Reportage fra workshop i Odense den 3. februar 2011 Baggrund for initiativet: I forbindelse med beslutning om skærpede krav til energiklasse 1 for nybyggeri i Århus Kommune i lighed med flere andre kommuner opstod behov for at udarbejde retningslinier for hvordan kravene kan opfyldes m.m. Da lignende overvejelser er i gang hos mange andre kommuner har Thorkild Green, afdelingsarkitekt i Byarkitektur og næstfmd. i FBBB, foreslået et samarbejde herom mellem i første omgang FBBB og de store kommuner for siden at gøre vejledningsmateriale mv. tilgængelig for øvrige kommuner, boligselskaber og byggeriets rådgivere m. fl. via FBBB s formidlingsvirksomhed på hjemmeside, temadage m.m. Der arrangeredes workshop i Aalborg 15. juni 2010 med fokus på bæredygtighed i lokalplanlægningen og næste workshop i København 11. Oktober 2010 satte fokus på Planloven for at afdække behov for forslag til lovændringer til fremme af bæredygtighed. Her på tredje workshop i Odense er fokus rettet mod forhold mellem Planloven og de forskellige sektorlovgivninger med energiforsyning som praktisk eksempel. 1. Velkomst og introduktion Susanne Gerdes, Odense Kommunes byplanafdeling, bød velkommen og præsenterede kort dagens program som tager udgangspunkt i energiforsyning og den hyppigt verserende debat om konflikter mellem lavenergibyggeri og fjernvarme. Formålet er at få et klarere billede af uhensigtsmæssigheder/mangler i Planloven og varmeforsyningslovgivning m. fl. med hensyn til at kunne fremme en mere bæredygtig udvikling i byggeri og lokalplanudarbejdelse. Sanne Kjær, Naturstyrelsen, vil medvirke sidst på dagen ved opsamling af disse uhensigtsmæssigheder/mangler. 2. Klimakommissionens rapport Lars Georg Jensen, Energistyrelsen, var inviteret for at give et bud på fremtidens energisystemer og perspektivet for, hvad det kan betyde for den fysiske planlægning. Klimakommissionens 10 medlemmer har fokuseret på krydsfeltet: forsyningssikkerhed-økonomiklima. Ekspertisen hos medlemmerne ligger primært på økonomi men også enkelte eksperter med meget dybgående viden om specifikke miljø-/klimaforhold. Lars Georg Jensen har arbejdet i sekretariatet, som benyttede konsulent assistance fra DTU, RISØ og EA Energianalyse. Primære udfordringer for kommissionen var: 1) Presset på olie og gas ressourcer/ sårbarhed i forsyning/ prisstigninger truer økonomisk vækst 1
2) CO2 reduktion på 80-85% i 2050, dvs. alle fossile brændsler afvikles i Danmark Nogle af hovedkonklusionerne var: Fossilfri i DK kan lade sig gøre også selv om måske fordoblet antal elapparater mv. Lille forskel uændret/fossilfri økonomisk, da øgede teknologiudgifter m.m. vil modsvares af forventede stigende priser på olie og gas reducerede ressourcer. Halvering af energi til opvarmning - og el bliver dominerende energibærer via primært vind og biomasse Kraftig vækst i brug af varmepumper på værker og i boliger m.m. Biomasse bliver efterhånden også sparsom ressource Transportsektoren skal på el / biomasse Sidstnævnte er en usikker faktor afhængig af de næste 5-10 års udvikling af elbiler og hybridbiler. Fra Aalborg Kommune blev spurgt om der ikke snarere skal ses på fly, skibsfart og togdrift og en undren over at man ikke er kommet i gang med den nærliggende elektrificering af banedrift i hele Danmark. Lars Georg Jensen gennemgik herefter udvalgte anbefalinger fra kommissionen: Fossilafgift det man vil af med skal beskattes Kommunerne skal gennemføre strategisk energiplanlægning incl. forsyningssystemer Energisparekonto ( tvungen opsparing ) til energirenovering Elbiler/hybridbiler afprøves over næste 5-10 år Intelligent elnet /smart grid etableres (men intelligent elforbrug mangler tilføjede LGJ) Fjernvarmen fortsat grundlæggende for forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi (men der skal nytænkning til tilføjede LGJ) På spørgsmål om forhold til Planloven oplyste Lars Georg Jensen, at Planloven var inddraget, men det var svært komme til bunds i og planaspektet blev ikke særlig godt dækket ind, bl.a. fordi planlæggere versus de hard core økonomer i kommissionen nok ikke var helt på bølgelængde.
3. Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen, afd. chef Energi i COWI, præsenterede med udgangspunkt i klimakommissionens anbefaling af strategisk energiplanlægning i kommunerne et intelligent energisystem, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion er nøje afstemt med maksimalt udbytte af vedvarende energi, og hvor slutbrugeren er en aktiv del af systemer og kan være energiproducent. Intelligente energisystemer eller smart grids handler ofte kun om elnettet, men det er vigtigt at se på et samlet energisystem: varme-køling-el, hvor behovet for køling ofte undervurderes. Ser man på potentialet for økonomisk gevinst i energisystemet kan der hentes meget ved forbedringer i alle led: forbrugere-energidistribution-energisystem/samfund, men for kommunerne er det svært at vide hvor man starter. Jens Ole Hansen foreslår at starte med bygningsmassen og måske så fjernvarmen. Det intelligente energisystem vil bevirke, at en yderligere integrering af forsyningssektorerne vil finde sted. I Danmark er vi sammenlignet med udlandet allerede langt på dette punkt. Men fremtidens energisystem vil gå endnu længere i den retning og i endnu højere grad med elproduktionen som omdrejningspunkt. De store fordele i et mere integreret system ligger i de mange muligheder og fleksibilitet i forhold til: Konvertering mellem energiformerne el, varme og køling samt lagring og ad den vej balancere produktion og forbrug. Optimal udnyttelse af ressourcer, således at der ikke er spild ressourcer udnyttes op imod 100%. På det konkrete plan indeholder fremtidens energisystem løsninger som eksempelvis: Effektive og fleksible kraftvarme og fjernvarmesystemer med bl.a. elpatroner og store varmepumper. Et grønt, fleksibelt gassystem baseret på biogas og andre VE gasser. Varmepumper i den decentrale forsyning og den individuelle varmesektor. Konvertering af individuelle naturgasfyr til fjernvarme og varmepumper. Vedrørende lavenergibyggeri og fjernvarme nævnte Jens Ole Hansen, at udviklingen i fjernvarmen har en lang historie fra damp til hedt vand til varmt vand og nu lavtemperatur men i fremtiden er der behov for et et mere differentieret fjernvarmenet baseret på flere ledninger med forskellige temperaturniveauer: ex. 60 (brugsvand), 35 (gulvvarme, ventilation) og fælles retur 25. Og fjernvarmenettet skal tjene som distribution i forhold til de forskellige vedvarende energikilder. Generelt er udfordringen for fjernvarmen at den skal kunne være konkurrencedygtig i en fremtid uden tilslutningspligt, som det jo også ses er tilfældet i Odense og flere af de store byer. Endelig nævntes at vi bør gå fra consumers til prosumers jf. active house koncept m.fl.
