NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS November-december 2014



Relaterede dokumenter
NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS November-december 2014

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2014

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2015

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2017

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2018

Tilbud fra Region Nordjylland

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2017

Nyhedsbrev juni 2019

svendborg 2011 Politikere i praktik

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Oversigt. August Torsdag d. 29. august Sparringmøde til Vindue for en forening

ER FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE NOGET FOR DIG?

Kontakten til vore samarbejdspartnere udenfor Børns voksen venner i Aalborg er vigtige for foreningen, og noget der er blevet prioriteret højt.

Sorgen forsvinder aldrig

Bestyrelsens beretning

Julearrangement med foredrag

Selvhjælps- og netværksgrupper

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

TILBUD & RÅD- GIVNING

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS November-december 2013

Velkommen til Borgernes Hus

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg

November Husk at vi øver Lucia Mandag til fredag kl i danserummet!!!!

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

NYHEDSBREV 10. marts 2014

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe

Tirsdag den 18. februar 2014 kl Foredragsaften i Toldkammeret, Havnepladsen 1, 3000 Helsingør, lille sal på 1. sal.

MEDLEMSNYT: Dato:

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Fredagsbrev uge

Christiania er informeret om, at vi kommer på forskellige køretøjer, og turen er handicapvenlig.

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

Møde 17. september 2015 kl. 16:00 i Mødelokale 3, Rådhuset

NYHEDSBREV FRA KULTURHUSET.

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Tilskud fra puljen "Uddannelse, kurser m.v. for frivillige inden for det sociale felt", 2013

TILBUD OG RÅDGIVNING

NYHEDSBREV NR. 1/2017

Nye ansigter på Sekretariatet

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Sommerferielukket. I uge Vi ønsker dig en god sommer fyldt med sol og varme smil. Hvad er der sket siden sidst

Velkommen i Mødrehjælpen

Politikerpraktik. Alle praktikker aftales med Frivilligcenter & Selvhjælp Faaborg-Midtfyn. Kontakt Christina Bülow

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Kampagnen Opgør med tabuet

Skilsmissegruppe Arden Skole

Mødrehjælpen inviterer til reception 19. oktober

Frivillige hjælper flygtninge

NYHEDSBREV Røde Kors Odense

Frivillighedspolitik på det sociale område

I Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016

Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest

N Y H E D S B R E V. fra Frivilligcenter Middelfart

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Det Store Frivilligmarked 2010

Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS November-december 2015

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

ÅRSSKRIFT 2018 FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP FAABORG-MIDTFYN

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

Frivilligcenter Furesø. Status - projekter og samarbejder 2017

Veteran på Færøerne. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.

Kirkens Korshær på Landet. Livet på kanten i udkanten Konference om social udsathed i udkantskommuner

Ansøgning om støtte til frivilligt socialt arbejde i Fredericia Kommune (Lov om Social Service 18)

Telefon nr.: Telefon nr.: Mail: Mail:

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

Bliv frivillig. Gør en forskel for dig selv og for andre AALBORG

NYT FRA FORMANDEN KÆRE MEDLEMMER

INDSATS FOR UDSATTE 1

TILBUD & RÅD- GIVNING

NYHEDSBREV DE FRIVILLIGES HUS

NYHEDSBREV. Oktober 2016

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Ældre Sagens tilbud:

«Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Hilsen fra redaktionen

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

TILBUD & RÅD- GIVNING

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Efterårsprogram 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Nyhedsbrev. december Et kig tilbage og et lille udpluk af alle de ting, der sker hos Selvhjælp Sydvest. Lyserød Lørdag

ÅRSSKRIFT 2017 FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP FAABORG-MIDTFYN

Godkendelse af indstillinger til støtte til frivilligt socialt arbejde 2018

Frivillige hjælper flygtninge

Frivilligpolitik for Reden International

Transkript:

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS November-december 2014 René Vinding Christensen er en af de frivillige ved mandecentret Aalborg. 1

Månedens frivillig-portræt: Navn/forening: René Vinding Christensen, mandecentret Aalborg. Om René/de frivillige: René Vinding Christensen er 39 år og centerleder for mandecentret Aalborg. Til dagligt arbejder han som selvstændig medieudvikler og arbejdet i mandecentret har inspireret og motiveret til sideløbende at læse jura. Tilbage i 2008 røg René selv ind i en skilsmisse, og kunne mærke på egen krop, hvordan 2 års stridigheder, om alt fra forældremyndighed og samvær til bodeling, tog hårdt på ham og familien. Et nystartet mandecenter i Aalborg tog imod René, og et halvt års tid efter mødte han op og meldte sig som frivillig, parat til at hjælpe andre mænd igennem krisen og videre ud i livet. Der er lige nu tilknyttet 5 frivillige til mandecentret Aalborg, og flere er på vej. Udover René, er der flere frivillige, der alle kommer med en god portion livserfaring og faglig relevant baggrund, så som familieterapeuter, jurister eller coaches. Om mandecentret: Mandecentret tilbyder gratis og anonym rådgivning til mænd i krise. Det første mandecenter åbnede i København i 2006 og blev oprettet af Thorkil Vestergaard Hansen, der med sin erfaring fra Værestedet Fundamentet fandt ud af, at mænds livskriser ofte begyndte med en skilsmisse, et brudt parforhold eller strid om børn. Kriser, der i værste fald kunne ende ud i social deroute, misbrug, selvmordstanker, arbejdsløshed og hjemløshed, hvis mændene ikke fik hjælp. Mandecentret har i dag kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Silkeborg og Nykøbing Falster og hjælper tilsammen omkring 1000 mænd om året. Rådgivningen i Aalborg åbnede i december 2009. Om mandecentret Aalborg: Mandecentret Aalborg er en frivillig social forening, som drives af frivillige kræfter. Den nordjyske afdeling, der åbnede i 2009 i frivillighuset, tilbyder samtaler og rådgivning, men også gruppe-/netværksmøder, hvor mændene kan møde andre i samme situation. Om det er sorgen over at blive forladt af den man elsker, eller fordi man har fået nok af slag og ydmygelser, så kan det være en lettelse at vide, at der er andre mænd, som har det på samme måde. Ved henvendelse til mandecentret Aalborg kan du få svar på alle dine spørgsmål om skilsmisse, børn og samvær, hvad sker der i Statsforvaltningen og hvad pokker betyder alt det snørklede i brevene fra de forskellige myndigheder? Hvilke rettigheder har du som far, og hvad med børnene? Mandecentrets familierådgivere kan også give dig den hjælp du mangler, for at tage hul på problemerne i forholdet. Måske kan parsamtaler løsne op, enten til at få forholdet på rette vej eller måske ved at gå hver til sit uden at ende som bitre fjender. Måske ville det bare være rart med én, som kunne lytte og som forstår, hvad du går igennem, eller møde andre, som står i samme situation. I december 2014 har mandecentret Aalborg 5 års fødselsdag, og det fejres med åbent hus og reception, tirsdag d. 9. december 2014 kl. 14.00-20.00 i lokalerne på Mølhomsvej 2 i Aalborg. Her vil vi med stor glæde hilse på andre frivillige, samarbejdspartnere og fagpersoner, journalister og forskere, og ikke mindst de vigtigste: de mange mænd vi har haft glæden af at hjælpe gennem 5 år. Kontakt mandecentret Aalborg: Telefonisk henvendelse hverdage fra kl. 10-17 på tlf. 7025 9019. Kontakt os på mail: aalborg@mandecentret.dk eller web: www.mandecentret.dk/aalborg Du kan også følge os på Facebook, søg efter: mandecentret 2

