Kapitel 1 Formål og kompetenceprofil

Relaterede dokumenter
Version studieåret 2015/2016

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

2009-studieordning for masteruddannelsen Master of Public Health (MPH) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2006 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

2010 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

2015-studieordning for bacheloruddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet

2015-studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Studieåret 2014/2015

2015-studieordning for kandidatuddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet

Studieår 2019/ studieordning for Kandidatuddannelsen i Odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Danskfagligt projektorienteret

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Revideret 2011 og 2012

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 2009-STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

2009-studieordning for kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

AARHUS UNIVERSITET FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FSV

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen

2014 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Censornormer for folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

Studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci, 2010

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Moderne Europastudier,

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

2010 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Overgangsordning fra 2008-bachelorstudieordningen i sundhed og informatik til studieordningen i sundhed og informatik

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 9

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Transkript:

2009-studieordning for bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Uddannelsesråd for folkesundhedsvidenskaberne Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2017 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. Studieordningen er godkendt af dekanen december 2013. Denne fagspecifikke studieordning udgør sammen med kursusbeskrivelserne i universitetets fælles kursusdatabase og de generelle regler i studieordningernes fællesdel studieordningen for bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Kapitel 1 Formål og kompetenceprofil 1 Formål Bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab (BSc i folkesundhedsvidenskab) har til formål på videnskabeligt grundlag at give de studerende et bredt kendskab til folkesundhedsvidenskabelige teorier og metoder samt færdigheder i arbejdet med befolkningens helbred i relation til dens almindelige levekår. Bacheloruddannelsen skal give de studerende kendskab til adfærds- og samfundsvidenskabelige samt sundhedsvidenskabelige fag. Uddannelsen kvalificerer primært til optagelse på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab men også til andre akademiske naturog sundhedsvidenskabelige uddannelser eventuelt på grundlag af relevant supplering. Stk. 2. Efter gennemførelse af uddannelsen har bacheloren ret til at anvende titlen bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab og Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Stk. 3. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. Stk. 4. Uddannelsen hører under Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab og Global Sundhed. Stk. 5 Uddannelsen hører under Censorkorpset for Folkesundhedsvidenskabelige og Relaterede Uddannelser. 2 Kompetenceprofil Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab er en forskningsbaseret uddannelse, der foregår i et tværvidenskabeligt miljø som inkluderer bl.a. sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige traditioner. Bachelorer i Folkesundhedsvidenskab har en bred og tværfaglig tilgang til sundhedsområdet, og uddannelsen er koncentreret om befolkningens sundhedstilstand, forebyggelse og sundhedsfremme samt sundheds- og socialvæsenets organisation og funktion. Desuden omfatter uddannelsen udvalgte adfærds- og samfundsvidenskabelige discipliner samt en række sundhedsdiscipliner. De fleste tager bacheloruddannelsen som et led i et længere forløb mod kandidatuddannelsen, men den er udformet som en afrundet uddannelse, der giver omfattende kompetencer. Folkesundhedsvidenskab er således et tværfagligt felt med berøringsflader til de andre sundhedsvidenskabelige hovedområder, herunder biomedicinsk og klinisk forskning, og rummer en lang række specialiserede discipliner med anvendelse af epidemiologiske, statistiske, biologiske, psykologiske, samfundsvidenskabelige og humanistiske forskningsmetoder. Bachelorer er derfor i stand til at forstå og samarbejde med mange forskellige faggrupper. - 1 -

Bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab har implementeret et it-certifikat i undervisningen. Dette er godkendt af CITI (Center for IT Innovation ved Københavns Universitet). It-certifikatet dokumenterer, at de studerende har opnået it-kompetencer af relevans for deres faglighed. Efter endt uddannelse har en bachelor i folkesundhedsvidenskab viden om: Hovedtrækkene i det raske menneskes opbygning og funktion Basal sygdomslære De vigtigste folkesygdomme både i Danmark og i et globalt perspektiv Grundlæggende viden om demografiske begreber og metoder Miljø- og arbejdsmiljøfaktorers indflydelse på helbred Sociologiske, psykologiske og etiske teorier med relevans for sundhedsområdet, herunder forebyggelse og prioritering af sundhedsydelser Sundhedsøkonomiske problemstillinger, grundlæggende principper og teorier inden for folkesundhedsvidenskabelig organisationsanalyse samt analyser af sundhedsvæseners organisation og funktion og af sundhedspolitik Begreber og teorier inden for forebyggelse og sundhedsfremme på et forståelsesniveau, hvor den studerende kan reflektere over muligheder og begrænsninger i anvendelsen af givne begreber og teorier De væsentligste grundlæggende statistiske og epidemiologiske begreber og metoder til beskrivelse af sygdomsforekomst, vurdering af sygdomsforløb og analyse af sygdomsårsager Samfundsvidenskabelige og humanistiske analysemetoder til bearbejdning af kvalitative data på et forståelsesniveau, hvor den studerende kan reflektere over muligheder og begrænsninger i metodernes anvendelse Efter endt uddannelse har en bachelor i folkesundhedsvidenskab færdigheder i at: Vurdere empiriske undersøgelsesresultater kritisk. Det gælder i forhold til, hvordan data er indsamlet, og i fortolkningen af undersøgelsesresultaterne i forhold til det relevante sundheds- eller samfundsområde I forbindelse med kvantitative undersøgelser at vurdere om det statistiske og epidemiologiske analysearbejde er fyldestgørende Vurdere forskellige analytiske tilgange til analyse af kvalitative data kritisk Gennemføre statistisk databearbejdning og analyse Gennemføre indsamling af kvalitative data samt udføre en relevant analyse heraf Stille forslag til hvordan konkrete demografiske problemstillinger kan løses samt begrunde den valgte løsningsmodel Efter endt uddannelse har en bachelor i folkesundhedsvidenskab kompetencer til at: Udarbejde analyser af de sundhedsfaglige og sundhedsøkonomiske konsekvenser af behandlende, rehabiliterende og forebyggende indsatser i sundhedsvæsenet Analysere grundlaget for og igangsætte forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter samt begrunde dette Arbejde projektorienteret i samarbejde med forskellige faggrupper inden for både det sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige område - 2 -

Strukturere egen læring efter forudgående erkendelse af behov, krav og efterspørgsel i en given kontekst Kapitel 2 Modulopbygning, undervisningsformer, regler om førsteårsprøven og maksimal studietid 3 Modulopbygning og undervisningsformer Uddannelsen er opbygget af et antal moduler, der har som mål at give studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point. Stk. 2. Undervisningen gennemføres ved forelæsninger og dialogbaseret holdundervisning samt projektopgaver. 4 Førsteårsprøven og maksimal studietid Studerende optaget pr. 1. september 2016 eller senere skal inden udgangen af første studieår for at kunne fortsætte på uddannelsen deltage i de prøver der efter denne studieordning er en del af førsteårsprøven. Disse prøver er følgende: Kursusattest i Socialepidemiologi og folkesygdomme, kursusattest i Forebyggelse og sundhedsfremme og kursusattest i Sociologi, samt de følgende fire eksamener: Sundhedsvæsenets struktur og funktion, Etik og videnskabsteori, Introduktion til epidemiologi og Kvalitative metoder. Studerende optaget før 1. september 2016 skal inden udgangen af første studieår for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i følgende eksamener: 1.årsprojektet i Socialepidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse og sundhedsfremme og Sociologi, samt de tre fag: Sundhedsvæsenets struktur og funktion, Introduktion til epidemiologi og Kvalitative metoder. Stk. 2. Prøverne efter første studieår, jf. stk. 1, skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Har den studerende ikke bestået prøverne på dette tidspunkt, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. Stk. 3. Senest fire år efter studiestart skal den studerende have afsluttet uddannelsen. Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra fristerne i stk. 1-3, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Kapitel 3 Undervisnings- og eksamensaktiviteter 5 Bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab indeholder følgende kurser og eksamener: 1. år 1. semester Etik og videnskabsteori Sundhedsvæsenets struktur og funktion Sociologi Socialepidemiologi og folkesygdomme Forebyggelse og sundhedsfremme 2. semester 1. årsprojekt: Sociologi (5 ECTS) Socialepidemiologi og folkesygdomme (5 ECTS) Forebyggelse og sundhedsfremme (5 ECTS) Introduktion til epidemiologi - 3 -

Kvalitative metoder 2. år 3. semester Humanbiologi Økonomiske principper og sundhedsøkonomi Social medicin og rehabilitering Demografi 4. semester Sygdomslære for ikke-klinikere International Health Sundhedssociologi Organisationsanalyse 3. år 5. semester Miljøfaktorer, arbejdsmiljø og helbred Sundhedspolitiske analyser Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation Introduktion til statistik 6. semester Valgfag Erhvervsorienteret projektforløb Bachelorprojekt 6 Uddannelsen omfatter 170 ECTS-point i obligatoriske undervisnings- og eksamensaktiviteter, hvoraf bachelorprojektet udgør 20 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsen omfatter 10 ECTS-point i valgfrie undervisnings- og eksamensaktiviteter. 7 Følgende kurser og eksamener indgår i uddannelsen: 1. semester Kursusnavn: Etik og videnskabsteori STADS-kode: SFOA09002U Eksamensnavn: Etik og videnskabsteori STADS-kode: SFOA09002E - 4 -

