Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Transkript

1 Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16

2 Indholdsfortegnelse Indledning Datagrundlag for miljødeklarationen for el Dansk elproduktion Timemiddelværdier for elsystemet Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet El importeret fra Sverige, Norge og Tyskland Beregningsprincip for miljødeklarationen for el Fordeling af emissioner mellem el og kraftvarme Korrektion for nettab Korrektion for import/eksport Beregningseksempel Bilag 1 Eksempler på udvekslingskorrektion Referencer Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 2/16

3 Indledning Energinet.dk udarbejder senest den 1. marts hvert år en miljødeklaration for el, der beskriver brændselsforbruget og miljøpåvirkningen ved forbrug af én kwh el som en gennemsnitsværdi for det foregående kalenderår. Energinet.dk har tidligere beregnet to miljødeklarationer for el; én for Østdanmark og én for Vestdanmark. Med etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse har Energinet.dk fra og med 2010 kun beregnet én samlet deklaration for Danmark. Retningslinjer for hvordan Energinet.dk beregner den årlige miljødeklaration for el er nærmere beskrevet i dette notat. Datagrundlaget til miljødeklarationen er beskrevet i afsnit 1, mens selve beregningsprincippet er beskrevet i afsnit 2. Miljødeklarationen for el bliver revisorpåtegnet. Revisorerklæringen kan findes på El-deklarationer Elhandlere skal ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen meddele deklarationer for deres levering af elektricitet til forbrugerne i det forgangne kalenderår. Elhandlere skal enten anvende en generel deklaration eller en individuel deklaration. Den individuelle deklaration benyttes ved mærkning af strøm med særlige miljøegenskaber, som fx vindmøllestrøm. For øvrige (almindelige) elleverancer skal elhandlere anvende den generelle deklaration, som specifikt er udarbejdet til formålet af Energinet.dk. Beregningsprincippet for el-deklarationerne er specificeret i særskilte retningslinjer på Til og med 2009 blev den generelle deklaration beregnet efter de samme principper som miljødeklarationen. Det er ikke længere tilfældet. Hvor miljødeklarationen opgør den gennemsnitlige miljøbelastning ved elforbrug benyttes den generelle deklaration som nævnt ved mærkning af elsalg til de elkunder, der ikke har købt individuelt deklareret elektricitet. I modsætning til miljødeklarationen bliver den generelle deklaration derfor korrigeret for elleverancer baseret på individuelle deklarationer. Øvrige opgørelser over miljøbelastningen ved elforbrug Energinet.dk opgør også den gennemsnitlige miljøbelastning ved elforbrug i andre sammenhænge: - På kortet "Elsystemet lige nu" offentliggør Energinet.dk realtidsværdier for CO 2 -udledningen ved elforbrug ud fra driftsmålinger for elsystemet. - Som en service til eksterne aktører udarbejder Energinet.dk løbende CO 2 - prognoser for det kommende driftsdøgn ud fra planer i elmarkedet over forventet produktion, forbrug og udveksling med nabolandene. Ovenstående opgørelser anvender samme beregningsprincip som den årlige miljødeklaration for el. Den årlige miljødeklaration er dog baseret på et væsentligt mere nøjagtigt og omfattende datamateriale. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 3/16