Hjælp på vej til nordjyske mænd i krise Skilsmisse, ledighed/fyringer, sygdom, manglende netværk og manglende kontakt til børnene, er blot nogle af de ting, der kan bringe mænd i livskriser og i værste fald ende ud i en social deroute. Mænd i fokus i region Midt og Nordjylland: Netværk, deltagelse og ansvar Frivilligcenter Silkeborg og De Frivilliges Hus i Aalborg skal koordinere et projekt, der skal hjælpe kriseramte mænd. Yderligere 11 midt- og nordjyske frivilligcentre er med i projektet, der er bevilget hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Når ægteskabet slår revner, går det ofte helt galt for mænd. For nogle bliver det starten på en nedtur, druk, lammende magtesløshed og mismod. Det vil Frivilligcenter Silkeborg i samarbejde med De Frivilliges Hus i Aalborg rette op på med et nyt projekt for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. De to frivilligcentre er partnere i ministeriets nye indsats for danskernes sundhed og har til sammen fået tre mio. kr. til at højne mænds mentale sundhed. Pengene skal bl.a. bruges til at åbne mandecaféer og lave parsamtaler. Projektet løber over fire år og involverer alle frivilligcentre i Region Midt og Nord. I Nordjylland drejer det sig om følgende frivilligcentre: Aalborg, Thisted, Jammerbugt, Hjørring, Frederikshavn og Mariagerfjord. Mandecafeer og parsamtaler skal hjælpe mænd i krise Målet er at give mænd en hånd til at komme bedre gennem krisen, når de bliver skilt, har mistet jobbet eller kontakten til børnene. Planen er at åbne mandecafeer, men også at lave parsamtaler, når ægteskab eller parforhold går i opløsning. Det nye projekt skal udbrede tilbud til mænd i krise i samarbejde med kommuner og foreninger, der arbejder med mænd. I arbejdet vil frivilligcentrene trække på frivillige, som bruger deres profession i frivilligt arbejde. Det kan eksempelvis være socialrådgivere og psykologer. Mandecentrenes rådgivninger og flere frivilligcentre oplever, at der er et meget stort behov for hjælp og rådgivning til mænd under skilsmisse eller parbrud. Og der er fornuft og god økonomi i at bidrage til at skabe en dialog, når det lige er gået galt. Det kan betyde alverden for samarbejdet om børnene, og for hvordan mændene kommer videre. Forældrene har ofte ikke nogen steder at gå hen, når de har truffet beslutningen om at skilles. Der er møder i statsforvaltningen, men ikke parsamtaler, og der er ofte brug for hjælp, når de skal have samarbejdet om børnene til at fungere. Tingene kan gå i hårdknude, og børnene reagerer på det. Så er det langt sværere at få en dialog i gang. Og det har stor betydning for børn og unges trivsel, at forældrene kan samarbejde om børnene efter en skilsmisse. 3

De Frivilliges Hus fejrer FN's Internationale Frivillighedsdag 2014 Fredag den 5. december kl. 14.00 ved Frøspringvandet i Bispensgade, Aalborg International Frivillighedsdag i Aalborg den 5. december I anledning af FN's Internationale Frivillighedsdag, som i år markeres over hele verden for 30. gang, kan Aalborgs borgere fredag den 5. december fra kl. 14 og nogle timer frem møde medarbejdere fra De Frivilliges Hus ved Frøspringvandet i Bispensgade. Her kan alle interesserede få mulighed for at høre om, hvordan de kan yde en frivillig indsats til gavn for marginaliserede og udsatte grupper i Aalborg Kommune. Man kan fx blive frivillig på en af Aalborgs varmestuer, voksenven for et barn eller besøgsven for ensomme ældre. I forbindelse med arrangementet vil der være uddeling af en kop suppe til at varme sig på. Det er Kaffé Fair, som er en socialøkonomisk virksomhed drevet af unge, der er kommet lidt skævt ind på tilværelsen, som laver suppen. Læs mere om Kaffé Fair her www.kaffefair.dk Det er en fast tradition, at De Frivilliges Hus markerer FN's Internationale Frivillighedsdag. Mange af Aalborgs sociale organisationer deltager i arrangementet, hvor man markerer fællesskabet og hylder det frivillige sociale arbejde, samtidig med, at man i fællesskab synliggør det frivillige sociale arbejde og de sociale foreninger for Aalborg Kommunes borgere. I år skal Frivillighedsdagen bl.a. være med til at sætte fokus på de hjemløses situation og på de mange frivillige hjælpere på Aalborgs varmestuer. Frivillighedsdagen er en anledning til at fortælle aalborgenserne, at også i et rigt land som Danmark er der mennesker, som er ensomme, mangler omsorg og ikke ved, hvor de skal tilbringe den næste nat og få et ordentligt måltid mad. 4

