Miljøredegørelse 2009

Relaterede dokumenter
Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2010

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2010

Miljøredegørelse 2010

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse Field s Copenhagen

Miljøredegørelse 2009

Intern Koordinator. Miljøredegørelse 2008

Miljøredegørelse 2009

Indsatskatalog til Grøn Butik

Miljøredegørelse Averhoff Genbrug A/S

Erritsø Idrætscenter, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Miljøledelse i Albertslund kommune

Supplement 2015 CSR. redegørelse

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Miljøledelse Husdyrbrug

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Supplerende indikatorer

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Allerød Genbrugsplads

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Stamblad for Saltum Centralskole praktisk miljøledelse

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Grønt regnskab kort udgave.

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune. (Højvangen)

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Der er penge i skidtet Råd om affald i turistbranchen

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige

Byens Grønne Regnskab 2012

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Dig og de andre fordele

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Brug pæren også når den er gået

Allerød Genbrugsplads

Danish Crown, afdeling Tønder

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Supplement CSR. redegørelse

Stamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse

Indorama Ventures Public Company Limited

Stamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Kommunens nuværende affaldsordninger

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

Allerød Genbrugsplads

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Regnskab for genanvendelse og affald

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

BÆREDYGTIG EMBALLAGE

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

START AF NY VIRKSOMHED..?

Grønne regnskaber 2004

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as København Ø Fredericia Tlf Tlf.

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Agendaplan for Galgebakken

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer

Bæredygtige byer -Hvordan?

Tagensvej København N

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)

Tjekliste for Klima+ virksomheder

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Transkript:

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2009... 1 1. Ledelsens beretning... 3 Miljøpolitik... 3 2. Indledende oplysninger... 4 Virksomhedsoplysninger... 4 Fakta om Ishøj Bycenter... 5 Placering og trafikale forhold... 5 Nøgletal... 5 Centerindretning... 6 3. Miljøorganisation, inddragelse af lejere og medarbejdere i miljøarbejdet... 7 Miljøorganisation... 7 Inddragelse af medarbejderne i miljøarbejdet... 7 Miljøarbejdet i forhold til lejerne... 7 Samarbejde med myndigheder... 8 Samarbejde med lokalområdet... 8 4. Kortlægning af miljøparametre og ressourcer... 9 Ishøj Bycenter Centeradministration... 9 Marketing og Event... 9 Drift... 11 Rengøringsmidler mv.... 11 Transport... 11 Energi og vand... 12 Fjernvarme... 13 El... 14 Vand... 16 5. Miljøpåvirkninger ydre miljø... 18 Sanitært spildevand... 18 Affald... 19 Lugt, støj og vibrationer... 21 6. Arbejdsmiljø og sikkerhed i centret... 22 Sikkerhed i centret... 22 Arbejdsmiljø... 22 7. Miljøkrav til leverandører... 23 8. Mål, handlingsplan og gennemførelse... 24 Vurdering og prioritering af miljøindsatsen... 24 Prioritering... 24 Side 2 af 29

1. Ledelsens beretning Det er første gang, at Ishøj Bycenter har udarbejdet en miljøredegørelse. Centret åbnede i 1977, og vi har i de senere år arbejdet med at reducere centrets energi- og ressourceforbrug, hvilket vi vil fortsætte med. Fremover vil vores miljøarbejde også blive præget af samarbejde og kommunikation. Vi ønsker at tage et miljø- og samfundsansvar gennem påvirkning af samarbejdspartnere, leverandører og lejere. Kun i samarbejde med centrets 57 lejere er det muligt at opnå store energibesparelser og dermed nedbringe centrets samlede CO 2 udslip. Vores kerneområde er shopping, og vi ønsker at tilbyde vores kunder miljørigtige og gode shoppingoplevelser i vores center. Erik Rydahl Center Manager Miljøpolitik Ishøj Bycenter administreres af den norske koncern Steen & Strøm og følger derfor koncernens miljøvision, som er: Vi er Skandinaviens førende selskab inden for shoppingcentre og skal være det samme inden for miljø- og samfundsansvar i vores branche. Frem til aflevering af den næste miljøredegørelse vil vi koncentrere os om at opfylde følgende punkter: Ishøj Bycenter skal være kendt som et miljøbevidst shoppingcenter. Vi vil både internt og eksternt orientere om udviklingen i Ishøj Bycenters påvirkning af miljøet. Vi vil i samarbejde med myndighederne og Steen & Strøm være parate til at imødegå nye, miljømæssige udfordringer. Sammen med lejerne og øvrige samarbejdspartnere vil vi løbende søge at begrænse påvirkningen af ydre miljøforhold. Vi vil gennem information og uddannelse sikre medarbejdernes vedvarende miljøbevidsthed, både når det gælder indkøb, vand- og energiforbrug. Arbejdsmiljøet skal prioriteres højt. Vi vil minimere risikoen for ulykker i centret for såvel kunder som for ansatte. Næste miljøredegørelse forventes at blive afleveret i 2011. Side 3 af 29

2. Indledende oplysninger Virksomhedsoplysninger Navn og adresse: Ishøj Bycenter ved Danica Butikscenter A/S Ishøj Østergade 43 2635 Ishøj Telefon: 4354 2016 Fax: 43532016 E-mail: annett.beckert@steenstrom.com Hjemmeside: www.ishoj-bycenter.dk CVR-nr.: 15 00 17 90 Ansatte: 5 fuldtidsansatte og 1 deltidsansat 1 Ansvarlig ledelse: Miljøkontakt: Selskabsform: Regnskabsperiode: Branche: Tilsynsmyndighed: Spildevandstilladelse: Risikobekendtgørelse: Væsentligste ressourcer: Miljøstyringssystem: Center Manager Erik Rydahl Center Manager Erik Rydahl Driftsleder Leo Kamp Frederiksen Aktieselskab 1. januar 31. december Udlejning af erhvervsejendomme Plan-, Bygge og Miljøcenter Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20, etage 7 2635 Ishøj Der er etableret tilslutningsaftale til udledning af spildevand til offentlig kloak med Ishøj kommune ved opførslen af centret. Ishøj Bycenter er ikke omfattet af risikobekendtgørelse. De væsentligste ressourcer er de energikilder, der anvendes til drift af centrets bygninger og i mindre grad til materiel og køretøjer. Det drejer sig om vand, el og varme. Ishøj Bycenter har ikke et miljøstyringssystem svarende til ISO 14001 eller EMAS. 1 Rengøring og vagtfunktion er udliciteret. Side 4 af 29

