EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1

EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL BRUG FOR VVM-SCREENING OkTOBER 2012

Forberedt af: WellPerform ApS og Rambøll A/S Indsendt af: Total E&P Denmark B.V. Denne version er sendt til Frederikshavn Kommune 1. oktober 2012

Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Projektoversigt...2 3 Forberedelse af borestedet...4 3.1 Placering...4 3.1.1 Lodsejere...4 3.1.2 Lejeaftale...4 3.2 Borepladsens størrelse...4 3.3 Borestedet...5 3.4 Afløb...6 3.4.1 Det indre boreområde...7 3.4.2 Området uden for den indre boreflade...8 3.4.3 Område med kontorvogne og parkeringsområde...8 3.4.4 Område for besøgende...8 3.5 Grundvandsbeskyttelse...9 3.5.1 Baggrund...9 3.5.2 Overfladevand...9 3.5.3 Dybereliggende grundvand...9 3.5.4 Brøndens design...9 3.6 Vandforbrug og overvågning... 10 3.7 Strøm og kommunikationsmidler... 10 3.8 Tilkørselsveje... 11 3.9 Forventet trafik... 11 3.9.1 Konstruktion of boreplads... 11 3.9.2 Mobilisering af boreriggen... 11 3.9.3 Borearbejdet... 11 3.9.4 Demonteringsperiode... 12 3.9.5 Ekstra trafik... 12 3.10 Inspektion og godkendelse... 12 3.10.1 Før borearbejdet... 12 3.10.2 Under borearbejdet... 12 3.10.3 Efter afslutning af borearbejdet... 12 4 Gennemførelse af Vendsyssel-1 boringen... 13 4.1 Borearbejde... 13 4.2 Boreriggen og udstyr... 13 4.3 Sløjfning af brønden... 13 4.4 Personale... 13 4.5 Affaldsproduktion og -håndtering... 14 4.5.1 Borespåner og boremudder... 14 4.5.2 Spildevand... 15 4.5.3 Andet affald... 15 4.6 Forureningsbeskyttelse... 15 4.6.1 Grundvandet... 15 4.6.2 Støj og vibrationer... 16 4.6.3 Lys... 16 4.6.4 Luft... 16 5 Reetablering af borepladsen... 17 5.1 Baggrund... 17 5.2 Genanvendelse af materialer... 17 6 Miljømæssig baseline... 18 7 Potentielle miljømæssige belastninger... 19 7.1 Emission, støj og vibrationer... 19 7.2 Grundvand... 19 7.3 Affald... 19 7.4 Spildevand... 19 7.5 Tilsætningsstoffer... 20 7.6 Flora og fauna... 20 7.7 Landskab... 20 7.8 Lys... 20 7.9 Kulturarv... 20

Figurer Figur 1-1: Licens 1/10 i Nordjylland... 1 Figur 2-1: Vendsyssel-1 projektplan... 2 Figur 3-1: Vendsyssel-1 borestedets afløbssystem... 7 Figur 3-2: Boring gennem de vandbærende sandlag... 9 Figur 3-3: Mulige tilslutningspunkter til elkabler og fiberoptik til borestedet... 10 Figur 6-1: Placering af projektpladsen nær Brønden i Frederikshavn Kommune... 18 Figur 6-2: Projektplacering... 18 Figur 7-1 3D billede af riggen og tilhørende udstyr (generisk)... 20 Tabeller Tabel 3-1: Anslået størrelse af borested, adgangsveje mv... 4 Tabel 4-1: Anslået mængde borevæske og borespåner produceret under boring af Vendsyssel-1... 14 Tabel 4-2: Typiske produkter, der anvendes i borevæsken under borearbejdet... 15 Tabel 4-3: Forventet klassificeringsordning for borespåner og boremudder... 15 Bilag Bilag 1-1: Total E&P Danmark B.V. Politik for Sundhed, Sikkerhed og miljø... 21 Bilag 1-2: Principper for en efterforskningsboring... 22 Bilag 3-1: Placering af efterforskningsbrønd... 23 Bilag 3-2: Placering af brønd, tilkørselsvej og plads... 24 Bilag 3-3: Foreløbigt topografisk kort over borepladsen... 25 Bilag 3-4: Foreløbigt layout over pladsen... 26 Bilag 3-5: Principper for dræning... 27 Bilag 3-6: Brug af Ecoprec som vandtæt membran... 28 Bilag 3-7: Vendsyssel-1 brønddesign... 29 Bilag 3-8: Adgang Oversigt... 30 Bilag 3-9: Potentielle forbedringer langs den eksisterende adgangsvej til borepladsen... 31 Bilag 3-10: Tilkørselsvej syd for Ovnstrupvej... 32 Bilag 3-11: Adgang fra Ovnstrupvej til borepladsen... 33 Bilag 4-1: Eksempel på borerig... 34 Bilag 4-2: Billede af jordvold, som omgiver en boreplads... 35

Sammenfatning Baggrundsoplysningerne i dette dokument er beregnet til udførelsen af VVM-screeningen som beskrevet i VVM-reglerne (VVM bekendtgørelsen 3 stk. 2, bilag 2) samt for at fastslå, hvorvidt der vil kræves fuld VVM undersøgelse for efterforskningsboringen Vendsyssel-1 i henhold til VVM bekendtgørelsen. Total E&P Denmark B.V., som er et datterselskab af Total S.A., fik sammen med Nordsøfonden, statens olie- og gasselskab, i 2010 tilladelse til efterforskning og produktion af olie og naturgas i licens 1/10, i Nordjylland. Nordjyllands undergrund er blevet udvalgt til at blive udforsket af geologiske grunde for at vurdere forekomsten af naturgas i de dybe formationer. En særlig geologisk formation kaldet alunskifer forventes i ca. 4000 meter dybde. Disse skiferstrata er blevet identificeret som en af de potentielle kandidater til naturgasudvinding. Derudover er der et sekundært mål kaldet silurisk basisskifer og Øvre Ordovicium-skifer (forventet i omkring 3200 m dybde). På baggrund af de begrænsede eksisterende oplysninger, opfylder dybden, tykkelsen og den termiske modenhed af dette skiferlag i Nordjylland de geologiske kriterier for den mulige eksistens af naturgas. Yderligere undersøgelser, herunder geologiske og geofysiske undersøgelser og efterforskningsboringer, skal udføres for at bekræfte tilstedeværelsen af naturgas, samt om den kan udvindes på en miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde. Det er formålet med den 6-årige efterforskningsperiode, der er tildelt Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden. Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden har forpligtet sig til at udføre dette arbejde på en forsvarlig måde med henblik på at imødekomme interessenternes forventninger til denne efterforskningsboring. Projektet omfatter en boreplads til én efterforskningsbrønd, som er blevet udvalgt gennem en analyse af geologiske og miljømæssige parametre for at opfylde optimale boringsmål og som samtidig reducerer de samlede miljømæssige og sociale konsekvenser. Projektet, der er omfattet af denne VVM-screening, omfatter ikke produktionstest, men kun boring af efterforskningsbrønden Vendsyssel-1 og efterfølgende midlertidig sløjfning i henhold til retningslinjerne fra Energistyrelsen. VVM-direktivet er indført i dansk lovgivning af Planloven (1510 af 2010/12/15) og bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM). I lighed med andre boringer på land udført i de seneste år i Danmark, skal der udføres en VVM-screening for projektet - efterforskningsboring efter olie/gas omtales i bilag II. Der kræves kun en VVM, hvis det vurderes, at det aktuelle projekt kunne forventes at give anledning til væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet er inkluderet i 1. afsnit 2, punkt c (udvindingsindustri, dybdeboring) i henhold til VVM-direktivet. Anmeldelsen følger tre overordnede kriterier i henhold til VVM-bekendtgørelsen og de danske VVM-retningslinjer. Kriterierne i vurderingen af indvirkningernes størrelse omfatter: - projektets karakteristika - baseline-beskrivelse og - potentielle miljøpåvirkninger. Typisk landskab fra Nordjylland

