Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan løses ved al min de lig sags be hand ling, men det gæl der ikke for høj kon flikt sa ger. For valt nin ger ne op da ger ikke i tide, at den ka rak ter af vi gen de per son let over fø rer den psy ki ske vold i æg te - ska bet til samvær s sa gen og der med til bør ne ne. Foto:. / Co lour box De fle ste samvær s sa ger kan løses ved al min de lig sags be hand ling, men det gæl der ikke for høj kon flikt sa ger. For valt nin ger ne op da ger ikke i tide, at den ka rak ter af vi gen de per son let over fø rer den psy ki ske vold i æg te ska bet til samvær s sa gen og der med til bør ne ne Side 1 av 6
Samvær s sa ger med højt kon flik t ni veau for æl dre ne imel lem er ikke ual min de li ge, men nær mest reg len for par, der er ble vet skilt på grund af psy kisk vold. LÆS OGSÅ: Flere for try der skils mis sen Det er utopi at fo re stil le sig, at par ter ne i disse sager er i stand til kon struk tivt sam ar bej de efter skils mis sen. Ad skil li ge tunge sager ver se rer ved stats for valt nin ger ne og Fa mi liesty rel sen i åre vis, uden at man kom mer nær me re et tå le ligt sam ar bej de mel lem for æl dre ne og der med en ud hol de lig løs ning for bør ne ne. For valt nin ger ne slås med bud get ter, mange ud skift nin ger blandt per so na let og des u den et over ord net krav om samvær for en hver pris. De mange og kom plek se pro blem stil lin ger er res sour ce kræ ven de, og der mang ler fag lig kom pe ten ce til at gen nem skue ker nen i de så kaldt høj kon flik te sager, hvor ved bar nets per spek tiv tabes. En stor del af disse høj kon flik te samvær s sa ger er ofte høj kon flik te, fordi mindst en af for æl dre ne er ka rak ter af vi ger. Dette er dog ikke et er kendt pro blem. Bar nets tarv lider ski b brud ikke kun på grund af ad mi ni stra tivt bu reau kra ti, men i hø je re grad af mang len de er ken del se. Vi har som men ne sker og bor ge re pligt til at gribe ind, hvis vi bli ver op mærk som me på, at et barn lider over last. Er bar nets for æl dre kri mi nel le, vol de li ge eller mis bru ge re, er der ofte et syn ligt om sorgs svigt. Ved ty de lig van røgt i form af mis hand ling, be skidt tøj og sult bør alle alarm klok ker ringe, både inden for det of fent li ge og blandt al min de li ge men ne sker. Men vi har også pligt til at gribe ind, hvis et barn er udsat for psy kisk vold, da ma ni pu la tion og fø lel ses mæs sig af magt med fø rer uop ret te lig skade på bar net. Pro ble met med psy kisk vold er, at det ofte er meget svært at op da ge. Især fordi udø ver ne af psy kisk vold ikke har de sæd van li ge ne ga ti ve ken de tegn, Side 2 av 6
som man for ek sem pel for bin der med mis brugs- og volds fa mi li er. Man skal have et nært for hold til et barn i en sådan fa mi lie for at for stå bar nets an der le des ad færd og for at op da ge, at det mu lig vis skyl des psy kisk vold i hjem met. Det er for et helt al min de ligt til lids fuldt men ne ske svært at for stå, at for ek sem pel en højt ud dan net, vel ta len de, char me ren de og godt ud se en de nabo kan holde hele sin fa mi lie som gids ler i et usyn ligt fængsel be stå en de af trus ler og ufor ud si ge lig hed. Den frygt, som hans fa mi lie lever under, har han ind lej ret i dem alle, og den byg ger på både kon kre te og ukon kre te trus ler. Er fa rin gen har lært bør ne ne i disse fa mi li er, at man vir ke lig al drig ved, hvor når kar to f ler ne er skr æl let for kert, eller cyk len er par ke ret galt, og at dette ufor ud se te brud på hus reg ler ne med fø rer en lavi ne af ra se ri, be skyld nin ger, trus ler og straf. En for æl der uden sel vind sigt og samvit tig hed, der for at opnå den ul ti ma ti ve fø lel ses mæs si ge magt i fa mi li en leger med re sten af fa mi li ens fø lel ser, be teg ner man al min de lig vis som psy ko pat. Al fø lel ses mæs sig om gang med en psy ko pat vol der stor skade selv på et vok sent og vel fun ge ren de men ne ske. Ef fek ten af samme ad færd over for et barn er langt stør re, fordi bar nets fø lel ses liv er under op byg ning. Men ne skets grund fø lel ser er en ene stå en de del af det men ne ske li ge væsen, og de ud vik les og dan nes i for hold til for æl dre nes re ak tion på dem. Er bar net i høj grad udsat for fø lel ses mæs sig van røgt, ska des dets fø lel ses liv for altid. Hvis et barn af en ka rak ter af vi ger ikke har mu lig hed for at knyt te en nær kon takt til en anden pri mær om sorgs per son, som kan lære bar net at spej le sine egne fø lel ser i en vok sen og he r i gen nem får lært em pa ti, så er bar nets fø lel ses liv i stor fare for at blive et pro dukt af den ne ga ti ve so ci a le arv. Men hvad er psy ko pa ti? Psy ko pa ter er per so ner, som bru ger char me, ma ni pu la tion, in dyn den og psy kisk/fy sisk vold til at kon trol le re andre og der ved til freds stil le egne behov. I man gel på med fø lel se for andre og i kraft af mang len de samvit tig hed tager de, hvad de øn sker, uden at vise det mind ste Side 3 av 6