Fakta om Ishøj Bycenter Placering og trafikale forhold Ishøj Bycenter er beliggende syd for København. Ishøj Bycenter ligger i Ishøj, som er en grøn bydel med masser af natur- og vandområder og med en god blanding af boliger, erhverv, uddannelse og kultur. Centret er beliggende i et trafikalt knudepunkt i umiddelbar forbindelse med S-togstation og tæt på motorvejssystemet. Tilgængeligheden er i top med gode p-forhold, S-tog samt flere HT-buslinier, der kører lige til døren. Centret ligger i forlængelse af Bilka. Ishøj Bycenter er sammenbygget med Ishøj Station, og mange kunder kommer derfor til centret med tog og bus. Derudover anvender mange kunder cykel, og eftersom centret er en del af det offentlige stisystem i Ishøj, er der også en stor del af kunderne, der kommer til fods til centret. Kunderne anvender følgende transportmidler til og fra Ishøj Bycenter: Transportmiddel Med metro og andet Med s-tog/regional tog Med bus På cykel Til fods I bil 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Figur 1 Kilde: Steen & Strøm kundeanalyse foretaget i Ishøj juli 2008. 33 % af kunderne tager bilen, når de skal handle i Ishøj Bycenter. Som det også ses af figuren, var der i 2008 14 % af kunderne, der valgte at cykle til centret. For at imødekomme de mange cyklister arbejder vi fortsat på at få opstillet cykelstativer og undersøger muligheden for etablering af cykelparkering for de ansatte i centret i parkeringskælderen. Nøgletal Centret er opført i oktober 1977 i forlængelse af det eksisterende varehus, som blev bygget i 1973. Ishøj Bycenter er i 2004 opdateret med nye lofter/gulve samt en udbygning. Samlet butiksareal på ca. 22.000 m 2 er fordelt således: 13.000 m 2 Bilka 610 m 2 Fakta (etableret i 2005) 683 m 2 NMI Motionscenter 583 m 2 Hennes & Mauritz Side 5 af 29

360 m 2 Imerco 6.700 m 2 fordelt på ca. 50 øvrige butikker og 1.500 gratis P-pladser. I 2007 besøgte 6 millioner kunder centret (estimeret, kundetæller var ude af drift), og centret havde en årlig omsætning på 1.4 milliarder kr. inkl. moms. Centerindretning I Ishøj Bycenter er der 57 specialbutikker inkl. 3 caféer og restauranter. Centret består derudover af 3 højhuse, hvoraf det ene indeholder Rådhuset, det andet kontorer, hotel samt servicefunktioner og det tredje 137 boliger, med i alt ca. 250 beboere. Ishøj Bycenter er bygget i et plan og udgør en del af det offentlige stisystem i Ishøj Kommune. Dette betyder, at en del af gangarealerne i centret betegnes som stiarealer og skal være frit tilgængelige for borgere og kunder. I den ene ende af centret ligger BILKA og i den anden ende S-togsstationen. Side 6 af 29

3. Miljøorganisation, inddragelse af lejere og medarbejdere i miljøarbejdet Miljøorganisation Organisationen, der varetager den daglige drift og markedsføring af Ishøj Bycenter, kan ses i diagrammet nedenfor. Diagram 1. Vi har valgt, at miljø skal indgå som en naturlig del i samtlige arbejdsfunktioner og har derfor ikke oprettet en miljøafdeling, hvilket ligger i tråd med Steen & Strøms politik. I stedet lader vi miljø være en integreret del af den eksisterende organisation. Som følge heraf har Center Manager også det endelige miljøansvar. Inddragelse af medarbejderne i miljøarbejdet Hovedparten af medarbejderne har været involveret i udarbejdelsen af miljøredegørelsen. Der er løbende blevet afholdt møder for at sikre involvering af alle medarbejderne i processen. Specielt driftsafdelingen har haft en væsentlig funktion, da den har bidraget med praktisk viden om de områder, vi arbejder på at gøre mere miljøvenlige. Medarbejderne skal være opdateret på miljøområdet, og de vil derfor løbende skulle følge Steen & Strøms CR-Academy på intranettet. Miljøarbejdet i forhold til lejerne Lejerne bliver inviteret til lejerinfomøde ca. 4 gange om året, hvor de bliver opdateret på status på henholdsvis drift, marketing, events, nye butikker mv. Derudover mødes bestyrelsen månedligt, og én gang om året afholdes der generalforsamling. Side 7 af 29