1 Indledning I 2010 tildelte Klima- og Energiministeren Total E&P Denmark, B.V. som er et datterselskab til det franske selskab Total S.A. - i samarbejde med den danske stats olie- og gasselskab, Nordsøfonden, licensen 1/10 - der er en koncession til efterforskning efter olie og gas i Nordjylland (Vendsyssel), jfr. figur 1-1. I henhold til forpligtelser i licensaftalen blev et efterforskningsprogram gennemført i 2010-2011, der omfattede indledende geologiske, geofysiske og miljømæssige undersøgelser i området. Figur 1-1, Licens 1/10 i Nordjylland Planlægningen af aktiviteterne er baseret på Total E & P Denmark B.V. s standardpolitik, der sikrer en klar forpligtelse til sundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse under selskabets aktiviteter som angivet i bilag 1-1. Under arbejdet skal Total E&P Denmark B.V. holde en tæt kontakt til alle involverede myndigheder og relevante tredjeparter med henblik på at sikre åbenhed og gode relationer til interessenter og offentligheden samt at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i regionen. Denne projektbeskrivelse sigter mod at fremhæve de overordnede og generelle aspekter af planerne for boring af efterforskningsbrønden, Vendsyssel-1, for at give fyldestgørende og rettidig information til de berørte myndigheder, der har til opgave at vurdere driftsplanerne og tildele de fornødne tilladelser til de forskellige aktiviteter. De generelle principper for boring af efterforskningsbrønde er forklaret i bilag 1-2. Frederikshavn Licens 1/10 Nordjylland Brønden Dybvad 1 Arbejdsprogrammet bliver nu fulgt op med boring af en efterforskningsbrønd (Vendsyssel-1) for at undersøge muligheden for forekomst af naturgas i den dybe undergrund i Nordjylland. Hvis boringen bekræfter forekomsten af naturgas i kommercielle mængder, vil der blive taget yderligere initiativer til at ansøge myndighederne om tilladelse til at vurdere produktionen af kulbrinte ressourcer i undergrunden. På baggrund af en analyse af de geologiske og miljømæssige parametre er der nu blevet udvalgt en placering til efterforskningsboringen som opfylder de optimale betingelser for et borested, mens der på samme tid tages hensyn til den regionale områdeplanlægning samt sikre beskyttelsen af miljøet og sociale faktorer.

2 Projektoversigt Projektet omfatter etablering af et borested og udførelse af en efterforskningsboring (kaldet Vendsyssel-1), som skal etableres cirka 5 kilometer vest for Dybvad og 2 km øst for Brønden. Projektet omfatter alene denne efterforskningsboring, som forventes at blive boret til en dybde på omkring 4100 m med henblik på at konstatere, om der findes alunskifer og/eller andre lag, og om disse indeholder kulbrinter, der - med tiden - kan udvindes. Projektet omfatter ikke efterfølgende eventuel test og udvinding af kulbrinter. Dette vil blive genstand for en omfattende miljømæssig og teknisk proces, der vil omfatte en fuld VVM. En kort beskrivelse af denne undersøgelse er inkluderet i dette dokument. Projektet består af følgende faser: Forberedelse 2011-2013 : : Ansøgning om tilladelse : : Miljørelaterede baseline-undersøgelser : : Identifikation af interessenter og engagement : : Kommunikation : : Planlægning og konstruktion af borestedet : : Planlægning af boring Udførelsesfasen 2013 : : Kommunikation med interessenter Reetablering/produktionstest 2013 eller 2013-2014* : : Hvis brønden er tør: Sløjfning af brønd : : Demobilisering af boreriggen og dens udstyr : : Reetablering af området til sit tidligere udseende : : Efterfølgende miljøundersøgelse - eller i tilfælde af opdagelse af kulbrinter: : : Demobilisering af boreriggen og dens udstyr : : Dataanalyse : : Miljøvurderingsundersøgelse (VVM) : : Kommunikation med interessenter : : Planlægning og ansøgning om tilladelse til at teste boringen : : Mobilisering af produktionstestudstyr : : Produktionstest : : Miljøovervågningsundersøgelser : : Demobilisering af produktionstestudstyr *) Projektet, der er omfattet af denne notifikation for VVM-screening, omfatter ikke produktionstest, men kun boring af efterforskningsbrønden Vendsyssel-1 og efterfølgende midlertidig sløjfning i henhold til Energistyrelsens retningslinjer. Projektoversigten er vist i figur 2-1. : : Miljøovervågningsundersøgelser : : Mobilisering af boreriggen og dens udstyr : : Boring Overordnet projekt plan : : Udtagelse af kerneprøver til laboratorieundersøgelse Figur 2-1, Vendsyssel-1 projektplan 2012 2013 2014 J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J Informationsmøder VVM kick-off Off. høring Off. høring Midlertidig sløjfning VVM Undersøgelse iht. bekendtgørelse 2 + Tilladelser Kerneprøver analyser Frac.+Test Tilladelser samt planlægning (6 måneder) Anlægsarbejder /Tophole (geotekniske, boring af vandbrønde, anlæg af boreplads, boring af 26 tophole DTM (*) Boring Anlægsarbejder Genetablering af området P&A Genetablering af området (anlægsarbejde) Permanent sløjfning Genetablering af området (anlægsarbejde) Løbende miljøundersøgelser (12+ måneder) Information af offentligheden (informationsmøder, brochurer, osv.) (*) DTM: Demontering-Transport-Montering 2

Forberedelsesfasen, hvorunder der ansøges om og indhentes forskellige tilladelser fra myndighederne til fremstilling af borestedet, til montering af boreriggen, herunder hjælpeudstyr, og dernæst til udførelsen af borearbejdet. I denne fase bliver boringens tidsplan også planlagt og forberedt, og der indgås aftaler med leverandører af udstyr og tjenesteydelser, der skal anvendes i forbindelse med arbejdet. Borestedet forberedes så det er klar til boreriggen, der skal monteres. Denne fase begyndte i andet kvartal af 2012 og forventes at løbe frem til foråret 2013. Udførelsesfasen, hvorunder boreriggen transporteres til borestedet og monteres sammen med resten af udstyret, som skal anvendes. Efterfølgende bliver boringen udført indtil afslutningen på udkerningen af alunskiferniveauer. Når denne er afsluttet og alle de nødvendige oplysninger er indsamlet, bliver brønden permanent tilstoppet, hvis der ikke findes nogen gas, eller midlertidigt tilstoppet og forladt. Boreriggen bliver derefter demobiliseret og borttransporteret med alt det andet udstyr, som er blevet placeret på stedet. I øjeblikket forventes opstarten af denne fase at finde sted omkring maj 2013. Da der er meget få automatiserede og miljøvenlige borerigge i Europa, er det af afgørende betydning at mobilisere udstyret på det rette tidspunkt for at sikre planlægningen af udførelsesfasen. Reetableringsfasen eller produktionstest, hvis brønden er tør, dvs. der ikke findes nogen kulbrinter, vil genoprettelsesetapen blive påbegyndt for at genetablere stedet og omgivelserne som de var før aktiviteterne. Fortovene og belægningerne på borestedet fjernes, alle jordvolde omkring stedet bliver udlignet og området bliver rehabiliteret til sin oprindelige tilstand. Marken vil således blive returneret i samme tilstand, som den havde, før arbejdet påbegyndtes. - I tilfælde af et kommerciel fund, kan det på dette tidspunkt blive besluttet at ansøge om en tilladelse til at udføre en produktionstest af brønden. Til denne test skal gives en særskilt tilladelse. Dette arbejde bliver ikke påbegyndt, før en fuld VVM er udført, og supplerende tilladelser er indhentet fra myndighederne. Borestedet vil blive sikret indtil godkendelser til udførelse af testen er blevet tildelt. 3 Vej langs endsyssel-1 boreområde