tegn på skyld, anger eller be kla gel se. Psy ko pa ti er en man gel til stand. Op rin de lig blev til stan den be teg net moralsk sinds syg dom (moral in sa ni ty) eller det skru pel lø se sind (unscru pulous man), og man var af den faste over be vis ning, at til stan den var fy sisk be tin get, deraf nav net psy ko pa ti (= psy kens hen fald). Psy ko pa ter mang ler et sprog for fø lel ser, som har sam men hæng med indre for nem mel ser og po si ti ve livs vær di er. De koder, der er ned lagt i spro get, op fat tes ikke. Når en sam ta le ram mer den fø lel ses mæs si ge tone, sæt tes de der for skak mat. I psy ko pa ter nes uni vers er spro get til for at do mi ne re og kon trol le re. De har ne ga ti ve for vent nin ger til andre men ne sker, of test skabt under en op vækst, hvor over le vel se i et kon flikt fyldt miljø har været do mi ne ren de. Som voks ne er de nu dem, der do mi ne rer, og der to le re res ingen form for gen si dig ue nig hed, hel ler ikke når det dre jer sig om deres børn. Da børn jo er fuld stæn dig af hæn gi ge af de voks ne, un der ka ster de sig fuld stæn digt, og det fø lel ses mæs si ge ube hag, de føler sam men med den ka rak ter af vi gen de for æl der, for sky der de til andre ting. Det er ikke ual min de ligt, at børn, der tvin ges til samvær med en ka rak ter af vi gen de for æl der, ra se rer deres væ rel se, når de kom mer hjem fra samvæ ret. Når snak ken fal der på for æl drerol len, er ka rak ter af vi ger ne dem, der altid be dy rer, at de el sker deres børn over alt på jor den, og at de skal have alt det, de ikke fik. Gået nær me re på klin gen, fin des der imid ler tid intet fø lel ses mæs sigt belæg for dette. Der rem ses alene ting og op le vel ser op, som var bør ne ne per so ner, der li ge som alle andre skal im po ne res. For valt nin ger ne og andre myn dig he der, som har det over ord ne de an svar for børns triv sel, ved ikke, hvor dan de skal gribe en sag med psy kisk vold an, for slet ikke at tale om, hvor dan de skal hånd te re en ka rak ter af vi gen de for æl der. Der for ig no re rer de pro ble met og lader, som om det ikke fin des. Så fremt man mener det al vor ligt med bar nets tarv og fra sam fun dets side Side 4 av 6
øn sker at be skyt te børn, bør man dis ku te re føl gen de punk ter: 1) Hvor dan ska des et barn, der har samvær med en psy ko pat? 2) Hvor dan lærer for valt nin ger ne at hånd te re psy ko pa ter og deres ofre? 3) Hvor dan gør vi op med den flo skel, at børn er så ro bu ste, at de ikke tager skade af noget som helst? 4) Hvor dan bli ver for valt nin ger ne bedre til at op fat te den store for skel mel lem det sagte og den re el le ad færd hos en ka rak ter af vi gen de for æl der? Langt de fle ste samvær s sa ger kan løses ved al min de lig sags be hand ling. Men for valt nin ger ne må ac cep te re, at dette ikke gæl der for høj kon flikt sa ger ne. Med den nu væ ren de prak sis op da ger de ikke i tide, at den ka rak ter af vi gen de let over fø rer den psy ki ske vold i æg te ska bet til samvær s sa gen og der med til bør ne ne. Her ved er myn dig he der ne selv med vir ken de til at høj kon flikt sa ger ne kører i ring ek sem pel vis mel lem Stats for valt nin gen og Fa mi liesty rel sen i åre vis. Alt sam men til stor be last ning for ikke bare de in vol ve re de, men for hele sam fun det. Det ville være øn ske ligt, at for valt nin ger ne ville være i stand til at iden ti fi ce re de sager, der har stor ri si ko for at ende som høj kon flikt sa ger, på et langt tid li ge re tids punkt. Og der med være med til at hjæl pe bør ne ne med at bryde en ne ga tiv so ci al arv. Dette be ty der ikke nød ven dig vis, at der sam let set skal til fø res flere res sour cer, men at kræf ter ne skal sæt tes ind i star ten af et sags for løb og an ven des til viden, gen ken del se, op lys ning og hånd te ring af de sager, hvor der er kon flik ter med et stort ind hold af trus ler, ag gres sion, kon trol, ma ni pu la tion og magt mis brug. For bør ne ne vil det være en di rek te ge vinst. Gret he El holm er cand. scient. mol., ph.d.-stu de ren de og be sty rel ses med lem i Lands for e nin gen for Børn og Samvær. Kir sten Kul l berg er cand. scient. soc. Side 5 av 6
2014 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K Telefon: 33 48 05 00 Abonnement: 33 48 05 05 Annoncer: 33 48 05 00 Læs mere om ophavsret og persondatapolitik Side 6 av 6