Energinet.dk's deklarationer for el
|
|
|
- Fredrik Fog
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo genn emsnitsværdi for året. Nettab i det østdanske elsystem og nettoimport af el fra nabolan dene medregnes i eldekla rationen. El produceres i Østdanmark med brug af fossile brændsler (kul, olie og naturgas), VE-brændsler (affald, biomasse og biogas) og andre vedvarende energikilder (vind, vand og sol). Figuren nedenfor viser udviklingen i VE-el relativt til elforbruget i Østdanmark samt udvikling en i kra ftvarme-el (el i samproduktion med varme) opgjort ift. den termiske elproduktion i Danmark. Brændselsfordeling og udvikling i VE og Kraftvarme Brændselsfordeling i Østdanmark 2008 Udvikling i VE-el og kraftvarme-el Miljøforhold ved forbrug af 1 kwh Ved brug af fossile brænd sler og VE-brænd sler dannes en række stoffer og restprodukter. Ud ledning til luften sker bl.a. som drivhusgasser (kuld ioxid m.v.) og som forsurend e gasser (svovldioxid og kvælstofilter). Restprodukter kan ofte anvendes, f.eks. afsvovlingsproduktet gips til bygge- materialer og kulasker til cementindustrien. Bioasker brug es ofte til gødskning. Dekla ra tionen for det foregående år er oplyst til sammenligning. En samlet beskrivelse af alle miljøforhold kan læses i d en årlig e Miljørapport fra Energinet.dk, der fin des på nedenstående h jemmeside. Beregning af miljøforhold og brændselsfordeling er baseret på retningslinier fra Energinet.dk. Besøg og læs m ere om forudsætningerne. Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo Den indi vi duelle deklaratio n viser fordelingen af de brændsler, der er anvendt ti l el fremstill ingen suppl eret med oplysnin ger om de tilhørende mi ljøp åvi rkning er. Til sammenl igning er angivet den gennemsni tli ge brændselsfordeli ng og mil jøpåvirkning for elfremstill ingen til forbrug i det pågældende elsystem Elmærkni ngen er dokumenteret med opri ndelsesga ra ntier, der garanterer produkti on af d en angivne mængde el på vedvarende energi (VE), og som sikrer, at d en samme mængde i kke til lægges nogen anden i ndividuel mærkning. Brændsler anvendt til elfremstilling Individuel deklaration 2008 Gennemsnit Østdanmark 2008 Vind Va nd So l Biomasse Biogas Affald Gennemsnits-e l 100% M iljøforhold ved forbrug af 1 kwh Ved forbrug af 1 kwh Deklaration Gennemsnit fremkommer VE-elektrici tet, der omfatter el fremsti llet fra vind, Emissioner til luften vand, sol, bi ogas, biomasse og den bionedbrydel ige CO andel af affald, er kendetegn et ved ikke at medføre 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH CO2-emi ssi on. 4 (Metan) 0 0,13 N 2 O (Latterg as) 0 0,008 Elfremsti lli ng på baggrund af vind, vand og sol er h el t Drivhusgasser (CO 2 ækv.) emissionsfri, i mens der ved anvendel se af biomasse, SO 2 (Svovldioxid) 0 0,18 affald og fossil e brændsler dannes en række NO x (Kvælstofilte) 0 0,49 emissioner ti l l uften og restprodukter. NMVOC (Uforbrændte) 0 0,16 CO (Kulilte) 0 0,04 Tab i elnettet er ikke indregnet i den indi vi duelle deklaration. Partikler 0 0,01 Restprodukter En saml et beskri velse af al le mil jøforhold kan læses i Kulflyveaske 0 17,1 den årl ige Milj ørap port fra Energin et.d k, der fi ndes på Kulslagge 0 2,1 nedenst ående hj emmesi de. Afsvovlingsprodukter (Gips) 0 5,2 Slagge (affaldsforbrænding) 0 8,8 RGA (røggasaffald) 0 1,6 Bioaske 0 1,2 Radioaktivt affald (mg) 0 0,1 Beregning af miljøfor hold og brændselsfordeling er baseret påret ningslinier f ra Energinet.dk. Besøg og læs mere om f orudsætningerne. Energinet.dk's deklarationer for el Forbrug af el og de deraf afledte emissioner til miljøet udgør en betydelig del af miljøpåvirkningen fra virksomheder og husholdninger. Hvor der tidligere kun fandtes én deklaration (miljødeklaration for el) til at opgøre miljøpåvirkningen ved elforbrug, findes der i dag flere forskellige