydige bemærkninger om, at han var en snylter, men udviklede sig til, at han blev frosset ud af kolleger, som han ellers havde haft det godt sammen med i flere år. Tillidsrepræsentanten prøvede at overtale ham til at vende tilbage til LO og truede ham med, at hvis ikke han gjorde det, ville hans kolleger ikke arbejde sammen med ham. Nogle af hans kolleger undgik at få øjenkontakt med ham og ville ikke hilse på ham. Rystet - Jeg var rystet, for vi taler her om mænd, jeg har kendt i fem år, drukket sammen med og kommet sammen med privat, fortæller Simon Edelved Jakobsen. Det endte med, at hans kolleger og en repræsentant fra den LO-fagforening, han havde meldt sig ud af, holdt et møde om ham, og de besluttede, at de ikke længere vil hjælpe ham eller arbejde sammen med ham. Da der samtidig blev arbejdsmangel i firmaet, var han en af dem, der blev sagt op. Fortryder ikke Simon Edelved Jakobsen var hele vejen igennem sikker på sin ret til frit at vælge fagforening og fortryder ikke, at han stod fast, selvom det gav ham problemer. - Jeg ville være mere ked af at være bukket under for gruppepres og solgt ud af mine holdninger, siger Simon Edelved Jakobsen. Ny Løn giver pres LO bruger Ny Løn til fagforeningspres. Næsten hver anden offentligt ansatte - 45 % - tror, at deres mulighed for at få løntillæg efter Ny Lønordningen bliver forringet, hvis de ikke er medlem af den fagforening, der har forhandlet overenskomsten på deres arbejdsplads (kilde: YouGov Zapera). Forbyd forskelsbehandling Kristelig Fagbevægelse har et forslag til at forhindre fagforeningspres både generelt og gennem Ny Løn: Forskelsbehandlingsloven forbyder allerede forskelsbehandling på grund af bl.a. race, religion og politisk anskuelse. Vi foreslår, at loven også skal forbyde at forskelsbehandle grund af fagforeningsforhold. - Offentligt ansatte, der ikke er med i tillidsrepræsentantens fagforening, skal informeres direkte af deres arbejdsgiver om Ny Løn-forhandlingerne og have mulighed for selv at forhandle med arbejdsgiveren, evt. sammen med en repræsentant for deres egen fagforening. Vi så helst, at Ny Løn blev et anliggende mellem arbejdsgiveren og den ansatte og på den måde et reelt ledelsesværktøj, siger Kristelig Fagforenings landsformand Søren Fibiger Olesen. Simon Edelved Jakobsen stod fast på sin ret til frit at vælge fagforening: Jeg ville være mere ked af at være bukket under for gruppepres og have solgt ud af mine holdninger, siger han. (Privat foto) SEPTEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 15
MEDLEMSPORTRÆT Et slot kom forbi Nogle mennesker skifter job og karriere uden at overveje risikoen for fiasko. Charlotte Bagge er et godt eksempel. Arbejdslivet har foreløbig budt på jobs i Forsvaret, Dansk Supermarked, ejendomsmæglerbranchen og som selvstændig med livsstilsbutikker. I dag trives hun på et slot. Tekst og foto: freelancejournalist Mette Swartz Hvis I mangler én til at drive slottet, så sig til, røg det ud af Charlotte Bagges mund, da hun var sammen med indehaveren af Liselund Ny Slot på Møn. Et mindre slot med restauration, café og hotelværelser. Charlotte Bagge regnede ikke med, at sætningen gav genlyd, for hun havde aldrig beskæftiget sig med restaurations- og hotelbranchen. Men det gjorde den. Få dage senere ringede indehaveren og indbød hende til en samtale. Charlotte Bagge endte med at blive fruen på slottet. Ikke at der er noget fint i det, for det er hårdt arbejde, og selv om hun har ledelsen, så indebærer jobbet også at rede senge, dække borde og 117 andre ting. - Her er faggrænserne glidende, og det er