4 1. Datagrundlag for miljødeklarationen for el Datagrundlaget til beregning af miljødeklarationen for el kan opdeles i 4 delområder: 1. Miljøpåvirkninger fra elproduktionen i Danmark. 2. Timeværdier for elproduktion, -forbrug og -udveksling. 3. Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet. 4. Miljøpåvirkninger fra elproduktionen i nabolandene. De enkelte dataområder er uddybet i de følgende afsnit. 1.1 Dansk elproduktion Data for den danske elproduktion er baseret på dataindsamlingen til Energinet.dk's årlige miljørapport og omfatter værksspecifikke data fra alle elproducerende anlæg i Danmark. Energinet.dk's registreringer af elproduktion er her suppleret ved, at der årligt indsamles data for værkernes varmeproduktion, brændselsforbrug, emissioner til luften og restprodukter. Til miljørapporten anmoder Energinet.dk alle producenter, der ejer et værk med en elkapacitet større end 5 MW og/eller en indfyret kapacitet større end 20 MW, om at indberette supplerende miljødata. Indberetningen omfatter miljødata for anlæg, som tilsammen står for over 91 % af den samlede termiske elproduktion i Danmark. For de resterende værker, som er mindre end de angivne indrapporteringsgrænser, foretager Energinet.dk en estimering af varmeproduktion, brændselsforbrug og øvrige miljøforhold. Til miljørapporten bliver elproducenterne i Danmark bedt om at indrapportere miljødata i form af brændselsforbrug, emissioner til luften af CO 2, SO 2, NO x, CH 4, N 2 O, CO og partikler samt produktionen af restprodukter. Fastsættelsen af emissioner til luften og restproduktmængder baseres grundlæggende enten på direkte målinger eller på estimater dannet ud fra en række standardfaktorer. Typisk indberetter centrale kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg målte værdier for udledningen af SO 2, NO x, CO (primært affaldsfyrede), partikler og produktionen af restprodukter. For større værker er CO 2 -udledningen ligeledes baseret på målinger af kulstofindholdet i brændslet. Emissioner og restprodukter, der hverken måles eller kendes af producenten ud fra værksspecifikke faktorer, beregnes af Energinet.dk ud fra værkernes brændselsforbrug og standardfaktorer. For en yderligere beskrivelse af datagrundlaget til Energinet.dk`s miljørapport henvises til et selvstændigt baggrundsdokument på under KLIMA OG MILJØ. Deklarationer for centrale og decentrale værker Ved beregningen af miljødeklarationen for el er den danske elproduktion opdelt i centrale værker, decentrale værker, vindmøller og solceller. Definitionen af centrale kraftværker er i denne sammenhæng defineret som kraftværker beliggende på "centrale kraftværkspladser". Alle øvrige værker (eksklusive vindmøller og nettoafregnede solceller) betegnes som decentrale værker. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 4/16

5 Decentrale værker har en anden miljøprofil end de centrale værker. Det skyldes forskelle i brændselsforbrug, virkningsgrad, forbrændingsteknologi og omfanget af røggasrensning. De centrale værker er overvejende kul- eller naturgasfyrede, men anvender i stigende grad biomasse som supplerende brændsel. De fleste decentrale værker anvender naturgas som brændsel, men der findes også decentrale værker baseret på affald, biomasse, biogas og olie. Tabel 1 viser gennemsnitsdeklarationer per produceret kwh el for centrale og decentrale værker i Danmark i Deklarationer for centrale og decentrale værker i Danmark i 2015 Emissioner til luft g/kwh Central Decentral CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) 0,01 0,73 N 2O (Lattergas - drivhusgas) 0,006 0,011 Drivhusgasser i alt (CO 2-ækvivalenter) SO 2 (Svovldioxid) 0,06 0,17 NO x (Kvælstofilter) 0,21 0,83 CO (Kulilte) 0,19 0,45 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,01 0,09 Partikler 0,01 0,02 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske 22,3 0,5 Kulslagge 3,7 0,1 Afsvovlingsprodukter 8,9 0,2 Slagge (affaldsforbrænding) - 75,0 RGA (røggasaffald) - 12,4 Bioaske 2,5 1,6 Brændsler g/kwh Kul Olie 2 5 Naturgas Biobrændsler Affald Note: Følgende værker betegnes her som centrale: Amagerværket, Avedøreværket, Asnæsværket, Enstedværket, Esbjergværket, Fynsværket, H.C. Ørstedsværket, Herningværket, Kyndbyværket, Masnedøværket, Nordjyllandsværket, Randers Kraftvarmeværk, Rønneværket, Skærbækværket, Stigsnæsværket, Studstrupværket og Svanemølleværket. Tabel 1 Deklarationer for el ab værk, 125 %-metoden. Energistyrelsen har til udarbejdelsen af miljødeklarationen for el anbefalet Energinet.dk at anvende 125 % -metoden til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme. Denne metode antager, at varmen er produceret med en varmevirkningsgrad på 125 %. I Tabel 1 er deklarationerne således opgjort ud fra 125 %- metoden. Problemstillingen med fordeling af miljøbelastningen mellem el og kraftvarme er desuden beskrevet i afsnit 2.1. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 5/16