I alle 3 fora skal miljø indgå som et fast punkt på dagsordenen. Det er her, vi fremover vil følge op på status for det interne miljøarbejde (fx energibesparelser, affaldssortering etc). Samarbejdet med butikkerne er væsentligt, da en fortsat reduktion af energi- og ressourceforbruget i centret kun opnås, hvis butikkerne og centeradministrationen i fællesskab gør en aktiv indsats. Samarbejde med myndigheder I Ishøj Kommune er der ikke etableret miljønetværk for virksomheder som der findes i en del andre kommuner. Vi vil dog alligevel sende vores miljøredegørelse til kommunen og håber på, at de vil læse vores miljøredegørelse og derved bidrage til, at vores frivillige miljøarbejde kan blive forbedret. Ishøj kommune har ikke Grønne butikker som eksempelvis Københavns Kommune. Vi er derfor ved at undersøge, hvordan vi bedst får butikkerne til at komme i gang med energibesparelser og undersøger muligheden for samarbejde omkring energigennemgange foretaget af Energitjenesten. Samarbejde med lokalområdet En af målsætningerne for Ishøj Bycenter er at skabe trygge rammer for kunder og borgere, så de opfatter centret som et godt sted at opholde sig. Dette sker i tæt samarbejde med politi og kommune, herunder beredskabsvæsenet, SSP, Streetteam og ungdomsskoler. Fremover ønsker vi, at miljø skal være en del af det tætte samarbejde især med Ishøj Kommune. Side 8 af 29

4. Kortlægning af miljøparametre og ressourcer Vores målsætning er, at miljøhensyn skal være en integreret del af medarbejdernes daglige arbejde. Som følge heraf tager kortlægningen af energi- og ressourceforbruget udgangspunkt i de forskellige afdelinger. Ishøj Bycenter Centeradministration Lejerne i Ishøj Bycenter henvender sig hos centerkontoret, når de har spørgsmål vedr. drift (typisk tekniske problemer i lejemålet), sikkerhed og marketing. Det er også her, der afholdes møder med nuværende og kommende lejere, leverandører og interne møder. Desuden er vagtkontoret en integreret del af centeradministrationen. På kontoret er der 7 computere med tilsvarende antal skærme. Yderligere er der en Ricoh kopimaskiner/scanner, en fax og en lamineringsmaskine. I løbet af 3 år er der printet/kopieret 49.000 gange, hvilket giver et gennemsnit på 17.000 printkopier årligt. Der bruges også fortrykte konvolutter og papir til breve mv. Der foreligger ikke oplysninger om antal eller miljømærke på hverken papir eller kuverter. Diverse kontorartikler (kuglepenne, blyanter, arkiveringsmapper, plastlommer etc.) er heller ikke miljømærkede, og vi vil derfor undersøge, om det er muligt at skifte til miljømærkede produkter. Der drikkes en del kaffe, te, mælk mv. Vi har besluttet, at vi vil opfylde kravene til Grønt Kontor 2, og vi har derfor iværksat følgende tiltag: Printer: Standardindstilling med print på begge sider og print i sort/hvid, toner mv. returneres til leverandøren. Papiraffald: Der vil blive opstillet kasser til papirgenbrug. Kaffe, te, mv.: Vi vil købe økologiske og miljømærkede produkter, hvor det er muligt. Papir: Printerpapiret er certificeret med EMAS, ISO 14001 og Svanemærket. Elforbrug: Alle slukker lyset, når de forlader et lokale eller deres kontorplads samt slukker for deres computer inkl. skærm hver aften. Vi isætter el-sparerpærer i arkitektlamperne ved kontorpladserne. Marketing og Event Afdelingen består af en Marketingchef med det overordnede ansvar for afdelingen samt en deltidsansat informationsmedarbejder. Centrets marketingafdeling står for markedsføringen af centret via eksterne media (dagblade, outdoor, online), egne publikationer der husstandsomdeles, udsmykning, events og aktiviteter i Ishøj Bycenter. 2 Grønt kontor er Grønne Erhvervs koncept for reducering af miljøpåvirkninger i relation til kontorer se evt. www.kk.dk/erhverv/miljoe/groenneerhverv Side 9 af 29

Ishøj Bycenter udsendte i 2008 426.000 kataloger og magasiner fordelt over året og 55.000 Tabloid aviser. Distributionsområdet er Ishøj, Brøndby, Brøndby Strand, Vallensbæk og Vallensbæk Strand samt udvalgte områder i Greve, Tåstrup, Hvidovre og Glostrup. Distributøren i 2008 er Post Danmark. Vores kataloger og magasiner er blevet trykt på det tyske trykkeri Nief & Stumme, der er miljøcertificeret efter EMAS ordningen. Der blev trykt på papirkvalitet LVC 80 gr. for kataloger og på ISO 109 træfri 70 gr. for aviser. I nedenstående tabel ses papirforbrug i antal kg fordelt på de forskellige kataloger og magasiner i 2008. 70g 90 gr. MWC Kg i alt Udsalgskatalog 47.000 3.995 Forår 1 47.000 4.700 Forår 2 47.000 4.700 Sommer 47.000 4.700 Udsalg 47.000 4.512 Fødselsdag 47.000 4.700 Efterår 47.000 4.700 Kulturnat 47.000 4.700 Jul 50.000 7.400 I alt 44.107 Tabel 1. I 2009 skiftede vi til et nyt trykkeri Stibo, der også er miljøcertificeret efter EMAS ordningen. På længere sigt overvejer vi at reducere omfanget af trykte udgivelser og erstatte dem med elektroniske media. Men dette er en beslutning som centerforeningens bestyrelse skal træffe. Vi vil i alle markedsføringsaktiviteter tage aktiv stilling til de miljømæssige belastninger og tage hensyn hertil. Afdelingen er også ansvarlig for diverse aktiviteter i centret. Aktiviteterne kan groft sagt opdeles i 3: Stadepladser udlejet i samarbejde med Media Partner (intern afdeling i Steen & Strøm) Stadeplader til eksterne operatører (typisk stadepladsaktivitet er sampling f. eks. Kellogg s, Stimorol, Nestlé osv. ) Egne aktiviteter. Udsmykning. Vores egne aktiviteter kan opdeles i følgende grupperinger: Store engangsarrangementer som fx koncerter, modeshows, Late Night Shopping etc. Længerevarende temaaktiviteter som fx temaaktiviteter i forbindelse med skolernes ferier, udstillinger, forestillinger etc. Til events anvendes materialer som scene, lyd, lys, ledninger og mikrofoner. Desuden bruges typisk materialer som tæpper, blomster, skilte, bannere og flyers. Endelig udsmykkes centret lejlighedsvis. Der bliver gjort noget ekstra ud af julen. Her genbruges større elementer som juletræer og julebelysning. Vi har udskiftet vores julebelysning til LED pærer. Side 10 af 29

