Deklarering af el i Danmark



Relaterede dokumenter
Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration

Energinet.dk's deklarationer for el

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for VE-elektricitet Version 1.4 af 01. januar 2012

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Energiproduktion og energiforbrug

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Klimaregnskab for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Nr. 2 - Januar Detailmarkedsrapport. Dok. 15/

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren Energianalyse Energinet.dk

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Transkript:

Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne kalenderår. Det vil sige, at elhandlerne skal oplyse om sammensætningen af brændsler og tilhørende miljøpåvirkninger ved produktion af den el, de sælger til deres kunder. Elhandlere skal enten anvende en generel deklaration eller en individuel deklaration. Individuelle deklarationer skal benyttes for elleverancer, hvortil der er indgået en speciel leveringsaftale 1. For øvrige - i det følgende benævnt almindelige - elleverancer skal elhandlere anvende den generelle deklaration, som specifikt bliver udarbejdet til formålet af Energinet.dk. Deklareringen af el viser kun, at der er balance mellem salg og produktion af en speciel leveringsaftale. Konkret betyder det, at elhandleren skal købe oprindelsesgarantier (OG) i et omfang, som mindst svarer til den mængde strøm, kunden køber. Hvorvidt elkundens køb af en speciel leveringsaftale giver en reel miljøeffekt, herunder medfører øget udbygning af vedvarende energi, ligger uden for retningslinjerne i Elmærkningsbekendtgørelsen. Her henvises i stedet til Branchedeklaration af elprodukter med klimavalg på www.elpristavlen.dk. En oversigt over salget af individuelt deklareret elektricitet (grøn strøm) i Danmark for perioden 2006 til 2014 er præsenteret i afsnit 1, mens de seneste års udvikling i den generelle deklaration er beskrevet nærmere i afsnit 2. 1 Speciel leveringsaftale: En aftale om levering til forbrug af elektricitet, der har en brændselssammensætning og miljøpåvirkning, som adskiller sig fra almindelige leveringer af elektricitet i det sammenhængende elforsyningssystem. Denne type elprodukter benævnes enten grøn strøm eller individuelt deklareret elektricitet i dette dokument. Dok. 13/93388-263 1/9

1. Individuelt deklareret elektricitet Figur 1 og Figur 2 viser udviklingen i salget af individuelt deklareret elektricitet i Danmark for perioden 2006-2014. I Figur 1 er salget opgjort samlet i MWh fordelt på energikilder og som en andel af det samlede danske elforbrug (inkl. nettab). I Figur 2 er salget opgjort per oprindelsesland, og det er angivet, hvor stor en del af det samlede salg af grøn strøm i Danmark, som er baseret på importerede oprindelsesgarantier. 2.500.000 MWh Andel af forbrug 1 2.000.000 8% 1.500.000 6% 1.000.000 4% 500.000 2% 0 2006 2007 2008 2009 Vind Vand Affald Biomasse Biogas Andel af forbrug Figur 1 Salg af grøn strøm i Danmark 2006-2014 (fordelt på energikilde) 2.500.000 MWh Andel import 10 2.000.000 8 1.500.000 6 1.000.000 4 500.000 2 0 2006 2007 2008 2009 Danmark Norge Sverige Finland Italien Andel import Figur 2 Salg af grøn strøm i Danmark 2006-2014 (fordelt på oprindelsesland) Dok. 13/93388-263 2/9