deklarationer. Det giver ofte anledning til følgende spørgsmål: Hvad er miljøbelastningen ved elforbrug? Hvilken deklaration skal jeg bruge? Som det vil fremgå af de følgende afsnit, er der dog ikke et entydigt svar på disse spørgsmål. Figuren nedenfor giver et overblik over Energinet.dk's forskellige deklarationer for el. Livscyklusvurdering Detaljegrad Miljødeklaration El-deklarationer Generel deklaration Øst El-deklarationen beskriver b rændselssammensætningen og miljøpåvirkninger ved fo rbrug af 1 kwh el som en Individuel deklaration 2008 Online CO 2 CO 2-prognoser Tidsperspektiv Årsopgørelser Realtid Driftsdøgn I figuren er deklarationerne dels grupperet efter nøjagtigheden eller detaljegraden af de anvendte data og dels grupperet efter tidsperspektivet for de anvendte data. I forhold til tidsperspektivet kan hovedparten af deklarationerne klassificeres som såkaldte årsopgørelser, det vil sige, at opgørelsen af miljøpåvirkningen ved elforbrug er baseret på historiske data for et givent kalenderår. Som det ses af figuren beregner Energinet.dk også CO 2 -udledningen ved elforbrug i realtid og i form af prognoser for det kommende driftsdøgn. En samlet tabeloversigt over de forskellige deklarationer kan ses til sidst i dokumentet. Her indgår ligeledes en kort beskrivelse af de forskellige deklarationstyper og en henvisning til, hvor du kan finde yderligere information. 1/5
2 Hvad er miljøbelastningen ved elforbrug? Svaret på dette spørgsmål afhænger ikke overraskende af hvilken type deklaration, der anvendes. Dette fremgår også af Tabel 1, der sammenstiller udledningen af CO 2 (kuldioxid) i 2010 ved de forskellige deklarationer for el. Deklarationer for el 2010 Deklarationstype CO 2-udledning Miljødeklaration for el 449 Generel deklaration 473 Individuelle deklarationer 0 LCA baseret deklaration 461 Online CO 2-værdier CO 2-prognoser Note: Deklarationerne er opgjort an forbruger - det vil sige, at der er indregnet miljøpåvirkninger fra både transmissions- og distributionsnettet. Tabel 1 CO 2 -udledning ved forskellige deklarationer for el. Værdierne i Tabel 1 er vist for Danmark som helhed og er beregnet ud fra 125 % allokeringsmetoden til fordeling af miljøbelastningen mellem el og varme ved kraftvarmeproduktion. For både miljødeklarationen for el og den LCA baserede deklaration, der er beregnet ud fra en samlet livscyklusvurdering (LCA), gælder i øvrigt, at Energinet.dk ligeledes opgør resultater ud fra tre andre allokeringsmetoder: 200 % -metoden, energi-indholdsmetoden og energikvalitetsmetoden. De øvrige deklarationer beregnes kun ud fra 125 % - metoden. Årsager til variationen i miljøbelastning Variationen i miljøbelastningen ved de forskellige deklarationer kan forklares ved forskelle i metode- og datagrundlag. Ikke mindst adskiller de lovpligtige eldeklarationer sig fra de øvrige deklarationer. Der findes således to typer eldeklarationer. En individuel deklaration, der benyttes af elhandlere ved mærkning af elsalg med særlige miljøegenskaber (grøn strøm). En generel deklaration, der benyttes af elhandlere ved mærkning af elsalg til de elkunder, der ikke har købt individuelt deklareret elektricitet. Til sammenligning opgør alle de øvrige deklarationer den gennemsnitlige miljøbelastning ved elforbrug i Danmark. Til beregning af gennemsnitsdeklarationerne bruger Energinet.dk de samme miljødata for den danske elsektor og gør brug af den samme metode til at korrigere produktionen i Danmark for udveksling af el med nabolandene. Miljødataene indsamles hvert år til Energinet.dk's miljørapport og omfatter data for varmeproduktion, brændselsforbrug, emissioner til luften og restprodukter. Realtidsværdierne for CO 2 er baseret på driftsmålinger fra elsystemet, mens CO 2 -prognoserne er baseret på planer i elmarkedet for det kommende driftsdøgn. I Tabel 1 er CO 2 -udledningen for disse deklarationer vist som et interval. Det skyldes, at værdierne løbende bliver opdateret i takt med ændringer i de anvendte data. Ved beregning af de pågældende deklarationer er der ikke adgang til faktiske CO 2 -data, hvorfor disse data estimeres ud fra gennemsnitstal. 2/5