Kursusnavn: Sundhedsvæsenets struktur og funktion STADS-kode: SFOA09088U Eksamensnavn: Sundhedsvæsenets struktur og funktion STADS-kode: SFOA09037E Kursusnavn: Sociologi STADS-kode: SFOA09006U Kursusnavn: Socialepidemiologi og folkesygdomme STADS-kode: SFOA Kursusnavn: Forebyggelse og sundhedsfremme STADS-kode: SFOA09010U 2. semester Kursusnavn: 1. årsprojekt STADS-kode: SFOA09012U Eksamensnavn: 1. årsprojekt STADS-kode: SFOA09009E ECTS: 15 Kursusnavn: Introduktion til epidemiologi STADS-kode: SFOA09014U Eksamensnavn: Introduktion til epidemiologi STADS-kode: SFOA09011E Kursusnavn: Kvalitative metoder STADS-kode: SFOA09016U Eksamensnavn: Kvalitative metoder STADS-kode: SFOA09013E 3. semester Kursusnavn: Humanbiologi STADS-kode: SFOKB15001U - 5 -

Eksamensnavn: Humanbiologi STADS-kode: SFOB15001E Kursusnavn: Økonomiske principper og sundhedsøkonomi STADS-kode: SFOA09037U Eksamensnavn: Økonomiske principper og sundhedsøkonomi STADS-kode: SFOA09033E Kursusnavn: Social medicin og rehabilitering STADS-kode: SFOB09037U Eksamensnavn: Social medicin og rehabilitering STADS-kode: SFOB09037E Kursusnavn: Demografi STADS-kode: SFOA09024U Eksamensnavn: Demografi STADS-kode: SFOA09020E 4. semester Kursusnavn: Sygdomslære for ikke-klinikere STADS-kode: SFOB15002U Eksamensnavn: Sygdomslære for ikke-klinikere STADS-kode: SFOB15002E Kursusnavn: International Health STADS-kode: SFOB16001U Eksamensnavn: International Health STADS-kode: SFOB16001E Kursusnavn: Sundhedssociologi STADS-kode: SFOB09039U - 6 -

Eksamensnavn: Sundhedssociologi STADS-kode: SFOB09039E ECTS:5 Kursusnavn: Organisationsanalyse STADS-kode: SFOA09032U Eksamensnavn: Organisationsanalyse STADS-kode: SFOA09028E 5. semester Kursusnavn: Miljøfaktorer, arbejdsmiljø og helbred STADS-kode: SFOA09022U Eksamensnavn: Miljøfaktorer, arbejdsmiljø og helbred STADS-kode: SFOA09018E Kursusnavn: Sundhedspolitiske analyser STADS-kode: SFOB09038U Eksamensnavn: Sundhedspolitiske analyser STADS-kode: SFOB09038E Kursusnavn: Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation STADS-kode: SFOA09020U Eksamensnavn: Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation STADS-kode: SFOA09016E Kursusnavn: Introduktion til statistik STADS-kode: SFOA09038U Eksamensnavn: Introduktion til statistik STADS-kode: SFOA09034E 6. semester Kursusnavn: Bachelorprojekt - 7 -

STADS-kode: SFOA09040U Eksamensnavn: Bachelorprojekt STADS-kode: SFOA09036 E ECTS: 20 Valgfag eller erhvervsorienteret projektforløb (virksomhedsprojekt) Eksamensnavn: Virksomhedsprojekt STADS-kode: SFOA09035E 8 Gruppeprøver Skriftlige eksamensopgaver eller synopser kan udarbejdes af studerende i grupper, hvis dette er hjemlet i kursusbeskrivelsen for det enkelte kursus og/eller eksamen på www.kurser.ku.dk Stk. 2. Gruppeeksamen kan afholdes for studerende i grupper af op til fem personer, hvis dette er hjemlet i kursusbeskrivelsen for det enkelte kursus og/eller eksamen på www.kurser.ku.dk Stk. 3. Der skal ske individualisering af skriftlige opgaver, således at der i opgaven redegøres for hvilken studerende, der har været hovedansvarlig for et givent afsnit. Opdelingen på de forskellige forfattere skal følge en meningsbærende inddeling af opgaven i fx afsnit og underafsnit. Op til 1/3 af opgaven må være udarbejdet med kollektivt ansvar for det pågældende afsnit. Der gives separat og individuel karakter til hver studerende. Stk. 4. En mundtlig eksamen på baggrund af skriftlig gruppeopgave skal afvikles individuelt for hver enkelt studerende, hvis andet ikke er angivet som en mulighed i kursusbeskrivelsen for det enkelte kursus og/eller eksamen på www.kurser.ku.dk. En studerende må kun være til stede ved mundtlig eksamination af andre studerende i samme gruppe, hvis den pågældende studerende selv har været til den pågældende eksamen. 9 Undervisnings- og eksamenssprog Undervisning og eksamen aflægges på dansk, medmindre andet er fastsat i oversigten over kursusog eksamensbeskrivelser i kursusdatabasen. Studerende, der har svensk eller norsk som modersmål, kan aflægge eksamen på dette sprog. 10 Valgfrit forløb Bacheloruddannelsen omfatter et obligatorisk valgfrit forløb i form af valgfag på i alt 10 ECTS. Forløbet kan fastlægges som modul enten forud for eller parallelt med bachelorprojektet. Stk. 2. Studienævnet sikrer, at bachelorstuderende har adgang til minimum to valgfag af hver 10 ECTS. Valgfagene beskrives i kursusdatabasen, hvori valgfag offentliggøres senest 1. maj og 1. november semesteret forinden. Stk. 3. Studienævnet godkender generelt kursusbeskrivelserne af valgfag i februar for det kommende studieår. Stk. 4. Studienævnet udbyder valgfagene under hensyn til formålet med bacheloruddannelsen, jf. 1, stk. 1. 11 Bachelorprojekt - 8 -