Indtil nu har genbrug og sparsommelighed primært haft et budgetmæssigt sigte. Vi vil fremover også være opmærksomme på, hvilken miljøbelastning valg af materialer og events kan have. Desuden vil vi også stille miljømæssige krav til samarbejdspartnere og leverandører. Temamæssigt har vi endnu ikke planer om at afholde aktiviteter, der fremmer viden om miljøforhold og grønne valgmuligheder hos vores kunder. Men vi afventer markedsføringstiltag vedrørende Godt Valg, som er koncernens miljøkampagne. Ishøj Bycenter har ingen selvstændig centerinformation. Forretningen Bog og Ide varetager salg af centrets gavekort. Der sælges ca. 1.800 stk. pr år. Gavekortet består af et plastmagnetkort og et papomslag. Vi kender ikke til kortenes og papomslagets miljøstatus, hvilket derfor skal undersøges. Drift Ishøj Bycenters driftsafdeling varetager den daglige drift og vedligeholdelse af centret samt udearealer. Afdelingen består af en driftsleder, en tekniker og en gårdmand. Teknikeren sørger for generel vedligeholdelse af centrets installationer såsom ventilation, køl og vvs. Gårdmanden renholder parkeringsarealerne, arealerne rundt om centret, centrets flade tage og står for den daglige drift af varegården, herunder affaldssortering. Rengøringsmidler mv. Rengøring af centret er udliciteret til et rengøringsfirma, der står for den daglige rengøring, vinduespolering og soignering. Firmaet er ISO 14001 certificeret. I driftsafdelingen anvendes forskellige rengøringsmidler og kemikalier 3 til mindre rengøringsopgaver samt arbejdshandsker og snappere. Alle vores værksteder er gennemgået for kemikalier, der er farlige i arbejdsmiljøsammenhæng, og der findes datablade på alle produkter. Vi vil fremover ved indkøb af nye rengøringsmidler og kemikalier undersøge om der findes miljørigtige alternativer. Saltning og sprøjtning mod ukrudt mv. rundt om centret står centrets gårdmand for. Saltning sker yderst sjældent og foretages kun ved to indgangspartier samt foran enkelte bagdøre til centret (kommunen er ansvarlig for de øvrige udearealer). Ukrudtsbekæmpelse på udearealerne foregår ved hjælp af ukrudtsbrænder. Transport Transport dækker over transport internt i centret og personalets kørsel (også personale ansat i marketing) til og fra arbejdet. Vi har valgt at vente til næste miljøredegørelse med at sætte mål for kundetrafikken. I driftsafdelingen kører en af medarbejderne enten i bil, på cykel elle tager offentlige transportmidler til arbejde. De to øvrige medarbejdere i afdelingen går eller tager S-toget til arbejde. Medarbejderne kender til bruttolønsordningen, men kun en person kan eventuelt have gavn af ordningen, da de øvrige enten går eller cykler. Bruttolønsordningen giver medarbejderne mulighed for at købe tog- og buskort igennem Steen & Strøm, udgiften til kortet trækkes fra lønnen før skat. 3 Fx graffitifjerner, rensebenzin, lugtfjerner, industrirent og sprit. Side 11 af 29

Da vi ønsker at minimere trafikken til centret, vil vi undersøge, om antallet af varetransporter til centret kan nedsættes ved at få butikkerne til at anvende samme transportører til levering af varer. Vi har en formodning om, at transportørerne allerede forsøger at minimere transporterne, men vi vil undersøge, om varetransporten til centret kan begrænses yderligere. Ved tjenesterejser vil vi foretrække offentlige transportmidler og samordne kørsel, hvor det er muligt. Vi vil for at begrænse rejseaktiviteter anvende video- og telefonkonferencer i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre. Centrets driftsafdeling råder over nedenstående kørende maskinel: En fejemaskine, anvendes til parkeringspladsen og parkeringskælderen efter behov (elbatteri) En fejemaskine, anvendes til fejning af kanter mv. anvendes sjældent (benzin). Vi står ikke umiddelbart overfor af skulle anskaffe nyt materiel til driftsafdelingen, men vil ved indkøb af nyt materiel være opmærksomme på at vælge miljørigtige alternativer, hvis de findes. Energi og vand Driftsafdelingen i Ishøj Bycenter står for driften af ejerforeningens fællesarealer, som er selve centergaderne, butikkerne og parkeringsarealerne. Ejerforeningen består yderligere af Bilka, et hotel, Post Danmark, A/B Centerparken, Ishøj Kommune (kulturcafeen, Rådhuset, bibliotek, svømmehal og et kontorhus) og selve butikscentret. I denne miljøredegørelse beskæftiger vi os kun med de anlæg, som driftsafdelingen er ansvarlig for drift og vedligehold af, såsom centergaderne og selve butiksdelen og parkeringsarealerne (undtagen Bilkas). I det følgende gennemgås fjernvarme-, el- og vandforbruget. For oplysninger om hvilke tal (arealer) der er anvendt til udregning af diverse forbrug se bilag 1. Side 12 af 29

