KAPITEL 4 FERIE OG FRITID

KAPITEL 4 FERIE OG FRITID OPLÆG TIL EN FRILUFTSPOLITIK 4.1 Sommerhusområder 4.2 Hoteller, feriebyer og lignende 4.3 Campingpladser og lignende 4.4 Kolonihaver 4.5 Særligt arealkrævende fritidsanlæg 4.6 Særligt støjende fritidsanlæg 4.7 Eksperimentarium 4.8 Lystbådehavne 4.9 Regionale vandreruter 4.1 Regionale cykelruter

KAPITEL 4 FERIE OG FRITID Amtsrådets langsigtede mål: Befolkningen skal sikres gode muligheder for friluftsliv. Der skal være gode muligheder for færdsel og ophold i det åbne land. Turismen skal fremmes under hensyntagen til natur og miljø, landskab og kulturmiljøer og berørte lokalsamfund. Etablering af anlæg i det åbne land til ferie- og fritidsformål skal ske under hensyntagen til natur, landskab og nabobebyggelser. I kystnære områder skal der ved udbygning med ferie- og fritidsanlæg tages særligt hensyn til landskabet. Inden for planperioden vil amtsrådet: Arbejde for at realisere et sammenhængende net af vandrestier. GODE MULIGHEDER FOR FRILUFTSLIV Begrebet friluftsliv omfatter her den organiserede (klubber, foreninger, etc.) og den uorganiserede benyttelse af det åbne land til diverse friluftsaktiviteter. Friluftsliv er af stor betydning for det enkelte menneskes trivsel og livskvalitet. Langt de fleste mennesker sætter pris på at kunne tage ud i det blå for at opleve noget andet end det daglige og måske også for at lade op til at møde hverdagens udfordringer igen. Amtsrådet finder det derfor vigtigt at understøtte gode og alsidige muligheder for friluftsliv. De fysiske forudsætninger for friluftslivet spænder meget vidt. Nogle aktiviteter forudsætter blot adgang til et bestemt område eller en simpel fodsti, mens andre aktiviteter kræver egentlige, ofte større, byggerier, som f.eks. specifikke baneanlæg, feriebyer og sejlsportshavne. LOKALE VÆRDIER SKAL BESKYTTES Frilufts- og turistaktiviteter påvirker, på godt og ondt, deres omgivelser. Amtsrådet lægger generelt vægt på, at jord- og skovbrugets erhvervsmæssige interesser og de almene natur- og landskabsinteresser samt de kulturhistoriske spor ikke tilsidesættes i forhold til de rekreative interesser. Amtsrådet vil gennem bl.a. naturforvaltning og information arbejde for, at friluftsaktiviteter ikke kommer til at skade naturen. Kysten skal i særlig grad beskyttes mod bebyggelser og anlæg for både at sikre, at adgangsmulighederne til kyst- og strandområderne ikke forringes og for at bevare kystområdernes landskaber så naturlige som muligt. TURISME Amtsrådet har vedtaget en regional turismepolitik 24-26 for Århus Amt. Af den fremgår, at amtsrådet vil styrke turisterhvervets indtjenings- og beskæftigelsesmuligheder under hensyn til kultur-, natur- og miljøgrundlaget og under hensyn til de lokale forhold. I relation til friluftslivet skal mulighederne for at opleve Århus Amts varierede natur styrkes gennem: Naturbeskyttelse, vedligeholdelse og tilgængeliggørelse. Natur- og kulturformidling i udvalgte områder. Tilgængelighed for handicappede. Amtsrådet ønsker, at understøtningen af befolkningens muligheder for friluftsliv i det omfang de almennyttige hensyn ikke tilsidesættes også kan REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 134

være med til at fremme udviklingen af turisterhvervet. I de dele af amtet, hvor erhvervsudviklingen særligt har behov for støtte, dvs. primært Samsø, Djursland og Kronjylland, kan en udvikling af turismen, med forskellige friluftstilbud, være med til at sikre beskæftigelsen og dermed velfærden i området. Helt konkret giver regionplanen mulighed for etablering af et antal forskellige kystnære ferie- og fritidsanlæg i disse områder. Amtsrådet vil gennem oplysnings- og informationsarbejde medvirke til den turistmæssige markedsføring af natur- og kulturhistoriske lokaliteter i amtet. Efter mange års forbud åbnes der for nye sommerhusområder uden for den fastlagte 3 km kystnærhedszone, det vil sige inde i landet. Områderne skal fortrinsvis placeres i forbindelse med andre større ferie- og fritidsbebyggelser. En ændring af planloven i juni 24 åbner for, at der kan planlægges for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen og på de små øer. I juni 25 blev landsplandirektivet for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen vedtaget. De 5 områder i Århus Amt er indarbejdet i regionplanen. ANLÆG TIL FERIE- OG FRITIDSFORMÅL Regionplanen indeholder et antal arealreservationer til større ferieanlæg, f.eks. hoteller, feriebyer og campingpladser. Disse reservationer er tænkt som valgmuligheder. Mængden af arealreservationer er således ikke udtryk for en stillingtagen til, hverken de totale udbygningsmuligheder eller til, om der inden for planperioden er behov eller økonomisk grundlag for så mange anlæg. En skoleklasse på besøg på Samsø Naturskole REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 135