Som det fremgår af Figur 1 og Figur 2 er salget af grøn strøm øget betragteligt siden Energinet.dk startede med at registrere salget heraf i 2006. Fra 2006 til 2014 er salget af grøn strøm således øget fra 0,1 TWh til 2,1 TWh. Siden 2011 har salget dog haft et nogenlunde konstant niveau. Salget af grøn strøm svarede i 2014 til omkring 6 % af det samlede elforbrug i Danmark (jævnfør Figur 1). Til sammenligning var andelen af det samlede danske elforbrug på 0,3 % i 2006 og 3 % i 2009. Det resterende elsalg i Danmark (residualen) er deklareret ved hjælp af den generelle deklaration, som er beskrevet nærmere i afsnit 2. Udover den øgede efterspørgsel efter grøn strøm i Danmark bliver denne type elprodukter ligeledes markedsført af væsentligt flere aktører i dag end tilfældet var tilbage i 2006. Særligt er der kommet nye elhandlere på markedet, som alene sælger denne type elprodukter. Grøn strøm markedsføres typisk af elhandlere som et supplement til salget af fysisk el. De danske regler muliggør dog ligeledes, at en kontohaver i det danske certifikatregister kan dokumentere de miljømæssige egenskaber ved et elforbrug direkte over for en dansk slutkunde, dvs. uden om elhandleren, der sælger den fysiske el. Denne type salg udgjorde i 2014 ca. 17 % af det samlede salg af grøn strøm i Danmark. Som det fremgår af Figur 1 er grøn strøm fortrinsvist blevet markedsført over for danske elkunder som enten vindkraft eller vandkraft, men der er de senere år også blevet solgt elektricitet baseret på andre vedvarende energikilder. Markedet blev domineret af vandkraft i årene 2006-2009, men fra 2010 har vindkraft udgjort den største andel. I 2014 var salget af grøn strøm i Danmark fordelt på denne måde: 79,8 % vind; 19,6 % vand; 0,4 % biogas; 0,2 % biomasse. Figur 2 viser ligeledes, at salget til danske elkunder fortrinsvist er baseret på oprindelsesgarantier udstedt for produktion i Danmark eller de øvrige nordiske lande. I 2014 var salget af grøn strøm i Danmark fordelt således på oprindelsesland: 77,8 % Danmark; 12,5 % Norge; 7,9 % Sverige; 0,2 % Finland; 1,6 % Italien. Dok. 13/93388-263 3/9

2. Generel deklaration Energinet.dk offentliggør senest den 1. juni hvert år en generel deklaration, der viser brændselsforbruget og miljøpåvirkningen ved elforbrug for de danske elkunder, der ikke har købt individuelt deklareret elektricitet. Beregningen af den generelle deklaration er baseret på en frivillig europæisk standard og bliver udført i koordinering med andre europæiske lande. Dataudveksling m.m. på europæisk plan sker for øjeblikket gennem EU projektet Reliable Disclosure Systems for Europe (RE-DISS). Se nærmere på www.reliable-disclosure.org. Figur 3 nedenfor illustrerer udviklingen i emissionen af CO 2 per kwh el for den generelle deklaration fra 2006 til 2014. Til sammenligning viser figuren ligeledes CO 2 -udledningen for den årlige miljødeklaration for el, der beskriver den miljøpåvirkning, som forbruget af én kwh gennemsnitselektricitet giver anledning til. 540 g CO 2 /kwh 490 440 470 473 449 446 410 482 456 390 378 377 340 290 2006 2007 2008 2009 303 299 Generel deklaration Miljødeklaration Figur 3 CO 2 -udledning ved elforbrug 2006-2014 Til og med forbrugsåret 2009 blev den generelle deklaration beregnet som en gennemsnitsdeklaration efter de samme principper som miljødeklarationen for el. Først fra 2010, hvor den generelle deklaration er blevet korrigeret for salget af grøn strøm, er der således forskel mellem de to deklarationstyper. Den følgende beskrivelse af udviklingen i den generelle deklaration fokuserer kun på perioden 2010-2014. Som det fremgår af Figur 3 har der været et fald i CO 2 -udledningen for den generelle deklaration fra 2010 til 2012, en stigning fra 2012 til 2013 og igen et fald fra 2013 til 2014. Udviklingen i CO 2 -udledningen for den generelle deklaration har fulgt den samme tendens som miljødeklarationen for el, men CO 2 - udledningen per kwh har ikke overraskende ligget på et noget højere niveau i de enkelte år. En nærmere forklaring til udviklingen i CO 2 -udledningen for den generelle deklaration kan ses i afsnit 2.2. Afsnit 2.1 opsummerer dog først beregningsprincippet for den generelle deklaration. Dok. 13/93388-263 4/9

