Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014
Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal være et strategisk værktøj, som dækker mere generelle og overordnede aspekter af relevante forhold for Bornholms udvikling. Derudover skal udviklingsstrategien være et inspirationskatalog og en paraply for udviklingsinitiativer. Med denne strategi vil vi gerne vise, hvilke veje vi skal gå, og hvilke muligheder vi har for at opnå den udvikling, vi ønsker. Planerne kommer efterfølgende som årlige handlingsplaner, kommuneplan, temaplaner osv. Bornholms udviklingsstrategi er som navnet antyder en strategi for udviklingen af Bornholm. Vi kender formentlig allerede de lidt vanskelige rammer for udviklingen; den snævre økonomi, det faldende befolkningstal og den dramatiske nedgang i antallet af børn, der fødes på øen. Men også de muligheder vi har for udvikling af turisme, fødevarer m.m. Bornholms udviklingsstrategi er kommunalbestyrelsens strategi for, hvordan vi imødegår denne udvikling, men også hvordan vi skaber et godt og aktivt liv for os, der bor her på øen Bornholms udviklingsstrategi er en sammenskrivning af tre lovbestemte strategier. Regionerne i Danmark skal udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi. Bornholm hører under Region Hovedstaden, men Bornholm er både en region og en kommune, derved har Bornholms Regionskommune særstatus, idet kommunalbestyrelsen kan vælge at udarbejde sin egen regionale vækst- og udviklingsstrategi(revus) for Bornholm eller være en del af Region Hovedstadens ReVUS. Kommunalbestyrelsen har valgt, at Bornholm skal udarbejde sin egen ReVUS. Derved kan den regionale vækst- og udviklingsstrategi sammenskrives med kommuneplanstrategien og Agenda 21-strategien, da de fysisk dækker det samme område og meget af indholdet i de tre strategier er sammenfaldende. Bornholms udviklingsstrategi består derved af tre dele i samme dokument: 1) Regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)(erhvervsfremmelovens 8a) Kommunalbestyrelsen skal hvert 4. år udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi, beskrive udfordringer, sætte mål og opstille regionale løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Den nye strategi skal sikre sammenhæng og opnå endnu større gennemslagskraft og synlighed i indsatsen. Der er f.eks. lagt op til at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, infrastruktur, klima og miljø samt byer og yderområder. Vækst- og udviklingsstrategien udarbejdes i et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og Bornholms Vækstforum, som kommer med input via Erhvervsudviklingsstrategien, som bliver vedtaget primo 2015. Det forudsætter fortsat dialog og tæt samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet og organisationerne. En samlet strategi kan herved skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår. 2
2) Kommuneplanstrategi (planlovens 23a) Kommunalbestyrelsen skal hvert 4. år inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommuneplanstrategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske strategi for udviklingen og beskrive kommunalbestyrelsens forslag til hvilke temaer, der skal arbejdes videre med og revideres i den kommende kommuneplanlægning. Der skal også redegøres for hvilken udvikling der er sket i den fysiske planlægning siden sidste kommuneplanlægning. Planstrategien skal samtidig munde ud i en beslutning om kommuneplanens revision. Kommunalbestyrelsen kan vælge: At revidere hele kommuneplanen At revidere kommuneplanen delvist for enkelte temaer eller bydele og genvedtage den resterende del af planen uden ændringer Genvedtage kommuneplanen uden ændringer for en ny 4-årsperiode 3) Agenda 21- strategi (planlovens 33a) Kommunalbestyrelsen skal hvert 4. år inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for sin strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet. I forbindelse med, at der blev indført bestemmelser i Planloven om, at kommunerne skal redegøre for deres Lokale Agenda 21-strategi, er der blevet udpeget 5 områder som redegørelsen skal omfatte. Det drejer sig om: Mindskelse af miljøbelastningen, Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, Fremme af biologisk mangfoldighed, Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21- arbejde Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Der vil blive udarbejdet et forslag til Bornholms udviklingsstrategi som efter godkendelse i kommunalbestyrelsen skal sendes i 8 ugers offentlig høring, hvor alle kan komme med bemærkninger/indsigelser til forslaget. Bornholms udviklingsstrategi forventes at blive sendt i offentlig høring i efterår 2015 og endelig vedtaget primo 2016. 3