Bliv frivillig! Informationsmøde for nye frivillige Torsdag den 20. november 2014 kl. 17.00-20.00 i De Frivilliges Hus 43% af danskerne over 16 år udfører frivilligt arbejde, og 18% udfører frivilligt socialt arbejde. I Aalborg Kommune er mange tusinde personer hver dag året rundt engageret i frivilligt arbejde inden for bl.a. kultur-, idræts- og fritidsområdet, men også på det sociale område yder et stigende antal aalborgensere en værdifuld frivillig indsats. De frivillige drager omsorg for ensomme, børn, ældre, misbrugere, flygtninge, psykisk og fysisk syge, handicappede, voldsramte kvinder og mange andre socialt udsatte grupper. Men der er brug for mange flere frivillige hænder i Aalborg De Frivilliges Hus inviterer nye frivillige til at deltage i et informationsmøde torsdag d. 20. november kl. 17.00-20.00 i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg. Der vil i forbindelse med mødet være et oplæg om at være frivillig ved Café Hjerterummet/Blå Kors. Det er gratis at deltage i informationsmødet, og der serveres en let anretning samt kaffe/te. Tilmelding til De Frivilliges Hus på tlf. 9811 1344 eller mail: morten@frivillighuset.dk På 3 timer får du muligheden for at høre om, hvordan du kan få et frivilligjob, der passer til dine ønsker, din kalender og dit liv. Vi vil præsentere foreninger indenfor forskellige kategorier, hvem du kan hjælpe og hvordan, reglerne for frivilligt arbejde og hvordan man kan bruge det frivillige sociale arbejde i ens hverdag og netværk. Vi hjælper dig med at finde et frivilligjob, der matcher dine interesser og kompetencer. Det kan være alt fra at være lektiehjælper eller besøgsven til at arbejde med ensomme unge, at arbejde i en genbrugsbutik eller på væresteder eller hjælpe foreninger med pr, it eller bestyrelsesarbejde. 5

Kunst i De Frivilliges Hus Ebbe Trenskow udstiller akrylmalerier i frivillighuset I De Frivilliges Hus i Aalborg kan man opleve skiftende udstillinger fra lokale kunstnere. I resten af november og hele december måned er det Ebbe Trenskows naturalistiske og abstrakte akrylmalerier, der pryder væggene i frivillighuset. Kig forbi - der er gratis adgang for alle interesserede til udstillingen Om Ebbe Trenskow Ebbe Trenskow var i en menneskealder en af de bærende kræfter i skuespillerensemblet på Aalborg Teater. Ved siden af skuespillet på Aalborg Teater har Ebbe Trenskow også malet i mange år. Siden 1972 har han malet akrylbilleder i forskellige stilarter. For fire år siden deltog han på et FOF billedkunstkursus, og det blev for alvor startskuddet til, at han begyndte at bruge mere tid på maleriet, og begyndte at kalde sig for kunstmaler og udstille. Ebbe Trenskow maler efter hukommelse og ikke med motivet inden for synsvidde. Han maler landskabsbilleder, portrætbilleder og rene abstraktioner. -Inspirationen til mine billeder finder jeg i naturen og i mødet med andre mennesker. Min udstilling (billederne) er en afspejling af perioder med medgang, modstand og udvikling. -Jeg har været på udstillinger før, men aldrig som solist. Jeg håber det går godt og glæder mig til at udstille i frivillighuset i Aalborg.. Kontakt Ebbe Trenskow Ebbe Trenskow, tlf. 3125 7765, mail: ebbe@trenskow.com Billedet Der er stille på landet, er et af de malerier, som kan opleves ved kunstudstillingen. 6

Kirkens Korshær i Aalborg fylder 90 år Lørdag den 22. november kl. 10.30 Ansgars Kirken, Vesterbro 1, Aalborg Lørdag den 22. november 2014 er det præcis 90 år siden, at Kirkens Korshær påbegyndte hjælpearbejdet i Aalborg. Det fejres med en stor festgudstjeneste i Ansgars Kirken ved Korshærschef Helle Christiansen og Biskop Henning Toft Bro. Alle er velkomne 7

Børns Voksenvenner informationsmøde Tirsdag den 25. november kl. 16.30-18.00 i De Frivilliges Hus 8

AALBORGS NYE SOCIALE NETVÆRK: MIT KVARTER Kom og hør hvad det går ud på, og prøv om det er noget for jer Onsdag d. 26. november kl. 19.00 i Foreningshuset, Torvet 5, Nørresundby Med www.mit-kvarter.dk har Aalborg fået et nyt socialt netværk, som har til formål at hjælpe med at knytte folk i byen tættere sammen. Det er blevet til gennem et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Aalborg Universitet og virksomheden Sekoia samt en række internationale partnere i EU-projektet Mit Kvarter. www.mit-kvarter.dk er gratis at benytte, åbent for alle, og kan eksempelvis bruges til at lave online fællesskaber, foreninger og aktiviteter. Mit kvarter har en række forskellige funktioner: man kan bl.a. dele information om arrangementer og steder, blogge, diskutere problemstillinger, købe/sælge/bytte og meget andet. Onsdag d. 26. november 2014 kl. 19.00-21.00 inviterer de danske projektpartnere, i samarbejde med Aalborg Frivilligråd, til en hyggelig aften, hvor Mit Kvarter bliver præsenteret, og hvor I efterfølgende får chancen for at prøve det sociale netværk af selv, og få en snak med de involverede om, hvordan I kan komme i gang med at bruge www.mit-kvarter.dk til jeres fordel. Det foregår i Torvesalen i Foreningshuset, Torvet 5, Nørresundby. Vi byder på kaffe og kage. Tilmelding Har I lyst til at deltage, er der tilmelding hos Maria Winther på e-mail mwkr@create.aau.dk eller på tlf. 61 18 15 42, senest mandag d. 24. november. 9

Reden åbner i Aalborg Onsdag den 26. november kl. 12.30-16.30 i Reden Aalborg, Danmarksgade 52 Reden Aalborg åbner den 26. november i lokaler på adressen Danmarksgade 52 i Aalborg og ønsker at markere åbningen med en konference, hvor der sættes fokus på prostitution. Rederne har 30 års erfaringer fra arbejde med kvinder i alle former for prostitution: Kvinder med misbrug, psykiatriske diagnoser og hjemløshed, ofre for menneskehandel og udenlandske kvinder i prostitution i Danmark, samt kvinder med prostitutionserfaringer fra bordeller og escort. Rederne i Danmark er grundlagt af KFUKs Sociale Arbejde. Reden i København så dagens lys i 1983. Siden er der åbnet Reder i Odense i 1990, Aarhus i 1995, Reden International i 2002 og nu Reden Aalborg. Reden i Aalborg bliver det første ikke-offentlige tilbud til mennesker i prostitution eller mennesker med mén og skade efter et liv i prostitution i Nordjylland. Vi sætter på dagen fokus på prostitutionsmiljøet både internationalt, nationalt og i Nordjylland. Hvad kendetegner prostitution i dag og hvilke indsatser gør en forskel? Deltag og hør en række kompetente oplægsholdere alle med mange års viden og erfaring med prostitution og menneskehandel. Se det fulde program for konferencen her www.kfuksa.dk Tilmelding til konferencen senest d. 19. november til: Jeanette Dam Kaastrup, tlf. 5375 3033, mail: jk@redenaalborg.dk 10