Opnåede besparelser fra 2005 til 2008 Fjernvarme/kWh El/kWh 2.500.000 2.287.106 2.350.000 2.000.000 1.500.000 2.301.348 2.201.959 1.823.402 1.790.320 1.768.080 2.300.000 2.250.000 2.200.000 2.150.000 1.000.000 2.085.556 2.090.045 2.100.000 500.000 2.050.000 2.000.000 0 2005 2006 2007 2008 1.950.000 Figur 2. Fjernvarme, KWh El, kwh Reduktionen i varme- og elforbruget er opnået, selvom der har været en stigning i kundetal og omsætning i centret. Fjernvarme Ishøj Bycenter er forsynet med fjernvarme. Varmecentralen forsyner Bilka, Hotellet, Post Danmark, A/B Centerparken, Ishøj Kommune (Kulturcafeen, Rådhuset, biblioteket, svømmehallen, kontorhus Nord), DSB og selve butikscentret. I de følgende vil vi kun beskæftige os med det forbrug som driftsafdelingen har direkte indflydelse på: Dvs. forbruget til fællesarealerne i centret og til dels butiksarealerne samt etage 2 og 3 i kontorhuset Nord. Ishøj Bycenter leverer varme til varmeflader i ventilationsanlæg (til butikkerne og fællesområderne) samt varmtvandsproduktion til kundetoiletter mv. Der leveres også centralvarme til de enkelte butikker, som har et større varmtvandsbehov såsom slagter, frisør, restauranter. De resterende butikker har gennemstrømsvandvarmere. Udviklingen i fjernvarmeforbruget fra 2005 til 2008 kan ses i figur 3. Oplysningerne er hentet til dels fra MinEnergi og bogholderiet. Side 13 af 29

Udvikling i fjernvarmeforbrug - total og per/m 2, 2005-2008 Fjernvarme/kWh Fjernvarme/kWh/m 2 2.500.000 2.287.106 160,00 2.000.000 148,0 1.823.402 1.790.320 1.768.080 140,00 1.500.000 118,0 115,8 114,4 120,00 100,00 1.000.000 80,00 500.000 60,00 0 2005 2006 2007 2008 40,00 Figur 3. Fjernvarme, kwh Fjernvarme/m2 Faldet i fjernvarmeforbruget 2006 skyldes opsætning af en karruseldør ved stationstorvet. I december 2008 blev der sat yderligere en karruseldør op ved Lille Torv, som vi forventer, vil give et yderligere fald i det samlede fjernvarmeforbrug. Og endelig optimeres driftstiderne hele tiden under hensyntagen til årstiderne. F.eks. anvender vi den kolde indblæsningsluft til at nedkøle butikkerne i sommerhalvåret. El Ishøj bliver forsynet med el af Dong. Elektriciteten anvendes til fællesinstallationer: Ventilationsanlæg, kølemaskiner, belysning, elevatorer mv. En stor del af elforbruget går til belysning og ventilation. Der er tale om et stort grundforbrug, som ikke er afhængigt af antallet af kunder i centret. Butikkerne har egne elmålere, som måler deres elforbrug til lys og produktion (tøjrens, restauranter) Elforbruget fra 2005 til 2008 kan ses i nedenstående figurer. Side 14 af 29

Udvikling i elforbrug - total og per m² 2005-2008 Elforbrug kwh Elforbrug kwh/m 2 2.300.000 2.301.348 70 65 2.250.000 2.200.000 2.201.959 60 2.150.000 2.100.000 2.050.000 54,90 52,60 2.085.556 2.090.045 49,80 49,90 55 50 2.000.000 45 1.950.000 2005 2006 2007 2008 40 Figur 4. Elforbrug, kwh Elforbrug/m2 Reduktionen i elforbruget er opnået ved at tilpasse driftstider på ventilations- og køleanlæg. Centret var færdigrenoveret i 2005, hvor centerbelysningen blev optimeret, der mangler dog stadig nogle lysrender. Vi har allerede opnået en betydelig reduktion i el - og varmeforbruget, og vi vil fortsat arbejde med tilpasning af belysningsforhold, driftstemperaturer på vand, varme, køl og ventilation under hensyntagen til kundernes og lejernes komfort. Steen & Strøm A/S har som målsætning at reducere det samlede energiforbrug i centrene med 20% inden 2010 målt fra 2005. Det er tvivlsomt, om det kan lade sig gøre i Ishøj, da vi allerede har reduceret elforbruget markant. Men det er stadig muligt at opnå besparelser. Eksempelvis ved i samarbejde med lejerne at nedsætte effektbrug fra lyskilder i lejemålene ved opsætning af energibesparende lyskilder (fx LED). Ved udskiftning til energibesparende lyskilder kan elforbruget til køling af lejemålene og fællesarealerne nedsættes betydeligt. Nedsætter lejerne effektforbruget med 1 kwh kan Ishøj Bycenter nedsætte køleeffekten med 0,3 kwh. Som noget nyt er vi i gang med at vurdere montering af spændingsbegrænsende foranstaltninger, der reducerer udgangsfasespændingen til 210 V fra fx 240 V ved afgangen fra transformerstationerne, da vi mener, at dette vil kunne give en betydelig reduktion i elforbruget. Vi ønsker at reducere det samlede CO 2 udslip fra centret, hvilket kræver, at vi får adgang til oplysninger om lejernes elforbrug. Vi vil i første omgang diskutere dette med centrets bestyrelse. Side 15 af 29