3 Forberedelse af borestedet Projektet omfatter etablering af en boreplads samt gennemførelse af Vendsyssel-1, som er blevet udvalgt på baggrund af analyser af geologiske og miljømæssige forhold. 3.1 Placering Den aktuelle efterforskningsboring er placeret på Ovnstrupvej, Dybvad som anført i bilag 3-1, 3-2 og 3-3. Positionen er (borecenter): : : ETRS89 (UTM 32N) DVR90 : : Øst: 576461.920m Nord: 6349742.028m : : Højde over havniveau (MSL): ~ 20,7 meter (skal bekræftes) Ejer af marken, hvor en del af tilkørselsvejen vil passere gennem (den sydlige del af Ovnstrupvej): : : Inge og Kim Jensen Skævevej 104 DK-9352 Dybvad Matrikel: 6l 3.1.2 Lejeaftale En aftale er indgået mellem jordejeren af matrikel 6a og en aftale er under udarbejdelse med jordejeren af matrikel 6I, og den forventes at være indgået ved udgangen af september 2012. Begge aftaler vil blive baseret på en toårig lejeperiode med mulighed for forlængelse. 3.1.1 Lodsejere Der foreligger et krav om at leje jord fra to lodsejere for at forberede en hensigtsmæssig og sikker adgangsvej og et borested, som vil opfylde de miljømæssige, sikkerhedsmæssige og tekniske krav. Ejer af marken, hvor boreriggen vil blive placeret: : : Kristian Søndergård Jensen Ovnstrupvej 6 DK-9352 Dybvad Matrikel: 6a 3.2 Borepladsens størrelse Borestedets samlede areal vil blive dimensioneret i henhold til boreriggens særlige krav. Af miljømæssige, sikkerhedsmæssige og driftsmæssige årsager er det prioriteret at reducere borestedets fodaftryk mest muligt. Dette vil være en af de vigtigste parametre i forbindelse med udvælgelse af boreriggen. Borestedets anslåede mål er vist i tabellen nedenfor. Bemærk, at dette er baseret på en borerig i standardstørrelse og områderne er udelukkende estimater. Det er imidlertid usandsynligt, at boringen bliver større end nedenstående områder. Tabel 3-1, Anslået størrelse af borested, adgangsveje mv. Område Areal Total boreområde : 15 400 m² Indre boreområde 3 200 m² Rørformet lagerområde 1 100 m² Ydre boreområde 6 500 m² Ekstra areal til kontor, sovekabiner og parkering til lette køretøjer 3 200 m² Ekstra område, der bruges som vendeplads og parkering for tunge køretøjer 1 400 m² Indgang/udgang til borestedet 100 m² Gangsti/ (eventuel cykelsti) fra den ekstra parkeringsplads 1 000 m² Opsamlings-/overløbsbassiner (plus område der ikke kan anvendes som dyrkbar landbrugsjord vest for bassinerne) 1 400 m² Gæsteområde/udsigtsplatform 100 m² Areal, der anvendes til oplagring af overfladejord i volde på den nordlige og vestlige side. Dette omfatter også indhegning af pladsen 2 000 m² Det faktiske areal, der skal anvendes til borestedet 20 000 m² Ekstraparkeringspladser ved siden af østsiden af Ovnstrupvej på ~ 250 meter mærket nord ~500 m² Udvidelse af Ovnstrupvej (vestside ~ 250 meter i længden) ~2 000 m² Udvidelse af Ovnstrupvej (vestside ~ 300 meter i længden) ~1 500 m² Samlet areal der anvendes/berøres af boreprojektet ~24 000 m² Borestedets layout er skitseret i bilag 3-4 4

Borestedet skal placeres langs den vestlige side af Ovnstrupvej som er en privat fælles vej, der deles af naboerne. Adgang til borestedet kan ske fra både nord og syd. Den sydlige rute er udpeget som den primære adgangsvej og er tilgængelig via Skævevej. Det er cirka 650 meter fra borestedets planlagte indgang. Borestedet er også tilgængelig fra den nordlige del af Blåkildevej. Længden af denne rute er ca. 950 meter. Trafik via den nordlige adgangsvej vil blive minimeret, da Blåkildevej er en smal vej, som ikke er egnet til tung trafik. Trafik vil også passere tæt på lodsejers staldbygninger. Som en del af borestedsprojektet er det planen at udføre forbedringer af Ovnstrupvej. Områder, der skal forbedres, omfatter krydset og indkørselsvejen til Ovnstrupvej samt udvidelse af dele af Ovnstrupvej efter behov, forbedring af overfladebelægning på Ovnstrupvej for at reducere støv og eventuelt opsætning af ekstra skilte for at advare om drejende trafik ved krydset til Skævevej. Placering af boreriggen på borestedet er skitseret i bilag 3-2. Før konstruktionen af borestedet påbegyndes, foretages der geotekniske undersøgelser med henblik på at bestemme tykkelsen af laget af overfladejord, der skal fjernes. Denne undersøgelse vil muliggøre den geotekniske vurdering, der skal foretages af eksperter, af om jorden kan bære boreriggens vægt og den medfølgende tunge trafik på stedet. Vurderingen vil også indeholde anbefalinger, hvorvidt der kræves generelle forbedringer af jordens bæreevnefaktorer. Det fjernede jordlag vil blive oplagret på den nordlige og vestlige side af borestedet og blive anvendt til etablering af en støjvold omkring stedet samt minimere visuelle gener. 3.3 Borestedet Marken hvorpå borepladsen skal etableres har et samlet areal på cirka 980.000 m² og anvendes i øjeblikket til dyrkning af majs. Den er en del af et stort område med potentiale for udvinding af råstoffer (sand, grus, se kapitlet Miljømæssig baseline). ca. 7000-8000 m 3 fyldmateriale, såsom sand eller grus. Stedets fundament vil blive baseret på geotekniske beregninger. Når det endelige fundament er opbygget og klargjort lægges en vandtæt membran over hele borepladsen. Den øverste overflade vil være en slidstærk overflade, såsom belægningssten eller beton. Dette lagkagefundament og hårde overflade vil give den maksimale styrke til at modstå trykket fra vægten af køretøjerne, der leverer elementer til boreriggen samt selve riggen. Desuden giver det en sikkerhed mod potentiel forurening af området i tilfælde af utilsigtede udslip på overfladen. Den centrale del af borestedet kaldes det indre boreområde og vil dække et område på ca. 80 x 40 meter. Det indre område er omgivet af en drænkanal, der opsamler regnvand eller spild, der kan forekomme i dette område. Afløbene vil blive dækket med gitre, der kan tåle tung trafik, men som stadig let kan fjernes for at muliggøre rensning, hvis dette kræves. Disse kanaler vil lede vandet eller væsken til et sandfang, derefter til et opsamlingsbassin. Herfra føres det gennem en olie-/vandudskiller med koalescensfilter, før det føres væk via et nedgravet afløbsrør til en nærliggende vandvej. I dette centrale område placeres selve boreriggen samt diverse udstyr såsom tanke, elgeneratorer og andet udstyr. Ved siden af det indre boreområde vil der også være et område, der er beregnet som et opbevaringsområde til borerør. Dette område vil have en størrelse på 14 x 80 meter. Afløb fra dette område vil blive delt med det indre boreområdes system. (Bilag 3-4) Den indre del af borestedet vil også være opbevaringssted for tilsætningsstoffer til borevæsken. I det centrale boreområde er der en cirkulær betongrav kaldet borekælder. Dette er den faktiske placering af Vendsyssel 1 brønden, der skal bores. Kælderen vil skabe en arbejdsplads omkring borehullet. En borekælder er typisk et betonrør på 2,5 meter i diameter og 2 Der har tidligere været gravet grus på området og en konsekvens af dette er at størstedelen af marken er ca. 2-3 meter lavere end det omgivende område. Råstofudvinding omfatter ikke den nordlige del af marken hvilket resulterer i en markant niveauforskel. På borestedet skal der fjernes 25-30 cm overfladejord. Denne jord vil blive brugt til at lave en vold langs den nordlige og vestlige side af borestedet. Voldenes størrelse vil i sidste ende afhænge af den fjernede mængde jord, men de skønnes at blive omkring 5 meter brede og 3 meter høje. Disse volde vil fungere som passiv støjdæmpning til de nærmeste naboer (nord og vest). De kan også bidrage til at minimere den visuelle virkning. Brøndens placering er baseret på seismiske data indsamlet i 1984 samt 1986. Et af de mange kriterier, der blev anvendt til placering af brønden var, at den skulle ligge mindre end 100 meter fra en seismisk linje for at sikre et nøjagtigt geologisk billede. Dette ligger til grund for den endelige placering af brønden i den lave del af marken som kræver opfyldning med Boreplads i Danmark 5