4. Bæredygtig energiforsyning i Odense Kommune Anders Johan Møller-Lund, Odense Kommunes Industrimiljø, fortalte herefter om Odense Kommunes fremtidige bæredygtige energiforsyning og redskaber til at fremme denne via lovgivningen. Samtidig om snitflader/evt. uhensigtsmæssigheder og modstrid i lovgivningen, herunder specielt Planloven, varmeforsyningsloven og Bygningsreglementet. Indledningsvis nævntes at Odense i lighed med de 5 andre store kommuner er kraftvarme by med base i Fynsværket (kul og halm), Odense Kraftvarmeværk (affald) og med det nordiske elmarked som leverandør i øvrigt. 30-35% er fortsat fossile brændsler (kul) og fjernvarmenettet er dermed ikke en energikilde men energibærer/-distributør af en række også vedvarende energiforsyninger. Fjernvarmenettet sikrer udnyttelse af fleksibel kraftvarme og er sammen med det intelligente elnet basis for en symbiose til optimering af den lokale energiforsyning i kommunen. Målet med energiforsyningen i Odense er fastlagt i: Kommunens klimaplan og tilhørende varmeforsyningsplan m.m. Varmeforsyningsloven Regeringens handlingsplan for vedvarende energi, juni 2010 Regeringens ventede strategi for uafhængighed af fossile brændsler Lavenergibyggeri og fjernvarme er et godt mix men ikke som reglerne er i dag. Anders Johan Møller-Lund advarer mod at forlange lavenergi i fjernvarmeområder, fordi: Man blander reguleringen af forsyning og krav til bygningernes udformning sammen i forskellige regelsæt: varmeforsyningsloven og bygningsreglementet Energirammen beregnes med faktoren 1,0 til fjernvarme ved normalt byggeri og 0,8 ved lavenergi 2015 byggeri. Bygherre kan bedre overholde energirammen ved at erstatte fjernvarme med varmepumpe og solvarme på matriklen og tilmed få dispensation fra fjernvarmen. Det bliver for dyrt med fjernvarme da der skal mere isolering i huset. Energiberegningerne er ikke baseret på den praktiske anvendelse af bygningen. Der blev givet eksempel fra Odense, som også vil gælde generelt for alle de store fjernvarmebyer: Standardhus med fjernvarme er langt billigere end et Lavenergiklasse2015 med varmepumpe. Dette skyldes merudgifterne til ekstra isolering samt billig fjernvarme. Udledningen af CO2 er markant lavere ved et standardhus end ved et lavernergi2015. Årsag: fjernvarmen i Odense er baseret på andet end bare kul i modsætning til elproduktionen til en varmepumpe med el som primær energikilde. Mere isolering (forbedring af klimaskærm) i lavenergiklasse2015 m. fjernvarme, kunne dette hus godt opnå status som lavenergi jf. BR10, men ville blive ca. 5-10% dyrere end et hus med mindre isolering forsynet med varmepumpe/solvarme. Det gør folk ikke, grundet meromkostningen. Anbefalingen er derfor at man i lokalplanen for fjernvarmeområder undlader at kræve lavenergibyggeri, men i redegørelsesdelen opfordrer til tilslutning til fjernvarmen, gode dagslysforhold, naturlig ventilation, sunde materialer, grønne tage m.m.
Endelig omtalte Anders nogle af myterne om lavenergi og fjernvarme: 1. Fjernvarme blokerer for lavenergibyggeri (nej tværtimod, fjernvarme er en forudsætning for, at nyt byggeri kan blive ægte lavenergibyggeri med det laveste brug af fossile brændsler og med den bedste samfundsøkonomi i planlagte nye bebyggelser. Myten er opstået, fordi bygningsreglementet har defineret lavenergihuse alene på grundlag af tiltag på matriklen) 2. Hvis alle huse var plushuse, så behøvede vi slet ikke forsyningssystemet (nej huse kan ikke producere energi. Derimod kan man placere el- og varmeproducerende anlæg på bygningens matrikel eller i bygningsmaterialerne, så nettoforbruget indenfor BRenergirammen bliver nul eller positivt. Det vil imidlertid som hovedregel være samfundsøkonomisk urentabelt, da det i byområder er fordelagtigt med fælles varme- og elproducerende anlæg fremfor anlæg på bygningerne) 3. Eldrevne varmepumper er vedvarende energi. (nej det er de ikke. Derimod sidestiller VE-direktivet den omgivelsesvarme, som varmepumperne udnytter, med vedvarende energi, medens den tilførte elektricitet ikke er vedvarende. En varmepumpe med effektfaktor 3 levere således nyttig lavtemperaturvarme, der består af 2 dele omgivelsesvarme og 1 del elvarme. Da elproduktion (sidst producerede kwh) til elvarme det meste af året stammer fra kulbaseret el giver det en dårlig udnyttelse af vores energiressourcer) 4. Når vi får mere vindenergi kommer elvarme ind igen (nej