Vand Ishøj Bycenter har to vandstik: et stik forsyner sprinklersystemet (umålt vand), og et stik forsyner samtlige tappesteder i centret fx brugsvand (toiletter, vand til rengøring af centret o.l.), vand til køletårnene samt til lejerinstallationer såsom toiletter, opvaskemaskiner og håndvaske. De lejemål som traditionelt har et stort vandforbrug har alle etableret bimålere som de bliver afregnet efter 4. Vandforbruget fra 2005 til 2008 kan ses i nedenstående figur. Udvikling i vandforbrug - total m 3 og pr. m 2, 2005-2008 Vandforbrug totalt m 3 Vandforbrug m 3 / m² 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 7.816 7.840 6.406 6.242 0,51 0,51 0,41 0,40 2005 2006 2007 2008 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Figur 6. vandforbrug m3 vandforbrug /m2 Selvom centret er blevet udvidet med flere lejemål ses et fald i vandforbruget. Dette skyldes primært, at driftsafdelingen er blevet bedre til at anvende MinEnergi og derfor hurtigt opdager vandspild. For oplysning om hvilke tal (arealer), der er anvendt til udregning af diverse forbrug se bilag 1. 4 Lejemål med bimålere: Frisør, værtshus, restaurant og slagter. De større dagligvarebutikker har også egen vandmåler. Side 16 af 29

m 3 Årligt totalt vandforbrug i m 3, 2005-2008 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 6.674 6.214 5.064 5.108 1.142 1.626 1.342 1.134 2005 2006 2007 2008 Øvrigt forbrugsvand Køletårne Side 17 af 29

5. Miljøpåvirkninger ydre miljø Emissioner af luftforurenende stoffer kommer fra varme- og elforbrug i tilknytning til driften af centret 5. Samlede emissioner CO 2/ / kg. 2006 2007 Fjernvarme 222.455 232.742 Samlet elforbrug 1.290.348 1.192.938 Total 1.512.803 1.425.680 Tabel 3. SO 2 / kg. 2006 2007 Fjernvarme 182 179 Samlet elforbrug 683 542 Total 865 721 Tabel 4. NOx/ kg. 2006 2007 Fjernvarme 638 627 Samlet elforbrug 1629 1272 Total 2268 1899 Tabel 5. Sanitært spildevand Alt vand med undtagelse af det fordampede vand fra køletårnene ledes til offentlig kloak. Spildevand fra køkkener ledes til kloak via fedt- og olieudskillere. Afløb fra parkeringsområderne ledes til kloak via benzin- og olieudskillere. Vandmængden, der ledes til offentlig kloak, ses i tabel 6: Vandforbrug i m 3 2007 2008 Hovedmåler 6406 6242 Fordampning køletårne 1097 905 Til kloak 5309 5337 Tabel 6. 5 Oplysninger om nøgletal (fjernvarme/elforbrug) er hentet på Key2Greens hjemmeside. Side 18 af 29

Affald I Ishøj Bycenter er affaldssorteringen etableret i centrets varegård. Hver dag skal der bortskaffes og sorteres affald fra 50 butikker, et mindre hotel og et kontorlejemål. Det giver mange udfordringer for de ansatte i butikkerne samt for centrets gårdmand 6. Affaldet i Ishøj Bycenter bliver reguleret efter Ishøjs Kommunens Regulativ for Erhvervsaffald. Centret har ansvar for at stille materiel til rådighed således, at lejerne kan sortere affald i de fraktioner, der stilles krav om i regulativet. Centret har også ansvar for, at den transportør, der afhenter affald, har tilladelse til at transportere de forskellige fraktioner og aflevere affaldet på godkendte modtageranlæg. Da centret ligger i Ishøj Kommune, skal det brændbare affald køres til Vest Forbrændingen. Pap og småt-brændbart afleveres i komprimatorer. Det er også muligt at aflevere papir og aviser (kommunens ordning) og lyskilder i varemodtagelsen. Miljøfarligt affald og batterier er der ikke etableret en officiel ordning for, men lejerne stiller affaldet og driftsafdelingen sørger for, at det bliver afhentet af kommunen. Det samme gælder for elektronikaffald, som afhentes af centrets transportør. På parkeringspladsen findes en kommunal indsamlingsordning for flasker, og Frelsens Hær har en indsamlingsordning for brugt tøj. Affaldet betales over fællesudgifterne efter en fordelingsnøgle. 6 I centret ligger også en Bilka og en Fakta, som har egen affaldssortering. Side 19 af 29

I nedenstående figur/tabeller ses affaldsmængderne fra 2008. Affaldsmængder 2008 27% 73% Figur 8. Affald til forbrænding Affald til genanvendelse Affald til forbrænding i kg. 2008 Brændbart 187.586 Total 187.586 Tabel 8. Affald til genbrug, genanvendelse i kg. 2008 Pap 51.340 Klart Pe-plast - Flasker/glas - Fritureolie - Elektronik - Lysstofrør - Jern og metal - Blandet byggeaffald 19.380 Total 70.720 Tabel 9. Miljøfarligt affald i kg. 2008 Maling, kemikalier etc. - Batterier - Olie og fedt fra fedtudskiller - Total - Tabel 10. Affald til deponi i kg. 2008 Deponi affald/blandet byggeaffald - Total - Tabel 11. Side 20 af 29

Oplysninger vedrørende afhentede affaldsmængder er baseret på oplysninger fra transportørerne og omfatter år 2008. Vi lever i øjeblikket ikke op til Steen & Strøms målsætning om, at 75 % af affaldet skal genanvendes, ligesom vi helle ikke lever op til målsætningen om, at affaldet mindst skal sorteres i 8 fraktioner 7. Vi vil derfor indføre følgende affaldsfraktioner: Paller Pe-plast Batterier Miljøfarligt affald Jern og metal Elektronik For at opnå en bedre sortering af centrets affald skal alle fraktionerne samles, så det bliver let for lejerne at sortere affaldet. Skiltningen i varegården skal også forbedres. Og lejerne skal hvert kvartal have information om, hvor store affaldsmængder der er afleveret til forbrænding, genbrug etc. samt udgifterne hertil. Endelig vil vi, for at reducere de samlede affaldsmængder i samarbejde med lejerne, opfordre leverandørerne til at tage deres emballage retur. I centret er der placeret skraldespande, hvor kunderne afleverer affald fx slikpapir, aviser, sodavandsflasker og dåser, papkrus, æbleskrog, papemballage mv. På sigt ønsker vi at give kunderne mulighed for at sortere affald i tre fraktioner. Lugt, støj og vibrationer I forbindelse med arbejdet med miljøgodkendelser er det skønnet, at der med den nuværende trafikmængde til og fra centret ikke er behov for måling af lugt eller forurening fra partikler. Der har ikke været klager fra naboerne over lugt, støj eller vibrationer i forbindelse med driften af centret. 7 Centrets fedtudskillere tømmes årligt for 6 tons, som genanvendes. Vi har valgt ikke at tage den fraktion med i affaldsregnskabet. Side 21 af 29