m i højden, der er placeret 2 m under stedets overflade. Gulvet i kælderen er fyldt med minimum 20 cm beton til at forsegle jorden mod alle former for væskegennemtrængning. Boringen skal udføres gennem bunden af denne betonkælder. Arealet udenfor det indre område kaldes borestedets ydre område, og er næsten 1,5 gange så stort som det indre område. Borestedets ydre område skal anvendes til opbevaring af tilbehør, der anvendes til borearbejde. For eksempel hylstre i forskellige størrelser, der anvendes til at fore borehullet, mekaniske og elektriske reservedele samt betjeningsudstyr, alle dele som støtter boreprocessen. Dette område bruges til almindelig trafik (f.eks. lastbiler, gaffeltrucks). Det ydre område er også vandtæt og indeholder et afløbssystem til opsamling af regnvand omkring den ydre perimeter. Dette afløbssystem vil være et separat system fra det, der er etableret til det indre område. Principperne i systemet forbliver dog de samme. Vandet samles i afløbsrender og ledes via underjordiske rør til et sandfang, gennem opsamlingsbassinet og gennem en olie-/vandudskiller med koalescensfilter inden det ledes gennem et separat og nedgravet afløbsrør. Det er planen at levere strøm fra elnettet. Men hvis der opstår problemer med strømforsyningen og denne afbrydes, får riggen strøm fra dieseldrevne generatorer, der kan levere 100 % af riggens strømbehov. Det vil derfor være nødvendigt at have en eller flere dieseltanke på stedet. Disse skal have tilstrækkelig kapacitet til at forsyne generatorerne så længe det kræves. Det vil være et opsamlingsbassin, der er dimensioneret til at kunne inddæmme lagertankene. Opsamlingsbassinet skal være af en sådan størrelse, at det kan rumme 110 % af lagertankenes kapacitet, hvis der opstår en lækage. Dieseltankene vil være dobbeltvæggede af hensyn til øget sikkerhed og skal godkendes af de lokale beredskabsmyndigheder samt de lokale miljømyndigheder. Opsamlingsbassinet, hvor tankene placeres, vil være over jorden og anbragt oven på borestedets hårde underlag. Opsamlingsbassinet vil blive udstyret med et slidstærkt vand-, kemikalie-, kulbrinte- og solresistent materiale. Placeringen af voldgraven i det indre eller ydre boreområde vil afhænge af riggens konstruktion. Behovet for et opsamlingsbassin vil også afhænge af, hvorvidt selve tankene har en spildbakke der er stor nok til at blive godkendt af myndighederne. Det er også planlagt at opbevare alle smøreolier i en container i opsamlingsbassinet. Alle monterede opsamlingsbassiner skal også være udstyret med et afløbssystem. Dette afløbssystem vil blive ledt gennem sit eget sandfang og klasse 1 olie-/vandudskiller med koalescensfilter, inden det ledes videre til det indre boresteds afløbssystem. Voldgraven vil også være udstyret med en afspærringsventil og have påmonteret en vandbremse, der er dimensioneret til at passe til olie-/vandudskilleren. I området der støder op til det primære boreområde etableres et opholdsområde. I dette område placeres transportable containere, der indeholder kontorer, mødelokaler, omklædningsrum, toiletter, kantine osv. Dette område anvendes også til lette køretøjer og som parkeringsplads. køretøjer. Dette område vil også dele det samme afløbssystem som opholdsområdet (se bilag 3-5). Dette opholds- og parkeringsområde er også konstrueret og gjort vandtætte på samme måde som de indre og ydre boreområder. Regnvandsafløbet fra dette område er fælles og deles med det ydre boreområde og deler det samme sandfang, opsamlingsbassin, olie-/vandfilter og endelige afløbsrute. Opholdsområdet er det eneste område, hvor personlige værnemidler ikke er påkrævet. Hele borestedets perimeter vil blive indhegnet med sikkerhedshegn, og mens borearbejdet pågår, etableres der permanent adgangskontrol for at styre og kontrollere alle personer, der ankommer til stedet. 3.4 Afløb Borestedets afløb vil have to forskellige funktioner i forbindelse med projektets faser: 1) forberedelsesfasen, hvor borestedet etableres, men hvor. der ikke udføres nogen boreaktiviteter samt 2) borefasen, hvor boreriggen monteres, og hvor borearbejdet udføres samt under demobilisering af riggen Den mængde vand, der skal drænes væk fra borepladens område vil blive beregnet på grundlag af DMI s (Dansk Metrologisk Institut) statistiske nedbørsdata. Borestedet er opdelt i 3 sektioner (se figur 3-1); 1. Det indre boreområde, hvor den faktiske borerig med tilhørende driftsudstyr er placeret (inkluderer borerørenes opbevaringsområde). Personlige værnemidler obligatorisk. 2. Det ydre boreområde, omgiver det indre boreområde. Personlige værnemidler obligatorisk. 3. Opholdsområde, hvor kontorer og supportvogne til mandskabet er placeret sammen med parkeringsplads til lette og tunge køretøjer. Alle tre områder er vandtætte og dækket med et slidstærkt og holdbart beskyttende lag. Det vandtætte lag forhindrer regnvand eller andre væsker i at sive igennem til jorden under borestedet. Stedets dræning vil blive baseret på både aktiv pumpning og passiv nedsivning og fordampning. Hvordan drænvandet håndteres på stedet afhænger af den aktuelle arbejdsfase. Dræning af rent vand fra borestedet vil blive baseret på naturlige afløb til en tilstødende vandvej, der ligger vest for borestedet. Der vil være to separate og individuelle afløbssystemer. I det nordvestlige hjørne af borestedet ved siden af opholdsområdet, etableres en vende- og parkeringsplads til tunge 6

Dræning af borestedet vil blive opdelt i to faser: a) Forberedelsesfasen, hvor borestedet etableres uden nogen form for boreaktiviteter og b) Udførelsesfasen, hvor boreriggen monteres på stedet og borearbejdet finder sted. Borestedets forskellige sektioner vil blive drænet som vist i figur 3-1 og er detaljeret beskrevet i bilag 3-5 1) Det indre boreområde vil være beklædt med et vandfast beskyttende lag og en aktiv og passiv dræning og pumpning af vand vil blive anvendt afhængigt af den aktuelle fase af borearbejdet. 2) Området udenfor det centrale boreområde vil være beklædt med et vandfast beskyttende lag og en aktiv og passiv dræning og pumpning af vand vil blive anvendt afhængigt af den aktuelle fase af borearbejdet. 3) Området med kontorvogne og parkering vil være beklædt med et vandfast beskyttende lag og en aktiv og passiv dræning og pumpning af vand vil blive anvendt afhængigt af den aktuelle fase af borearbejdet. Figur 3-1, Vendsyssel-1 borestedets afløbssystem (skematisk) (for yderlige detaljer se Bilag 3-5) Opholdsområde Ydre boreområde Indre boreområde Diesel tank område Sandfang Sandfang Borekælder Samlebassin Olie vand udskiller Samlebassin Olie vand udskiller Til vandløb Til vandløb 7 3.4.1 Det indre boreområde Det centrale boreområde, hvor riggen og det tilhørende udstyr er placeret, vil have en størrelse på ca. 4300 m². Overfladen gøres uigennemtrængelig for vand og andre væsker ved at blive beklædt med belægningssten med sandfyld mellem stenene. Belægningsstenene lægges på en vandtæt membran. Et materiale kaldet Ecoprec eller lignende forventes anvendt (bilag 3.6). Vandopsamlingsområdet etableres ved boreområdets ydre perimeter. Vandet fra det indre boreområde vil blive ledt til et sandfang. Sandfanget vil lade sedimentet bundfælde til senere bortskaffelse. Vandet vil flyde over fra sandfanget til et vandtæt opsamlingsbassin, der er dimensioneret til det område, der skal drænes, for at fungere som et opsamlingsbassin i tilfælde af skybrud. Bassinet vil have en permanent vandstand på 5 til 10 % af den fulde volumen. Vandstrømmen fra bassinet vil blive kontrolleret til 5-7 liter pr. sekund af en vandbremse, som også giver mulighed for en styret strømning gennem klasse 1 olie-/vandudskiller med et koalescensfilter før det endeligt forlader systemet til et nedgravet afløbsrør og derfra ledes til et eksisterende vandløb. Denne lille vandvej ligger cirka 100 meter vest for borestedets perimeter. Vandbremsen hjælper også med at forhindre erosion af det lille vandløb. Alle dele af opsamlingssystemet vil være forsynet med afspærringsventiler mellem dem for at isolere systemet, hvis dette behov opstår. Forberedelsesfase Mens borestedet er i forberedelsesfasen, vil væskerne kun være regnvand, og efter at have passeret gennem sandfanget, opsamlingsbassinet og olie-/vandudskilleren anses dette for at være rent, således at det straks kan udledes til det nærliggende vandløb. Udførelsesfase I udførelsesfasen vil alle væsker, der lander i det indre område, blive indsamlet og bortskaffet hos et egnet spilde-