OPLÆG TIL EN FRILUFTSPOLITIK Amtsrådets langsigtede mål: Amtsrådet agter at understøtte friluftslivet ved udbygning eller forbedring af cykel- og vandrerutenettet samt etablering af støttepunkter. Amtsrådet vil arbejde for at forbedre befolkningens adgang til naturområder og områder af stor rekreativ værdi. Amtsrådet vil, via information, inspirere og støtte befolkningens friluftsliv og sikre, at det udøves på en måde, som er skånsom mod naturværdierne. Amtsrådet vil gennem naturpleje og -genopretning skabe gode forhold for friluftslivet under hensyntagen til natur, landskab og bevaringsværdige kulturmiljøer. Amtet varetager en række opgaver, der på forskellig vis berører friluftslivet i det åbne land. For at sikre den fornødne planlægning og indsats har amtsrådet udarbejdet et oplæg til en friluftspolitik, der samlet og overordnet beskriver, hvilke elementer der fremover skal arbejdes med for at styrke befolkningens friluftsliv. Friluftspolitikken skal omhandle både det organiserede og det uorganiserede friluftsliv. De centrale hovedemner i friluftspolitikken vil være: Stisystemer og støttepunkter. Adgang og færdsel til lands og til vands. Informationsindsatsen. Naturpleje og -genopretning. Planlægning for særlige temaer. Det videre arbejde med friluftspolitikken vil bestå i udarbejdelsen af en strategi for gennemførelsen af friluftspolitikken, f.eks. ved udarbejdelse af handlingsplaner for de enkelte emner i friluftspolitikken eller ved udarbejdelse af områdeplaner, som medtager samtlige emner. Dette arbejde vil foregå i tæt samarbejde med bl.a. Det Grønne Råd, Friluftsrådet, jordbrugets organisationer, interesseorganisationer, staten og kommunerne. Amtsrådet agter at understøtte friluftslivet ved udbygning eller forbedring af cykel- og vandrerutenettet samt etablering af støttepunkter. De regionale vandreruter udgør et net af skiltede vandrestier, der danner forbindelse fra byerne til de større naturområder og forbinder naturområderne. Sammenhængen i vandrerutenettet skal styrkes, og et eksisterende vandrerutenet vil bl.a. blive udbygget i den nordlige og østlige del af amtet, så vidt muligt i eget tracé eller på svagt befærdede markog skovveje. Det regionale cykelrutenet forbedres ved på visse strækninger at etablere cykelstier i eget tracé, f.eks. ad tidligere banearealer. Mountainbikes uden for stier henvises til særligt udlagte arealer i f.eks. statsskovene. Regionplanens retningslinjer 4.9 og 4.1 omhandler specifikt henholdsvis vandreruter og cykelruter. Til støtte for både vandre- og cykelturisme etableres primitive telt- og rastepladser med passende mellemrum langs det regionale vandrerutenet. Disse kan også indgå som støttepunkter ved kyster og vandløb. Ryttere har behov for at kunne færdes over større afstande. Ved planlægning af stisystemerne forsøges at skabe mulighed for rytterne, f.eks. langs nedlagte jernbaner. Ofte vil der dog være konflikt mellem ryttere og andre på samme stisystemer, og der kan derfor være behov for eget tracé. REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 136

Amtsrådet vil arbejde for at forbedre befolkningens adgang til naturområder og områder af stor rekreativ værdi. Adgangen til strande og kyster skal sikres ved at værne om eksisterende offentligt tilgængelige adgangsveje. Derudover kan der arbejdes på at skabe nye og/eller bedre adgangsmuligheder, f.eks. ved offentlig erhvervelse eller gennem fredning. Søer og vandløb bør som udgangspunkt være åbne for uorganiseret og ikke motoriseret sejlads. Amtsrådet agter at gennemføre en planlægning for benyttelsen af disse områder til sejlads i det omfang, det ikke er til skade for naturbeskyttelsesinteresserne. For de enkelte vande vil den endelige regulering dog også afhænge af en afvejning i forhold til de øvrige friluftsinteresser. Aktiviteter, som f.eks. kaproning, vandskiløb og jetscootersejlads, skal på grund af deres dominerende karakter henvises til særlige områder. Nye større vejanlæg kan medføre spærring af f.eks. veje og stier, som hidtil har kunnet benyttes i forbindelse med friluftsliv. Dette forhold inddrages i forbindelse med planlægningen af nye vejanlæg på lige fod med forholdene omkring faunapassager. Mange små veje og stier i det åbne land forsvinder. Denne udvikling er uheldig og bør stoppes. Amtet og specielt kommunerne skal arbejde for at sikre veje og stiforbindelser, som har betydning for friluftslivet. Det kan f.eks. gøres ved at optage de aktuelle veje og stier (kirke-, skole- og poststier) i det kommunale stiregister som offentlige stier. Amtsrådet vil via information inspirere og støtte befolkningens friluftsliv og sikre, at det udøves på en måde, som er skånsom mod naturværdierne. Århus Amt informerer i dag bredt om natur- og miljømæssige samt kulturhistoriske forhold via plancher og kortborde opstillet i landskabet, publikationer, selvstændige udstillinger, naturture samt Naturskolen på Samsø. Denne informationsvirksomhed sigter mod at informere om muligheder for færdsel, ophold og oplevelser, ligesom den skal fremme de besøgendes forståelse for hensynsfuld færdsel i forhold til naturen og jordbrugerne. Amtet vil som udgangspunkt fortsætte sin nuværende informationsindsats, det overvejes dog at etablere en eller flere naturskoler på fastlandet. I forbindelse med informationsskiltning og lignende er det vigtigt, at der er tydelig skiltning på steder, hvor helt specielle forhold eller historier er knyttet til lokaliteten. Man skal imidlertid også være opmærksom på, at en stor del af befolkningen ønsker at gå på opdagelse på egen hånd og først og fremmest vil opleve stilheden og naturen. Det vil der blive taget hensyn til i planlægningen, så visse områder som hovedregel friholdes for skiltning. Amtsrådet vil gennem naturpleje og -genopretning skabe gode forhold for friluftslivet under hensyntagen til natur, landskab og bevaringsværdige kulturmiljøer. Amtet bruger i dag ressourcer på at pleje og forbedre eksisterende naturområder. Mange af disse aktiviteter kan øge kvaliteten af mange friluftsaktiviteter. Fjernelse af spærringer i vandløb kan f.eks. betyde, at der kommer flere fisk i vandløbene til glæde for lystfiskerne. Og skabelsen af nye vådområder giver nye levesteder for vilde dyr og planter, hvilket udvider oplevelsesmulighederne for f.eks. fugle- og blomsterentusiaster. Amtet vil også fremover ved tilrettelæggelsen af naturforvaltningsindsatsen søge at varetage friluftslivets interesser. REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 137

