Menighedsrådsformand Ane Pilemand Mimersvej 21 Drøsselbjerg 4200 Slagelse FORSKNINGS- & FORMIDLINGSAFDELINGEN Danmarks Middelalder og Renæssance FREDERIK SHOLMS KAN AL 12 1 220 KØB ENHAVN K TL F 33 47 31 28 FAX 33 47 33 1 2 E-MAIL d mr @ natmus.d k DIREKTE TL F 33473107 DATO 2. september 2011 J.NR. 882/2011 CHA DIREKTE FAX 33473327 E-MAIL conn y.h an sen @n atmus.d k Indvendig besigtigelse Efter anmodning fra arkitekt Peter Bering for Drøsselbjerg kirkes menighedsråd har Nationalmuseets konserveringsfaglige kirkekonsulent besigtiget kirkens indvendige kalkede flader og kalkmalerier. Besøget fandt sted den 15. juni 2011. Til stede var kirkeværge Karin Dinesen, arkitekt Peter Bering og undertegnede. Nedenstående besigtigelsesrapport beskriver tilstanden af kirkens indvendige overflader og kalkmalerier, derudover indeholder den ligeledes retningslinjer for behandlingen af disse. Rapporten kan anvendes af menighedsrådet og arkitekten ved den videre planlægning af istandsættelsesarbejdet. Rapporten bør udleveres til den/de håndværkere der skal udføre arbejdet. Der skal gøres opmærksom på at istandsættelsesarbejderne i kirken ikke må iværksættes før Stiftsøvrighedens godkendelse foreligger. Med venlig hilsen Conny Hansen Konserveringsfaglig Kirkekonsulent H OMEPAGE WWW.NATM US.DK C VR-NR: DK 22 1 3 91 18 EAN-NR: 5 798 000 792 883
BESIGTIGELSESRAPPORT Besigtigelsen er foretaget fra gulvniveau. Drøsselbjerg kirke, Løve herred, Holbæk amt Beskrivelse af kirken Kirken har oprindelig været en romansk stenkirke bygget o. 1200.Kirken består i dag som en toskibet hallekirke fra 1500érnes første fjerdedel. Et tårn i sydvest og et kapel på nordsiden er sengotiske tilføjelser til en oprindelig romansk, men flere gange udvidet kirke, hvis mure står delvis bevaret i øst nord og syd. Sakristiet i nordøst stammer fra 1500érnes anden fjerdedel og er antagelig tilføjet kort efter kirkens store ombygning. (Danmarks kirker, Holbæk Amt, bind 2, s. 1297) Beskrivelse af kalkmalerier I 1938 fandt man de første spor af kalkmaleri i Drøsselbjerg kirke, det skete omkring alteret hvor man fandt et årstal, dette blev først dækket til og senere atter fremdraget og undersøgt af Egmont Lind i 1943 og konstateret til at være 1552 siddende over sakristidøren. Senere i 1952 en sengotisk udsmykning i nordkapellet og flere indvielseskors i skibet og en stiliseret marmorerings dekoration ved ribber og kappernes nedre partier i midt og sydskib. Omkring 1475 måske efter nordkapellets opførelse er rummets vægge og hvælv dekoreret. I øst og vestkappe har der været malet figurer to i hver kappe, ved en lodret stængel. Ansigter og atributter er ikke bevaret. I nordkappen er der spor af to djævleskikkelser. I ribbekrydset er der en dobbelt stråleroset og i kapperne er der bladornamentik og rankeværk omkring figurerne. Derudover er der her malet flere indvielseskors mod nord syd og øst, mod nord er der også malet et våbenskjold. Omkring 1500-25 er der malet indvielseskors i hele kirken efter den er ombygget, disse ses i søndre sideskib- på nordre sideskibs østvæg. Nedenfor midthvælvets sydsvikkel er ligeledes malet et hjul kors. I 1552 er hvælvpillernes øvre dele bemalet med en stiliseret marmorering afsluttet med en bort op og nedefter. Her er ligeledes malet inskription over sakristidøren med følgende datering Anno domini mdlii det herrens år 1552 indrammet af bladværk. (Danmarks kirker, Holbæk Amt, bind 2, s. 1312) 2