vandsrensningsanlæg eller andet certificeret deponeringsanlæg. Den opsamlede væske vil primært være regnvand og eventuelt mindre mængder af borevæske, der ved et uheld spildes under borearbejdet. Væsker, fra det indre borested bliver ført ind i indsamlingssystemet gennem det underjordiske afløb. Nedstrømsventilerne fra opsamlingsbassinet låses for at forhindre væsken i at forlade systemet under borefasen. Væsker vil blive fjernet fra sandfanget og, hvis det kræves, fra opsamlings-/inddæmningsbassinet med slamsuger og bortskaffes på et behandlingsanlæg. Ingen af disse væsker vil blive udledt til de nærliggende vandløb, da afspærringsventilen på udløbsrøret vil blive låst i driftsfasen. I tilfælde af skybrud vil vandet kunne flyde over fra sandfanget til opsamlings-/inddæmningsbassinet, hvorfra det vil også blive fjernet med en slamsuger og bortskaffes. Det kan også være muligt at anvende regnvand i borevæsken, hvis arbejdet tillader det. 3.4.2 Området udenfor det indre boreområde Forberedelsesfase: Området udenfor det indre boreområde vil have en størrelse på ca. 6500 m². Regnvandet i dette område vil blive drænet bort gennem et vandopsamlingssystem, der grundlæggende set er det samme som det, der anvendes til det indre område. Afløbssystemet vil være fælles og deles med opholds- og parkeringsområderne. Afløbssystemet til de kombinerede områder vil derfor kræve et opsamlingssystem, der er lidt større i de fysiske dimensioner end det område, der skal drænes. Overfladen gøres uigennemtrængelig for vand og andre væsker ved at blive beklædt med belægningssten med sandfyld mellem stenene. Belægningsstenene lægges på en vandtæt membran. Membranen består af materialer (Ecoprec eller lignende), som tidligere er blevet anvendt til boreprojekter i Danmark. Vandopsamlingsområdet etableres ved boreområdets ydre perimeter. Dette system vil være placeret ved siden af systemet til det indre område. Vandet fra det indre boreområde vil blive ledt til et sandfang. Sandfanget vil lade sedimentet bundfælde til senere bortskaffelse. Vandet vil flyde over fra sandfanget til et vandtæt opsamlingsbassin, der er dimensioneret til det område, der skal drænes, for at fungere som et opsamlingsbassin i tilfælde af skybrud. Bassinet vil have en permanent vandstand på 5 til 10 % af den fulde volumen. Vandstrømmen fra bassinet vil blive kontrolleret til 5-7 liter pr. sekund af en vandbremse, som også giver mulighed for en styret strømning gennem klasse 1 olie-/vandudskiller med et koalescensfilter før det endeligt forlader systemet til et nedgravet afløbsrør og derfra ledes til en eksisterende vandvej. Denne lille vandvej ligger cirka 100 meter vest for borestedets perimeter. Vandbremsen hjælper også med at forhindre erosion af det lille vandløb. Alle dele af opsamlingssystemet vil være forsynet med afspærringsventiler mellem dem for at isolere systemet, hvis dette behov opstår. Udførelsesfase: I udførelsesfasen under borearbejdet vil området udenfor kerneboringens overflade blive behandlet på samme måde som under forberedelsesfasen. Systemet er konfigureret således, at en afspærringsventil kan lukkes efter sandfanget, efter inddæmningsbassinet eller efter olie-/vandfilteret, hvis det er nødvendigt, og hvis situationen kræver det, når borearbejdet er i gang. Hvis det er nødvendigt, kan sandfanget og opsamlings-/inddæmningsbassinet også tømmes med en slamsuger. 3.4.3 Område med kontorvogne og parkeringsområde Dette område, der består af opholdsområdet (3200 m²) og parkeringsplads til tunge køretøjer (1400 m²), vil omfatte kontorer, kantine, mødelokale, omklædningsrum, toiletter, brusere og parkering til lette og tunge køretøjer. Området her er også vandtæt og dækket med belægningssten på samme måde som det indre og ydre boreområde. Afløbssystemet er delt og fælles med afløbssystemet fra det ydre boreområde. Alle væsker, der opsamles fra dette område, vil derfor blive håndteret og behandlet på samme måde som væsker fra det ydre boreområde. Den samlede størrelse af opholds-/parkeringsområdet er 4600 m² og kombineret med de ydre boreområder på 6 500 m² giver det et total område på ca. 11.000 m² der skal drænes (se bilag 3-5). 3.4.4 Område for besøgende Det er ikke altid muligt at kontrollere antallet af besøgende, der kører på Ovnstrupvej, som løber langs borestedet. Derfor er det planlagt at etablere et gæsteområde på ca. 50 til 100 m². Det vil indeholde et gæstecenter samt en udsigtsplatform. Gæstecenteret vil være lukket fra den ekstra parkeringsplads. Det er planlagt, at adgangen til udsigtsplatformen skal ske via en lille vej, der placeres på den vestlige side af træbæltet, der støder op til borestedet. En ekstra parkeringsplads vil blive etableret på den østlige side af Ovnstrupvej omkring 250 meter fra Skævevej. Tilfældigt besøgende kan parkere her og derefter stoppe ved besøgscentret før de fortsætter på stien til udsigtsplatformen. Stien vil være omkring 400 meter lang fra parkeringspladsen. Et lille informationsskilt vil blive placeret ved stiens begyndelse. Skiltet vil give information til de besøgende, der ikke ønsker at gå op til udsigtsplatformen, men som gerne vil have oplysninger om arbejdet. Formålet er at have dette besøgsområde på et sikkert sted, der ikke forstyrrer borearbejdet. Under montering og demontering af boreriggen kan dette område blive brugt som parkeringsplads til køretøjer, der er involveret i flytningen. 8

3.5 Grundvandsbeskyttelse 3.5.1 Baggrund Da borestedet ligger i et område med visse drikkevandsinteresser, er det - som altid - meget vigtigt, at stedet og arbejdet, er konstrueret således, at grundvandet beskyttes mod forurening under borearbejdet, og at der ikke er nogen forbindelse mellem grundvand og overfladevand efter boringen. Dette opnås ved at cementere de første fire rørstørrelser fra ca. 2000 m dybde til overfladen (dvs. ca. 1940 meter under det nederste grundvandslag). Beskyttelsen af grundvandet kan opdeles i to dele: - Beskyttelse af vand nær overfladen (6-10 m) - Beskyttelse af dybereliggende grundvand (40-60m) Figur 3-2 viser også overfladerørets konstruktion (ned til ca. 170 m) med de to foringsrør, som er cementeret op til overfladen og trykprøvet til 50 bar. Fra de øverste formationslag og under grundvandsmagasinerne vil der kun anvendes borevæsker, som er godkendt til brug for vandboringer i Danmark. I de øvre formationslag og ned til under vandmagasinet, forefindes vand og bentonit som er naturlige elementer. Det er planlagt, at boringen af tophullet udføres af en erfaren vandbore-entreprenør, der er certificeret af miljømyndighederne. Figur 3-2, Boring gennem de vandbærende sandlag 3.5.2 Overfladevand Det højtliggende grundvand under jordoverfladen beskyttes af det vandtætte lag, der er lagt på det centrale boreområde og afløbssystemet. Ekstra sikkerhed mod forurening er opnået ved at iværksætte en særlig procedure til behandling af vand og mulige udslip, når borearbejdet finder sted.. 3.5.3 Dybereliggende grundvand Under selve borearbejdet vil grundvandsmagasinerne være beskyttet af følgende (se figur 3-2 og bilag 3-7): - Det øverste 30 rør i brønden vil blive monteret af et autoriseret, dansk vandboringsselskab med lokal viden om - og erfaring med - beskyttelse af vandreservoirer mod forurening. Foringsrøret monteres ned gennem de øvre lag af sand ned til en dybde på 15 til 20 meter (for lerdannelse). Foringsrøret cementeres derefter op til overfladen for at beskytte grundvandet mod lækage. Dybden af det første foringsrør afhænger af den endelige placering af brønden, da røret skal være under alt overfladevand og eventuelt flydende sand. - En ca. 170 meter dyb brønd boret med et ca. 26 borehoved vil nå ned til kalkformationen i undergrunden. I nærheden er en række vandbrønde og seismiske undersøgelser blevet udført på en måde, så dybden kan forudsiges med rimelig sikkerhed. - Herfra bliver der monteret et 20 foringsrør, som vil blive cementeret til overfladen for at skabe en fast barriere mellem brønden og eksisterende grundvandsholdige lag. Boringen ned til en dybde på 170 meter vil blive udført med vand blandet med bentonit og et fortykningsmiddel, der er godkendt til vandboring. Borespånerne vil blive bortskaffet på en miljørigtig måde. Ved at lade 20 foringsrøret ende i kalklaget oprettes et solidt fundament til den fortsatte boring. - Før borearbejdet fortsættes, bliver cementen bag 20 foringsrøret undersøgt for at sikre optimal beskyttelse af grundvandet. - I det efterfølgende hulsektion vil et 18-1/2 hul med et 16 foringsrør, blive boret af boreriggen og cementeret til overfladen som de andre foringsrør. 3.5.4 Brøndens design Brønden vil blive bygget med henblik på at skabe en solid barriere til den omgivende undergrund og være stabil samt gøre det muligt at sikre tilstrækkelig sikker udførelse af boringen (bilag 3.7). 9 Bilag 3.7 viser det planlagte brønddesign for hele borehullet, hvor cementering af rørene er vist samt et eksempel på et tværsnit gennem cementerede borestrenge. Det øverste 30 rør vil fungere som basis for det efterfølgende 20 foringsrør og samtidig udgøre en vigtig del af den barriere, som beskytter grundvandet mod indtrængning af vand fra overfladen. 20 foringsrøret vil give brønden et primært strukturelt fundament. Brøndkontroludstyr vil blive monteret, og det vil give