2.1 Beregningsprincip for den generelle deklaration Beregningsprincippet for den generelle deklaration er illustreret i Figur 4. Mere detaljerede retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration kan findes på www.energinet.dk/eldeklaration. Figur 4 Beregning af den generelle deklaration i Danmark Den generelle deklaration opgør som tidligere nævnt miljøpåvirkningerne ved almindelige elleverancer i Danmark svarende til elforbruget for de danske elkunder, der ikke har købt el baseret på specielle leveringsaftaler. Ved opgørelsen af den generelle deklaration indgår dels bidrag fra et indledende (dansk) residual mix og dels supplerende data fra et europæisk residual mix. Det europæiske residual mix bliver beregnet som en del af et europæisk samarbejde i regi af RE-DISS. Det indledende residual mix bliver beregnet af Energinet.dk og omfatter den del af den danske elproduktion, som ikke er baseret på oprindelsesgarantier samt de oprindelsesgarantier, som er udløbet i det danske certifikatregister - dvs. hverken annulleret eller eksporteret (overført til et certifikatregister i et andet land) inden for deres gyldighedsperiode på 12 måneder. Som det fremgår af Figur 4 bliver det europæiske residual mix anvendt til at dække underskuddet mellem volumenet af det indledende danske residual mix, og hvad der skal bruges til at dække salget af almindelige elleverancer i Danmark. Salget af almindelige elleverancer i Danmark kunne fx blive opgjort til 34 TWh. Var volumenet af det indledende residual mix på 33 TWh, ville der være underskud af miljøegenskaber til at dække hele elforbruget på 1 TWh, og det ville være nødvendigt at supplere det indledende danske residual mix med 1 TWh fra det europæiske residual mix. Dok. 13/93388-263 5/9

2.2 Generel deklaration 2010-2014 Tabel 1 indeholder nøgletal til beregning af den generelle deklaration for perioden 2010 til 2014. Tabellen indeholder både inputdata og beregnede data. Nøgletal for Danmark, TWh Beregning Elforbrug (inkl. nettab) Inputdata A 35,5 34,5 34,1 34,0 33,5 Specielle leveringsaftaler Inputdata B 1,5 1,9 2,0 1,9 2,1 Almindelige elleverancer = A - B C 34,0 32,6 32,1 32,1 31,4 El produceret i Danmark Inputdata D 36,6 33,2 28,9 32,9 30,6 Udstedte oprindelsesgarantier Inputdata E 4,2 6,7 9,0 12,7 17,8 Udløbne oprindelsesgarantier Inputdata F 0,6 0,6 0,4 1,1 1,0 Indledende residual mix = D E + F G 33,0 27,1 20,3 21,3 13,8 Overskud(+)/underskud(-) = G - C H -1,0-5,5-11,8-10,9-17,6 Tabel 1 Nøgletal til beregning af den generelle deklaration Som det fremgår ovenfor har der fra 2010 til 2014 været et stigende underskud i Danmark, og det har således også været nødvendigt med et stigende bidrag fra det europæiske residual mix for at kunne deklarere hele det danske elforbrug. Det europæiske residual mix udgjorde således hele 56 % af den generelle deklaration i 2014 mod 3 % i 2010. I 2013, 2012 og 2011 var bidraget fra det europæiske residual mix til sammenligning hhv. 34 %, 37 % og 17 %. Nøgletal for det indledende og det europæiske residual mix er vist i Figur 5. 10 Indledende residual mix Europæisk residual mix 8 6 4 Atomkraft VE Fossil 2 550 450 350 g CO 2 /kwh 250 Indledende residual mix Europæisk residual mix Figur 5 Nøgletal for indledende og europæisk residual mix Dok. 13/93388-263 6/9

