SIDE 1 AF 12 Adresse: Leonhardtsvej 3 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 6270 Tønder BBR-nr.: 550-014769-003 131.578 kr./år Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: 01-06-2007-31-05-2008 239.528 kwh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder/bad 2 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 4.750 kwh 3.300 kr. 28.000 kr. 8,7 år 18.570 kwh 12.600 kr. 134.800 kr. 10,8 år 3 Efterisolering af kælderen. 71 kwh el 55.250 kwh 37.500 kr. 750.100 kr. 20,0 år 4 Efterisolering af varmerør i kælderen, tagrummet samt udskiftning af gulvvarmepumpe. 3.145 kwh el 34.440 kwh 29.600 kr. 199.000 kr. 6,7 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere
SIDE 2 AF 12 eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 76.646 kr./år Samlet besparelse på el 6.360 kr./år Besparelser i alt 83.006 kr./år Investeringsbehov 1.111.840 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:
SIDE 3 AF 12 Forslag til forbedringer 5 Efterisolering af tilslutningsrør for varmtvandsvekler i teknikrummet i kælderen med 30 mm isolering Årlig besparelse i energienheder 950 kwh Årlig besparelse i kr.inkl.moms 700 kr. 6 Udførelse af nyt terrændæk i kælder 10.280 kwh 7 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 14.420 kwh 8 Udførelse af nyt terrændæk 2 kwh el 24.960 kwh 9 Indvendig efterisolering af ydervægge med 150 mm. 18 kwh el 34.900 kwh 10 Udskiftning af ældre trædøre. 1.750 kwh 11 Udskiftning af trævinduer mod øst. 2.740 kwh 12 Udskiftning af trævinduer mod syd. 7.130 kwh 13 Udskiftning af trævinduer mod nord. 3.790 kwh 14 Udskiftning af trævinduer mod vest. 4.630 kwh 15 Udskiftning af ældre Tagvinduer. 1.100 kwh 16 Udskiftning af nyere Tagvinduer. 430 kwh 17 Udskiftning kældervinduer. 370 kwh 18 Udskiftning af døre i PVC. 1.110 kwh 7.000 kr. 9.800 kr. 16.900 kr. 23.600 kr. 1.200 kr. 1.900 kr. 4.900 kr. 2.600 kr. 3.200 kr. 800 kr. 300 kr. 300 kr. 800 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer
SIDE 4 AF 12 Der er udført et samlet energimærke for hele afdelingen selv om Leonhardtsvej nr. 1 er angivet som et parcelhus. Leonhardsvej 1A er et tidligere varmecentral der på nuværende tidspunkt er uopvarmet. Boligerne er opført i 1952. Bygningere er opført med forskudte planer. Vinduer og døre i god stand. Hulmure er efterisoleret 1992. Varmeanlægget renoveret og lofter efterisoleret 1992/93. Ved renovering af varmeanlægget er de gl. støbejernsradiatorer (placeret i nicher) genanvendt. Der kan udføres enkelte energiøkonomisk rentable forbedringer i boligerne.
SIDE 5 AF 12 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Skråvægge i tagetagen er isoleret med 100 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm indblæst mineraluldsgranulat. Forslag 7: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm - gangbro udføres. Ydervægge Kælderydervægge mod jord er udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret. Kældervæg mod uopvarmet kælder består af 10 cm teglstensvæg. 30 cm teglmur med 7,5 cm hulrum og 10% udmuring. Ydervæggen er efterisoleret med mineraluldsgranulat lambda-klasse 45. Væg fra lejligheder mod uopvarmet tagrum består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg) isoleret med 200 mm fastholdt mineraluld 1 det uopvarmede tagrum. Væg fra lejligheder mod uopvarmet kælder består af 10 cm teglstensvæg. Væg fra Leonhardtsvej 3 mod uopvarmet fyrrum består af 30 cm betonvæg. Forslag 3: Efterisolering af kælderydervægge med 100 mm isolering som let indervæg. Efterisolering af kælderindervægge med 100 mm isolering som en let indervæg. Forslag 9: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Vinduer, døre og ovenlys Alle vinduer i facaden er ældre trævinduer med termoruder. Alle hoveddøre er nyere PVC døre med termoruder. Terrasse er en blanding af ældre træ døre med termoruder og nyere PVC døre med termoruder. Kælder vinduer er en blanding af ældre trævinduer og nyere PVC vinduer med termoruder. Tagvinduer er en blanding af ældre tagvinduer og nyere tagvinduer fra Velux. Tætningslister ved vinduer er i rimelig god stand. Forslag 17: Udskiftning af eks. kældervinduer med termoruder, disse er i PVC, til vinduer med energiruder.