tværtimod. Meget vindenergi betyder, at der i højere grad bliver behov for elforbrugere, der kan tilpasse forbruget til vindens fluktuationer. Det kan individuel el-varme ikke. Overskuds-el kan udnyttes på store varmepumper tilsluttet en kraft-varmecentral således at man opnår den bedste regulering af produktionen og dermed optimal energiudnyttelse) 5. Fjernvarmens levetid er kun 20 år, medens klimaskærmens er 100 år og derfor skal investeringer i klimaskærmen prioriteres højt. (nej den økonomiske tidshorisont af energiinvesteringer er normalt 20 år, men levetiden af de investeringstunge fjernvarmekomponenter er på højde med den gennemsnitlige levetid af komponenter i klimaskærmen. I en ny udstykning er fjernvarme- og evt. fjernkøleinfrastrukturen mindst lige så vigtig som klimaskærmen ud fra hensynet til en langsigtet bæredygtig udvikling) 6. Bygningsreglementet sikrer energieffektivitet frem i tiden, medens fjernvarmen er usikker og derfor skal der være en høj faktor på fjernvarme. (nej tværtimod. Når byggeriet er godkendt, bliver der ikke fulgt op, hverken på reinvesteringer eller med systematiske målinger af varme- og elforbrug. Desuden er det ikke sikkert, at klimaskærmen holder hvad BE06 beregningerne lover. Anderledes er det med fjernvarmen, her sikre kommunen som varmeplanmyndighed at fjernvarmen forbedres) 5. Opsamling efter gruppediskussioner ved Sanne Kjær, Naturstyrelsen Fra Naturstyrelsen forberedes lovændring om grønne lokalplaner når regeringens strategi for afskaffelse af fossile brændsler Danmark i balance forligger. Sanne Kjær medvirkede også på sidste workshop i København vedr. Planloven.
Regnvand og varmeforsyning er 2 primære fokusområder for den kommende lovændring. Så derfor interessant at høre om resultater fra dagens workshop. Sanne Kjær omtalte nyligt møde med Københavns Kommune 26. januar 2011, hvor der forelå oplæg fra Københavns Kommune til ændringer i Planloven og tilsvarende vil Naturstyrelsen gerne modtage andre konkrete ønsker fra de samarbejdende 6 store kommuner vedr. bæredygtighed i Planloven. Klima- og Energiministeriet vil blive involveret i det lovforberedende arbejde med ændringer i Planloven. Fokus på hvad der skal/kan ændres bør være på om sådanne nye krav kan håndhæves ellers har det ingen reel effekt. Fra gruppediskussionerne blev fremført en række mangler/problemer ved nuværende lovgivning: At der ikke kan indskrives kompetencenormer i lokalplan. Ex. forudsætte en bæredygtigheds screening eller bæredygtighedsplan fra pågældende bygherre. At der i redegørelsesdelen formuleres en række opfordringer til bygherren hjælper ikke meget i de situationer hvor behovet er størst. Det forpligter ikke. At der ikke kan forskrives konkrete standards som ex. biofaktor for et område eller certificeringsklasse for byggeriet (når dansk certificering á la den tyske standard forhåbentlig snart er på plads). At der ikke kan forskrives krav til specifikke ejerforhold/blandede boligformer for fremme af social bæredygtighed. At der ikke kan foreskrives et bestemt energiforsyningskoncept ex for område som Nordhavn i København At der ikke er nogen lovpligtig mellemform mellem kommuneplan og lokalplan områdeplan/bydelsplan, hvor netop kravene til infrastrukturløsninger kan forskrives. At få adskilt krav til komponenter i bygningen (i bygningsreglementet) og krav til energiforsyning (i varmeforsyningsloven) i stedet for nuværende blanding i bygningsreglementet med forskellige faktorer på fjernvarmen. At der automatisk er dispensation for lavenergibyggeri s tilslutningspligt i stedet for baseret på CO2 regnskab eller lign. Sanne Kjær oplyste at Naturstyrelsen er ved at færdiggøre flere udredninger, som kan vise sig nyttige for kommunerne, bl.a.: Lokal afledning af regnvand Bedre grønne oplevelser i byen Bæredygtige bebyggelser Det aftaltes at forslag fra kommunerne kan mailes til Sanne Kjær: sakja@nst.dk inden 1. april 2011. 6. Det videre forløb Jens Frendrup, Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger s sekretariat, oplyste at det på seneste fællesmøde mellem foreningen og de 6 kommuner er aftalt at næste skridt er en temadag i maj 2011, hvor øvrige kommuner vil blive inviteret til at høre om processen gennem de 3 workshops samt blive præsenteret for indlæg der belyser problematikken lavenergibyggeri og fjernvarme med foreløbigt anbefalede nye koncepter fra de 6 store kommuners samarbejde.