Istandsættelser I 1665-66 repareres alle tage og dele afden ødelagte nordmur ommures. Der nævnes i regnskaberne reparationer i 1792, 1812, 1822, 1824, og 1836. Hovedrestaurering i 1855 sandsynligvis under ledelse af C. Schønheyder, dernæst i 1952 er der en istandsættelse ved arkitekt V. Hardie-Fischer. Undersøgelser I 1943 ved konservator Egmont Lind, 1999 besigtigelse af de indv endige flader ved Kirsten Trampedach, 2011 inventar besigtigelse ved Birgitte Larsen, 2011 klimabesigtigelse ved Poul Klenz Larsen. Opvarmning Kirken har et ældre elektrisk varmeanlæg med rørovne under stolestaderne, og med nyere el-radiatorer på ydervæggene. Tilstandsbeskrivelse Over hvælv Over hvælv er der en god tilstand - tørt og der er rent, ingen huller i understrygning taget er nyt og kun 4 år gammelt. Hvælvet i nordkapellet har berapning, der fremstår lukket uden skader. De øvrige oversider har en god tilstand. Eneste skader er enkelte sætningsrevner i østgavlen og nogle ødelagte fuger. I tårnet er der flere steder ved vinduerne grønalger på murværket. Kor Overfladerne fremstår smudsede med enkelte sætningsrevner ved gjordbuestik mod syd og lugeåbning mod nord, 2 og 3 fag er let smudsede med enkelte revner i kappe mod nord i 3 fag og ved gjordbuestik mod syd. Sideskib mod syd Alle fag har smudsede overflader med mindre op og afskalninger af kalk og farvelag, hvilket sandsynligvis skyldes salte. Sakristiet Fladerne her er let smudsede og der er ingen væsentlige skader. Der er fugtskjolder ved døren på nordsiden og kirkeværgen oplyser at man her har konstant varme på for at holde fugtmængden nede. 3
Kalkmalerier i nordkapel Ved besigtigelsen måtte jeg konstatere at jeg fuldt ud kan tilslutte mig konserveringsfaglige kirkekonsulent Kirsten Trampedachs bedømmelse af kalkmaleriernes tilstand i nordkapellet. Hun skriver: Kalkmalerierne i kapellet har behov for konservering/restaurering. Malerierne er tilsyneladende aldrig blevet istandsat. Der er kun foretaget nødtørftige reparationer, og stort set alle er udført uden hensyntagen til maleri og original malebund, der flere steder er dækket af en tynd svumning. Mange af reparationerne er blevet kostet af, hvilket har medført denne uheldige skade på maleriet. Endvidere er der flere større revner, ligesom malelaget er ødelagt i stort omfang. En egentlig finafdækning har aldrig fundet sted. Der ses fugtskjolder, ligesom der i østkappen er løbere efter vand, som fra hvælvets overside er passeret igennem hvælvet og ned over murfladen. Her har vandet efterladt striber af - formentlig - teglmel. Det oprindelige farvelag er i stort omfang bevaret. Malerierne præsenterer sig æstetisk meget uskønt, og har udsmykningens kvalitet taget i betragtning absolut behov for behandling. 05-07-2007 http://kalkmaleriinfo.natmus.dk/ Kor og skib Kalkmalerierne på piller og vægge er tilsmudsede men har i øvrigt en rimelig god tilstand med enkelte op og afskalninger af kalk og farvelag, der nok skyldes salte i urværket på grund af den megen fugt i bygningen. Konklusion Over hvælv Over hvælv bør man udbedre de enkelte skader i fuger og revner i gavle og murværk. Algevækst bør vaskes ned med algefjerner og vaskes efter med rent vand. Afledning af fugt i / omkring vestende Før en igangsætning af istandsættelsen af de indvendige flader er det vigtigt at man får igangsat en afledning af fugten fra kirkebygningens vestende. Man skal dog gøre sig klart at resultatet først kan blive synligt efter en årrække da det er et meget kraftigt murværk der tager lang tid at tørre. 4
Arkitekten har fremført et ønske om dels at forlænge det mindre udvendige udhæng på tårnets nordside, og dels at ligge et dræn udfor hele nordvesthjørnet af kirken. Begge tiltag bifaldes fra kirkekonsulenterne dog med det forbehold et man ved udarbejdelse af projektet gør dette i samarbejde med kirkearkæolog Henriette Rensbo ( Henriette.rensbo@natmus.dk) der skal orientere om tilladte gravedybder og bistå ved arbejdes udførelse. Kontakt til hende tages senest 5 uger før igangsættelse af arbejdet. Kalkmalerier i nordkapellet Det foreslås at der udføres en forundersøgelse af kalkmalerierne i nordkapellet, hvorved man mere præcist kan komme klarlægge hvilke skader der er her og hvilke metoder man skal anvende ved en konservering, og ikke mindst hvor lang tid arbejdet vil tage. Konserveringen er akut påkrævet da den tilstedeværende fugtmængde har forårsaget en del skader i form af saltudkrysstalliseringer og afskalninger, fugten og saltenes tilstedeværelse gør at der sker en accelereret nedbrydning af overfladen med op og afskalninger