SÆRLIGE TEMAER Tilgængelighed for handicappede Handicappedes muligheder for friluftsliv bør behandles som et selvstændigt tema i friluftspolitikken. Det er både noget, der bør overvejes i relation til adgang og færdsel, men også til placering og udformning af mange af de typer anlæg, der omtales i dette afsnit. Amtet vil inddrage hensynet til handicappede i planlægning og anlæg af friluftsfaciliteter og henstiller, at kommunerne gør det samme. Der kan f.eks. være tale om etablering af særlige muligheder for badning og sportsfiskeri, ligesom stibelægning bør overvejes ud fra denne synsvinkel, idet det dog bemærkes, at stier i fredninger og mange vandreruter er fodtrampede stier, som ikke vil kunne anvendes af kørestolsbrugere. Amtet agter at udarbejde et kort, der viser stier mv., som er egnede for handicappede. Støjende aktiviteter Forskellige støjende aktiviteter kan tænkes at indgå som et tema med relation til friluftspolitikken. Amtet agter ikke at foretage en egentlig planlægning for f.eks. motorsports- og skydeaktiviteter. Men i det omfang, de forskellige interesseorganisationer udarbejder en egentlig planlægning for deres aktiviteter, vil disse planer kunne indgå i de fremtidige handle- og områdeplaner inden for friluftspolitikken. Udgangspunktet for dette vil være regionplanens retningslinje om etablering af nye, støjende fritidsanlæg. Dvs. at udlægning af arealer til støjende friluftsaktiviteter vil ske på baggrund af aftaler om nedlæggelse af eksisterende anlæg med deraf følgende, samlet set, miljømæssige forbedringer. REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 138

Retningslinje 4.1 Sommerhusområder Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til sommerhuse på steder, hvor en regionplanmæssig afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser i det åbne land tillader det. I fornødent omfang vil der blive udarbejdet regionplantillæg. Stk. 2. Ledige arealer i allerede udlagte sommerhusområder kan forbeholdes til ferieanlæg med indtil 1 sengepladser eller til offentlige, rekreative formål. Hvis ledige arealer i et sommerhusområde udlægges til hotel, ferieby eller lignende, skal det samtidig sikres, at væsentlige dele af området friholdes til gavn for offentligheden. Stk. 3. Nye sommerhusområder skal fortrinsvis placeres i forbindelse med andre større ferie- og fritidsbebyggelser. Der skal ved udformningen tages særlige hensyn til de landskabelige interesser og naturbeskyttelsen. Stk. 4. Der udlægges et areal på ca. 3,4 ha til sommerhusformål vest for det eksisterende sommerhusområde ved Fuglsang, Grenaa Kommune. Arealet skal afgrænses som vist på kort 4.1.1, og der må maksimalt udstykkes 99 grunde inden for området. Stk. 5. Der udlægges et areal på ca. 72,8 ha til sommerhusformål syd for det eksisterende sommerhusområde ved Bønnerup Strand. Arealet skal afgrænses som vist på kort 4.1.2, og der må maksimalt udstykkes 264 grunde inden for området. Stk. 6. Der udlægges et areal på ca. 17,7 ha til sommerhusformål syd for det eksisterende sommerhusområde Fjellerup Strand. Arealet skal afgrænses som vist på kort 4.1.3, og der må maksimalt udstykkes 114 sommerhusgrunde inden for området. Stk. 7. Der udlægges et areal på ca. 81,5 ha til sommerhusformål syd for det eksisterende sommerhusområde Fjellerup Strand. Arealet skal afgrænses som vist på kort 4.1.4, og der må maksimalt udstykkes 246 sommerhusgrunde inden for området. Det skal gennem lokalplanlægningen sikres, at det på kortskitsen med signatur viste areal ikke kan bebygges. Stk. 8. Der udlægges et areal på ca. 2,3 ha til sommerhusformål syd for det eksisterende sommerhusområde Gjerrild Strand. Arealet skal afgrænses som vist på kort 4.1.5, og der må maksimalt udstykkes 99 grunde inden for området. Uden for kystnærhedszonen åbnes mulighed for arealudlæg til sommerhuse på steder, hvor det ud fra en konkret vurdering findes hensigtsmæssigt. Hvis arealudlæggets størrelse, karakter og beliggenhed kræver det, eller amtsrådet af andre årsager ønsker at basere sin stillingtagen på en offentlig debat, vil der blive udarbejdet et tillæg til regionplanen. Også uden for kystnærhedszonen vil amtsrådet dog som hovedregel prioritere ferieboligformer, hvor tæthed kombineret med udlejning sikrer en intensiv arealudnyttelse. Bortset fra områder nævnt i retningslinjens stk. 4, 5, 6, 7 og 8 kan der ikke udlægges nye arealer til sommerhuse i kystnærhedszonen. Dette har baggrund i planlovens 5b og skal ses i sammenhæng med de muligheder, regionplanen samtidig åbner for opførelse af nye hoteller, feriebyer, campingpladser m.m. Hermed fremmes de mindre arealkrævende ferieboligtyper til udlejning i forhold til de individuelle sommerhuse. Ændring af eksisterende sommerhusområder Stk. 2 åbner mulighed for at intensivere arealudnyttelsen inden for eksisterende sommerhusområder ved ændringer i den eksisterende plan for de pågældende sommerhusområder. REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 139