6. Arbejdsmiljø og sikkerhed i centret Sikkerhed i centret Overvågning af centret er udliciteret til et vagtselskab, som tager sig af kundernes og butikspersonalets sikkerhed i centret. Vagternes tilstedeværelse har en præventiv effekt overfor butikstyveri, men vagterne træder også til, når kunder falder, får ildebefindende mv. Alle vagter har udvidet førstehjælpskursus, ligesom de alle kan betjene de hjertestartere, der er placeret rundt omkring i centret. De ansatte i Ishøj Bycenter Info har også alle deltaget i førstehjælpskursus og kan også træde til i tilfælde af, at kunderne har brug for hjælp. Vi har ikke tidligere haft en samlet registrering af kunder, der kommer til skade i centret, men vi vil registrere skaderne i samarbejde med vores vagtselskab for at få overblik over, om skaderne sker de samme steder og iværksætte tiltag for undgå skaderne. Arbejdsmiljø De ansatte i Ishøj Bycenter hører ind under Steen & Strøms sikkerhedsorganisation, hvis overordnede mål er, at sikkerheds- og arbejdsforholdene til enhver tid som minimum skal svare til gældende love og regler. Der er i løbet af 2007 udført APV er (arbejdspladsvurderinger) for alle ansatte. Side 22 af 29

7. Miljøkrav til leverandører Vi vil stille krav til vores leverandører om miljøcertificering eller, at de på anden vis kan dokumentere, at de tager hensyn til miljø/klimaforhold samt til sociale og etiske forhold. Vi vil i første omgang stille krav til de leverandører, som vi har et godt samarbejde med og til dem der leverer større produkter eller serviceydelser til centret. Leverandører, der er miljøcertificeret, vil der også blive stillet krav til. Side 23 af 29

8. Mål, handlingsplan og gennemførelse Vurdering og prioritering af miljøindsatsen I forbindelse med udarbejdelse af miljøredegørelsen er vi blevet opmærksomme på mange steder, hvor vi kan gøre en indsats for miljøet. Vi har valgt at fokusere på de områder, der umiddelbart er lette at implementere og de indsatsområder, som Steen & Strøm A/S prioriterer. Prioritering Prioritering af indsatsområderne er foretaget ud fra følgende kriterier: Overholdelse af gældende lovkrav Efterlevelse af de stillede krav i Key2Greens manual for udformning af miljøredegørelser Steen & Strøms A/S målsætning inden for miljøområdet Vejledning og vurdering fra Københavns Miljønetværk Medarbejdernes og ledelsens ønsker til indsatsområder Økonomisk gevinst Side 24 af 29

Akt.ID Delmål ID Målformulering Beskrivelse af aktivitet/tiltag Ansvarlig Budgetramme Deadline Status A.1 Energi og CO 2 A001 A.1.1 Reducere energiforbruget med 6% For at få overblik over elforbruget til ventilation, køling, belysning og øvrigt forbrug skal målerne bygges om. MSJ/CGC Udfærdige indstilling 01-12-2009 Igangsat A002 A.1.2 Reducere energiforbruget til lys i centrets fællesområder med 4 %. A003 A.1.3 Montering af lyssensorer til centerbelysning 3%. A004 A.1.4 Reducere energiforbruget i lejemålene/centret til køling med 6%. Gradvis udskiftning af lys i lysrender i centergaderne. Udskifte de nuværende lyskilder i parkeringskældrene med LED Kontakte CTS-leverandør for at høre om det er realistisk/muligt Undersøge hvordan vi bedst får etableret samarbejde med lejerne omkring udskiftning til energibesparende lyskilder i lejemålene. Dette sker i samarbejde med hovedkontoret. MSJ Indlagt i driftsbudgettet. 01-04-2009 Igangsat MSJ Indlægges i driftsbudgettet 01-02-2010 Igangsat EJE/MSJ Lejernes eget budget. 01-02-2010 Afventer A005 A.1.5 Reducere elforbruget til ventilation i centret med 25% A006 A.1.6 Reducere energiforbruget i centret med 6 % A007 A.1.7 Reducere vandforbruget i centret med 2%. Det nuværende ventilationsanlæg skal renoveres og udskiftes 2012 Undersøge muligheden for montering af spændingsbegrænsede foranstaltninger. Der er opsat bimålere ved de lejemål, der anvender mest vand. Besparelsen skal findes i samarbejde med lejerne (palator/toiletter). MSJ/FCH Indlagt i budget 01-05-2012 Afventer MSJ Kræver ikke budget. 01-11-2009 Igangsat MSJ Kræver ikke budget 01-05-2010 Afventer A008 A.1.8 Reducere CO 2 udslip i forbindelse med distribution af markedsføringsmateriale. Tage kontakt til distributør. VLV Kræver ikke budget. 01-04-2010 Afventer