af kalk puds og maleri til følge. Derudover bør det afklares hvorvidt det er muligt at finafdække de resterende kalklag der befinder sig i flere områder. Øvrige kalkmalerier Kirkens øvrige kalkmalerier kræver generelt en behandling hvor de bliver fastlagt overfladerenset - pudsrepareret og retoucheret. Alt arbejde med kalkmalerier må kun udføres af faguddannet konservator. Øvrige vægflader For de øvrige overflader følges nedenstående almindelige retningslinjer for istandsættelse af indvendige flader. Behandlingsbeskrivelse Retningslinjer for behandling af skadede sten i hvælvenes oversider Hvælvene og hvælvlommer bør holdes rene for snavs fugleekskrementer døde fugle etc. For at undgå ophopning af skidt der kan være ødelæggende for hvælv og murværk. Rengøringen kan udføres ved at opsamle døde dyr eller affald /ting der ligger på de opfyldte hvælvlommer, dernæst kan hvælvoversiderne støvsuges før der udføres pudsreparationer her. Hvælvlommernes fyld skal ikke røres da dette også er med til at beskytte mulige middelalderlige kalklag på vægpartierne her. Hvælvoversiderne bør behandles før eller evt. samtidig med undersiderne. 5
Ved arbejder over hvælv skal man være tilbageholdende med befugtningen, for at minimere risikoen for saltvandringer i teglstenene. Reparation af hvælvsten Efter oprensning af hvælvet kan der ske en reparation af ødelagte sten efter følgende retningslinjer: Hvælvkappernes overside renses for støv og løse partikler. Revner eller manglende fuger udbedres med en ren kulekalksmørtel blandet i forholdet: 1 del kalkdej til 3 dele kvartssand str. 0,0-5,0 mm. Algevækst Algerne fjernes ved anvendelse af en algefjerner og eftervaskning med rent vand. Prøvekalkning Materialer: Der skal anvendes vellagret (mindst 3 år gammel) ren kulekalk og skarpkantet kvartssand OO (0,0-0,3) samt bundfældet kalkvand til alle nedenstående behandlinger. Det foreslås at man først laver kalkningsprøver for at fastslå om kalklagene kan bære endnu en kalkning. NB! Prøvekalkningen bør udføres et år eller min. en fyringssæson før arbejdet med nykalkning går i gang. Prøveområderne udvælges og bør være på min. 5 m 2 for at opnå repræsentative eksempler på de spændinger der opstår i kalken under tørring ved kalkning af store vægflader. Prøveområderne må gerne dække både over en hvælvkappe og undervæg, da der kan være meget stor forskel på sugeevne og kalkens optræden (eks. evne til at dække) mellem hvælv og vægge. Der udføres to kalkningsprøver: 1) Almindelig hvidtekalk 2) Sandkalk med efterfølgende hvidtekalk Områderne afrenses og afvaskes først efter nedenstående retningslinjer. Hvis prøvekalkningen viser, at bunden kan bære en nykalkning, er det ikke nødvendigt at afrense kalklagene i områder, hvor de i øvrigt ikke sidder løst. Efter afhærdning vurderes prøverne. Prøverne giver et overblik over om almindelig hvidtekalk kan dække eller om der skal benyttes sandkalk. Hvis prøverne er tilfredsstillende fortsættes behandlingen i hele kirken efter den valgte metode, idet der først afrenses og pudsreparationer udføres efter nedenstående retningslinjer. 6
Prøvekalkningerne giver et overblik over det antal kalkninger, der kan forventes nødvendige. Det kan danne baggrund for den videre projektering af arbejdsgangen i resten af kirken. Prøve 1: Almindelig hvidtekalk Først afrenses og afvaskes prøvefeltet efter nedenstående retningslinjer. Området behandles med kalkvand efter forudgående opfugtning med postevand (eller evt. umiddelbart efter afvaskningen er foretaget). Efter mindst 1 døgn kalkes med hvidtekalk af 1 del kalkdej til ca. 4-5 dele kalkvand (til en konsistens som sød- eller letmælk afhængig af bundens sugeevne). Der kalkes flere gange efter hinanden, indtil der er opnået fuld, ensartet og dækkende hvidtning. NB!: Det foregående lag skal være afhærdet og hvidtørt (mindst 2 døgn), før det næste kalkes ovenpå. Afslutningsvis behandles overfladen igen med kalkvand. Prøve 2: Sandkalk med efterfølgende hvidtekalk Først afrenses og afvaskes prøvefeltet efter nedenstående retningslinjer. Området behandles med kalkvand efter forudgående opfugtning med postevand (eller evt. umiddelbart efter afvaskningen er foretaget). 