Mindre ferieanlæg som feriekolonier, vandrehjem og lignende med indtil 1 sengepladser vil oftest kunne indpasses uden væsentligt at ændre områdets påvirkning af omgivelserne. I regionplanmæssig henseende anses de derfor for uproblematiske. Det areal, der eventuelt spares ved en mere koncentreret bebyggelsesform, forudsættes udlagt som offentligt tilgængeligt friareal. Herved tilstræbes, at der ikke bliver tale om en hårdere bebyggelsesmæssig udnyttelse end oprindelig planlagt. I alle tilfælde er det overladt til de pågældende kommuner, hvorvidt der bør ske en ændring af områdernes planlægningsmæssige status. Ved større ferie- og fritidsanlæg Kravet i stk. 3 om placering i forbindelse med et større ferie- og fritidsanlæg har baggrund i såvel landskabelige hensyn som hensynet til områdets betjening, kloakering, trafik m.m. Sommerhusområder i kystnærhedszonen Kort 4.1.1 Sommerhusområde ved Fuglsang,Grenaa Kommune Kort 4.1.2 Sommerhusområde ved Bønnerup Strand Skibsbyggervej, Nørre Djurs Kommune. Her er også udlagt areal til ferie-/fritidsfornål. Se detailkort for Bønnerup under retningslinje 4.2 REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 14

Kort 4.1.3 Sommerhusområde ved Fjellerup Strand Fløden, Nørre Djurs Kommune Kort 4.1.4 Sommerhusområde ved Fjellerup Strand Fælledvej, Nørre Djurs Kommune. Det på kortet skraverede areal kan ikke bebygges Kort 4.1.5 Sommerhusområde ved Gjerrild Nordstrand Fjeldholm, Nørre Djurs Kommune REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 141

Retningslinje 4.2 Hoteller, feriebyer og lignende Inden for kystnærhedszonen kan hoteller, feriebyer og lignende ferieanlæg med over 1 sengepladser kun etableres på de steder og inden for de begrænsninger, der fremgår af kort 4.2.1 og figuren 4.2.2. Stk. 2. Uden for kystnærhedszonen kan hoteller, feriebyer og lignende ferieanlæg med over 1 sengepladser etableres på de steder, der fremgår af kort 4.2.1, figur 4.2.2 samt i øvrigt, hvor en regionplanmæssig afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser i det åbne land tillader det. I fornødent omfang vil der blive udarbejdet regionplantillæg. Stk. 3. Hoteller, feriebyer og lignende ferieanlæg skal med de undtagelser, som fremgår af figur 4.2.2, fortrinsvis placeres i forbindelse med lokalcentre eller større ferie- og fritidsbebyggelser, jf. i øvrigt retningslinje 4.1, stk. 3. Der skal ved udformningen tages særlige hensyn til de landskabelige interesser og naturbeskyttelsen. I kystnærhedszonen skal ferie- og fritidsanlæg altid lokaliseres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Kort 4.2.1 Større ferieanlæg. Mere detaljerede kort over de enkelte områder kan ses på de følgende sider MARIAGER 1 2 5 RANDERS 7 8 GRENAA 9 HADSTEN RØNDE HAMMEL HINNERUP SILKEBORG RY ÅRHUS EBELTOFT 1 SKANDERBORG ODDER 6 3 4 REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 142