6 Restproduktfaktorer Restprodukter er fællesbetegnelsen for faste affaldsfraktioner, der dannes dels som forbrændingsrest, dels opstår ved rensning af røggasserne for sure gasser og partikler. De restproduktmængder, der indgår i miljødeklarationen for el baseres ikke direkte på dataindsamlingen til Energinet.dk's seneste miljørapport. Energinet.dk anvender i stedet brændselsspecifikke restproduktfaktorer til at estimere restproduktmængder fra forbruget af kul, affald og biomasse. De anvendte restproduktfaktorer ved udarbejdelsen af miljødeklarationen for 2015 er vist i Tabel 2. Værdierne er baseret på et 5-års gennemsnit for danske kraftværker i perioden Restproduktfaktorer Brændsel Kulflyveaske Kulslagge Afsvovlingsprodukter Slagge (affaldsforbrænding) kg/gj RGA (røggasaffald) Kul 4,2 0,7 1, Træ/halm ,5 Affald ,1 2,8 - Tabel 2 Emissionsfaktorer for restprodukter. Bioaske 1.2 Timemiddelværdier for elsystemet Ved opgørelsen af miljødeklarationen for el korrigerer Energinet.dk den danske elproduktion for udvekslingen af el med naboområderne. Udvekslingskorrektionen bliver udført ud fra timemiddelværdier for produktion, forbrug og udveksling for det danske elsystem. De anvendte timeværdier er baseret på data fra Energinet.dk's PANDA-afregningssystem og er offentligt tilgængelige som markedsdata via under EL/Engrosmarked. Til brug for beregningen af miljødeklarationen anvender Energinet.dk følgende markedsdata: - Fysisk udveksling på overføringsforbindelserne, MWh/h: DK-Vest og Norge; DK-Vest og Sverige; DK-Vest og Tyskland; DK-Øst og Sverige; DK-Øst og Tyskland. - Produktion og forbrug, MWh/h (separat for Øst- og Vestdanmark): Central produktion; Decentral produktion; Vindproduktion; Solcelle produktion; Bruttoforbrug. Markedsdataene på Energinet.dk's hjemmeside følger ikke helt definitionen af centrale værker, som angivet i Tabel 1. Inden udførelsen af korrektionen for udveksling foretages derfor en korrektion af ovenstående grunddata for centrale og decentrale værker, så der er overensstemmelse med definitionen af centrale værker i afsnit 1.1. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 6/16

7 1.3 Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet Miljødeklarationen for el medtager udover miljøforhold ved produktion af el også miljøpåvirkninger ved transport af el ud til slutkunderne. Følgende miljøpåvirkninger fra transporten af el indregnes i miljødeklarationen: - Tab i transmissionsnettet. - Udledning af SF 6 -gas fra transmissionsnettet. - Tab i distributionsnettet. Energinet.dk registrerer energitabet i transmissionsnettet og indsamler desuden data for udledningen af SF 6 -gas. Energinet.dk har derimod ikke et præcist kendskab til tabet i distributionsnettet. Miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet er beskrevet nedenfor, mens princippet for indregning af distributionstab er vist i afsnit 2.2. Nettab i transmissionsnettet En oversigt over nettabet i transmissionsnettet i Danmark i 2015 fremgår af Tabel 3. Tabet i transmissionsnettet er her opgjort absolut i GWh og relativt i % i forhold til elforbruget i Danmark. Tab i transmissionsnettet i 2015 Enhed Danmark i alt Elforbrug i Danmark (inkl. nettab) GWh Nettab i transmissionsnet GWh 963 Nettab i transmissionsnet % 2,9 Tabel 3 Nettab i transmissionsnettet i Danmark i Opgørelsen i Tabel 3 omfatter tabet i det overordnede højspændingsnet over 100 kv, inklusive tab på udlandsforbindelserne og Storebæltsforbindelsen. Særligt omfatter transmissionstabet halvdelen af tabet i jævnstrømsforbindelserne mellem Jylland og Norge og mellem Jylland og Sverige. Udledning af SF 6 -gas fra transmissionsnettet Energinet.dk anvender SF 6 -gas (svovlhexafluorid) i højspændingskomponenter over 100 kv. SF 6 er en væsentligt kraftigere drivhusgas end CO 2 og kan omregnes til CO 2 -ækvivalenter ved at gange udledningen (i vægt) med en ækvivalensfaktor på Udledningen af SF 6 -gas fra transmissionsnettet i Danmark i 2015 fremgår af Tabel 4. Udledningen af SF 6 -gas er her opgjort absolut i ton og relativt i g/kwh i forhold til elforbruget i Danmark (ab transmission). Udledning af SF 6 -gas i 2015 Enhed Danmark i alt Total SF 6-gas udledt kg 216 SF 6-gas udledt som CO 2-ækvivalent ton SF 6-gas udledt som CO 2-ækvivalent g/kwh el 0,15 Tabel 4 Udledning af SF 6 -gas fra transmissionsnettet i Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 7/16