generel understøtning til de andre foringsrør og blive cementeret til overfladen. Et 16 foringsrør vil føre ned gennem kalkstenslag og det underliggende ler og sandsten. Dette vil også give et solidt fundament for den fortsatte boring. Et 13-3/8 foringsrør monteres, hvilket også vil blive cementeret op til overfladen. 16 foringsrøret vil føre ned gennem kalkstenslag og det underliggende ler og sandsten. Det vil give et solidt fundament for fortsat boring. Et 9-5/8 foringsrør vil blive monteret før det potentielle reservoir er gennemboret. Hvis der skulle opstå problemer med borehullet, cementeringen osv., vil der være to ekstra foringsrør, som kan placeres i hullet for at sikre fuld integritet under alle forhold. Det sidste 5 foringsrør vil kun blive monteret, hvis der findes kulbrinter. Dette foringsrør vil blive cementeret til en vis højde i det foregående foringsrør som sikrer at en eventuel produktionstest kan udføres på en sikker måde. 3.6 Vandforbrug og overvågning Det er planen at bore to vandbrønde, hvoraf den ene skal bores ca. 10 meter ind i kalkstensformationen (ca. 170m dybde) med henblik på at fastslå, om der er grundvandsmagasiner lige over kalken og i så fald hvor saltholdigt dette vand er. Det andet hul bores til ca. 60 meter, der forventes at ligge under grundvandsmagasinerne med størst potentiale. Begge vandbrønde vil blive placeret på borestedet. Vandet, der produceres af vandbrøndene vil ikke blive anvendt som drikkevand. Dette vand skal anvendes til blanding af boremudder, cement, rengøring af udstyr, udskylning af toiletter osv. Det kan også bruges i nødstilfælde såsom brand eller lignende. Vandet vil blive analyseret af et tredjepartslaboratorium lige efter vandboringen er foretaget, hvorefter det løbende overvåges under borefasen. Vandbrøndene vil blive udstyret med pumper og flowmålere. Figur 3-3, Mulige tilslutningspunkter til elkabler og fiberoptik til borestedet Det anslås, at der vil være behov for ca. 2500-3500 m³ vand, og vandet vil ikke blive anvendt før begyndelsen af borearbejdet i andet kvartal 2013. Det ansatte vandboringsselskab vil levere vandpumper og reservedele og vil sikre vedligeholdelsesservice dag og nat i tilfælde af uregelmæssigheder. Det vand, der anvendes til drikkevand, vil blive leveret fra det offentlige vandforsyningsnet. En midlertidig forsyningsledning vil blive etableret fra det kommunale net. Forbindelsen fra den offentlige forsyning etableres fra Ovnstrupvej. Det anslåede forbrug af drikkevand er 100-150 m³ for hele borearbejdet. Der er indsendt separat ansøgning til Frederikshavn Kommune vedrørende vandboringerne den 19. september 2012. 3.7 Strøm og kommunikationsmidler Det er planen at føre to kabler fra den nærliggende transformerstation til borestedet (et 0,4 kva og et 10 kva kabel). Det mindste kabel (0,4 kva) vil blive anvendt til forskelligt udstyr under konstruktionen af borestedet og om muligt (på grund af timing) under boring af vandbrøndene. 10 kva-kablet vil blive anvendt til at køre en del af boreriggen - hvis det er muligt. På nuværende tidspunkt er licitationen for boreriggen igangværende, og det undersøges hvorvidt disse kan udnytte den elektriske forbindelse og om elselskabet kan acceptere de strømforbrugsprofiler, der leveres af bore-entreprenøren. Hvis boreriggen ikke kan køre på strøm fra elnettet, vil den køre på diesel. I dette tilfælde vil forbruget være mellem 6000 til 12.000 liter pr. dag, afhængigt af den aktuelle drift. I tilfælde af at elkablet kan udnyttes, vil det direkte dieselforbrug reduceres betydeligt. Det er usandsynligt, at boreriggen kan strømforsynes 100 % af elkablet på grund af det betydelige forbrug i perioder med spidsbelastning. Kabelføringen vil blive udført af et elselskab. Dette omfatter myndighedsprocessen samt montering af kablet. På nuværende tidspunkt foregår der drøftelser vedrørende installation af fiberoptisk kabel. Hvis det er muligt, vil dette blive forbundet til borestedet for at give mulighed for internetadgang med høj hastighed, telefoni og tv. Figur 3-3 viser mulige elektriske og fiberoptiske tracer. 10

3.8 Tilkørselsveje Borestedet ligger ved siden af Ovnstrupvej, 9352 Dybvad. Der er en eksisterende privat vej, som anvendes af naboer og lastbiler til sandudvindingsområdet. I øjeblikket, og fra tid til anden, er der en vis trafik til og fra grusgraven, som ligger på Ovnstrupvej (modsat borestedet) - se bilag fra 3-8 til 3-11. Indkørslen på Ovnstrupvej vil blive udvidet med omkring 4 til 5 meter. Dette vil gøre kørsel ind og ud på Ovnstrupvej meget lettere for tunge køretøjer, da svingets skarphed er blevet reduceret. Det vil også give mulighed for, at to lastbiler kan passere hinanden ved indgangen, hvis det er nødvendigt. Den første del af Ovnstrupvej vil blive belagt med sten. Det er planen, at ca. 40 meter af vejen stenlægges. En fordel ved dette er at forhindre, at løst grus kommer ud på Skævevej. De grene der hænger ud over grøften på den sydvestlige og sydøstlige side af krydset vil blive trimmet tilstrækkeligt for at øge synligheden for de udkørende chauffører. Afløbsrøret under Ovnstrupvej i krydset vil blive inspiceret og udvidet og/eller repareret efter behov. Ovnstrupvej vil blive udvidet med ca. 6 meter på den vestlige side af vejen, op til 250 meter nord for Skævevej. Denne udvidelse vil muliggøre at to store lastbiler kan passere hinanden. Den eksisterende overfladebelægning er granuleret asfalt og vil blive opretholdt på denne del af vejen. De resterende 400 meter til borestedet vil vejen blive udvidet på den østlige side af vejen. Der er i øjeblikket anbragt overfladejord fra det igangværende grusgravningsarbejde. For at muliggøre udvidelsen skal cirka 3-4 meter jord fjernes langs den vestlige side af jordbunkerne. Cementbarrierer vil blive placeret på det ryddede areal og parallelt med jordbunkerne. Jord kan således anbringes bag barriererne. Barriererne vil også forhindre den resterende jord fra at skride ud på kørebanen, hvis kraftige regnskyl forårsager ustabilitet i den oplagrede jord. Det øverste lag på denne del af vejen er en blanding af grus/sand/ler, og det er planlagt at det skal beholdes som det er. En konsekvens af den øgede trafik kan være en stigning i støvdannelsen. Undersøgelser udføres for at finde en passende løsning. 3.9 Forventet trafik På baggrund af erfaringer fra andre borearbejder og vurdering af arbejdets faser, kan den forventede trafik til og fra borestedet forventes at udgøre som følger: Dette arbejde forventes at vare i 2-3 måneder, hvor bulldozere vil arbejde på borestedet med at fjerne overfladejord og opbygge en støjbeskyttende mur omkring stedet. Senere vil lastbiler køre grus fra den nærliggende grusgrav til stedet for at skabe et plant underlag. Her vil trafik primært bestå af lastbiler, der krydser vejen. Ud over dette kan der være yderligere 3-4 lastbiler, som dagligt leverer udstyr. 3.9.2 Mobilisering af boreriggen Mobilisering og montering af riggen og dens udstyr vil, i løbet af en 10-14 dages monteringsperiode, typisk kræve ca. 70-80 lastbiler, der medbringer boreriggen og et antal containere og forskellige former for udstyr. Ingen af lastbilerne vil være af stor størrelse, da riggen skilles ad før transporten. En vigeplads vil blive etableret på et praktisk sted i nærheden af borestedet, men maksimalt to lastbiler vil vente her på at aflevere deres last. Under ventetiden vil deres motor være slukket. Lastbilernes ankomst til stedet vil blive koordineret af en professionel truck-pusher, som vil sikre, at hver enkelt lastbil kaldes ind på borestedet, én efter én, tømmes og sendes af sted før den næste lastbil ankommer. Den trafikale belastning på tilkørselsvejen vil således være på maks. 15 lastbiler om dagen i højsæsonen på 2-3 dage, og 5-7 i den resterende del af monteringsperioden. Da lastbilernes ankomst styres af en foruddefineret tidsplan, er det muligt at forsyne naboerne med forholdsvist nøjagtige tidspunkter for trafikbelastningen på de nærliggende veje. Der udarbejdes en trafikpolitik for at minimere forstyrrelser af naboerne. Den maksimale hastighed på tilkørselsvejen til byggepladsen vil blive begrænset til 20 km/t. 3.9.3 Borearbejdet Under borearbejdet vil 3-4 lastbiler pr. dag ankomme og køre fra borestedet med indsamlede borespåner og affald. Disse lastbiler vil have normal størrelse. Ud over disse lastbiler vil højst 5-8 lastbiler om dagen forventes at medbringe reservedele, rør og andre typer udstyr til borestedet. Personale vil blive transporteret til borestedet i varebiler eller normale biler. En sådan transport vil beløbe sig til maks. 20 biler eller minibusser om dagen, der primært ankommer og afgår omkring skiftetider. 11 3.9.1 Konstruktion af boreplads Denne fase vil primært bestå af jordflytning og konstruktion af den vandtætte plade, afvandings-grøfter og bassiner til boreriggen samt dens udstyr.