Bestemmelserne omfatter bredt etablering af nye ferieboliger, dvs. uanset om der er tale om hoteller, feriebyer, vandlande med overnatningsmuligheder eller vandrehjem og lignende mere beskedne overnatningsfaciliteter. Bestemmelserne omfatter i øvrigt også anlæg, der indpasses i allerede udlagte sommerhusområder, jf. retningslinje 4.1, stk. 2. Amtsrådet forbeholder sig ret til at stille krav om offentlighedens adgang til dele af nye ferieboliganlægs friarealer. I figur 4.2.2 er vist en liste over de lokaliteter, hvor amtsrådet finder, at der skal være mulighed for etablering af nye hoteller, feriebyer eller lignende ferieanlæg med mere end 1 sengepladser samt en vurdering af de udlagte lokaliteters rummelighed, angivet som en maksimal overnatningskapacitet for hvert enkelt anlæg. Vurderingen tager højde for såvel arealudlæggets størrelse som den forventede belastning af omgivelserne. Regionplanen hindrer ikke, at feriebyer uden for kystnærhedszonen kan omfatte individuelle ferieboliger. Amtsrådet vil dog som hovedregel prioritere ferieformer, hvor tæthed kombineret med udlejning sikrer en intensiv arealudnyttelse. Større/mindre ferieanlæg Ferieanlæg med over 1 sengepladser skal respektere stk. 1-3. For ferieanlæg med indtil 1 sengepladser gælder kun stk. 3. Det betyder, at regionplanen ikke på forhånd lægger andre begrænsninger på beliggenheden, end at nye anlæg fortrinsvis skal placeres i forbindelse med lokalcentre eller større ferie- og fritidsanlæg, herunder i særlige tilfælde (som omtalt i retningslinje 4.1, stk. 2) i sommerhusområder. I kystnærhedszonen gælder kravet om lokalisering i tilknytning til anden større bebyggelse dog altid. På Anholt vil der i tilknytning til Anholt Havn/Anholt by kunne opføres et hotel eller lignende med indtil 1 sengepladser. Bestemmelserne hindrer ikke, at eksisterende hoteller, kroer og lignende i landzone kan udvides i begrænset omfang. Inden for kystnærhedszonen Hensigten med bestemmelsen er at begrænse feriebebyggelsen i de områder, der er mest attraktive til formålet, med deraf følgende pres på naturen og de lokale miljøer i øvrigt. Inden for kystnærhedszonen skal der tages vidtrækkende hensyn til de naturmæssige, landskabelige og de hertil knyttede rekreative værdier. Ud over de etableringsmuligheder, der er vist på kort 4.2.1 og angivet i figur 4.2.2, skal nye Anlæggets beliggenhed Maksimal kapacitet - sengepladser I kystnærhedszone, naturområder og områder af særlig landskabelig interesse Mariager Ajstrup Langemark Ballen Udbyhøj Nord Saksild Fjellerup Bønnerup Nimtofte Århus Randers Grenaa Ebeltoft 1.6 2 1. 2 15 5 2 2.4 2.6 Beliggenheden af nye anlæg fremgår af kort 4.2.1 og detailkortene. Herudover kan bestående hoteller udvides. I Ballen må intet hotel dog blive større end 2 sengepladser. I Århus, Randers, Grenaa og Ebeltoft gælder ingen begrænsninger for opførelse eller udvidelse af hoteller inden for de mulige byvækstområder, jf. retningslinje 1.2. Uden for kystnærhedszone, naturområder og områder af særlig landskabelig interesse Bryrup 7 Beliggenhed af nyt anlæg fremgår af kort 4.2.1 og detailkortet og fastlægges nærmere i kommuneplanen. I resten af amtet afhænger nyanlæg af en konkret vurdering og evt. regionplantillæg, jf. stk. 2. Bestående hoteller kan udvides. Figur 4.2.2 Placeringsmuligheder for ferieanlæg med over 1 sengepladser større ferieanlæg derfor søges placeret uden for kystnærhedszonen. Uden for kystnærhedszonen Placeringsforslag til nye anlæg uden for kystnærhedszonen vil normalt kunne accepteres, hvis en konkret vurdering viser, at hensynet til de landskabelige forhold, naturens bæreevne, infrastrukturen og andre konkrete arealdispositioner ikke taler herimod. Hvis et konkret anlægs størrelse, karakter og beliggenhed kræver det, eller amtsrådet af andre årsager ønsker at REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 143

basere sin stillingtagen på en offentlig debat, vil der blive udarbejdet et tillæg til regionplanen. Af kort 4.2.1 og figur 4.2.2 fremgår en placeringsmulighed for et større ferieanlæg ved Bryrup i Them Kommune. Regionplanen angiver en vid arealramme. Bebyggelsens nærmere placering fastlægges i den kommunale planlægning inden for denne ramme. Større ferieanlæg 3 Større ferieanlæg 1 Større ferieanlæg 4 Større ferieanlæg 2 Større ferieanlæg 5 REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 144

Større ferieanlæg 6 Større ferieanlæg 9 Større ferieanlæg 7 Større ferieanlæg 1 I Bønnerup er der også udlagt areal til sommerhusområde, jf. retningslinje 4.1, stk. 5 Større ferieanlæg 8 Ved lokalcentre eller sommerhusområder Kravet i stk. 3 om placering i forbindelse med et lokalcenter (byzoneby) eller et større ferie- og fritidsanlæg har baggrund i såvel landskabelige hensyn som hensynet til anlæggets betjening, kloakering, trafik m.m. Uden for kystnærhedszonen vil der dog kunne gøres undtagelser for helt små anlæg, udvidelser, etablering i bestående bygninger, eller hvor tungtvejende hensyn til anlæggets drift eller funktion taler for det. Anlæg ved internationale naturbeskyttelsesområder Arealreservationerne til ferieanlæg ved Udbyhøj Nord og ved Bryrup ligger i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder. Nærheden til disse områder betyder, at den videre planlægning for disse ferieanlæg forudsætter en særlig konsekvensvurdering. REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 145

Retningslinje 4.3 Campingpladser og lignende Nye campingpladser kan etableres på de arealer, som fremgår af kort 4.3.1 (Oversigtskort), kort 4.3.2 (Ajstrup), kort 4.3.3 (Stenarmen) samt kort 4.3.4 (Tustrup). Stk. 2. Derudover kan der etableres nye campingpladser og foretages udvidelser af eksisterende pladser i det omfang, en afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser tillader det. I fornødent omfang vil der blive udarbejdet regionplantillæg. Stk. 3. Campingpladserne skal indrettes og afgrænses under hensyntagen til de naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser, samt det åbne lands interesser i øvrigt. Udpegningen af arealer til eventuelle nye campingpladser har til formål at give mulighed for etablering af billige og arealbesparende feriemuligheder. Der tages i regionplanen ikke stilling til de totale muligheder for nyanlæg og udvidelse af campingpladser, idet amtsrådet finder det mere hensigtsmæssigt at kunne vurdere ønsker herom inden for rammerne af regionplanens generelle retningslinjer for det åbne land. Kort 4.3.1 Campingpladser MARIAGER RANDERS GRENAA HADSTEN RØNDE HAMMEL HINNERUP SILKEBORG EBELTOFT ÅRHUS RY SKANDERBORG ODDER REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 146