SIDE 6 AF 12 Bygningsdele Forslag 13: Udskiftning af eks. trævinduer mod nord med termoruder til vinduer med energiruder. Forslag 15: Udskiftning af de gamle Velux tagvinduer til tagvinduer med energiruder. Forslag 16: Udskiftning af de nyere Velux tagvinduer til tagvinduer med energiruder. Forslag 18: Udskiftning af PVC døre med termoruder til døre med energiruder. Forslag 10: Udskiftning af trædøre med termoruder til døre med energiruder. Forslag 12: Udskiftning af eks. trævinduer mod syd med termoruder til vinduer med energiruder. Forslag 14: Udskiftning af eks. trævinduer mod vest med termoruder til vinduer med energiruder. Forslag 11: Udskiftning af eks. trævinduer mod øst med termoruder til vinduer med energiruder. Gulve og terrændæk Gulve i lejligheder er udført i beton og med strøgulve. Gulvet er isoleret med 15 mm Glasuld. Gulve i køkkener er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 150 mm Sundolitt under betonen. Kældergulvet er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er med lerindskud. Gulve er udført i træ og loft i kælder er pudset. Gulve i badeværelser mod uopvarmet kælder består af beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er uisoleret. Forslag 8: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Forslag 6: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm.
SIDE 7 AF 12 Bygningsdele Forslag 2: Da der er lerindskud i etageadskillelse mod uopvarmet kælder, kan der ikke indblæses mineraluldsgranulat. Alternativt monteres nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Forslag 1: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Kælder Der er et opvarmet rum i kælderen. Kælderen er uisoleret. Teknikrummet med varmtvandsveksler m.m. er i kælderen. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele huset i form af klapventiler i beboelsesrum. I bad - makanisk fugtstyret udsugning, samt udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Køling Der er ikke mekanisk køling i denne afdeling. Varme Varmeanlæg
SIDE 8 AF 12 Varme Det er et radiatoranlæg med termostater. Radiatorer er af støbejern. Rør til radiatorer fremsførest i uopvarmet tagrum. Der er gulvvarme i badeværelser og køkkener, som er styret af en rumtermostat. Det er et nyere anlæg fra 1992. Varmeanlæg er ligeledes fra 1992. Varmt vand Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat APV Tilslutningsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Det er nyere køkkener og badeværelser med termostat blandingsbatterier i brusere. Forslag 5: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsveksler i teknikrummet i kælderen med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med isogena PAK. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer. Varmefordelingsrør er udført som et to-strengs anlæg med ovenfordeling. Rør er placeret i uopvarmet tagrum. Varmefordelingsrør i teknikrummet i kælderen er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Varmefordelingsrør i teknikrummet i kælderen, ved pumpen til gulvarmen er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Radiatorstikledninger er udført med 16 mm alupex. Rørene er gennemsnitligt isoleret med 30 mm isolering og ligger i tagrummet - de fleste rør ligger uisolert i loftsisoleringen. En del rør ligger synligt/uisoleret i tagrummet. På gulvvarme anlægget til bad og køkken er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 50 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPE 25-40 180. Forslag 4: Isolering af uisolerede rør i tagrum med 50 mm isolering og DN 20 rør i teknikrum 20 mm isolering. Efterisolering af isolerede rør i tagrum med 30 mm isolering. Udskiftning af Grundfos UPE 25-40 til Grundfos ALPHA2 25-40 ved gulvvarmeanlæg. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Der er Danfoss rumtermostater hvor der er gulvvarme (køkken og bad).
SIDE 9 AF 12 Vedvarende energi Solvarme Der er ikke solvarme i denne afdeling. Varmepumper Der er ikke varmepumper i denne afdeling. Solceller Der er ikke solceller i denne afdeling. El Belysning Der er ikke nogen steder hvor der er fælles belysning. Andre elinstallationer Der er ikke registeret andre elinstallationer.
SIDE 10 AF 12 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1952 År for væsentlig renovering: 1993 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 1683 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 60 m² Opvarmet areal: 1963 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: Det af energikonsulenten registrerede opvarmede areal i bygningen er større end arealet angivet i BBRejermeddelelsen. Dette skyldes, at en del af kælderen er opvarmet. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,68 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh 21.472,06 kr. pr. år Vand: 35,00 kr. pr. m³ Sådan opgøres varmeregningen Varmeopgørelsen sker én gang om året. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 11 AF 12 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 5 vær. 105 15.400 kr. Lager/depot gl. varmecentral 60 8.800 kr. 3 vær- 66 9.700 kr. 4 vær 89 13.100 kr. 4 vær. 84 12.400 kr. 5 vær. 103 15.100 kr.
SIDE 12 AF 12 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Bygnaf 15, 6100 Telefon: 73523250 Haderslev E-mail: jrq@ramboll.dk Dato for bygningsgennemgang: 22-01-2009 Energikonsulent nr.: 103364 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.