Kvisten åbner i Aalborg Et tilbud til dig der har været udsat for seksuelle krænkelser Ved du, at der er hjælp at hente? Kvisten Center for Personer Udsat for Seksuelle Overgreb - tilbyder hjælp til mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb og til deres pårørende. Kvisten tilbyder individuelle samtaleforløb, parterapi, gruppeterapi samt foredrag og undervisning. Kvisten blev etableret i 1998 på frivilligt initiativ og drives i dag udelukkende af frivillige kræfter. I Kvisten arbejder udelukkende frivillige, som er uddannet eller er under uddannelse til psykolog eller psykoterapeut. Vi har tavshedspligt, og du kan altid henvende dig anonymt. Kvisten tilbyder gruppeterapi og individuel terapi i følgende byer: Aarhus, Viborg, Billund, Skive, Bjerringbro, Holstebro, Nykøbing Mors, Randers, Silkeborg, Thisted og nu altså også i Aalborg. Der er grupper/tilbud til både mænd og kvinder, som har været udsat for seksuelle krænkelser. Pårørende til seksuelt misbrugte og andre der er interesserede i information, foredrag eller lignende kan også altid henvende sig til Kvisten. Ring gerne og hør nærmere på tlf. 6070 7257. Kvisten Aalborg kan kontaktes på tlf. 5054 2550, mail: aalborg@kvistene.dk Læs mere her: http://www.kvistene.dk/ 11

Techsoup.dk IT-værktøjer til frivillige foreninger Vidste du, at frivillige foreninger og velgørende organisationer kan få software, fx Windows Office og virusbeskyttelse næsten gratis? TechSoup Global har siden 1987 samarbejdet med IT-virksomheder og lokale partnere om at tilbyde softwaredonationer til frivillige foreninger og velgørende organisationer i hele verden. Nu kommer initiativet til Danmark, hvor det giver foreninger og velgørende organisationer mulighed for at købe software fra kendte IT-virksomheder til under en tyvendedel af markedsprisen. Køb foregår online via Techsoup.dk, hvor produkterne kan downloades, når man som organisation har ladet sig registrere. Landsorganisationen af Frivilligcentre & Selvhjælp (FriSe) er udvalgt til at være TechSoup Globals danske partner og skal varetage etableringen og driften af TechSoup i Danmark. Læs mere her www.techsoup.dk Ny status for Frivillighedsformidlingen i Gudumholm Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Frivillighedsformidlingen i Gudumholm organiseret under De Frivilliges Hus og personalet fik derved nye kolleger. I de seneste år er efterspørgslen på vore ydelser i Gudumholm gradvist reduceret, hvilket har medført, at vi tilsvarende har reduceret personalets tilstedeværelse. Nu er efterspørgslen så lille, at der skal ændres på den status, som vi arbejder ud fra i Gudumholm. Fra faste åbningstider går vi nu over til, at være tilstede på forespørgsel. Derved overgår Frivillighedsformidlingens lokaler til status af satellit og Ea Jensens arbejdsplads flyttes til Aalborg. Ændringerne får virkning fra 1. januar 2015. Har du brug for at møde en medarbejder fra De Frivilliges Hus i lokalerne i Gudumholm, kan du aftale tid for et møde ved henvendelse til De Frivilliges Hus på tlf. 9811 1344. En tilsvarende satellit ordning er allerede etableret i Aalborg Øst, hvor man ved henvendelse hos Projekt 9220 kan aftale besøg fra De Frivilliges Hus. 12

Fører frivilligt arbejde til job? Fører frivilligt arbejde til job? Noget tyder på det, i hvert fald i USA, hvor The Corporation for National and Community Service, i en undersøgelse fastslår, at frivillige har 27 % større sandsynlighed for at finde beskæftigelse end mennesker, der ikke udfører frivilligt arbejde. Forskernes hypotese er, at man via frivilligt arbejde forøger sine kompetencer og sociale kapital og derigennem øger den statistiske sandsynlighed for at finde beskæftigelse. Hvem skal være Årets Kirkefrivillige? Aalborg Stift bag ny frivilligpris Anerkendelse til folkekirkens frivillige Når talen falder på frivillige, så tænker de fleste festival frem for folkekirke. Det vil biskop i Aalborg Stift, Henning Toft Bro, nu lave om på. Han har derfor indstiftet en pris for Årets Kirkefrivillige, der skal sætte fokus på frivillighed i folkekirken. Prisen er et tiltag for at få mere fokus på de frivillige, folkekirken allerede har og gerne vil blive bedre til at engagere. Samtidig udgiver Stiftet et nyt magasin om den frivillighed, der er i folkekirken. Prisen og magasinet blev lanceret i forbindelse med Frivillig Fredag d. 26. september. Årets Kirkefrivillige 2014 Hvem får fællesskabet til at hænge sammen, og hvem sørger for, at ingen sidder alene? Eller sagt på en anden måde: Hvem skal være Årets Kirkefrivillige 2014? En komité bestående af biskop Henning Toft Bro, Peter Møller Madsen fra Nibe Festival og kommunikationskonsulent og sognepræst Christian Roar Pedersen, udvælger Årets Kirkefrivillige 2014, som bliver kåret i februar 2015. Læs mere og indstil jeres kandidat på hjemmesiden www.aalborgstift.dk/frivillig Magasin om frivillighed Aalborg Stift har udgivet et magasin til inspiration og dokumentation af best practice og til at skubbe til bevidstheden om, hvor mange frivillige der egentlig er i folkekirken, og hvad kirken kan bruge frivillige til. Læs frivillig-magasinet her: http://aalborgstift.dk/assets/filer/2014/09/frivillig-magasinissuu.pdf Lysfest for børnebyer Onsdag den 26. november kl. 17.00 på Gabels Torv i Aalborg Onsdag d. 26. november kl. 17.00 markerer SOS Børnebyernes lokalgruppe i Aalborg, at det er 50 år siden hjælpeorganisationen startede. Det sker med en lys-event på Gabels Torv, hvor frivillige både vil sende svævelys til vejrs og tænde 50 stearinlys som symbol på de 50 år, hvor danskerne har hjulpet udsatte og forældreløse børn gennem fadderskaber eller bidrag til SOS Børnebyerne. 13

