Etape 7 Alternativ B Vordingborg Rødby Havn 69,1 km. Vordingborg Guldborg 25,0 km. Guldborg Sakskøbing 11,8 km. Sakskøbing Maribo 11,7 km. Maribo Rødby Havn 20,6 km. Fra kirken går vi ned ad trappen på modsatte side og tager grusstien til venstre, krydser vejen og fortsætter ad grusstien på venstre side ligger det gamle fæstningsanlæg med Gåsetårnet. Den eneste fuldt bevarede bygning på Vordingborg er Gåsetårnet, det største af Valdemar Atterdags 9 hovedtårne på borgen Tårnet har sit navn efter en guldgås, som Valdemar Atterdag efter sigende skulle have kronet tårnet med. Gåsen var et sindbillede på Hansestæderne, Valdemar Atterdags hovedfjende. Han omtalte dem som en flok farligt skræppende, men ellers ufarlige gæs. Gåsetårnet er efter traditionen opført efter 1364. Vi krydser vejen og går til højre ad stien, ved den store vej går vi lidt til venstre og straks til højre ad Parkvej (mod Stadion) Vi fortsætter lige frem ad Parkvej og ved enden af den går vi til højre ad Vinkelvej. Når vi når den større vej går vi til venstre og i lyskurven til højre. Efter viadukten går vi til venstre mod Masnedø ad Rampen og så til højre mod Sakskøbing. Side 121 Side 122
Straks vi er kommet over Masnedøbroen går vi til højre ned ad stien og under broen, fortsætter ligefrem ad vejen, hold til venstre ad Masnedøvej (ved skiltet 153) nu fortsætter vi ad denne vej ca. 2 km. Når vi er kommet under broen går vi straks til højre op ad stien og så til højre over Storstrømsbroen Storstrømsbroen som blev indviet den 26. september 1937 er 3.199 m. lang. Side 123 Side 124
Fortsæt ad hovedvejen. I rundkørslen til venstre ad Gåbensevej. til venstre ligger Gåbense GAMMELT OVERFARTSSTED til Sjælland. Færgefarten sluttede 1872, da Orehoved blev overfartsby. Men fra 1919 til Storstrømsbroens åbning 1937 blomstrede færgefarten atter op, som en bilfærge-rute mellem Gåbense og Vordingborg. Ruten går imidlertid til højre ad Nyskolevej, krydser hovedvejen og går videre ad Nyskolevej, følg vejen mod venstre. Side 125 Side126
været viet til Vor Frue, men Sankt Nikolai nævnes også. På en kirkegårdsportal står årstallet 1524. Kirken består af unggotisk langhus opført i teglsten over skråkantsokkel. Langhuset har tresidet afslutning mod øst. Den spidsbuede norddør og præstedør er tilmuret, syddøren er stadigi brug men noget omsat. Våbenhus og tårn er opført i sengotisk tid. Til tårnet er senere tilbygget et vestkapel, som formodentlig har tilknytning til valfarterne.det var en meget fornem og rig jomfru, sombyggede Kippinge kirke på Nordfalster. Hun var også meget gudsfrygtig, og byggede kirke så smuk som muligt. Tårnet især byggede hun meget smukt.det kostede imidlertid alle jomfruens penge at bygge kirken, og så manglede hun endda døre til kirken, og hun havde ikke en skilling tilbage. Så vidste hun ikke, hvordan hun skulle få råd til døre,men i det samme kom to døre drivende ind på stranden ved kirken, og de hængte sig selv op på hængslerne, så kirken blev færdig, og jomfruen blev glad. Kirken er åben og den bør bestemt besøges Ruten går videre og i Vester Kippinge gås til venstre ad Alstrupvej mod Guldborg, gennem Alstrup ud til hovedvejen og til højre ad denne, I Nørre Vedby til højre mod Vålse. Herefter til venstre mod Øster Kippinge ad Bjergvej. I Øster Kippinge gås til højre ad Kippingevej, her møder vi Kippinge Kirke Kirken var i middelalderen en berømt valfartskirke, fordi den ejede nogle dråber af Kristi blod. Efter reformationen knyttedes kulten til en Maria-tavle og den Sankt Sørens kilde helt op til begyndelsen af 1800-tallet. Kirken har muligvis Side127 Side 128