vigtigt for mig, at jeg er med hele vejen rundt og selv går foran med et godt eksempel. Vi er et team og bliver nødt til at løfte i flok det er en af mine kæpheste, siger Charlotte Bagge og lyser op i et af sine store smil. Hendes positive attitude smitter, og netop dét er måske en af forklaringerne på, hvorfor hun har klaret sig i flere brancher. Charlotte Bagge er ikke bange for at kaste sig ud i nye udfordringer, og jobmæssigt har hun prøvet mange forskellige ting. For nylig kom hun til at stå med ledelsen af Liselund Ny Slot, selv om hun ikke før havde været i hotel- og restaurationsbranchen. Rastløs og ambitiøs Charlotte Bagge droppede ud af gymnasiet, men fandt en levevej på McDonald s og siden i Forsvaret. Men det irriterede hende, at hun ikke havde fuldført sin skolegang, og hun tog derfor HF og merkonom-studiet. Herefter gik turen til Dansk Supermarked, hvor hun blev næstkommanderende i en afdeling i Føtex i Åbenrå. På få år var hun omkring Føtex i Vejle, Brønderslev, Nykøbing Falster og København. - Jeg har nok altid været lidt rastløs. Som barn kunne jeg finde på at melde mig til fem forskellige ting for at få udfordringer nok. Men det var ikke tilfældigt, at jeg bare flyttede rundt fra butik til butik, da jeg var i Dansk Supermarked. Jeg er også ambitiøs, og jeg ville gerne være varehuschef. 16 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2010
MEDLEMSPORTRÆT Liselund Ny Slot og park Liselund Ny Slot og Liselund Park er som taget ud af et eventyr med en overflod af romantik og sin helt egen kærlighedshistorie. I parken er der et stråtækt lystslot, en kinesisk tepavillion, en norsk bjælkehytte, søer og vandløb. Det blev opført i slutningen af 1700-tallet af en fransk adelsmand som en kærlighedsgave til hustruen Lise. 100 år efter blev Liselund Ny Slot opført med en pragtfuld udsigt til parken. Efter at have ført en omflakkende tilværelse som lejrskole blev Liselund Ny Slot købt af Krista og Steffen Steffensen i 1989. Slottet blev renoveret og har i dag 17 værelser, en café og restaurant. Nærmeste nabo til slottet er Møns Klint. www.liselundslot.dk Liselund Ny Slot har en fantastisk udsigt til Liselund Park, som blev anlagt for mere end 200 år siden af en fransk adelsmand som en kærlighedsgave til hans elskede hustru. (Foto: Liselund slut) Men så mødte Charlotte Bagge sin mand, som boede på Møn, og det blev for besværligt at pendle mellem Møn og København. Søger nye grænser - Jeg har aldrig haft et problem med at flytte mig hverken psykisk eller fysisk. Jeg tror, jeg kan bo alle steder, og jeg er meget til stede der, hvor jeg nu engang er. Et kendetegn for Charlotte Bagge er også, at hun hele tiden søger nye grænser. - Jeg vil gerne se, hvad jeg kan holde til som menneske, og så er jeg ikke tilfreds med godt nok løsninger. Det skal være helt godt. Men dermed løber jeg jo også en risiko for at få knæk og nederlag. Men jeg har nok en evne til ikke at dvæle ved nederlagene. For meget kontorarbejde Møn blev udgangspunktet for Charlotte Bagges næste karrierespring. Hun gik i gang med at læse til ejendomsmægler, men det blev alt for kedeligt, for der var for mange timer bag et skrivebord. Hun kom et smut tilbage til Føtex i Nykøbing Falster, inden hun blev moden til at springe ud som selvstændig. - Jeg åbnede en livsstilsbutik, og jeg tjente på ingen måde det samme, som da jeg var ansat. Men det var sjovt, og for mig har det aldrig været pengene, der driver mig. Jeg følger derimod min lyst og intuition. Det går ikke godt hver gang, men jeg fortryder aldrig, at jeg springer ud i nye ting, for jeg lærer