Den Sociale Skadestue i Aalborg Et tilbud i aften- og nattetimerne til alle, der har brug for en at tale med Vi kan alle i en periode af vores liv have problemer eller behov for nogen at tale med. Til dette formål findes Den Sociale Skadestue. På Den Sociale Skadestue, som består af et team af professionelle og et antal frivillige medarbejdere, kan du få en snak om det, der rører sig i dig og dit liv fx samlivsproblemer, overgreb, kærestesorg, problemer på arbejdspladsen, studierelaterede problemer, ensomhed og andre former for livskriser. Ingen problemer er for små, og det er dig, der bestemmer, hvad vi skal tale om. Den Sociale Skadestue kan tilbyde dig fuld anonymitet, og den du taler med har tavshedspligt. Vi tager os god tid til at lytte, støtte og vejlede. Den Sociale Skadestue har åbent for såvel personlig som telefonisk henvendelse fra kl. 18 til kl. 07 hele ugen, året rundt. Den Sociale Skadestue holder til i Vor Frue Stræde 6, 9000 Aalborg og vores telefon nr. er 9812 3292. Læs mere her www.densocialeskadestue.dk Fødselsdagskompagniet flytter ind i frivillighuset Fødselsdagskompagniet har kontortid fredage kl. 9.00-13.00 i De Frivilliges Hus Fødselsdagskompagniet er flyttet ind i De Frivilliges Hus, og vil fremover have kontortid fredage. Fødselsdagskompagniet er en forening drevet af frivillige aalborgensere, som elsker at feste og som brænder for at hjælpe familier, der savner ressourcer og netværk. Alle børn fortjener en fødselsdag. Derfor tilbyder Fødselsdagskompagniet at være et udvidet netværk, der er behjælpelig med at planlægge og afholde børnehave- og klassefester sammen med familier, som af forskellige årsager ikke har overskud til at løfte opgaven alene. Fødselsdagskompagniet tilbyder 6 forskellige temafester til børn i alderen 4-10 år. Vil du vide mere om Fødselsdagskompagniet så kontakt: Daglig leder Lene Østergaard, tlf. 6160 4165, mail: lene@fodselsdagskompagniet.dk Læs mere her www.fødselsdagskompagniet.dk 14

Husk at give De Frivilliges Hus besked! Husk at give De Frivilliges Hus besked, hvis jeres forening får ny formand/kontaktperson eller hvis I fx får ny adresse, telefonnummer eller e-mail. Så vil vi rette oplysningerne i vores database. Har I rettelser, så kontakt: Tove Pedersen, tlf. 9811 1344, mail: tove@frivillighuset.dk Frivillige Mentorer for nytilkomne grønlændere De Frivilliges Hus har uddannet et mentorkorps, som skal stå til rådighed for nytilflyttede grønlændere i Aalborg. Det har nemlig vist sig, at det for nogle af de nytilflyttede kan være svært at finde rundt i det danske system, og at det kan være uoverskueligt at opsøge nye sociale netværk. Mentorerne skal hjælpe både enlige og familier med at komme i gang med at bruge både byen og nærmiljøet og de mange muligheder for aktiviteter, socialt samvær og fællesskaber. Forhåbentlig kan de på denne måde få en godt start på deres nye liv i Aalborg sammen med alle os andre. Mentorordningen er et led i implementeringen af Aalborg Kommunes nye velkomstpakke for nytilflyttede grønlændere. Er du interesseret i at høre mere om ordningen og evt. blive mentor, så kontakt Katja i De Frivilliges Hus på tlf. 9811 1344 eller mail: katja@frivillighuset.dk Legal Aid Aalborg Ny, gratis retshjælp åbner i Aalborg Fremover bliver det nemmere at få hjælp til noget af alt det svære, som kræver en jurist eller en advokat. Aalborg har nemlig fået en ny, gratis retshjælp, som holder til i lokaler i Kattesundet 24. Der er åbent mandag til onsdag fra kl. 11 til 14, torsdag fra kl. 14 til 17 og fredag fra kl. 11 til 14. Der er p.t. 26 frivillige tilknyttet Legal Aid Aalborg, som typisk er erhvervsjura- og jurastuderende. Alle sager behandles under kyndig vejledning af uddannede jurister. Der ydes anonym juridisk rådgivning helt gratis. Udover dansk tilbydes der også rådgivning på engelsk, arabisk, kurdisk og tyrkisk. Legal Aid hjælper alle med juridiske problemer. Hos Legal Aid kan man bl.a. få rådgivning om klage/ankesager ved kommunen/det offentlige system, om familie- og arveret, ansættelsesret, erstatningsret, forbrugerret, forvaltningsret, lejeret, socialret og udlændingeret. Kontakt Legal Aid Aalborg: Legal Aid Aalborg, Kattesundet 24,1, 9000 Aalborg Tlf. 3221 9095, mail: raadgivning@legal-aid.dk Læs mere her http://legal-aid.dk/ 15

Lokaler i De Frivilliges Hus Sådan låner/lejer du lokaler Sociale foreninger, projekter, selvhjælpsgrupper og rådgivninger har mulighed for gratis at låne lokaler til møder/arrangementer på såvel hverdage som i weekender i både dag- og aftentimerne i De Frivilliges Hus. Lokalerne udlånes f.eks. til offentlige møder, generalforsamlinger og større medlemsmøder, andre arrangementer m.m. Er I ikke en social forening eller lign. har I mulighed for at leje lokaler i De Frivilliges Hus. Alle aftaler om lån/leje af lokaler og spørgsmål i den forbindelse skal træffes med en medarbejder fra De Frivilliges Hus. Her aftales også afhentning/aflevering af nøgler samt om der er tale om et tilbagevendende lån af lokalet. Har du/din forening brug for mere information om udlån af lokalerne i De Frivilliges Hus kontakt: De Frivilliges Hus, tlf: 9811 1344, mail: morten@frivillighuset.dk Omkring lån af lokaler i Frivillighedsformidlingen, Asylgaarden, Aagade 26, Gudumholm kontakt Lis Østergaard fra Brugerrådet, tlf: 9831 6010 Du har idéen vi har hjælpen Du synes, der mangler noget i din by. Du har en god idé men hvordan får du sat skibet i søen? Det kan vi hjælpe dig med i De Frivilliges Hus. Du er kaptajnen og vi kan være lodsen på skibet og hjælpe dig sikkert ud af havnen. Vi tilbyder gratis konsulentbistand til dig og dit projekt, så idéen kan blive til virkelighed. Vi er klar til at møde dig ring 9811 1344 og aftal en tid! 16