Campingpladsernes placering og størrelse må bero på en konkret vurdering. Arealudlæg til nye campingpladser bør normalt være så rummelige, at pladsen kan opnå en kapacitet svarende til mindst 5 personer. Kort 4.3.2 Ajstrup, Mariager Kommune Kystnærhedszonen Nye campingpladser og udvidelse af bestående pladser ved kysten forudsættes placeret på en måde, så der ikke beslaglægges åbne kyststrækninger. Hvis campingpladsens størrelse, udformning og beliggenhed kræver det, vil der blive udarbejdet et tillæg til regionplanen. Primitive teltpladser Primitive teltpladser med plads til 1-2 telte kan i begrænset omfang og under hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsen placeres i tilknytning til større åsystemer og regionale cykel- og vandreruter. Kort 4.3.3 Stenarmen, Mariager Kommune Kort 4.3.4 Tustrup, Rougsø Kommune REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 147

Retningslinje 4.4 Kolonihaver Inden for de mulige byvækstområder kan der udlægges arealer til kolonihaver. Kolonihaveområder skal så vidt muligt ligge i eller i nærheden af byzone med let adgang fra boligområderne. Områderne skal normalt rumme mindst 2 haver pr. ha inkl. veje og fællesarealer, og husenes størrelse må ikke overstige 4 m². Kolonihaver skal først og fremmest tjene som et supplement til etageboliger. Som vejledende norm for arealudlæg tages udgangspunkt i Dansk Kolonihaveforbunds skøn, der siger ca. én kolonihave pr. 1 etageboliger. Kolonihaverne kan udlægges inden for de mulige byvækstområder, jf. retningslinje 1.2. Kolonihaveområder skal fortrinsvis være offentligt ejede og udlejning finde sted gennem kolonihaveforbundet eller tilsvarende selvejende institution. Alternativt må det gennem tinglysning sikres, at haverne tjener deres almennyttige formål som supplement til etageboliger. I juni 21 vedtog Folketinget Lov om kolonihaver, der bygger på afrapporteringen fra miljø- og energiministerens Kolonihaveudvalg. Loven medfører, at alle eksisterende kolonihaveområder, med visse undtagelser, efter 1. november 21 får status af såkaldte varige kolonihaveområder. Disse områder vil i fremtiden kun kunne nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for det, og på betingelse af, at der tilvejebringes nye kolonihaveområder til erstatning for dem, der nedlægges. Sammen med kolonihaveloven blev der vedtaget en ændring af planloven, der betyder, at kommunerne fremover er forpligtet til at planlægge for kolonihaver som en del af planlægningen af rekreative områder og områder til fritidsformål. Kommuneplanerne skal således fremover omfatte rammer for indholdet af lokalplaner, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen. Retningslinje 4.5 Særligt arealkrævende fritidsanlæg Særligt arealkrævende fritidsanlæg skal som hovedregel placeres uden for områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse, uden for naturområder og uden for kystnærhedszonen. Stk. 2. Placering og etablering af golfbaner og øvrige særligt arealkrævende fritidsanlæg skal endvidere ske under hensyntagen til grundvandsinteresser i området. Planlægningen af særligt arealkrævende fritidsanlæg må blandt andet tage udgangspunkt i regionplanens mål om at økonomisere med arealressourcerne. Det gælder, hvad enten anlægget placeres inden for et muligt byvækstområde eller i det åbne land. Bestemmelsen vedrører fritidsanlæg, som beslaglægger meget store arealer, men som derudover kan være af vidt forskellig karakter. Udflugtsmål Forlystelsesparker, dyreparker og lignende, der fungerer som udflugtsmål, er eksempler på særligt arealkrævende anlæg, som tillige er trafikskabende. De bør under alle omstændigheder holdes uden for såvel de bedste landbrugsjorder, som de udpegede områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse, uden for naturområderne samt uden for kystnærhedszonen, jf. kapitel 2. Placeringsmuligheder i de kystnære områder bør kun overvejes, hvis anlæggets funktion helt åbenbart kræver en placering ved kysten eller i tilknytning til eksisterende ferie- og fritidsanlæg. REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 148

Golfbaner Golfbaner er et eksempel på en anden type særligt arealkrævende fritidsanlæg end dem, der er nævnt tidligere. Etablering af en golfbane behøver ikke nødvendigvis at medføre større terrænændringer eller væsentligt byggeri. Den vil i en del tilfælde kunne indpasses i det åbne land uden at påvirke landskabsbilledet negativt. Golfbaner bør dog placeres uden for fredede arealer, uden for beskyttede naturtyper og uden for arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen, ligesom det vil være helt afgørende ikke at beslaglægge værdifuld landbrugsjord. De særlige vilkår inden for områder med særlige drikkevandsinteresser kan konkret bl.a. bestå i: Krav til etablering af membran og opsamlingsmuligheder for det nedsivende vand ved greens og udslagssteder. Krav til håndtering og brug af pesticider, gødning og udstyr. Krav til banernes indretning og placering. Etablering af golfbaner bør som udgangspunkt ske uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande til drikkevandsboringer hørende til almene vandværker. Hvor der ikke er konkret viden om indvindingsoplandets udstrækning, vil udgangspunktet være kildepladszonen med radius 3 m omkring den enkelte drikkevandsboring. Ønskes en golfbane placeret helt eller delvist inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande, skal der, til sikring af grundvands- og drikkevandsinteresser, stilles særlige vilkår mht. anvendelse, opbevaring og håndtering af næringsstoffer og pesticider inden for golfbanens delområder, herunder fysiske foranstaltninger til forebyggelse og kontrol af forurening. Der henvises i øvrigt til retningslinje 1.1 Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko og 3.4 Følsomme vandindvindingsområder. Retningslinje 4.6 Særligt støjende fritidsanlæg Nye skydebaner og større motorsportsbaner kan normalt kun etableres, hvis det ud fra en regionplanmæssig vurdering skønnes at medføre miljømæssige forbedringer. I fornødent omfang vil der blive udarbejdet regionplantillæg. Bestemmelsen har til formål at begrænse antallet af særligt støjende fritidsanlæg og samtidig sikre, at etablering af eventuelle nye anlæg medfører miljømæssige forbedringer og dermed reducerer den miljømæssige belastning af såvel byområder, som det åbne land. En samlet reduktion af den miljømæssige belastning kan opnås ved at samle aktiviteterne på de miljømæssigt bedst beliggende baner. Nye anlæg til afløsning af eksisterende anlæg kan ofte med fordel søges etableret på arealer, der i forvejen er støjbelastede, og hvor udviklingen på de omgivende arealer derfor er sket under hensyntagen til denne støjbelastning. Vedrørende støjgrænser henvises til retningslinje 7.1 Støj. Hvis anlæggets størrelse, karakter og beliggenhed kræver det, eller der på anden måde opstår behov for det, vil anlægget blive fastlagt i et tillæg til regionplanen, som i nogle tilfælde skal ledsages af en REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 149