1.lag sandkalk Efter mindst et døgn kalkes med sandkalk fremstillet af 4 dele kalkdej til 1 del sand (str.oo) og fortyndet med kalkvand til en konsistens omtrent som ylette (afhængig af bundens sugeevne) 1. NB! Det er vigtigt at sandet fordeles jævnt på overfladen og ikke ligger som øer. Dette vil nemlig ikke udlignes ved næste sandkalklag, tværtimod! De områder, hvor der ligger øer af sand vil tage imod mere sand. 2. lag sandkalk NB! Efter min. 3-5 døgn og når overfladen er hvidtør (ellers ventes der til den er hvidtør) kalkes igen med sandkalk. Der forvandes ikke mellem sandkalkningerne. Behandlingerne med sandkalk skal være dækkende 2. Er der områder hvor sandkalken efter to påføringer ikke dækker kalkes disse områder lokalt med sandkalk indtil dækning er opnået. Herefter skal overfladen overalt være hvidtør. 1 Suger bunden meget kalkes med en tyndere sandkalk, suger bunden ikke kalkes med en tykkere sandkalk. Ved blandet murværk med forskellig sugeevne kan der arbejdes med to spande med hver sin type; en tyk og en tynd blanding. 2 Evt. kalkes med en tyndere sandkalk anden gang, hvis første lag er nogenlunde jævnt dækkende. 7
Derpå kalkes med hvidtekalk flere gange efter hinanden, indtil der er opnået fuld, ensartet og dækkende hvidtning. NB!: Det foregående lag skal være afhærdet og hvidtør (mindst 2 døgn), før det næste kalkes ovenpå. Første lag hvidtekalk skal have konsistens som kaffefløde, næste lag som sødmælk osv. så man kalker tyndere og tyndere. Der fortsættes med lag af hvidtekalk indtil overfladen er fyldt op mellem sandkornene, og der er opnået en tilfredsstillende ensartet hvidtning. Erfaringsmæssigt skal der mindst hvidtekalkes 2-3 gange ovenpå sandkalken. Afslutningsvis behandles overfladen igen med kalkvand. Prøverne vurderes efter endt tørring, (helst efter 1 år eller en fyringssæson) og herudfra besluttes det hvilken fremgangsmåde man skal bruge til resten af kirken. Generel behandlingsbeskrivelse for indvendige kalkede flader Afrensning Alle løse kalk- og pudslag afrenses med forsigtighed med spatler med afrundede hjørner. Der afrenses kun det antal kalklag, som er nødvendigt for at opnå en bæredygtig bund for nykalkningen. Det skal understreges at man kan risikere at støde på ældre puds og kalklag på væggene. Der kan skjule sig rester af middelalderlige pudslag og disse kan have spor af malelag tilbage. NB! Skulle der komme dekoration til syne skal Nationalmuseet straks kontaktes. Især omkring revner i vægge og hvælv, som det er nødvendigt at åbne og rense op, er der mulighed for at man støder på spor af de middelalderlige lag og deres dekorationer. Afvaskning Efter afrensning af løst materiale (evt. først med støvsuger eller tørsvampe, for ikke at binde det løse snavs i overfladen) vaskes overfladerne ned med rigeligt rent vand, indtil overfladerne er rene og vandet forbliver rent i spanden, og der ikke er afsmitning når overfladen atter er tør. I områder med lyserød bakterievækst skal der afvaskes ekstra omhyggeligt med rent vand. Hvis der er indikationer på at der er algevækst inde mellem lagene, skal der vaskes grundigt med rent vand som skiftes meget hyppigt. Hvis der herefter findes kalklag, der har løsnet sig, fjernes disse og overfladen vaskes igen af med rent vand på det pågældende sted. Det anbefales, at der etableres rindende vand samt afløb på stilladset inde i kirken under arbejdet for at sikre en tilstrækkelig udskiftning af vandet under afvaskning af kirkens indre væg- og hvælvflader. 8