3.9.4 Demonteringsperiode Demonteringsperioden er den periode, hvor boreriggen skilles ad og fjernes sammen med alt dens udstyr og containere. Mængden af trafik i denne periode svarer til den i mobiliseringsperioden, men varigheden er kortere - typisk kun 10-12 dage. Igen vil en truck pusher koordinere trafikken på en sådan måde, at ingen køretøjer vil vente på stedet, og igen vil det være muligt at udstyre naboerne med en nøjagtig plan for trafikbelastningen på vejen. 3.9.5 Ekstra trafik I tillæg til de lastbiler, der er knyttet til boreriggen, skal der forventes en vis trafik på vejen fra lastbiler, der arbejder i den nærliggende sandgrav. På grund af tidspunktet på året og niveauet af byggeaktiviteter i regionen, vurderes denne trafik til at bestå af maksimalt 3-10 lastbiler om dagen. 3.10.3 Efter afslutning af borearbejdet Efter afslutningen af borearbejdet - afhængigt af resultaterne af boringen vil hele eller en del af boreområdet blive reetableret til den tilstand det havde, før byggeriet og boringen blev påbegyndt. Tilsvarende inspiceres tilkørselsvejen for at sikre, at der ikke er opstået skader på den eller på de forstærkede områder i forbindelse med borearbejdet. Før myndighederne opfordres til at gennemføre deres inspektion, vil udvalgte specialiserede virksomheder have undersøgt de forskellige situationer og godkendt reetableringen skriftligt. Hvis resultaterne er positive, fjernes boreriggen og borestedet (inkl. dræn og bassiner) rengøres grundigt for at sikre, at det er rent vand, som strømmer gennem afløbet til strømmen vest for borestedet.borestedet er sikret med hegn og overvågning. Det er i øjeblikket ikke muligt at forudsige varigheden af dette, da den afhænger af en færdiggjort VVM vedrørende test af brønden plus analyser fra forskellige laboratorier. 3.10 Inspektion og godkendelse 3.10.1 Før borearbejdet Før borearbejdet påbegyndes, vil de relevante myndigheder kontrollere og godkende de planer, der er udarbejdet for både opførelsen af borestedet og det boremateriale, der skal bruges. De myndigheder, der straks vil blive anmodet om at udføre kontrol og godkendelse, er: - Frederikshavn Kommune (borestedet, tilkørselsvej, grundvand, byggetilladelse, zonetilladelse osv.) - Energistyrelsen (boreprogram og -udstyr) - Arbejdstilsynet (betingelser relateret til sikkerhed på arbejdspladsen) - Beredskabstjenesten 3.10.2 Under borearbejdet Under borearbejdet kan de involverede myndigheder til enhver tid besøge boreområdet for at inspicere arbejdet og de sikkerhedsmæssige forhold, og alle relevante optegnelser og beregninger mv. vil være til rådighed for dem. 12

4 Gennemførelse af Vendsyssel-1 boringen Boreprogrammet er udarbejdet på baggrund af den tilgængelige geologiske information. Entreprenører inviteres til at afgive bud på kravene til boreriggen samt på alle tjenester, der er nødvendige for at udføre boringen. Implementeringen følger boreprogrammet, der er udarbejdet af Total E&P Denmark B.V. og godkendt af Energistyrelsen i henhold til danske regler for efterforskningsboringer. 4.1 Borearbejde En brønd bores ved at lade et borehoved gennemtrænge undergrunden. Borehovedet består af en massiv blok af højkvalitetsstål udstyret med tre hjul, der hver er forsynet med pigge eller skarpe spidser. Hovedet er monteret for enden af et tungt rør, og vægten af røret skaber et sådant pres på hovedet, at dets spidser skærer sig gennem undergrunden når det tunge rør med hovedet for enden drejes rundt. Når hovedet skærer sig igennem undergrunden vil borespånerne (jord, grus, småsten osv.) blive skyllet op til overfladen af flydende mudder (borevæske), som presses ned gennem det hule borerør og ud gennem små dyser i borekronen. Boringen er således en kombination af borehovedets arbejde og borevæske, der cirkulerer forbi borehovedet for at sikre, at den borede formation løftes til overfladen. For at sikre kontrol over de mulige geologiske lag af olie eller gas under højt tryk i undergrunden, er en Blow-out preventer (BOP) monteret på toppen af brønden omkring borerøret. Denne BOP er et meget solidt ventilarrangement, som kan skære borerøret og lukke brønden. For at beskytte miljøet udføres boringen gennem foringsrør, som sænkes ned i brønden, i takt med at borehovedet skærer sig dybere og dybere ned i undergrunden. På denne måde er det muligt at etablere et lukket kredsløb, hvor borevæsken transporteres tilbage til overfladen, skylles og pumpes tilbage i brønden (genbruges). Foringsrøret forhindrer også enhver forurening af grundvandet og de forskellige lag i undergrunden. 24 timer i døgnet og 7 dage om ugen under borefasen. Boreriggens størrelse vil være omkring 350 tons, 1500-2000 HK. Boreriggen skal være miljøvenlig med lave luft- og støjemissioner og med det mindst mulige pladsbehov. Ud over boreriggen vil udstyr og maskiner omfatte lastbiler der medbringer udstyr, gaffeltrucks til at håndtere foringsrør og andet på borestedet og lastbiler til indsamling af affald og spildevand. Et eksempel på en borerig er vist i bilag 4-1. Borearbejdet er planlagt til at vare ca. 2-3 måneder. 4.3 Sløjfning af brønden Brønden vil blive sløjfet iht. Energistyrelsens retningslinjer. Det detaljerede sløjfningsprogram skal godkendes af Energistyrelsen, før afslutningsarbejdet (Plug and abandonment) kan påbegyndes. 4.4 Personale Boremandskabet forventes at bestå af ca. 30 personer, der arbejder i to skift. Dette mandskab suppleres med forskellige former for støtte- og specialiseret personale, der bringer det samlede antal op på omkring 20 personer på borestedet på et givet tidspunkt. Alle medarbejdere skal have arbejdstilladelse i Danmark, og specialister som kranførere, gaffeltruckchauffører osv. skal have godkendt deres nationale eksamensbeviser accepteret af Arbejdstilsynet. Ledere af borearbejdet skal kunne tale engelsk og vil have den relevante internationalt certificerede uddannelse, der kræves af Energistyrelsen. Alt boremandskab vil - under borearbejdet - have dokumentation for den uddannelse, der kræves af Arbejdstilsynet (arbejde i højden osv.) og alt personale på stedet vil For at sikre integritet og miljøbeskyttelse cementeres foringsrøret ind i brøndens sider i takt med at borearbejdet skrider frem. 13 4.2 Boreriggen og udstyr Den mest hensigtsmæssige borerig vil blive udvalgt på grundlag af en evaluering af de tekniske, miljømæssige og økonomiske parametre. Tilbudsprocessen er i øjeblikket i gang. Det er et krav, at boreriggen arbejder på en miljøvenlig måde og er konstrueret til at have et lavt støjniveau og optage mindst mulig plads. Det maksimale støjniveau vil typisk være ±40dB - 60dB, målt i en afstand på 300 meter fra riggen. Riggen vil være i drift