3 Til sammenligning sker beregningen af miljødeklarationen ud fra et væsentligt mere detaljeret datagrundlag herunder realiserede data for CO 2 -udledning. Den LCA baserede deklaration er sammenlignelig med miljødeklarationen for el. Hvor miljødeklarationen - og de øvrige deklarationer - kun medtager de miljøforhold, der kan relateres til produktion af el på kraftværkerne, medtager denne deklaration også miljøforhold ved udvinding og transport af brændsler samt bygning, vedligehold og skrotning af de enkelte kraftværker og elnettet. Hvilken deklaration skal jeg bruge? Der er flere forskellige formål og målgrupper til miljødata for elforbrug. Da det ikke er muligt at lave en fælles deklaration, der kan dække alle behov, udarbejder Energinet.dk flere forskellige slags deklarationer for el. Energinet.dk sørger derudover løbende for at videreudvikle de anvendte beregningsmetoder, så der til stadighed er mulighed for at følge med i efterspørgslen efter miljødata. Det betyder også, at der sagtens kan komme flere nye deklarationstyper fremadrettet. Hvis det aktuelle udvalg af deklarationer alligevel ikke dækker dine behov, er du velkommen til at kontakte Energinet.dk for supplerende miljødata for den danske elproduktion eller for en diskussion om metodevalg. Energinet.dk bestemmer som sådan ikke, hvilken deklaration du skal bruge og til hvilke formål. I enkelte tilfælde er deklarationerne målrettet et specifikt formål, mens der i andre tilfælde er flere deklarationer, der kan anvendes til det samme formål. Nedenfor er oplistet nogle potentielle formål til brug af deklarationerne: - : Virksomheder, der i deres miljøregnskaber har behov for at opgøre miljøbelastningen ved deres elforbrug eller for at følge op på interne målsætninger. - Elmærkning: Elhandlere, der ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen er forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af elektricitet til deres elkunder i det forgangne kalenderår. - Fleksibelt elforbrug: Elkunder, der er interesserede i at regulere deres forbrug efter variationer i miljøbelastningen ved elforbrug. - Miljøeffekt: Elkunder, der gennem deres køb af elektricitet gerne vil gøre en indsats for miljøet. Virksomheder anvender i vidt omfang Energinet.dk's deklarationer til at opgøre miljøpåvirkningen ved deres elforbrug i det forgangne kalenderår. Miljødeklarationen for el, eldeklarationerne og den LCA baserede deklaration er alle anvendelige til dette formål. I sidste ende er det derfor et spørgsmål om temperament eller eventuelt eksterne krav til den konkrete miljøopgørelse, der afgør, hvilken type deklaration der skal anvendes. Er det fx mest rimeligt at anvende gennemsnitsværdier fra miljødeklarationen eller er det mere reelt at anvende den generelle deklaration, der er korrigeret for salget af individuelt deklareret elektricitet? Er det tilstrækkeligt at medregne miljøforhold ved omsætningen af brændsler på kraftværkerne eller bør alle påvirkninger af miljøet i elproduktets livscyklus medtages? 3/5
4 Derudover kan det også have betydning, hvornår en konkret miljøopgørelse skal være på plads, idet de forskellige deklarationer har varierende deadline. Miljødeklarationen offentliggøres den 1. marts, den generelle deklaration den 1. juni, mens den LCA baserede deklaration først er klar omkring den 1. august hvert år. Andre formål til brug af deklarationer for el Til elmærkning skal elhandlere enten anvende en generel eller en individuel deklaration. Ved brug af miljødata for elforbrug i relation til fleksibelt elforbrug er det muligt at anvende både realtidsværdier og prognoser for CO 2. Den individuelle deklaration kan anvendes i virksomheders klimaregnskab som dokumentation for, at et elforbrug fx er CO2-neutralt. Der er dog ingen garanti for, at købet af denne type elprodukter har en reel miljøeffekt. For at opnå denne sikkerhed er det nødvendigt at lave en konkret aftale med sin elhandler herom. For yderligere information henvises til Branchedeklaration af elprodukter med klimavalg på 4/5