Reparationer Revner udhugges og oprenses før reparation. Der kan efter afrensning af de yderste kalklag komme en del flere revner til syne som har skjult sig under overfladerne. Dertil kan der være områder hvor pudsen enten mangler eller er smuldrende og må erstattes. Hvor der er hulheder bag pudsen, men hvor denne sidder i spænd og overfladen ikke er brudt er det ikke nødvendigt at udskifte pudsen. NB! Arbejdet med udhugning af revner samt afrensningen af løstsiddende pudslag på vægge og hvælv bør foregå under vejledning af konservator, da der er muligvis kan fremkomme rester af middelalderlige puds- og kalklag, evt. med rester af kalkmalet dekoration på kirkens flader. Revner og andre skader i pudsen repareres med rene, vellagrede kulekalksmørtler. Til dybere revner og reparationer anvendes en grov mørtel af 1 del kalkdej til 3 dele tørt kvartssand str. 0-5 mm. Det er vigtigt at revnerne fyldes helt i bund, da de ellers hurtigt vil opstå igen i overfladen. Ved dybere reparationer eller i kampestensmurværk kan med fordel udfyldes længst inde med læskemørtel af ren kalk (mørtel fremstillet af brændt kalk læsket sammen med sandet og derpå lagret). Til finpuds anvendes en mørtel af 1 del kalkdej til 3 dele tørt kvartssand str. 0-1,0 mm. Finpudsen skæres, efter at den har sat sig, for derved at få en større overflade og en bedre tørring. Ved større pudsarbejder på kampestensmure skal man være opmærksom på, at det i sommermånederne kan tage lang tid for kalkmørtlen at sætte sig, før den kan skæres i overfladen. Pudsreparationerne skal være helt tørre før de kalkes. Pudsreparationer sandkalkes lokalt med en forholdsvis tynd sandkalk. De skal være hvidtørre før kalkningen af vægfladerne. Kalkning I henhold til resultaterne ved prøvekalkningerne besluttes det hvilken kalkning d er skal benyttes. Se afsnit om prøvekalkning ovenfor for vejledning. Istandsættelse af kalkmalerier i skib og kor Kalkmalerierne i disse områder kræver en konserverende behandling indenfor de næste 5 år hvor der udføres en fastlægning af de løse farvela g - pudsreparationer af mindre skader og evt. revner og afsluttes med en retouchering af de skadede/slidte partier. Arbejdet må kun udføres af faguddannet konservator. Forundersøgelse af nordkapellets overflader og kalkmalerier For at få et overblik over skadestyper omfanget og tidsforbruget er det af stor vigtighed at der indenfor den nærmeste tid (de næste 1-2 år) bliver udført en forundersøgelse af nordkapellets kalkmalerier. Udvalgte områder kan her blive undersøgt for at give et indblik i skadestyper. Resultatet af en sådan undersøgelse 9
kan herefter danne grundlag for planlægningen af konserveringen af alle kalkmalerierne. Forundersøgelsen udføres efter følgende retningslinjer: Undersøgelsen foretages fra opstillet stillads i udvalgte områder. Derved får man det optimale udgangspunkt for at få et indtryk af maleriernes tilstand. Arbejdet må kun udføres af faguddannet konservator. Fotodokumentation Indledningsvis foretages en fotodokumentation. Fotooptagelserne skal i første række dokumentere den aktuelle tilstand, men samtidigt indgå som et arbejdsredskab i den dokumentation, der skal ske i forbindelse med udarbejdelse af det egentlige restaureringsforslag. Klimaundersøgelse Da kirkens klima som nævnt har stor indflydelse på bevaringsbetingelserne, bør der indledningsvis iværksættes en klimaundersøgelse for at kortlægge rumklimaet. Denne undersøgelse sker ved opsætning af dataloggere, som over et år måler fugt og temperatur, og målingerne skal være afsluttet før forundersøgelsen sættes i gang. Klimaundersøgelsens data behandles og munder ud i en rapport, som vil danne grundlag for en vurdering af kirkens opvarmningspraksis og give forslag til eventuelle ændringer, som tilgodeser både malerier og inventars bevaring og samtidigt tager hensyn til menighedens krav til komfort. Analyser Grundet de tidligere fugtpåvirkninger ved utætheder i taget i nordsiden, bør der foretages en undersøgelse for saltindhold i områderne med kalkmalerierne, for således at kortlægge den relative fordeling af saltindhold på maleriets overflade. Derudover udtages der prøver med henblik på en kvalitativ analyse af saltene. Det er væsentlig at kende saltenes sammensætning, når der skal gives anvisninger på maleriernes behandling og fremtidige bevaring. Endvidere vil der blive