Akt.ID Delmål Målformulering Beskrivelse af aktivitet/tiltag Ansvarlig Budgetramme Deadline Status Miljøredegørelse ID 2008 Copenhagen A.2 Affald A009 A.2.1 Øge genanvendelsesgraden fra 35% til 75%. A010 A.2.2 Øge genanvendelsesgraden fra 35% til 75%. Indføre følgende fraktioner: Paller Pe-palst Batterier Miljøfarligt affald Jern og metal Elektronik Månedlig information til lejerne om sorteringsgrad. MSJ Køb eller leje af kompressor til Pe-plast 01-12-2009 Igangsat EJE Kræver ikke budget. 01-12-2008 Igangsat A011 A.2.3 Øge mængden af indsamlet PEplast med 10%. A012 A.2.4 Reducere de samlede affaldsmængder fra centret med 10%. A013 A.2.5 Øge sorteringsgraden samt opnå renere fraktioner. Lejere skal have stativer til PE-plast. MSJ/EJE Lejernes budget/evt. indstilling. 01-12-2009 Igangsat Samarbejde med lejerne om MSJ/EJE Kræver ikke budget. 01-12-2009 Afventer affaldsreduktion de skal stille krav til deres leverandører. Nye skilte samt affaldsmanual. EJE Over driftsbudgettet. 01-12-2008 Igangsat A.3 Transport A014 A.3.1 Øge andelen af ansatte der enten cykler eller benytter offentlig transport. A015 A.3.2 Reducere varetransporten til og fra centret. Undersøge personalets transportvaner og udbrede kendskabet til den skattebegunstigede ordning for offentlig transport. Kortlægge antal af varetransporter, uddele spørgeskemaer til butikkerne (sammenlægning af varetransporter). ANB Kræver ikke budget. 01-12-2009 Igangsat ANB/ VLV Kræver ikke budget. 01-12-2009 Afventer A016 A.3.3 Reducere varetransporten til og fra centret. Indskærpe tidspunkter for transport af varer til centret. Undersøge mulighed for indarbejdelse af krav i lejekontrakter. ANB/MSJ Kræver ikke budget. 01-12-2009 Afventer Side 26 af 1

Miljøredegørelse 2008 Copenhagen Akt.ID Delmål ID Målformulering Beskrivelse af aktivitet/tiltag Ansvarlig Budgetramme Deadline Status A.4 Indkøb A017 A.4.1 Stille krav til leverandører vedr. miljø, etisk handel mv. Vi vil i samarbejde med Steen & Strøm stille krav til de største leverandører af varer og tjenesteydelser (også til leverandører, der er miljøcertificerede). EJE/MSJ Kræver ikke budget. 01-12-2009 Afventer A018 A.4.2 Undersøge gavekortenes miljøstatus kan de evt. genbruges? Tage kontakt til leverandør af gavekort VLV Kræver ikke budget 01-04-2010 Afventer A019 A.4.5 Øge andelen af miljøcertificerede produkter og produkter mærket med Fair Trade eller lignende. A.5 Brand/sikkerhed A020 A.5.1 Sikre kunderne optimal sikkerhed i centret. Undersøge muligheden for udskiftning af produkter der anvendes i fællesområderne (toiletpapir, håndklæder, sæbe etc.) samt kontor og papirartikler Registrering af alle tilfælde hvor kunder kommer til skade i centret. Skaderne registreres i systemet SRS. MSJ Kræver ikke budget 01-04-2009 Igangsat MSJ Kræver ikke budget 01-04-2009 Igangsat A021 A.5.2 Minimere konsekvenser af brand. Udstyre lejemål med ophængsmappe med overtræksvest, planer og forholdsordre i tilfælde af evakuering. A022 A.5.3 Undgå brande og minimere skaderne ved brande i centret. A.6 Uddannelse vedr. miljø A023 A.6.1 Alle medarbejdere skal løbende uddannes mht. miljø & samfundsansvar. Implementere Dansikrings SRS program for statistik af brande eller anløb til brande. Udover E-learningsprogrammer vedr. miljø- og samfundsansvar skal det sikres, at alle medarbejdere får de relevante kurser for at kunne bestride deres job. MSJ Indlagt i driftsbudgettet. 01-04-2009 Afventer MSJ Kræver ikke budget 01-04-2009 Igangsat ANB Kræver ikke budget. Løbende Igangsat Side 27 af 1

Miljøredegørelse 2008 Copenhagen Akt.ID Delmål ID Målformulering Beskrivelse af aktivitet/tiltag Ansvarlig Budgetramme Deadline Status A.7 Arbejdsmiljø A024 A.7.1 Godt arbejdsmiljø for alle ansatte. Sikre at der hvert år udfyldes APV for alle arbejdspladser. ANB/MSJ Kræver ikke budget. Løbende Igangsat A025 A.7.2 Reduktion af farlige kemikalier, rengøringsmidler mv. A.8 Kommunikation vedr. miljø A026 A.8.1 Vi vil give vores kunder gode og miljørigtige shoppingoplevelser A.9 Grønne butikker A027 A.9.1 Vi ønsker at reducere centrets samlede miljøpåvirkninger. Dette mål nås kun i samarbejde med vores lejere. Gennemgang af alle værksteder for produkter, som er farlige, og som evt. kan undværes helt eller erstattes. Det skal undersøges, hvordan vi bedst informerer de interesserede kunder om miljø, miljørigtig shopping etc. Sammen med bestyrelsen arbejde for at flere butikker melder sig ind i Københavns Miljønetværk som grønne butikker. Minimum 10 butikker årligt. MSJ Kræver ikke budget. 01-04-2009 Igangsat EJE/ANB Kræver ikke budget. 01-11-2009 Afventer ANB Kræver ikke budget. 01-11-2009 Igangsat Side 28 af 1

Bilag 1 Arealer anvendt til beregning af forbrug pr. el -, varme og vandforbrug pr. m 2 Ishøj Bycenters samlet areal 37.534 Areal til beregning af det samlede elforbrug 37.534 Areal hvor der anvendes fjernvarme 15.454 Areal hvor der anvendes vand 15.454