Det er muligt at overnatte i Guldborg på Motel Guldborg, Guldborgvej 284 Der fortsættes ad Hovedvejen gennem Guldborg over broen. Side 129 Side 130
Der fortsættes ad hovedvejen til Soesmarke, her svinges til højre ad Spurvestrædet og videre ad sti og skovvejen følg denne ligefrem helt gennem skoven. Følg asfaltvejen til højre Til venstre ad den store vej (Kaløvej), til højre mod Tårs ad Killerupvej og til venstre ad Møllevej til Sakskøbing, Side 131 Side 132
her til højre ad Rosenvang fortsæt ad hovedgaden, til venstre ligger Sakskøbing Kirke Sakskøbing Kirke er opført helt i tegl med apsis, kor og skib i senromansk stil, mens kirketårnet er i sengotisk stil.opført i årerne 1250 til 1300 I Sakskøbing er der overnatningsmulighed på Sakskøbing Vandrehjem. Saxe`s Alle 10 Side 133 Ruten går videre ad hovedvejen til Våbensted (4 km.), her til venstre ad Våbensted Byvej mod Slemminge og Engestofte. Til højre ligger Våbensted Kirke Side 134
Efter et besøg i kirken fortsættes ad vejen under motorvejen og til højre mod Engestofte ad Nørreskovvej, for enden af denne ligger Engestofte Våbensted kirke stammer fra det 13 århundrede. Altså fra Valdemar Sejrs tid.tårnet blev først rejst i 1674 og det har fået denne indskription: Cornelius Lerche til Nielstrup og Aasmark, kgl. maj. Chr. V. Stats- og Cancelliråd og stiftsbefalingsmand over Lolland og Falster haver med sin kjære, men salige hustru Anna Kirstine Friis år MDCLIX (1659), der han var... Fr. III Ambassadeur hos Phillippum IV Konge i Spanien, til kristelig brug udloved to tusind Rigsdaler, hvilke han til dette fast ganske forfaldne Guds Hus at reparere, dets bortkomne ornamenter at indkøbe, saa og dette Taarn af grunden at opbygge, Gud fornemlig til ære, Kirken til mærkelig forvidelse og Beprydelse, sig og sin salig hustru og paarørende venner til en christelig Afmindelse, haver henvendt, og blev samme forfærdiget MDCLXXIV (1674). I det enkle kirkerum uden hvælv, findes to indmurede ligsten. Dels for Johan Oxe, ridder til Nielstrup. Død 1534. Dels Iver Nielsen, sognepræst i Våbensted og Engestofte. Død 15 september 1618. Prædikestol fra begyndelsen af det 17 århundrede. Forsynet med træsnitarbejder forestillende de fire evangelister Kirken er åben Side 135 Side 136
Musse hr., Maribo amt, Lolland-Falsters stift. Lolland-Falster og Møn. Kirken er knyttet til den nærliggende Engestofte herregård. Kirken består af et langhus opført i højgotisk tid af munkesten. Korpartiet har femsidet afslutning, i korpartiets nordmur ses en spidsbuet præstedør, som er tilmuret. Bygningen har oprindelig haft højtsiddende lancetformede vinduer. Det nuværende våbenhus blev opført i 1786 som gravkapel for Jørgen Wichfeldt, ved en hovedistandsættelse i 1856 blev gravkapellet omdannet til våbenhus. Den trefalsede syddør er tilmuret, norddøren er bevaret i brug men er noget ændret ved indsætning af en smedejernsdør i 1786. Tagrytteren er muligvis opsat i 1660 af landsdommer Høeg, men kan dog også være fra 1732 ifølge årstal på vindfløjen. I våbenhuset er nu opstillet et granitrelief med Korsfæstelsen flankeret af Syndefaldet og Opstandelsen. I 1889 fandt man på kirkegården en muret, romansk grav fra o.1250, granitrelieffet