8 1.4 El importeret fra Sverige, Norge og Tyskland Til brug for udarbejdelsen af miljødeklarationen for el beregner Energinet.dk deklarationer for el importeret fra Sverige, Norge og Tyskland. Til og med 2014 blev importdeklarationer for Sverige og Tyskland beregnet ud fra den nyest tilgængelige statistik for elproduktion og emissioner fra de pågældende lande. Importdeklarationerne blev på denne baggrund baseret på data for kalenderåret før det kalenderår som miljødeklarationen vedrørte. Importeret el fra Norge er primært baseret på vandkraft og blev derfor anset som værende helt uden emissioner. Importdeklarationer for 2015 er beregnet ud fra produktionsfordelingen i de pågældende lande i 2015, mens emissioner m.m. er estimeret ud fra nøgletal for danske kraftværker. En nærmere beskrivelse af datagrundlaget for importdeklarationerne kan ses i de efterfølgende afsnit. I Tabel 5 er angivet de importdeklarationer for Norge, Sverige og Tyskland, der er anvendt ved opgørelsen af miljødeklarationen for Importdeklarationer Norge Sverige Tyskland Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) 0,02 0,01 0,07 N 2O (Lattergas - drivhusgas) 0,0002 0,001 0,005 Drivhusgasser i alt (CO 2-ækvivalenter) SO 2 (Svovldioxid) 0,0001 0,05 0,10 NO x (Kvælstofilter) 0,01 0,07 0,20 CO (Kulilte) 0,004 0,04 0,12 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,004 0,003 0,02 Partikler 0,0001 0,002 0,01 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske - 0,1 17,5 Kulslagge - 0,02 2,9 Afsvovlingsprodukter - 0,05 7,0 Slagge (affaldsforbrænding) - 5,8 0,6 RGA (røggasaffald) - 1,0 0,1 Bioaske - 0,7 1,1 Radioaktivt affald (mg) - 1,0 0,4 Brændsler g/kwh Kul - 1,3 74,7 Olie - 4,9 5,2 Naturgas 4,3 1,0 13,4 Biobrændsler - 30,1 46,9 Affald - 31,6 3,1 Atomkraft (mg uran) - 1,1 0,5 Brunkul Tabel 5 Deklarationer for el importeret fra Norge, Sverige og Tyskland. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 8/16