5 Deklaration Offentliggørelse Formål Oplysninger Baggrund og yderligere information Miljødeklaration for el Generel deklaration Individuel deklaration LCA baseret deklaration Online CO 2- værdier CO 2-prognoser - Senest den 1. marts hvert år i tabelformat på Historiske værdier tilbage til 2004 er tilgængelige i et selvstændigt regneark. - Senest den 1. juni hvert år i Power- Point-format på Deklarationen stilles frit til rådighed for elhandlere, når de skal informere deres elkunder. - Kan løbende udarbejdes af elhandlere, men skal senest opdateres den 1. juli hvert år - I starten af juni offentliggør Energinet.dk et regneark og et standardskema til brug for dette formål 2. - Omkring den 1. august hvert år i et tabelformat på En udvidet liste over miljøeffekter er tilgængelig i et selvstændigt regneark - Resultater i GaBi-format kan fås ved direkte kontakt til Energinet.dk. - Løbende på kortet "Elsystemet lige nu", der opdateres hvert minut og kan ses på - Værdierne fra kortet er tilgængelige som 5 minutters værdier via Energinet.dk's ftp-server. - Selvstændig tekstfil for hvert driftsdøgn (24 timeværdier) via Energinet.dk's ftp-server - Omkring kl. 15 hver dag dannes den første prognose for det næste døgn, som herefter opdateres hvert 15. minut. Analyser af miljøforhold Elmærkning Elmærkning Miljøeffekt (se Livscyklusvurdering af andre produkter Analyser af miljøforhold Kommunikation Fleksibelt elforbrug Kommunikation Fleksibelt elforbrug Miljødata (): 7 emissioner til luften 8 brændsler 7 restprodukter Som miljødeklarationen for el - dog er brændselsforbruget vist relativt for i alt 6 brændselskategorier Som den generelle deklaration LCA-værktøjet giver adgang til betydeligt flere miljøeffekter og miljøeffektpotentialer end ved miljødeklarationen for el Kun CO 2 (kuldioxid) Kun CO 2 (kuldioxid) - Beskriver miljøpåvirkningen ved forbrug af én kwh el i Danmark som en gennemsnitsværdi for det foregående kalenderår. - Udarbejdet på frivillig basis i mere end 10 år. Revisorpåtegnes. - Ved opgørelsen af miljøbelastningen ved elforbrug korrigeres produktionen i Danmark for udveksling af el med nabolandene. Princippet herfor er nærmere beskrevet i et selvstændigt dokument 1. - Beskriver miljøpåvirkningen ved elforbrug for de danske elkunder, der ikke har købt individuelt deklareret elektricitet. - Lovpligtig (Elmærkningsbekendtgørelsen). Revisorpåtegnes. - Beregningsprincippet er baseret på en frivillig europæisk standard, og beregningen bliver udført i koordinering med andre europæiske lande. Beregningsmetoden er beskrevet i et selvstændigt dokument 2. - Beskriver miljøpåvirkningen ved elforbrug for de danske elkunder, der har købt individuelt deklareret elektricitet, fx vindmøllestrøm. - Elhandlere, der sælger denne type elprodukter, er forpligtet til at lave individuelle deklarationer og dokumentere oplysningerne heri. - Individuelle deklarationer udarbejdes og dokumenteres på baggrund af retningslinjer fra Energinet.dk 2. - Hvor de øvrige deklarationer kun medtager de miljøforhold, der kan relateres til produktion af el på kraftværkerne, medtager denne deklaration også miljøforhold ved udvinding og transport af brændsler samt bygning, vedligehold og skrotning af de enkelte kraftværker. - Anvender samme metode til udvekslingskorrektion som miljødeklarationen for el. Som LCA-værktøj anvendes GaBi 4. - Omfatter realtidsværdier for den gennemsnitlige CO 2-udledning ved elforbrug i Danmark ud fra driftsmålinger for elsystemet. - Produktionen fra de større værker er baseret på online målinger, mens data for de mindre værker estimeres. - Anvender samme beregningsmetode som miljødeklarationen for el og er kort beskrevet på Energinet.dk's hjemmeside 5. - Omfatter prognoser for den gennemsnitlige CO 2-udledning ved elforbrug i Danmark ud fra planer over forventet produktion, forbrug og udveksling i det følgende driftsdøgn. - Anvender samme beregningsmetode som miljødeklarationen for el /5
Retningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen
Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Deklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 25. februar 2010 CGS/LST Status for 2009 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
eklarationfor fjernvarme1990-201 14
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration
Til Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration 31. maj 2011 CFN/CFN Godkendt af Energistyrelsen den 31. maj 2011 gældende fra og med udarbejdelsen af den generelle deklaration for kalenderåret
Retningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 26. februar 2014 CFN/CFN Dok. 13/103446-2 1/17 Indholdsfortegnelse Indledning 3 1.... Datagrundlag for miljødeklarationen for el 4 1.1... Dansk elproduktion...
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016
Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug
CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K [email protected] www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Revisors erklæring med begrænset sikkerhed om miljødeklarationen 2017
Revisors erklæring med begrænset sikkerhed om miljødeklarationen 2017 Til Energinets interessenter Vi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed om Energinets miljødeklaration 2017. Et tværfagligt
Effektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017
Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017 Miljørapport 2018 2/12 Indhold Elforbrug og -produktion 2017... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2027... 4 Brændselsforbrug
Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Varmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer
Til Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer 31. maj 2011 CFN/CFN Godkendt af Energistyrelsen den 31. maj 2011 gældende fra og med udarbejdelsen af individuelle deklarationer for
Et balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel [email protected] Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til
NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø [email protected]
NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5
TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD
Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Projektforslag Metso m.fl.
Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...
Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Miljørapport Baggrundsrapport
Miljørapport 2007 Baggrundsrapport Miljørapport 2007 Baggrundsrapport Rapport nr. [xx xx xx xx] Rev. nr. [xx xx xx xx] Baggrundsrapport til Miljørapport 2007 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 1 Rapporten
Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Miljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Vejledning vedrørende pristillæg til biogas
14. december 2015 Vejledning vedrørende pristillæg til biogas Denne vejledning vedrører Energinet.dk s vejledning af borgere om reglerne og ansøgningsproceduren for pristillæg til elektricitet fremstillet
Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024
Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid
Danmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
AffaldPlus & CO2-regnskabet
AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den
Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