Matematikcenter lektiecafé i Aalborg Få hjælp til matematik onsdage kl. 16-18 på Hovedbiblioteket i Aalborg Matematikcenter er en non-profit organisation, der har til formål at hjælpe elever med matematik. Hjælpen kommer fra en række frivillige, der alle har en matematisk baggrund. I Matematikcenters lektiecaféer kan folkeskoleelever og gymnasieelever få hjælp til lektierne, eksamen eller enkelte opgaver. Vi hjælper både de dygtige og dem, som har svært ved at forstå matematik. Det er gratis at deltage i alle Matematikcenters lektiecaféer. Matematikcenter har en lektiecafé på Hovedbiblioteket i Aalborg (Rendsburggade 2). Lektiecaféen er åben onsdage i tidsrummet kl. 16.00-18.00. Alle der har brug for hjælp til matematikken er velkommen Få mere at vide hos teamleder i Aalborg, Benjamin Støttrup, mail: aalborg@matematikcenter.dk Læs mere her www.matematikcenter.dk Børnesorggruppen i Hasseris Kirke Børnesorggruppen ved Hasseris Kirke er et gratis tilbud til børn i alderen 10-15 år, som er påvirket af alvorlig sygdom, dødsfald eller skilsmisse i familien. Gruppen mødes i Hasseris Kirke hver anden tirsdag efterår og forår fra kl. 16.00-17.30. Vi tager udgangspunkt i det, børnene kommer med, det som de går og tænker på her og nu. Vi taler sammen og får lidt at spise og drikke undervejs, og afslutter hver gang i kirken, hvor vi tænder et lys i kirkens lysglobe. Henvendelse vedrørende start i sorggruppen kan rettes til: Pia Otte Jørgensen, tlf. 3029 4346, mail: otte@cool.dk Læs mere her http://www.hasseriskirke.dk/børnesorggruppe World AIDS Day 1. december I Danmark lever ca. 5.500 mennesker med hiv, og 200-300 danskere får hvert år konstateret hiv. I 1988 besluttede WHO at gøre den 1. december til International AIDS-dag. I Danmark er det hvert år AIDS-Fondet, der arrangerer World AIDS Day. Temaet for årets World AIDS Day er stigmatisering og diskrimination af hiv-smittede. I 2013 blev Word AIDS Day markeret i Aalborg med Zumba mod AIDS og Soroptimisterne solgte de velkendte sløjfer i Aalborg. Formålet med arrangementerne er altid at sætte fokus på hiv/aids og samle penge ind til AIDS-Fondets arbejde i form af forskning, information og patientstøtte. Læs mere om årets aktiviteter/events i Aalborg på www.aidsfondet.dk 17

Sundhedsindsats tæt på borgere Udsatte borgere med langvarig sygdom bosiddende i Aalborg Øst eller i Grønnegården, Hasseris, får i 2015 tilbud om et selvhjælpskursus. Det skal gøre den enkelte borger bedre til at håndtere sin sygdom og dens følger. Det er samtidig et ønske om at give udsatte syge borgere mulighed for at danne et netværk til glæde for hinanden. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har bevilget tre millioner kroner til en borgernær sundhedsindsats i Aalborg samt i København og Fredericia. Nyt foreningsnetværk for børne- og familieområdet Et nyt netværk for foreninger inden for børne-, unge- og familieområdet i Aalborg har set dagens lys. Foreningerne mødes ca. hver tredje måned til et morgenmøde med rundstykker og kaffe, hvor de orienterer hinanden om deres arbejde og udviklingen af aktiviteter. Der er også mulighed for ressource-deling, således at foreningerne kan tilbyde hinandens brugere deltagelse i aktiviteter på tværs af foreningerne. Deltagerne i netværket er indtil videre Børns Voksenvenner, Headspace, Red Barnet Ungdom, Fødselsdagskompagniet, Barnets Blå Hus, Familiehjælpen og Broen. Næste morgenmøde afholdes i januar 2015 i De Frivilliges Hus. Hvis du vil vide mere om netværket, så kontakt Charlotte eller Katja i De Frivilliges Hus på tlf.: 9811 1344 eller mail: charlotte@frivillighuset.dk - katja@frivillighuset.dk Foreningen efterladte efter selvmord, lokalkreds Nordjylland Foreningen Efterladte efter selvmord, lokalkreds Nordjylland. Har du lyst til møde andre efterladte efter selvmord? Har du lyst til at snakke, blive støttet eller dele erfaringer med andre i samme situation som dig? Har du lyst til hyggeligt, uformelt samvær i et forum, hvor selvmord ikke er tabu? Torsdag den 11. december 2014, kl. 19.00 21.00. Caféaften - Vi har kaldt det jule-café, og der vil blive hygge, men også mulighed for samtale om hvordan vi tænker om den kommende højtid og de følelser julen, kan vække i os. Medbring en lille pakke til et gavespil, værdi af max 25 kr. Vel mødt og venlig hilsen Ellen Bæk, Sekretær / kontaktperson - Lokalkreds Nordjylland Næstformand i Landsbestyrelsen nordjylland@efterladte.dk www.efterladte.dk Telefon. 2423 4475 18

Mentorordning for kvinder med udenlandsk baggrund Der er kommet en ny frivillig mentorordning for kvinder med udenlandsk baggrund. Målet er at tilbyde nydanskere en mulighed for at skabe venskaber og få hjælp til alt det nye. Mentor Mentee Netværk Nordjylland er en udløber af KVINFOS mentornetværk. Netværket er en frivillig, ulønnet organisation, som har til formål at hjælpe med nydanskes integration i det danske samfund. Mentorens funktion er at støtte, bakke op, guide og åbne døre. Læs mere om mentorordningen her: http://mentornord.blogspot.dk/ Få yderligere oplysninger på tlf. 5151 8398 eller mail: annabirteravn@gmail.com Det nye Aalborg Frivilligråd Aalborg Frivilligråd havde tirsdag den 18. november 2014 Generalforsamling i De Frivilliges Hus. Formand Lene W. Hansen aflagde Frivilligrådets beretning. Herefter var der valg til Frivilligrådet. Birgit Klitgaard Leong og Karsten Skyum Larsen genopstillede ikke. Jonatan Sandager blev genvalgt. Nyvalgt blev Kristoffer Juel Sundmark og Ole Flyvbjerg. De øvrige medlemmer i Aalborg Frivilligråd er: Lene W. Hansen, Martin Krebs, Ole Larsen og Camilla Bundgaard Christensen. Efter kaffen fortalte Gerda Jacobsen, Sundhedsstrategisk Team, om Samskabelse og Frivillighed. Følg Aalborg Frivilligråd på facebook http://www.facebook.com/aalborgfrivilligraad 19