Ifølge Figur 5 (øverst til højre) kan en betydelig del af det europæiske residual mix betegnes som CO 2 -neutral (enten VE eller atomkraft). Til sammenligning har det indledende (danske) residual mix en højere fossil andel og dermed også en højere CO 2 -udledning per kwh. Øget bidrag fra det europæiske residual mix i den generelle deklaration er således den væsentligste forklaring til faldet i CO 2 - udledningen for den generelle deklaration fra 2010 til 2012 og igen fra 2013 til 2014. Som det fremgår af Figur 5 (nederst) har der desuden været en faldende tendens i CO 2 -udledningen per kwh for både det indledende og det europæiske residual mix fra 2010 til 2012. Faldet i CO 2 -udledningen for den generelle deklaration i perioderne 2010-2012 og 2013-2014 kan også forklares ud fra Figur 6, der viser brændselsfordelingen af den generelle deklaration fra 2010 til 2014. På figuren er den generelle deklaration ligeledes opdelt på hhv. atomkraft, vedvarende energi og fossil energi i årene 2010 og 2014. Atomkraft udgjorde 14 % af den generelle deklaration i 2012 (mod 7 % i 2011 og 1 % i 2010) og har sammenlignet med de foregående år erstattet VE men især fossil energi i den generelle deklaration. I 2014 udgjorde den fossile andel 66 % mod 73 % i 2013. Jævnfør Figur 3 har der været en betydelig stigning i CO 2 -udledningen for den generelle deklaration fra 2012 til 2013. Stigningen kan forklares ved dels et fald i bidraget fra det europæiske residual mix og dels en højere CO 2 -udledning per kwh for både det indledende og det europæiske residual mix. Stigningen i CO 2 - udledningen for den generelle deklaration er også afspejlet i Figur 6, der viser en stigning i den fossile andel af den generelle deklaration fra 2012 til 2013. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1% 25% 74% 24% (atomkraft) 1 (VE) 66% (fossil) Atomkraft Vind Vand Sol Biogas Biomasse Affald Olie Naturgas Kul Figur 6 Brændselssammensætning af generel deklaration Den primære årsag til det stigende underskud i Danmark fra 2010 til 2012 og igen fra 2013 til 2014 (jævnfør Tabel 1) er et fald i volumenet af det indledende residual mix som igen kan forklares ud fra to faktorer: Dels et stort fald i den danske elproduktion baseret på fossile energikilder og dels en stigning i udstedelsen af oprindelsesgarantier fra den vedvarende energi i Danmark. Udviklingen i den danske elproduktion er vist i Figur 7, mens antallet af udstedte oprindelsesgarantier kan ses i Figur 8. Dok. 13/93388-263 7/9

40.000 GWh 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 Vind Øvrig VE Affald (fossil) Olie Naturgas Kul 0 Figur 7 Elproduktion i Danmark 2010-2014 Den samlede danske elproduktion var i 2014 på 30.615 GWh, hvilket er omkring 7 % lavere end i 2013 men på niveau med 2012. Perioden 2010-2014 er kendetegnet ved en stigning i produktionen fra vindmøller på 68 % og et samtidigt fald i produktionen fra termiske værker. Hvor den termiske produktion baseret på VE-brændsler har været nogenlunde konstant siden 2010, er den termiske produktion baseret på fossile brændsler i samme periode blevet reduceret med ca. 47 % som følge af skærpede konkurrenceforhold på elmarkedet. Efter to år med et stort fald i det danske kulforbrug var der i 2013 en forbedret markedssituation og en øget produktion fra de kulfyrede værker i Danmark. I 2014 var kulforbruget i Danmark tilbage på det lave niveau som i 2012. 18.750.000 15.000.000 MWh El fra VE 10 8 Udstedte OG 4% 7% 22% 7 18% 78% 11.250.000 7.500.000 3.750.000 35% 49% 63% 81% 88% 6 4 2 51% 66% 79% 86% 92% 0 Omfattet OG Ikke omfattet OG Vind Øvrig VE Fossil Note: I figuren til venstre er VE-produktionen i Danmark opdelt efter om produktionen er omfattet OG eller ej. Værdien i % angiver, hvor stor en del af VE-produktionen, der er omfattet OG. I figuren til højre er de udstedte OG fordelt mellem energikilder (vind og øvrig VE). %-værdierne i parentes angiver her, hvor stor en del af elproduktionen fra hhv. vind og øvrig VE, hvortil der er udstedt OG. Figur 8 El fra VE omfattet OG samt udstedte OG fordelt på energikilder Dok. 13/93388-263 8/9

Figur 8 (til venstre) viser, at der både er blevet udstedt flere OG i 2014 end i de foregående år, og at der er blevet udstedt OG for en større andel af VEproduktionen (88 % i 2014 mod 35 % i 2010). Omvendt er der mindre VE til rådighed for den generelle deklaration i 2014 end tilfældet var i perioden 2010-2013. Figur 8 (til højre) viser, at der primært er blevet udstedt OG for dansk vindkraft, men at øvrige vedvarende energikilder begynder at få en større rolle og bidrog med en femtedel af den samlede udstedelse af OG i 2014. Særligt blev der udstedt OG for 78 % af den øvrige VE produktion i 2014 mod kun 4 % i 2010. Til sammenligning blev der udstedt OG for 92 % af vindproduktionen i 2014 mod 51 % i 2010. Som noget nyt er der for første gang blev udstedt oprindelsesgarantier for højeffektiv kraftvarmeproduktion i 2014 baseret på hhv. kul og olie. Dok. 13/93388-263 9/9