have deltaget i et H 2 S genopfriskningskursus inden der bores gennem en forudbestemt dybde. Personalet vil blive indkvarteret for så vidt muligt lokalt. Mad til personale, der har vagt på boreriggen vil blive leveret af et lokalt cateringfirma eller af det hotel, hvor de er indkvarteret. Lederpersonale, der har vagt i nattetimerne, vil have adgang til et bekvemt rum, hvor de kan hvile sig i de perioder, hvor de ikke skal udføre arbejdsaktiviteter. Det er af afgørende betydning for Total E&P Denmark B.V., at det højeste niveau af sikkerhed og vedligeholdelse af sundhed opretholdes ved borestedet, og da mangel på ordentlig oprydning og rengøring kan sænke kvaliteten af og holdning til arbejdet, gøres der alle bestræbelser på at motivere mandskabet til at overholde de retningslinjer, der er angivet i manualen Adfærd og sikkerhed på pladsen. Sikkerheden på stedet vil blive varetaget af en on-site sikkerhedsorganisation, der vil blive organiseret i overensstemmelse med danske regler og bestemmelser og med de forskrifter, der er anført af Arbejdstilsynet. Total E&P Denmark B.V. vil være tilgængelig under hele boreperioden. 4.5 Affaldsproduktion og -håndtering 4.5.1 Borespåner og boremudder Boringen af vandbrønde og efterforskningsbrønde udføres med en vandbaseret muddervæske. Borespåner og borevæske fra borearbejdet i byggefasen repræsenterer den største del af det affald, der genereres. De anvendte kemikalier er ikke klassificerede som miljøfarlige og kan bortskaffes uden problemer som ikke-farligt affald til affaldsdepoter. Alle anvendte kemikalier under borearbejdet er registreret i REACH-databasen og de har et dansk produktregisternummer (PR-nummer). Gyldige sikkerhedsdatablade vil - som et minimum - være tilgængelig på dansk og engelsk. Tabel 4-1 viser det anslåede beløb af borespåner og borevæske. Boreentreprenøren vil have sine egne sikkerhedsrepræsentanter på stedet, og en SSM- repræsentant for Tabel 4-1, Anslået mængde borevæske og borespåner produceret under boring af Vendsyssel-1 Afsnit Muddertype Anslået mængde Anslået volumen borespåner af borevæske Ialt Bemærkninger Tons Tons Tons 26 Bentonitmudder 164 55 219 18-1/2 Bentonitmudder 500 180 680 kaliumchlorid under kridt 16 Kaliumchlorid 280 85 385 under kridt Ca. 100 m 3 bentonitmudder genbruges fra forrige sektion (anslået til 115 tons med 1,2 sg muddervægt) Ca. 80 m 3 kaliumchloridmudder genbruges fra forrige sektion (anslået til 100 tons med 1,25 sg muddervægt) 12-1/4 Special mudder 410 117 527 8-1/2 * Special mudder 80 26 106 Ca. 100 m 3 special mudder genbruges fra forrige sektion (anslået til 92 tons med 1,15 sg muddervægt) Total 1434 463 1897 *) Borehullets endelige dybde tilsigtes at være mellem 4000 og 4500m - beregninger er baseret på en boredybde på 4500 m Programmer for borevæsken er ikke fastlagt endnu, men alle tilsætningsstoffer vil blive en del af REACH-databasen og være registreret og godkendt til brug i Danmark. Tabel 4-2 viser en typisk liste over tilsætningsstoffer, der anvendes i borevæsken. Borevæsken cirkuleres i et lukket kredsløb, og intet vil blive frigivet til det lokale miljø. I stedet transporteres det til godkendte rensningsanlæg og/eller affaldsselskaber. Borevæsken returneres i størst muligt omfang til leverandøren eller andet borearbejde, hvis det er muligt. 14

Tabel 4-2, Typiske produkter, der anvendes i borevæsken under borearbejdet Produkt Bentonit Fortykningsmiddel Sodaaske Kaliumchloridopløsning Kaliumbicarbonat (bagepulver) Citronsyre Organisk smøremiddel Kridt Salt Affaldet vil blive klassificeret som 1 til 4 i henhold til den danske standardklassificeringsordning for affald. Nedenstående tabel viser den estimerede klassificering pr. hulsektion. Tabel 4-3, Forventet klassificeringsordning for borespåner og boremudder Section Mud type Expected class* 26 Bentonitmudder Klasse 1 18-1/2 Bentonitmudder / Klasse 1 / klasse 2 kaliumklorid under kridt 16 Kaliumklorid under kridt Klasse 2 / klasse 4* 12-1/4 Special mudder Klasse 2 / klasse 4** 8-1/2 Special mudder Klasse 2 / klasse 4** *) Årsagen til de potentielt forskellige klasser skyldes usikkerheden om Glykol vil være nødvendigt for at stabilisere skiferen, når der bores. Hvis Glykol tilsættes til borevæsken vil klassen være 4. **) Leverandøren af borevæsken er endnu ikke blevet valgt, og det er uvist, hvilket muddersystem der vil blive anvendt til 12-1/4 og 8-1/2 hulsektioner. 4.5.2 Spildevand Under borefasen bortledes der ikke bore-mudder, men der er behov for at aflede og bortskaffe regnvand. Regnvand vil blive indsamlet gennem boreområdets afløbssystem, og efter det er ført gennem behandlingsudstyr vil det blive udledt til en nærliggende vandvej. Under forberedelsesfasen vil vandet fra hele området blive udledt. Under boringens tidsramme, hvor borearbejde finder sted, vil alt vand fra det indre boreområde blive indsamlet og bortskaffet på et behandlingsanlæg. Vand fra det ydre boreområde og opholds-/parkeringsområde vil blive frigivet efter det er ledt gennem behandlingssystemet. Systemet kan isolere, hvis der opstår et spild eller hvis andre betingelser kræver isoleringen. Der tages regelmæssigt prøver af det vand, der frigives i vandstrømmen. Borevæskekemikalier vil blive opbevaret i det indre boreområde eller i lukkede og beskyttede containere med spildbakker under dem. Med et forventet mandskab på ca. 30 mand pr. dag under borearbejdet, er der et behov for at råde over en forventet daglige mængde brugsvand og sanitetsvand i beholderen på ca. 1500 liter (100-150 m3 i alt). Dette vand modtages i septiktank, der er placeret på overfladen, som regelmæssigt tømmes af en slamsuger og transporteres til lokale rensningsanlæg. 4.5.3 Andet affald I den periode, hvor boringen finder sted, forventes det, at andet affald som f.eks. dagrenovation, brændbare materialer og jern vil udgøre mindre end 50 tons. Affaldet vil blive bortskaffet af et godkendt og certificeret renovationsselskab i henhold til gældende danske regler. Alt affald skal holdes adskilt og vil blive kørt bort til en godkendt losseplads i Danmark. Affald vil blive redegjort for - på månedsbasis - efter forskellige affaldskategorier. Tjenesteudbydere vil til enhver tid: - observere og overholde alle love og bestemmelser vedrørende fremstilling, transport, opbevaring, behandling og/eller bortskaffelse af affald - sørge for at minimere mængden af affald og - overholde reglerne for miljøbeskyttelse, da det påvirker deres arbejde. 4.6 Forureningsbeskyttelse 4.6.1 Grundvandet Det tilstræbes at oplagre den mindst mulige mængde tilsætningsstoffer på boreområdet, og der sørges for, at de fleste kemikalier ikke påvirker miljøet. Tilsætningsstoffer med en risikoklassificering vil endvidere blive opbevaret indenfor boreområdet, der har sit eget lukkede afvandingssystem. Kemikalier kan også opbevares i containere eller lignende, som er udstyret med spildbakker. Selve boringen er konstrueret på en sådan måde, at grundvandet løber bagved et foringsrør på 30, som er cementeret til overfladen ved hjælp af cement med lavt alkaliindhold. De dybere liggende lag af vand er sikret bagved et foringsrør på 20, som også er cementeret til overfladen. Denne cement bliver pumpet af et firma specialiseret i cementering, og cementen vil blive valgt på et miljømæssigt og teknisk grundlag. Hensigtsmæssige midler er taget i brug for at beskytte jord eller grundvand mod udslip, da alle overflader, hvor arbejdet finder sted, er forseglede og kontrollerede med lukkede dræn. Cement pumpes ind mellem foringsrøret og formationen for at tætne hulrummet. Teknikken svarer til den metode, der anvendes ved boring af vand- eller geotermiske brønde. Der vil ikke være nogen væsentlig risiko for forurening af jord eller grundvand. 15