Invitation Amnesty Lokalforening i Aalborg Skriv-for-Liv julestue og cykellygteoptog for menneskerettigheder Tusindvis af danskere skriver breve for menneskerettighederne også i Aalborg, hvor du kan være med! Amnestys Lokalforening i Aalborg inviterer dig til Skriv-for-Liv Julestue d. 7. december og til at deltage i cykellygteoptog for menneskerettigheder d. 10. december. Skriv-for-Liv Julestue søndag d. 7. december fra kl. 14 Fra d. 1.-10. december skriver tusindvis af danskere breve til mennesker, hvis rettigheder bliver krænket verden over. Brevskrivningen er en del af Amnesty Internationals globale Skriv-for-Livmarathon. Også Aalborg tager del i brevskrivningen, og inviterer til Skriv-for-Liv Julestue. Julestuen foregår søndag den 7. december fra kl. 14 i Amnesty Center Aalborg, Danmarksgade 7. I fællesskab skriver vi de breve, der skal hjælpe mennesker i Kina, Nigeria, Venezuela, Saudi Arabien, Sydafrika og USA til at blive løsladt, opnå retfærdighed eller opnå bedre forhold. Og mens vi skriver, kan vi godt samtidig julehygge med gløgg, godter og glad julemusik Cykellygteoptog for menneskerettigheder d. 10. december Onsdag den 10. december er FNs Menneskerettighedsdag og er samtidig kulminationen på den globale Skriv-for-Liv-marathon. For at kaste ekstra lys over sagerne har Amnesty i Aalborg i år planlagt et cykellygteoptog gennem byen. Vi samles i Danmarksgade 7, og kl. 18.00 tænder vi vores cykellygter og går ud i julenatten. Så tag en løs cykellygte med og tag noget gult på! Flere detaljer følger på www.amnesty-aalborg.dk, men du kan allerede nu tilmelde dig på frivillig@amnesty-aalborg.dk Læs mere om Amnestys Lokalforening i Aalborg her: www.amnesty-aalborg.dk Jul på Aalborg Rådhus 2013 Giv en julegave til nødstedte børn og unge 20

Julemærkemarchen 2014 Gå for en god sag søndag den 7. december i Aalborg Savner du en sund juletradition? Så gør som 20.000 andre danskere og deltag i Julemærkemarchen! Hvert år den første søndag i december afvikles der Julemærkemarch i Danmark i år for 38. gang! Støt op om en god sag ved at betale for at gå 5 eller 10 km.- overskuddet går ubeskåret til Julemærkefondens arbejde. Siden julemærkemarchens start i 1977 er der gået 13,4 mio. kr. ind til de danske julemærkehjem. Julemærkemarchen i 2012 gav ca. 1. mio. kr. til julemærkehjemmene. I Aalborg vil startstedet søndag den 7. december i tidsrummet kl. 9.00-11.00 være Vester Mariendal Skole, Stjernevej 1-5, Aalborg SV. Afhængig af hvilken rute man vælger, kommer man forbi Vester Mariendal Skov, Sorthøj, Østeraadalen og området ved Stolpedalen. Få evt. mere info hos Fodslaw Aalborg på tlf. 9834 1009 el. 2010 5749. Julemærkefonden administrerer de fire julemærkehjem i Skælskør, Ølsted, Kruså og Hobro, der årligt tilbyder ca. 750 danske børn i alderen 6-14 år et pusterum i hverdagen og hjælper dem med at ændre mønstre og vaner, så selvværdet og livsglæden kan øges. De seneste år har årsagerne til opholdet ofte handlet om ensomhed, overvægt, og mobning. Læs mere om julemærkemarchen og se startsteder/tidspunkter på www.julemaerkemarchen.dk Læs mere om julemærkehjemmene på www.julemaerket.dk FriRummet holder åbent juleaften FriRummet er en klub for psykisk sårbare unge mellem 18 og 35 år. I klubben er der plads og rum til alle, og der er forståelse og accept for forskellighed. Klubben hører til hos EN AF OS kampagnekontoret på C.W.Obels Plads 20, lige midt i Aalborg. FriRummet holder åbent juleaften, hvor ensomme og psykisk sårbare unge er velkomne OBS: Tilmelding nødvendig af hensyn til maden. Vi du vide mere så kontakt: Camilla R. Jensen, tlf. 6030 6050, mail: cr.jensen@live.dk Læs mere på Facebook: https://www.facebook.com/pages/frirummet/759296747418293?fref=ts De Frivilliges Hus ønsker alle en glædelig jul De Frivilliges Hus ønsker Aalborgs frivillige sociale foreninger og byens mange frivillige en glædelig jul samt et godt nytår 21

Jul på Aalborg Rådhus 2014 - giv en julegave til nødstedte børn og unge Hvert år inviterer Aalborg Kommune indenfor til julehygge på Aalborg Rådhus. I samarbejde med Kirkens Korshær samles der i år gaver ind til nødstedte børn og unge, som ikke er vant til, at der er ret meget under træet juleaften. Det skal være nye gaver, og der er behov for gaver til børn og unge i alderen 0-18 år. Forsyn pakkerne med ca. alder, køn og pris og læg dem i den store sæk på 1. sal på Aalborg gamle Rådhus, Gammeltorv 2, Aalborg (åbent 2. dec.-21. dec.). Så sørger Kirkens Korshær for, at gaverne kommer til at frembringe smil på mange ansigter til jul. Gaverne uddeles ved Kirkens Korshærs juletræsfest 4. juledag (søndag d. 28. december), hvor alle børn får en julegave Juleaften for hjemløse og ensomme i Aalborg Aalborg Kommune indbyder til julespisning i Vejgaard Hallen d. 24. december Aalborg Kommunes Familie- og Beskæftigelsesforvaltning inviterer alle personer, der bor i Aalborg Kommune, til at deltage i spisning juleaften kl. 15.30-18.00 i Vejgaard Hallen, Vejgaard Torv. Der kan hentes gratis adgangskort til julespisningen i Vejgaard Hallen på et af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens kontorer fra den 1. december til den 18. december 2014 fra kl. 9-13. Juleaften for hjemløse og ensomme hos Kirkens Korshær d. 24. december Kirkens Korshær afholder Juleaftens arrangement (julefest) i Ansgars Kirken i Aalborg. Dørene åbnes kl. 18.00, og kl. 18.30 er der juleandagt, inden julefesten begynder kl. 19.00. Til julefesten hos Kirkens Korshær er alle velkomne til blot at møde op Julehjælp til familier med økonomiske trængsler Hvis du har så få penge, at det kniber med julemåltidet, kan der være hjælp at hente hos velgørenhedsorganisationerne. Du skal mange steder søge om julehjælp inden 1. december. For samfundets svageste/fattigste kan det være en kamp at skrabe penge sammen til en julegave eller til selve julemiddagen. Svagt stillede børnefamilier, enlige forsørgere samt ældre og ensomme har derfor mulighed for at søge om en julehjælpspakke fra en af flere humanitære og kirkelige organisationer, som fx Frelsens Hær, Kirkens Korshær og Mødrehjælpen. Ansøgningsskema vedrørende julehjælp 2014 kan i Aalborg bl.a. afhentes hos: Frelsens Hær, Mølleplads Centret, Skipper Clements Gade 11, Aalborg senest 30. nov. Kirkens Korshærs butik Børnehjørnet, Danmarksgade 21, Aalborg afleveringsfrist senest 1. december, julehjælpen gives fortrinsvis til børnefamilier med lav indkomst. Mødrehjælpen, find ansøgningsskema på www.moedrehjaelpen.dk senest 17. december. Gestus Nord, Porsvej 3, 9000 Aalborg. Ansøg om julehjælpspakke senest 14. december, benyt ansøgningsskema på http://www.gestusnord.dk/nord/soeg-stoette.aspx Dansk Folkehjælp, find ansøgningsskema på www.folkehjaelp.dk senest 1. december. Børnenes Kontor i Aalborg, ansøgningsskema om julehjælp kan fås hos barnets klasselærer Røde Kors i Hals, kontakt formand Hanne Hansen på tlf. 9825 7679 inden 1. december Facebook: Søg på julehjælp! 22