stammer muligvis fra denne grav eller fra en tidligere kirke på stedet. Herregården Engestofte nævnes som krongods fra midten af 1400-tallet, først fra 1727 blev den slægtsgård. Fra 1529 var den tilforlenet rigsråd Johannes Urne, fra 1558 til 1695 gik den 4 gange i arv på spindesiden. I 1727 kom Engestofte til Bertel Wichmand, der tilhørte en anset fynsk slægt. Sønnen Jørgen blev adlet med navnet Wichfeld og gården blev i slægtens eje gennem flere generationer. I 1805 opførtes den nyklassicistiske hovedbygning af Henning Wichfeld. Den sidste Wichfeldt på Engestofte var gift med den engelskfødte Monica, som deltog i modstandsbevægelsen under 2.Verdenskrig. Hun blev taget til fange af tyskerne og døde i en tysk koncentrationslejr 27.februar 1945, i våbenhuset er opsat en mindeplade over Monica Wichfeld Rute svinger til højre ad Engestoftevej mod Maribo, til venstre ad Refshale Byvej følg denne vej gennem Refshale. Efter golfbanen til venstre ad Sdr. Boulevard Side 137 Til venstre mod nr. 84 og vandrehjemmet som ligger på 82B. Efter kapellet hvor vejen svinger til højre gås til venstre ad lille vej og straks til højre ad sti, følg denne venstre om søen over broen og til venstre ad den første sti herefter. Ved havnen lige ud ad stien og snart ses Maribo Domkirke til højre Side 138
. I 1416 blev munke fra Vadstena-klostret sendt til Maribo, der på det tidspunkt dog hed Skimminge, for at grundlægge et kloster. I 1536 blev klostret ophævet. Efter at den gamle bykirke var brændt ned i 1596, fik klosterkirken status som byens kirke. Da Lolland-Falster i 1804 blev et selvstændigt stift, fik kirken omsider status som domkirke. Igennem det 19. århundrede blev domkirken sikret mod forfald op til flere gange, og det nuværende tårn blev tilbygget. I domkirkens krypt ligger k ongedatter Leonora Christina Ulfeldt begravet. Efter besøget i Domkirken fortsætter ruten ad stien langs søen, forbi ruinen af det gamle Maribo Kloster. Naturen har begavet Maribo med tre dybblå søer, smukt indrammet af et bakket landskab. Så det er intet under, at de udsendte munke fra Sverige faldt for netop denne plet på landkortet, da de udpegede, hvor Birgittinerordenens nye danske kloster skulle ligge. I 1416 kunne munke og nonner flytte ind naturligvis i hver deres fløj og samme år gav Erik af Pommern byen købstadsrettigheder alene af hensyn til klostret. To år senere satte paven sit segl på, at byen kunne kalde sig Mariebo efter den hellige jomfru. I dag kan man stadig se resterne af det stolte kloster, som sikrede byens økonomi. Men det tydeligste spor af fortids storhed er klosterkirken fra 1470, som i dag er Maribo Domkirke Til venstre over broen, hold til højre ad nr. 2 sti og op ad trappen, til højre sti og ligefrem ad vej (Skovvænget) sving til højre ved enden af vejen. Til venstre ad den store vej (ca. 1,4 km.) og så til venstre ad Jernbanestien (denne sti følges helt til Rødby Havn) Side 139 Side 140
Side 141 Side 142
I Holeby er der busforbindelse til Maribo og Rødby Havn der er ligeledes mulighed for at proviantere, hvis man går lidt til højre ind i byen. I Rødby er der ligeledes mulighed for proviant, hvis man går lidt til højre i det første kryds. Side 143 Side 144
Lige efter Dan Hotel til venstre op ad trappen og over gangbroen. På den anden side er der adgang til færgen til Femahrn, hvorfra de tyske pilgrimsveje fører videre. Side 145 Side 146