9 Deklarationen for Norge er alene baseret på miljøforholdene fra naturgas, hvorfor der ikke indgår nogen restproduktmængder her. Produktionsfordeling Produktionsfordelingen for nabolandene er baseret på detaljerede månedlige produktionsdata fra ENTSO-E [Ref. 1]. De anvendte produktionsfordelinger til opgørelsen af importdeklarationerne for 2015 er vist i Tabel 6. Produktionsfordeling Norge Sverige Tyskland Kul og brunkul - 0,3 % 46 % Olie - 1 % 2 % Naturgas 2 % 1 % 7 % Biobrændsler - 4 % 7 % Affald - 2 % 0,2 % Atomkraft - 36 % 15 % Vind 2 % 10 % 13 % Vand 96 % 45 % 4 % Sol % Tabel 6 Produktionsfordeling i Norge, Sverige og Tyskland [Ref. 1] Ved offentliggørelsen af miljødeklarationen for el er produktionsdata for alle månederne i det seneste kalenderår ikke nødvendigvis til rådighed. Opgørelsen af produktionsfordelingen for nabolandene baseres således på data for de senest tilgængelige 12 måneder. En mindre del af elproduktionen i hhv. Sverige og Tyskland er i statistikken fra ENTSO-E opgjort uden kendt brændselstype. Denne del af produktionen omregnes af Energinet.dk til en af de angivne brændselstyper i Tabel 6 ud fra et historisk kendskab til produktionsfordelingen i de pågældende lande. Brændselsspecifikke deklarationer Ved opgørelsen af importdeklarationerne antages det, at miljøbelastningen fra et kulkraftværk m.m. i nabolandene er den samme som miljøbelastningen fra et dansk kulkraftværk. Opgørelsen af emissioner til luften og restproduktmængder baseres derfor på brændselsspecifikke deklarationer for dansk elproduktion, som angivet i Tabel 7. Jævnfør afsnit 1.1 bliver deklarationer for centrale og decentrale værker opgjort ud fra den såkaldte 125 % -metode til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme. Ud fra en vurdering af, at samproduktion af el og varme er mindre udbredt i nabolandene end tilfældet er i Danmark er det valgt at anvende brændselsspecifikke deklarationer baseret på 200 % -metoden til beregningen af importdeklarationerne. Energinet.dk vil de kommende år arbejde på at forbedre datagrundlaget til at opgøre miljøbelastningen af den importerede el til Danmark. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 9/16

10 Brændselsspecifikke deklarationer 2015, g/kwh Emissioner til luft Kul Olie Naturgas Biomasse Biogas Affald CO CH 4 0,01 0,02 0,82 0,03 3,33 0,006 N 2O 0,007 0,039 0,007 0,010 0,012 0,019 SO 2 0,12 2,78 0,003 0,09 0,15 0,11 NO x 0,22 1,72 0,42 0,49 1,55 1,17 CO 0,09 0,14 0,17 0,89 2,39 0,07 NMVOC 0,01 0,02 0,17 0,04 0,08 0,01 Partikler 0,02 0,09 0,003 0,02 0,02 0,01 Restprodukter Kulflyveaske 38,4 Kulslagge 6,3 Afsvovlingsprodukter 15,3 Slagge (affald) 268,8 RGA (røggasaffald) 44,2 Bioaske 16,0 Brændsler Kul 380 Olie 347 Naturgas 178 Biomasse 699 Biogas 394 Affald Tabel 7 Brændselsspecifikke deklarationer for 2015, 200 %-metoden For en yderligere beskrivelse af princippet til at beregne de brændselsspecifikke deklarationer henvises til et selvstændigt baggrundsdokument for Energinet.dk`s årlige miljørapport på under KLIMA OG MILJØ. Importdeklarationer for Sverige og Tyskland indeholder ligeledes miljøforhold for atomkraft. Energinet.dk opgør således mængden af radioaktivt affald og forbruget af uran per kwh el. Mængden af radioaktivt affald er fastsat til 2,7 mg per kwh el [Ref. 2], mens forbruget af uran er opgjort til 3 mg per kwh el ud fra et gennemsnit af Energinet.dks importdeklarationer for perioden Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 10/16