vurdering af de miljømæssige konsekvenser (VVMredegørelse). Motorbaner Bestemmelsen vedrører større motorsportsbaner, dvs. typisk baner med publikumsfaciliteter. Den hindrer ikke etablering af mindre motorsportsbaner til eksempelvis motocross og gocartkørsel. På arealer ved Tirstrup, som tidligere blev anvendt af den militære flyvestation, kan der eventuelt etableres en ny skydebane, bl.a. under forudsætning af, at andre uheldigt placerede skydebaner nedlægges, at der kan opnås tilfredsstillende støjforhold, og at banen ikke vil genere den civile flytrafik. Skydebaner Bestemmelsen vedrører både målskydebaner og flugt(lerdue)skydebaner. Ved vurdering af den samlede miljømæssige belastning omkring flugtskydebaner må der, ud over støjhensyn, også tages hensyn til den forurening af nedslagsområdet, der kan finde sted ved anvendelse af lerduer. Retningslinje 4.7 Eksperimentarium Der kan i kommuneplanen for Sønderhald udlægges areal til et landbrugsrelateret eksperimentarium og udstillingscenter (projekt Dansk Agroland ) ved landsbyen Drammelstrup inden for de grænser, der fremgår af kort 4.7.1. Ved landsbyen Drammelstrup gives der mulighed for at etablere et landbrugsrelateret eksperimentarium og udstillingscenter, som f.eks. projektet med titlen Dansk Agroland. Bygninger mv. skal placeres og udformes med hensyntagen til de naturmæssige, landskabelige, geologiske og kulturhistoriske interesser i området samt til borgerne i Drammelstrup. Området er markeret på kort 4.7.1. Markeringen angiver en vid arealramme. Bebyggelsens nærmere placering fastlægges i den kommunale planlægning inden for denne ramme. Kort 4.7.1 Dansk Agroland, Sønderhald Kommune REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 15

Retningslinje 4.8 Lystbådehavne Udvidelse af eksisterende lystbådehavne kan ske på de steder, der fremgår af kort 4.8.1 og figur 4.8.2. Placering og udformning af de pågældende havne eller havneafsnit skal ske under særlig hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsesinteresserne samt øvrige rekreative interesser. Stk. 2. Jollepladser, anløbsbroer og lignende mindre anlæg kan etableres, hvor en afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser tillader det. Arealreservationerne til havneudbygning omfatter udelukkende udvidelser af eksisterende anlæg. Store dele af amtets kyststrækninger er derved indtil videre friholdt for havneanlæg under hensyn til natur-, landskabs- og badeinteresserne. Kort 4.8.1 Lystbådehavne/større anlægsbroer Amtsrådet lægger meget vægt på, at anlæggene tilpasses de landskabelige omgivelser og eventuelle rekreative områder på hensynsfuld måde og forbeholder sig at gøre indsigelse mod eventuelle lokalplaner, som ikke efter amtsrådets vurdering sikrer dette tilstrækkeligt. Det anbefales derfor at tage kontakt med amtet under udarbejdelse af lokalplanforsla- MARIAGER RANDERS GRENAA SILKEBORG RY ÅRHUS SKANDERBORG RØNDE EBELTOFT ODDER REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 151