noget hver gang. Gerne flere bryllupper Nyt lærer hun i hvert fald også med det nyeste projekt på Liselund Ny Slot. Hun kender ikke branchen, men alligevel har hun en stærk tro på, at hun nok skal klare at gøre det lille slot til et attraktivt sted. - Det er noget helt andet, og så alligevel ikke. For leder man efter en rød tråd i mit arbejdsliv, så er det noget med service og mennesker. Servicebranchen tænder mig. Og Charlotte Bagge har mange planer for Liselund Ny Slot: Kendte mennesker i lokalområdet skal være kok for en aften, der skal være flere weekendophold, og cafeen skal være mere åben, så turister, der besøger Liselund Park, kan få sig en kop kaffe. - Og så må der meget gerne være flere bryllupper, for det elsker jeg. Og mon ikke det lykkes? og gør det ikke, så er det ingen katastrofe, når man hedder Charlotte Bagge. - Så er det bare op på hesten igen, for om næste hjørne er der en ny udfordring. SEPTEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 17
XXXX Meld din ven ind Få en gave Kender du nogen, der kunne få brug for trygheden i Kristelig Fagbevægelse? Så giv dem et tip og få en flot gave. Sådan melder du din ven ind Indtast oplysningerne på www.krifa.dk/ven Her kan du også læse mere om betingelserne. Husk at krydse den gave af, du gerne vil have. Vind en drømmerejse Alle, som skaffer nye kunder, deltager automatisk i en lodtrækning om et rejsegavekort på 5.000 kr. Vi trækker lod hvert kvartal. Gaver kan ikke byttes i detailforretninger eller til kontanter. Ansatte i Kristelig Fagbevægelse kan ikke deltage. NYE GAVER 1 Ole Lynggaard hjertevedhæng i snor med sølvender 2 ipod/iphone docking station i retro-design med AM/FM radio, digitalur og alarm 3 Hummel Old School sportstaske 60 x 32 x 24 cm. 4 Bodum picnic-grill Fyrkat 5 Bodum grillpalet og grilltang Fyrkat 6 Bodum knivblok i sort plastmateriale. Tåler opvaskemaskine 7 Zippo Outdoor Utility lighter 9 Hjælp 2 gadebørn i Honduras via Leve Børnene 8 Supergavekort på 200 kr. Se mere på krifa.dk/ven Få is og gave Hvis du melder din ven ind senest 31.12.2010, får du 2,7 liter lækker Dannevang is fra Hjem-IS oveni, når din ven har betalt det første kontingent. Se mere på krifa.dk/ven - lyden af god is
SYGEFRAVÆR Hold fast i jobbet, når du er syg Har lægen givet dig en diagnose, behøver det ikke betyde, at du slet ikke kan komme på arbejde Tekst: Specialkonsulent Børge Laursen Hvis du bliver syg og har svært ved at udføre dit arbejde, behøver du ikke at være enten på job eller sygemeldt. Der er mange midt-imellem-muligheder. For langt de fleste vil det være godt at have en tilknytning til kollegerne på arbejdspladsen frem for at leve et afventende liv hjemme i sofaen. For eksempel i forbindelse med en undersøgelse eller behandling på et sygehus. Sygefravær skal tages ganske alvorligt. Tidligere undersøgelser viser, at op til 50 procent af alle sygemeldte ikke vender tilbage til arbejdet, hvis sygefraværet har varet mere end 13 uger. Der er flere muligheder for, at du kan blive på arbejdspladsen, hvis du på grund af nedslidning, sygdom eller ulykke ikke kan klare dit job. Delvis sygemeldt Har du ondt i ryggen eller er du ramt af anden sygdom, og venter på en undersøgelse på sygehuset, kan du i stedet for at være sygemeldt måske få andre opgaver på jobbet, som du kan klare. Men sygdommen kan også give så store begrænsninger, at du i en periode kun kan arbejde på halv tid, mens du venter på undersøgelse eller behandling. Her vil det typisk være sådan, at din arbejdsgiver efter aftale med Jobcentret betaler løn for de timer, du er på arbejdet. Jobcentret