11 2. Beregningsprincip for miljødeklarationen for el Den årlige miljødeklaration for el opgør den miljøbelastning, som forbruget af én kwh gennemsnitselektricitet giver anledning til. Beregningen af miljødeklarationen omfatter overordnet set 4 trin: 1. Produktionsfordeling af dansk elforbrug: Indledningsvist korrigerer Energinet.dk den danske produktion for udvekslingen af el med nabolandene. Resultatet er en fordeling af det danske forbrug opdelt på central, decentral, vind, Norge, Sverige og Tyskland. 2. Miljøpåvirkning fra elproduktion: Ud fra produktionsfordelingen af elforbruget og deklarationer for centrale værker m.m. opgøres en dansk gennemsnitsdeklaration (ab værk). 3. Miljøpåvirkning fra transmissionsnettet: Her korrigerer Energinet.dk miljødeklarationen for miljøpåvirkninger fra eltransmissionsnettet i form af nettab og udledningen af SF 6 -gas. 4. Tab i distributionsnettet: I 4. og sidste trin indregnes tabet i distributionsnettet. I afsnit 2.4 er der angivet et eksempel på beregning af miljøpåvirkningen ved elforbrug. I forbindelse med udarbejdelsen af miljødeklarationen er der tre væsentlige metodemæssige forhold: - Fordeling af emissioner mellem el og kraftvarme. - Korrektion for nettab. - Korrektion for import/eksport. Metoderne er kort beskrevet i de følgende afsnit. 2.1 Fordeling af emissioner mellem el og kraftvarme Størstedelen af den danske elproduktion sker på anlæg med samproduktion af el og varme. De miljøpåvirkninger, der er forbundet med den kombinerede produktion, fordeles i miljødeklarationen mellem el og varme. Energistyrelsen har til udarbejdelsen af miljødeklarationen for el anbefalet Energinet.dk at benytte 125 %-metoden til fordeling af miljøpåvirkningerne mellem el og varme. Metoden tager udgangspunkt i den såkaldte varmevirkningsgradsmetode, hvor det antages, at varmen er produceret med en virkningsgrad (effektivitet ved omsætning af brændslet til varme) på 125 %. Af hensyn til elkunder og virksomheder, der har behov for at kunne sammenligne miljøpåvirkningerne ved elforbrug med andre virksomheder eller miljødeklarationer, der ikke anvender 125 % -metoden, offentliggør Energinet.dk også miljødeklarationer for el beregnet efter 200 %-metoden samt to andre hyppigt anvendte metoder: Energi-indholdsmetoden og energikvalitetsmetoden. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 11/16

12 2.2 Korrektion for nettab El transporteres gennem højspændingsnettet fra produktionen på et kraftværk til forbrug hos slutkunden. Nettabet er et udtryk for den mængde energi, der tabes ved transport af elektricitet i nettet. Det betyder, at kraftværkerne skal producere en vis mængde elektricitet mere end der ender ude hos kunderne. Elnettet er opdelt i et transmissionsnet og et distributionsnet. Miljødeklarationen skal korrigeres for tabet i både transmissions- og distributionsnettet. Energinet.dk offentliggør som udgangspunkt en miljødeklaration, der er beregnet for den el, der aftages fra transmissionsnettet. Det vil sige, at energitabet i transmissionsnettet allerede er indregnet, jævnfør afsnit 1.3. Alle forbrugere aftager imidlertid el fra distributionsnettet. Energitabet i distributionsnettet varierer geografisk, og der kan være markant forskel mellem netvirksomheder, der fortrinsvis forsyner byområder eller landdistrikter. Energinet.dk anbefaler, at der korrigeres for nettab i distributionsnettet ved at indhente oplysninger om nettabets størrelse fra det aktuelle netselskab. Hvis oplysningerne ikke kan fremskaffes, foreslår Energinet.dk, at der anvendes en gennemsnitsværdi på 5 %. Et eksempel på indregning af tab i distributionsnettet er vist i Tabel 8. Eksempel på indregning af tab i distributionsnettet En virksomhed ønsker til sin miljøberetning at opgøre den udledning af CO 2, som virksomhedens elforbrug har givet anledning til. Virksomheden har et årligt elforbrug på kwh. Fra det lokale netselskab har man fået oplyst, at nettabet i distributionsnettet er på 5 % af den tilførte energi. I Energinet.dk's Miljødeklaration ses, at CO 2-emissionen i 2015 var på 192 g/kwh for el leveret fra transmissionsnettet. Virksomheden kan derefter beregne CO 2-udledningen ved at dividere den oplyste emission med en faktor 0,95 herved medtages nettabet i distributionsnettet. Dette svarer til en udledning i 2015 på: kwh * 192 g/kwh/0,95 = 20 ton CO 2 Tabel 8 Eksempel på indregning af distributionstab. 2.3 Korrektion for import/eksport Ved opgørelsen af den årlige miljødeklaration for el er forbrugeren eller salget af el i fokus. Den strøm, der leveres hos forbrugeren, er en blanding af el, der er produceret i Danmark og i udlandet. Ved beregningen af miljøbelastningen ved elforbrug er der derfor behov for at korrigere den danske produktion for udvekslingen af el med naboområderne. I dette afsnit gøres rede for metodegrundlaget for at korrigere for import og eksport af el. Elsystemet i Danmark og systemafgrænsning Det danske elsystem består af et vestdansk elsystem omfattende Jylland, Fyn og tilhørende øer og et østdansk elsystem omfattende Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og tilhørende øer. Det vestdanske elsystem er synkront med det europæiske kontinentale net, og det østdanske elsystem er synkront med det nor- Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 12/16