De overordnede strategier og planers sammenhæng Her er vist et planhierarki for BRK s overordnede politikker, strategier og planer. Bornholms udviklingsstrategi og kommunens øvrige strategier og politikker bør være tæt sammenknyttet. Kommunalbestyrelsens visioner danner baggrund for al planlægning og handling. Samfundsudviklingsstrategien, som er et produkt af projektet Bornholms Fremtid, er en af de øvrige strategier der udarbejdes sideløbende med og er et bidrag til Bornholms udviklingsstrategi. 4
Formål for Bornholms udviklingsstrategi Bornholms udviklingsstrategis formål er at kommunens værdier, som er beskrevet i visionerne kan blive mere synlige og gennemsyre organisationen. De fire visioner som ses nedefor, blev initieret på kommunalbestyrelsens visionsseminar i februar 2010. Kommunalbestyrelsen har kontinuerligt bakket op om disse visioner og fastholdt dem på Budgetseminar i januar 2014, som pejlemærker for Bornholms fremtidige udvikling. Et godt og aktivt liv for alle Bornholm som vidensamfund Grøn bæredygtig ø Økonomisk bæredygtig ø. Formålet med Bornholms udviklingsstrategi er også at få et overordnet dokument, som er retningsgivende for den fremtidige planlægning og udvikling, både den fysiske og den økonomiske, regionalt og lokalt. Den skal både administrativ og politisk give et bedre overblik over en samlet overordnet planlægning. Mål for Bornholms udviklingsstrategi For at opfylde formålet skal strategien fastsætte nogle mål og handleplaner for hvordan man ønsker at opnå målene. Hvordan: får Bornholm får flere arbejdspladser, bliver Bornholm bliver et bedre sted at bo, kan Bornholm tiltrække nye tilflyttere, opnås udvikling for de Bornholms byer, landdistrikter og udkantsområder, skabes flere rekreative formål, bliver der mere turisme, uddannelse og kultur. Bornholms udviklingsstrategi skal: skabe bedre sammenhæng i beslutninger og sikre forankring i kommunalbestyrelsen danne grundlag for en prioritering af ressourcer, økonomi og opgaver mål og rammestyring sikre en tydelig sammenbinding af den regionale planlægning med kommunens øvrige fysiske og økonomiske planlægning Målene vil blive beskrevet når selve arbejdet med udviklingsstrategien går i gang og de vil også fremgå af de fremtidige årlige handlingsplaner, i kommuneplanlægningen m.m. 5
Projektorganisation Direktionen i BRK er projektejer. Der er nedsat en projektgruppe med forankring i Sekretariatet. Øvrige Centre vil blive inddraget i en arbejdsgruppe i løbet af processen. Tidsplan og møder for udvalg Nedenfor følger et forslag til den overordnede tidsplan. November 2014 KB-møde Primo 2015 Februar- Marts 2015 Marts 2015 April Maj 2015 Juli 2015 August 2015 September 2015 Oktober- December 2015 Januar 2016 Primo 2016 Politisk godkendelse af proces- og tidsplan i Kommunalbestyrelsen for udarbejdelse af Bornholms udviklingsstrategi(bus) Vedtagelse af Erhvervsudviklingsstrategien- Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategiens hovedtemaer indarbejdes i Bornholms udviklingsstrategi(bus) Temamøde i Kommunalbestyrelsen, hvor emnet er Bornholms udvikling/bornholms fremtid hvad vil vi satse på? Kommunalbestyrelsens idéer og bidrag indarbejdes i Bornholms udviklingsstrategi(bus) Samfundsudviklingsstrategien (Bornholms fremtid*) er udarbejdet og godkendt. Samfundsudviklingsstrategiens hovedtemaer indarbejdes i Bornholms udviklingsstrategi(bus) Forslag til Bornholms udviklingsstrategi (BUS) behandles i Kommunalbestyrelsen. Bornholms udviklingsstrategi (BUS) sendes i offentlig høring. (min. 8 uger) Bemærkninger og ændringsforslag fra høringsperioden indarbejdes i Bornholms udviklingsstrategi (BUS). Vedtagelse af Bornholms udviklingsstrategi(bus) i Kommunalbestyrelsen 6