udbetaler enten sygedagpenge for resten af timerne eller giver din arbejdsgiver refusion. Delvis raskmelding Hvis du ønsker en gradvis optrapning af arbejdstiden efter sygdom, kan du og din arbejdsgiver gennem kommunen indgå en aftale om delvis syge- og raskmelding. Aftalen betyder, at kommunen refunderer virksomhedens udgifter til dine sygedagpenge. Der skal være tale om mindst fire timers sygdomsfravær om ugen. Sådan gør du Hvis du bliver ramt af sygdom, kan du kontakte din læge for at få mere at vide om dine muligheder. Næste skridt er, at du tager kontakt til Jobcentret for at tale med en socialrådgiver om din manglende arbejdsevne og der måske få lavet en fastholdelsesplan. Jobcentret vil typisk tage kontakt til din arbejdsplads for at få en snak om mulighederne. Det kan være en god ide, at du selv kender lidt til tingene. For eksempel kan du læse mere på: www.jobtilflere. dk/site/job_til_flere/arbejdsgiver/ Arbejdsfastholdelse SEPTEMBER 2010 KRIFA MAGASINET 19
FRIVILLIG PÅ FESTIVAL Frivillige fra Røde Kors Alt fra kærest Roskilde Festival er for mange årets højdepunkt, hvor vennerne, musikken og sommeren fejres. Men for tusindvis af frivillige er musikbegivenheden mere arbejde end ferie. Midt i julis hede besøgte vi de frivillige i Røde Kors samarittertelt Tekst og foto: freelancejournalist Mirian Steffensen Solen er flittig på dette års Roskilde Festival, som meget belejligt er placeret midt i sommerens hedebølge. Publikums skuldre bliver brune og stemmerne hæse af støv under de mange koncerter på den store plads foran Orange Scene. Men mens de fleste nyder musik under solen, er en stor del af de mange, der stimler sammen på Dyrskuepladsen, på arbejde. Frivilligt endda. Frivillig i fritiden Frivillige det er for eksempel samaritterne i bycenter vest, hvor travlheden på festivalens tredje dag ikke er svær at se. En lang kø strækker sig ude fra middagsheden og larmen på pladsen hen til teltet med det lysende grønne kors over, hvor samaritterne er klar til at behandle de tilskadekomne. Forrest står en pige med en svær hudafskrabning over knæet, en fyr kommer haltende ind gennem teltåbningen, og en med et rødt og opsvulmet øje er allerede ved at få behandling. - Folk kommer her med alle mulige forskellige problemer. Alt fra kærestesorger til hjertestop. Ofte er det dog småting som vabler eller væskemangel, men vi har også mere alvorlige tilfælde, fortæller Rikke Andreasen, der er en del af Røde Kors frivillige korps af samaritter. Hun har været samarit siden 2003, og selv om jobbet ikke giver nogen penge, bruger hun gerne sin fritid i det røde arbejdstøj. - Det er helt naturligt for mig at være engageret og deltage i frivilligt arbejde. Jeg ser det derfor mere som en fritidsinteresse, fortæller Rikke, der blev samarit efter at have været vidne til en trafikulykke. Bag kulisserne Mette Marcussen, som er vagtleder denne solfyldte lørdag middag, meldte sig også ind i samaritterkorpset af lyst til at hjælpe andre. - Mine venner spørger nogle gange om, hvordan jeg kan holde til at bruge min fritid på at arbejde gratis, men det giver god mening for mig. Jeg får energi af at komme herud og overskud til hverdagen og pligterne derhjemme, fortæller Mette, der er med som frivillig for ottende gang. Selv om hun også så vidt muligt deltager i musikken på festivalen, for- Mette og Rikke er parate med plaster og forbindinger til deltagerne på Roskilde Festival igen næste år. De kan ikke forestille sig at være på festival uden at være der som frivillige. 20 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2010