13 diske net. Fra efteråret 2010 har de to danske systemområder desuden været forbundet med en HVDC-forbindelse (jævnstrøm) over Storebælt. Transmissionsnettet i Danmark er forbundet til elsystemer i udlandet. Det østdanske elsystem er forbundet med en AC-forbindelse til Sverige og en HVDCforbindelse (Kontek) til Tyskland. Det vestdanske elsystem er forbundet med en AC-forbindelse til Tyskland og HVDC-forbindelser til Norge (Skagerrak) og Sverige (Kontiskan). Med etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse har Energinet.dk fra og med 2010-deklarationen besluttet kun at beregne én samlet deklaration for Danmark. I relation til opgørelsen af udvekslingen af el med nabolandene er det i den forbindelse besluttet kun at se på udvekslingen per land og ikke per forbindelse. En time med eksport fra Vestdanmark til Sverige på 100 MWh og en samtidig import fra Sverige til Østdanmark på 300 MWh indgår således i korrektionsberegningerne som en import fra Sverige til Danmark på 200 MWh. Korrektionsmetode for miljødeklarationen for el Udvekslingskorrektionen bliver udført ud fra timemiddelværdier for det danske elsystem. Det vil sige, at der helt ned i den enkelte time korrigeres for om der er overskuds- eller underskudsproduktion i Danmark. Resultatet af udvekslingskorrektionen er en produktionsfordeling af det danske elforbrug - dvs. en opgørelse af i hvilket omfang det danske elforbrug er dækket af hhv. central produktion, decentral produktion, vindkraft, solcelleproduktion og importeret el fra Norge, Sverige og Tyskland. Ved opgørelsen af produktionsfordelingen af miljødeklarationen aggregerer Energinet.dk de enkelte timeværdier til et årsgennemsnit. Udvekslingskorrektionen udføres for Danmark som helhed ved først at allokere den danske produktion til det danske forbrug. Hvis den indenlandske produktion er større end forbruget, eksporteres den overskydende produktion til udlandet. Eksporten bliver dækket af dansk gennemsnitsproduktion (aktuel fordeling af central, decentral, vind og sol i den enkelte time). I tilfælde af, at produktionen er mindre end forbruget, dækkes produktionsunderskuddet af importeret el. Nettoimporten bliver fordelt på de enkelte lande i forhold til deres bidrag til den samlede import. I en time med nettoeksport svarer miljøbelastningen fra elforbruget i Danmark til den gennemsnitlige miljøbelastning fra elproduktionen i Danmark. Kun i timer med nettoimport vil importeret el fra nabolandene således indgå det danske forbrug. Tilfældet med nettoimport kan nemmest forklares ud fra et timeeksempel med import fra Norge på 600 MWh, import fra Sverige på 300 MWh og eksport til Tyskland på 300 MWh. Nettoimporten på 600 MWh, der bidrager til at dække det danske elforbrug, bliver i dette tilfælde fordelt med 400 MWh fra Norge (andel på 600/900) og 200 MWh fra Sverige (andel på 300/900). I bilag 1 er metoden til udvekslingskorrektion illustreret med to beregningseksempler: én med nettoimport og én med nettoeksport. I afsnit 2.4 er angivet et samlet eksempel på beregningen af miljødeklarationen for Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 13/16