På studiets 6. semester skal den studerende udarbejde et bachelorprojekt. Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et relevant, afgrænset folkesundhedssundhedsvidenskabeligt emne. Stk. 2. Bachelorprojektet udarbejdes alene eller i grupper af maksimalt tre studerende. Stk. 3. Projektet skal være udfærdiget i overensstemmelse med den godkendte synopsis og have følgende omfang: Antal studerende Maksimalt omfang for projektet målt i normalsider á 2400 tegn 1 25 30 2 40 45 3 50 55 Maksimalt omfang for projekt baseret på kvalitativ metode målt i normalsider á 2400 tegn Projektet skal indeholde et resumé på engelsk på højst en A4-side. Resuméet skal sammenfatte problemstilling, anvendt metode, væsentlige resultater, evt. diskussion og konklusionen. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af bachelorprojektet. Stk. 4. Ved bedømmelsen af bachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold skal vægtes tungest. Stk. 5. Bachelorprojektet omfatter 20 ECTS-point. Kapitel 4 Overgangsordninger LINK Kapitel 5 Særlige regler, som kun relaterer sig til den enkelte uddannelse 12 Projektarbejde Projektarbejdet har til formål, at den færdige bachelor i folkesundhedsvidenskab har tilegnet sig kompetencer i: problemorienteret arbejde; inddragelse af flere fagområder til løsning af en problemstilling; selvstændig afgrænsning af problemfelt; udførelse af relevant litteratursøgning; faglig fordybelse; kritisk refleksion; strukturering og akademisk argumentation; syntetisering; problemorienteret samarbejde med andre; fælles ansvarstagen for opgaveløsning; planlægning og projektstyring og skriftlig akademisk fremstilling. Stk. 2. Ved bedømmelsen af projektet skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold skal vægtes tungest. Stk. 3. I bacheloruddannelsen indgår to projekter. Disse er 1.årsprojektet og bachelorprojektet. 13 1.-årsprojekt Formålet med projektet er, at den studerende skal demonstrere evnen til skriftligt og mundtligt at kunne behandle en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling under inddragelse af elementer fra fagene Socialepidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse og sundhedsfremme og Sociologi. - 9 -

Projektarbejdet gennemføres under vejledning og skrives i grupper på tre til fem studerende. Det evalueres ved mundtlig eksamen med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Der gives individuel karakter. Projektet kan genindleveres ved revideret opgavebesvarelse ud fra samme opgaveformulering. Det tværfaglige projektarbejde i grupper på studiets 1. år har til formål, at ovennævnte kompetencer søges oparbejdet allerede fra studiestarten. Således vil de studerende på et tidligt tidspunkt få mulighed for at tilegne sig basale studiekompetencer, der vil være relevante for det fortsatte studieforløb. Endvidere anses en tværfaglig tilgang at være en grundlæggende egenskab ved bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab og er således væsentlig at tilegne sig allerede på studiets 1. år. Kapitel 6 Afsluttende bestemmelser 14 Dispensation fra studieordningen Når det er begrundet i særlige forhold, kan studienævnet dispensere fra de regler i denne studieordning, som alene er fastsat af studienævnet. 15 Ikrafttrædelsesbestemmelser Ikke aktuelle ikrafttrædelsesbestemmelser er udeladt. Denne reviderede studieordning træder i kraft den 1. september 2017. - 10 -