Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel på synkron kommunikation er telefonsamtaler. Hvad der bliver sagt i den ene telefon, kommer med det samme ud i den anden. Den eneste forsinkelse ligger i selve transmissionstiden gennem kabler og centraler. Kommunikation mellem PC brugere har indtil nu hovedsagligt været asynkron d.v.s. at der ikke har været nogen synkronisering mellem kommunikatorerne. Et godt eksempel herpå er afsendelse af en e mail. Afsenderen bekymrer sig ikke om modtageren er "på" eller ej. E mailen bliver sendt til modtagerens postkasse, og modtageren læser så meddelelsen når vedkommende ønsker. Et evt. svar sendes tilbage til den første afsenders postkasse, og bliver læst når muligheden er der. De to parter kommunikerer ikke samtidig. En afgørende årsag til den beskedne udbredelse af synkron kommunikation mellem PC brugere, er netværket. De fleste kobler sig på Internettet ved hjælp af almindelige modems. Deres transmissionshastighed er simpelt hen for lille til at sikre en acceptabel kvalitet af synkron kommunikation. Lyde bliver hakkende fordi der ikke kan sendes data nok hurtigt nok. Levende billeder kræver endnu flere data, og her er problemerne endnu større. Det seneste års tid er flere brugere gået over til ISDN i stedet for analoge telefonlinier. Fordelene er flere. ISDN er langt hurtigere end selv de hurtigste analoge modems, og så har en ISDN router to linier, så man kan bruge den ene til data trafik og stadig have telefonen fri på den anden. Alternativt kan man benytte begge ISDN linier til datatrafik, og på den måde opnå en større båndbrede (højre transmissionshastighed). En endnu hurtigere mulighed er kabel modems, hvor man benytter kabel TV nettet til datatrafik. Denne mulighed udbydes bl.a. af Telia Stofa og TeleDanmark (ADSL). Indtil videre er kabel modems kun muligt i de større byer, hvor udbyderne har kabel netværket. Af den grund er ISDN stadig det bedste bud på en hurtig linie for de fleste brugere. Hos Humanistisk Fakulteks EDB kontor har vi eksperimenteret med synkron kommunikation både lyd og billede. Vi har brugt programmet Microsoft NetMeeting, som beskrives nærmere på de følgende sider. 1/10
Microsoft NetMeeting MS Netmeeting er et program, som sætter forskellige brugere i stand til at kommunikere ved hjælp af interaktive billeder, lyd, skrift eller en kombination. For at kunne kommunikere med levende billeder, skal brugerne naturligvis have installeret et kamera på computeren. For at kunne kommunikere med lyd, skal man have et lydkort med tilhørende højttalere og mikrofon installeret. NetMeeting findes under Start/Programmer/Tilbehør/Kommunikation/Netmeeting. Er programmet ikke med i den aktuelle Windows installation, kan det hentes fra Microsoft's hjemmeside (http://www.microsoft.dk) Når programmet startes fremkommer dette billede: Af teksten "Ledig" i toppen af vinduet ses, at der ikke er oprettet forbindelse til andre brugere. 2/10
Et tryk på starter kameraet, så man ser sit eget billede. Vi har endnu ikke etableret nogen forbindelse, så det er kun os selv, der kan se os. Denne funktion bruges til at tjekke billedkvaliteten, rette kameraet ind, så det peger det rigtige sted hen, justere lysforhold, etc. Her ser vi billedet, som kameraet opfanger lige nu. Det skal vist drejes lidt for at fange "operatøren". For at oprette en forbindelse til en anden bruger, skal man kende dennes adresse på netværket. Det kan ske ved hjælp af et maskinnavn, hvis man sidder på samme net, eller en IP adresse. Adressen tastes ind i den øverste linie i NetMeeting vinduet. Se billedet. 3/10
Her er IP adressen 192.38.58.57 tastet ind. Vi har ikke foretaget et opkald endnu. For at foretage selve opkaldet klikkes på. Vi ser nu dette billede, som vist taler for sig selv. Modtageren vil så få dette billede frem på sin skærm. Dette fortæller at en bruger kalder op med netmeeting. Man kan så acceptere eller afvise (ignore) opkaldet. Ignorerer man opkaldet, ser den anden part dette billede: Dette burde så overbevise vedkommende om, at man ikke har tid eller lyst til at "Netmeete". Hvis den anden derimod accepterer opkaldet, ser vores NetMeeting nu således ud. 4/10
Vi ser nu, at to brugere er i forbindelse med hinanden. Video funktionen er ikke startet, og derfor er der ikke noget billede på. 5/10
6/10
Når begge brugere har startet deres video, ser deres vinduer således ud: Den ene PC...... og den anden. Forskellen på billederne skyldes forskelle i de to maskiners skærminstillinger. Nu er forbindelsen etableret og parterne kan kommunikere med hinanden ved hjælp af tale (i mikrofonen), samtidig med de kan se hinanden. Klikker man på skifter man til indstillinger for højttalere og mikrofon. 7/10
Her kan vi nu skrue op og ned for højttalerne og mikrofonen ved hjælp af "skyderne", og vi kan slukke helt for dem ved at fjerne "fluebenet". 8/10
Et klik på skifter tilbage til oversigten over, hvem man er I forbindelse med. Netmeeting giver mulighed for "Picture In Picture", hvor vi kan se en lille kopi af vores eget billede i hjørnet af det store billede. Funktionen startes og stoppes med denne knap og præsenterer sig således: På den måde kan man hele tiden tjekke, at ens eget kamera peger det rigtige sted hen, og at billedet er OK. Hvis man undervejs stopper videoen med et klik på vil det sidste billede blive fastholdt som et still billede. Dette kan være brugbart, hvis computerne og/eller netværket, har svært ved at følge med. Udveksling af video kræver transmission af store mængder data, og ikke alle computere eller netværk kan følge med. Udveksling af lyd er langt mindre krævende. For at afbryde forbindelsen klikkes på. 9/10
Forbindelse uden kryptiske adresser Indtil nu har vi kun talt om at forbinde sig til en bestemt adresse. Dette er godt nok så længe de to PC'ere befinder sig på det samme netværk, og i øvrigt aldrig skifter adresse. Skal man "udenfor huset" er der straks problemer. Mange internetudbydere bruger en såkaldt NAT server (Network Address Translation) til at tildele en global IP adresse til en bruger, når denne vil ud over udbyderens lokale netværk. Dermed får man en ny IP adresse hver gang man går på internettet (set fra andre PC'ere), og oven i købet kan man risikere at skifte IP adresse flere gange i løbet af en opkobling. For at komme ud over det, kan man bruge en såkaldt ILS server (Internet Location Server). Via en ILS server kan man se andre brugere, som er på den bestemte server, og forbinde sig til dem ved blot at klikke med musen. ILS serveren holder så styr på adresserne, og hvem der kommunikerer med hvem. Sådanne ILS servere findes flere steder på nettet i Danmark bl.a. hos TeleDanmark (http://ils.netmeeting.dk/). Der eksisterer flere internationale ILS servere, fx. http://ils.demon.co.uk/. En god adresse er http://www.netmeet.net/bestservers.asp som opregner en lang række ILS servere over hele verden. Brug en søgemaskine til at finde flere. Søg på ILS (og evt. samtidig på netmeeting). Vær opmærksom på at ILS serverne i høj grad er blevet ligesom diverse chat fora. Mange af de tilmeldte tilbyder eller ønsker sex og pornografi via lyd og billeder. 10/10