14 2.4 Beregningseksempel I Tabel 9 er vist et eksempel på beregning af miljøbelastningen ved forbrug af én kwh el. Eksempel på beregning af miljødeklarationen for el Med udgangspunkt i opgørelsen af CO 2-udledningen per kwh el i 2015 vises i det følgende princippet for beregningen ved af miljøpåvirkningen ved elforbrug i Danmark. De væsentligste datainput for 2015 er vist herunder: Datainput (Datakilder er angivet i parentes): Elforbrug (inkl. nettab): Tab i transmissionsnettet: CO 2-udledning fra centrale værker: CO 2-udledning fra decentrale værker: CO 2-udledning fra norsk el: CO 2-udledning fra svensk el: CO 2-udledning fra tysk el: CO 2-udledning fra vind og sol: 33,6 TWh 2,9 % 543 g/kwh 309 g/kwh 10 g/kwh 34 g/kwh 445 g/kwh 0 g/kwh (Tabel 3) (Tabel 1) (Tabel 1) (Tabel 5) (Tabel 5) (Tabel 5) 1. Produktionsfordeling af dansk elforbrug i 2015 Ud fra timeværdier for elsystemet beregnes indledningsvist produktionsfordelingen af det danske elforbrug i Årsgennemsnittet for 2015 kan ses nedenfor til venstre. Til sammenligning var den danske elproduktion i 2015 (27,7 TWh) fordelt med 34 % fra centrale værker, 13 % fra decentrale værker, 51 % fra vindmøller og 2 % fra solceller. Nedenfor til højre er ligeledes angivet brændselsfordelingen af det danske elforbrug i Produktionsfordeling 2015 Brændselsfordeling 2015 Central Decentral Vind Sol Norge Sverige Tyskland 12% 2% 38% 10% 1% 27% 10% Kul og brunkul Naturgas Vind, vand og sol Affald, biomasse og biogas Olie Atomkraft 13% 58% 0,6% 4% 19% 6% 2. Miljøpåvirkning fra elproduktion I næste trin beregnes emissioner til luften, restproduktmængder og brændselsforbrug per kwh el uden hensyntagen til nettab. Energinet.dk udfører denne beregning ved at gange ovenstående produktionsfordeling med deklarationer for de enkelte produktionstyper. På denne baggrund kan CO 2-udledningen ved elforbrug i Danmark opgøres til 186 g/kwh (ab værk). 3. Miljøpåvirkning fra transmissionsnettet Herefter indregnes miljøpåvirkningerne fra transmissionsnettet. Miljødeklarationen korrigeres for nettabet i transmissionsnettet ved at dividere værdierne ab værk fra trin 2 med 0,971. Udledning af SF 6-gas indgår ikke i beregningen af CO 2-udledningen per kwh. Dette bidrag indregnes kun i opgørelsen af den samlede emission af drivhusgasser per kwh el. 4. Tab i distributionsnettet Jf. afsnit 2.2 indregnes afslutningsvist et estimeret tab i distributionsnettet på 5 %. CO 2- emissionen inklusive nettab kan således bestemmes til 202 g/kwh. Tabel 9 Beregningseksempel ud fra 2015-data, 125 % -metoden. Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 14/16

15 3. Bilag 1 Eksempler på udvekslingskorrektion Figur 1 Udvekslingskorrektion i en time med nettoimport (negative værdier er eksport). Figur 2 Udvekslingskorrektion i en time med nettoeksport (negative værdier er eksport). Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 15/16

16 4. Referencer Ref. 1 ENTSO-E, February 2016: Detailed Monthly Production per country Ref. 2 RE-DISS, 2015: D5.3. Annual provision of emission factors for different energy sources and technologies Dok. 15/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 16/16