FRIVILLIGE OPGAVER/JOBS November-december 2014 Vil du være frivillig juleaften? En hyggelig aften i familiens skød med and, flæskesteg og brunede kartofler. Sådan er juleaften for de fleste. Men nogle vælger at bruge juleaften til at gøre en forskel for andre fx som frivillig ved julefesten på et værested, et plejehjem, en varmestue eller en social café. Du er velkommen til at kontakte De Frivilliges Hus i Aalborg, hvis du vil vide mere om, hvor du evt. kan være frivillig juleaften 2014 i Aalborg. Du kan fx være frivillig ved Kirkens Korshærs julefest eller hos Cafe Hjerterummet i Danmarksgade, der drives af foreningen Hjemløse og Blå Kors. Det er også en mulighed at spørge plejehjem, aktivitetscentre og kirker i dit lokalområde, om de evt. har brug for frivillige juleaften. ÆLDRE HJÆLPER ÆLDRE vi har brug for hinanden! Har du tid tilovers, og har du lyst til at gøre et stykke nyttigt arbejde? Hos Ældre hjælper Ældre i Aalborg er vi blevet kontaktet af flere brugere, end vi har frivillige til at sende ud på besøg, hvorfor vi ønsker at rette henvendelse til DIG for at høre om du ikke kunne tænke dig at hjælpe os komme og være med til bl.a. at besøge vore brugere én gang om ugen eller efter aftale. Vi har brug for frivillige, som kan følge med til lægen en tur i Brugsen ned på bænken en lille tur på gaden eller blot sidde og sludre lidt sammen. Eller en handy-man, der kan hænge en lampe op eller samle en reol fra Ikea. Ca. 1 gang i kvartalet i samarbejde mellem Vor Frue Kirke og 2 plejehjem i midtbyen kører vi med kørestole til en eftermiddagsgudstjeneste i kirken. Hvis du har brug for hjælp eller vil være frivillig, så kontakt os gerne hos Ældre hjælper Ældre på tlf. 98 16 32 36 eller mail: vierherfordig@gmail.com Eller kom ind og besøg os i vores lokaler i Aktivitetshuset, Sjællandsgade 26-28 i Aalborg, hvor vi er hver tirsdag og torsdag mellem kl. 10.00 og 13.30. 23

Bliv frivillig medarbejder i Blå Kors Genbrug butikkerne i Aalborg Kan du li et godt fællesskab, hvor vi arbejder for at hjælpe andre? Vi er en flok frivillige medarbejdere i Blå Kors Genbrug, der har brug for dig. Arbejdstiden er ca. 4 timer om ugen, eller det du kan bidrage med. Kig ind i butikkerne og tilbyd din hjælp eller kontakt konsulent Henrik Kjeldsen, tlf. 2968 9655, mail: hkj@blaakors.dk. Vi glæder os til at høre fra dig! Her finder du Blå Kors Genbrug i Aalborg: Blå Kors Genbrug Webshop, Hjulmagervej 25, 9000 Aalborg (tøjsortering og eksport) Blå Kors Genbrug Budolfi, Budolfi Plads 7, 9000 Aalborg Blå Kors Genbrug Skalborg, Hobrovej 461K, 9200 Aalborg SV Blå Kors Genbrug Gug, Gugvej 75, 9210 Aalborg SØ Blå Kors Genbrug Nørresundby, Vestergade 1, 9400 Nørresundby Blå Kors Genbrug Nr. Uttrup, Amalienborgvej 19, 9400 Nørresundby Vil du være frivillig mentor i Lær for Livet? VIL DU GØRE EN FORSKEL FOR ET ANBRAGT BARN? Vi søger engagerede, stabile mentorer, der kan hjælpe et barn med lektier og andre skolerelaterede udfordringer, og som har tid og lyst til at gøre en forskel. Er du en af dem? Vi søger lige nu mentorer i Aalborg-området Anbragte børn klarer sig generelt dårligt i skolen og kun få gennemfører en ungdomsuddannelse. For mange af disse børn er skolen ikke en positiv oplevelse. Det kan du være med til at ændre. Som mentor i Lær for Livet bliver du en vigtig ressourceperson i et anbragt barns liv. Du bliver tilknyttet et barn på mellem 10 og 13 år, som bor uden for hjemmet enten i plejefamilie eller på en døgninstitution. Ved at støtte barnet fagligt en gang om ugen medvirker du til, at skolegangen bliver mere overkommelig for barnet. Dermed er du med til at styrke barnets lyst til læring. Når du indgår en mentoraftale med Lær for Livet, bliver du del af et større program indeholdende supervision, erfaringsudveksling og meget mere. Dig og dit mentorbarn skal gerne udvikle en positiv relation, der har fokus på kompetencer og potentiale, og I bliver sammen inviteret til arrangementer i regi af Lær for Livet. Du møder dit mentorbarn første gang omkring årsskiftet. Inden da gennemgår du et screeningsforløb samt et introduktionskursus sammen med dine mentorkolleger. Hvad skal du gøre? Ring til Lær for Livet på 61 15 64 44, hvis du er interesseret i at høre mere om mentorprogrammet, inden du sender os dit CV og ansøgning. Hvis du allerede har besluttet dig for, at du vil være frivillig mentor, så send os dit CV samt motiverede ansøgning snarest muligt til kontakt@laerforlivet.dk Se flere frivillige opgaver/jobs på www.frivillighuset.dk 24