gene. Ud over regionplanens bestemmelser kan der gælde andre begrænsninger, som er fastsat f.eks. i fredningskendelser. Kommuneplanerne Figur 4.8.2 omfatter alle lystbådehavne i amtet med omtrentlig angivelse af havnens nuværende kapacitet med den usikkerhed, der må være omkring kapaciteten af specielt ældre havne. Som mål for kapaciteten anvendes antallet af faste fortøjningspladser til Figur 4.8.2 Lystbådehavne/større anlægsbroer Havnens beliggenhed 1. Ebeltoft 2. De syv øer 3. Knebel Bro 4. Kongsgårde 5. Skødshoved 6. Grenaa 7. Anholt 8. Mariager 9. Assens 1. Udbyhøj Nord 11. Mellerup 12. Bønnerup 13. Norsminde 14. Hov 15. Tunø 16. Randers 17. Dronningborg 18. Udbyhøj Syd 19. Ry 2. Nappedam 21. Ballen 22. Kolby Kås 23. Mårup 24. Langør 25. Silkeborg 26. Hattenæs 27. Myrhus 28. Skanderborg 29. Uggelhuse 3. Århus Nord Omtrentligt antal bådpladser 35 3 15 5 75 55 3 7 75 4 125 25 125 325 1 26 14 5 16 2 5 3 2 1 35 15 8 125 3 43 Udvidelsesmuligheder, som skal sikres i kommuneplanen 2 5 1 125 13 5 15 17 8 95 både af en størrelse, der kræver havneplads. Skemaet angiver de udvidelsesmuligheder, der skal reserveres arealer til i kommuneplanerne. Der er ikke herved taget stilling til, hvilke havne der eventuelt vil kunne udvides yderligere. Der skal dog tages vidtgående hensyn til naturen, landskabet og de rekreative interesser, jf. også retningslinje 2.12 Kystnærhedszonen. Udvidelse af lystbådehavnen ved Mariager må ikke berøre strandengene øst for den nuværende havn. Ved Udbyhøj Nord bør en udvidelse placeres mellem den eksisterende fiskerihavn og færgelejet. Nye lystbådehavne Det er ikke amtsrådets hensigt, at etablering af nye lystbådehavne skal begrænses til det angivne. De angivne udbygningsmuligheder af eksisterende havne i det aktuelle område skal dog i det væsentlige være udnyttet, før nye muligheder kan overvejes. Jollepladser og lignende Ifølge retningslinjens stk. 2 kan jollepladser, anløbsbroer og lignende mindre anlæg tillades på baggrund af en konkret vurdering. Ved mindre anlæg forstås normalt anlæg med kapacitet under 5 både, placeret på steder, hvor vanddybden ikke tillader sejlads med kølbåde og større motorbåde. Broerne fjernes typisk om vinteren. Stk. 2 omhandler også slæbesteder/ramper for joller og småbåde. Bønnerup Lystbådehavn. Foto: Poul Henning Jensen 31. Studstrup 32. Egå 33. Tangkrogen 5 6 4 REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 152

Retningslinje 4.9 Regionale vandreruter De regionale vandreruter er vist på kort 4.9.1. Stk. 2. Ved planlægning for nye aktiviteter bør muligheder for etablering af nye regionale vandreruter ikke forringes. Stk. 3. Lokale vandrestisystemer bør integreres med de regionale vandreruter. De regionale vandreruter udgør et sammenhængende net af afmærkede ruter der dels følger selvstændige stier, dels følger eksisterende, svagt befærdede mark- og skovveje. Vandrerutenettet skal sikre en god tilgængelighed til det åbne land og samtidig medvirke til at sikre, at færdsel og ophold sker i robuste naturområder. Det tilstræbes, at ruterne forløber gennem naturskønne Kort 4.9.1 Regionale vandreruter områder, og de danner typisk forbindelser mellem byerne og større naturområder. Vandreruterne indrettes som udgangspunkt for færdsel til fods og i nogle tilfælde på cykel. På strækninger, hvor det er muligt, søges stierne indrettet sådan, at de også kan anvendes til andre typer af færdsel, f.eks. til hest, med barnevogn eller i kørestol. MARIAGER RANDERS GRENAA HADSTEN RØNDE HAMMEL HINNERUP SILKEBORG EBELTOFT ÅRHUS RY SKANDERBORG ODDER REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 153

For bedst muligt at udnytte de ressourcer, der bruges på at etablere offentlige stier, skal der, hvor det er muligt, skabes gode og logiske forbindelser mellem lokale stisystemer og det regionale stisystem. Det regionale vandrerutenet er under etablering. Som det fremgår af kort 4.9.1 er flere strækninger af regionale forbindelser etableret og afmærket med skilte. Andre er endnu ikke skiltet, mens en del forventes etableret og skiltet inden for et kort tidsrum, så resultatet bliver et egentligt sammenhængende net. Molsruten og Nordsøstien I de nærmeste år satses der først og fremmest på at etablere og skilte vandreruter langs kysterne i amtet. Der realiseres bl.a. vandreruter langs Djurslands kyster i form af en Molsrute og en Nordsøsti. Nordsøstien forløber fra Grenaa til Hadsund Syd, stien planlægges i samarbejde med 25 andre regionale myndigheder i landene rundt om Nordsøen som en international vandrerute med arbejdstitlen Nortrail. I Danmark vil ruten blive lanceret og skiltet som Nordsøstien. Stien er samtidig led i initiativer til fremme af turismen i de pågældende områder, bl.a. ved at knytte kulturhistorien og naturen til en række turismefremstød. Nordsøstien. Foto: Poul Henning Jensen REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 154

Retningslinje 4.1 Regionale cykelruter De regionale cykelruter er vist på kort 4.1.1. Stk. 2. Lokale cykelstisystemer bør integreres med de regionale cykelruter. De regionale cykelruter udgør et sammenhængende net af skiltede cykelruter, fortrinsvis på svagt befærdede kommuneveje. Ruterne danner forbindelser mellem de større byer, naturområderne, indfaldsvejene til amtet, færgehavnene og de større byer i naboamterne. Ruterne er lagt, så de giver mulighed for flest mulige naturmæssige og landskabelige oplevelser undervejs. Ligesom for de regionale vandreruter bør der hvor det er muligt skabes gode og logiske forbindelser mellem lokale cykelstisystemer og det regionale cykelrutenet. Kort 4.1.1 Regionale cykelruter MARIAGER RANDERS GRENAA RØNDE HAMMEL HINNERUP SILKEBORG RY ÅRHUS EBELTOFT SKANDERBORG ODDER REGIONPLAN 25 ÅRHUS AMT KAP. 4 FERIE OG FRITID 155