foretaget andre relevante analyser af for eksempel ældre konserverings- og restaureringsmaterialer, som har betydning for bevaringstilstanden. Udarbejdelse af retningslinjer for restaurering af kalkmalerierne Med udgangspunkt i klimaundersøgelse samt analyseresultater foretages en nærmere undersøgelse af malerierne. En direkte adgang til malerierne giver mulighed for at vurdere eventuelle skaders omfang. Forundersøgelsen vil indbefatte en kortlægning af maleriernes konserveringsmæssige tilstand. Eksempelvis en vurdering af maleriets vedhæftning til underlaget, farvelagets bevaringstilstand samt andre forhold som har betydning for bevaringstilstanden. Renseprøver udføres repræsentative steder. 10
Da malerierne har været udsat for reparationsarbejder vil en væsentlig del af vurderingen ligge i, om ældre pudsreparationer skal bevares eller udskiftes. På baggrund af disse undersøgelser kan der udarbejdes retningslinjer for den egentlige restaurering, som ligeledes vil omfatter forslag til maleriernes endelige visuelle udtryk Rapportering Forundersøgelsen afsluttes med rapport, som angiver retningslinjer for maleriernes behandlinger samt redegørelse for betingelserne for en fremtidig bevaring. Kontakt til Klimakonsulent Klimakonsulenten kan kontaktes via følgende adresser og telefonnumre: Poul.klenz.larsen@privat.dk eller 20 15 35 30 Sikring af kirkens interiør under istandsættelse Ved indvendige istandsættelsesarbejder der er eller kan være stød- og støvfremkaldende skal det historiske inventar så vidt muligt forblive opsat i kirken, hvor det sikres ved at blive indpakket i stødfast og støvtæt emballage. Ind og udpakning bør foretages af kyndige håndværkere med konservator som konsulent på arbejdet. Herunder skal konservator medvirke ved udpakning og herefter forestå eventuel efterfølgende afstøvning. Såfremt det viser sig nødvendigt at nedtage lydhimlen eller på anden måde håndtere andet historiske inventar skal konservator medvirke hertil, og derved minimere risikoen for at der sker håndteringsskader eller unødvendig adskillelse af historisk inventar. For at undgå at der fremkommer klimabetingede skader på kirkens bemalede historiske inventar bør kirkens arkitekt sikre, at indeklimaet måles og justeres undervejs i det kommende istandsættelsesarbejde således at det så vidt muligt svarer til kirkerummets indeklima før istandsættelsesarbejdet påbegyndtes Såfremt det måtte blive nødvendigt at opbevare historisk inventar ud enfor kirkerummet under forestående indvendige istandsættelsesarbejder, da må historisk inventar kun opsættes i et rum hvis indeklima svarer til kirkerummets og som desuden er tyveri- og brandsikret. 11
Vedligehold af kirken Utætheder i tag Det er vigtigt at gennemgå hele tagkonstruktionen, tag, nedløb og inddækninger for utætheder. Dette gøres bedst under kraftigt regnskyl og blæst. Evt. utætheder og mangler skal straks repareres, så der ikke trænger fugt ind i bygningen. Brug af levende lys Levende lys kan være årsag til tilsodning og bør bruges med omtanke. Det er vigtigt at der benyttes lys af ægte stearin da de soder mindst. Tør afrensning Sværtning over radiatorer mm. samt lyserøde bakterievækst kan løbende fjernes med tørsvampe af mærket Akapad, svampene kan købes hos Museumstjenesten i Viborg. En sådan afrensning kun ske i områder hvor der ikke er kalkmalerier. Opvarmning Det er af stor vigtighed at kirkeministeriets varmecirkulære følges, for at forhindre en gentagende udtørring og opfugtning af vægge og især hvælvundersiderne i vintersæsonen. Det skiftende klima medfører at salt udfælder og opfugtes og i processen skubber kalk og pudslag af. Cirkulæret findes på www.retsinfo.dk/delfin/html/c1993/1205010.htm. Hovedtrækkene i cirkulæret er følgende: Man bør i fyringssæsonen tilstræbe at opvarmningen og nedkølingen i forbindelse med tjenstlige handlinger foregår over så korte tidsintervaller som muligt, at man ikke opvarmer til mere end 18 grader ved tjenstlige handlinger og at hviletemperaturen er på 8 grader. 12