Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal)

Special publikation 2000:6 Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal) Indholdsfortegnelse Indledning...1 Opgørelsesmetoder...2 Beskæftigelsen i Grønland...6 Lønsum...17 Opgørelsesproblemer...19 Fremtidige publikationer...20 Figur 1 Beskæftigelsen fordelt på privat og offentlig sektor, inddelt i aldersintervaller 6.000 Offentlig sektor 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000-15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Indledning Specialpublikation Foreløbige tal Denne publikation indeholder et forsøg på beregning af den grønlandske beskæftigelse for året 1998. I publikationen er antal beskæftigede og lønsummen opgjort og opdelt demografisk, geografisk og på brancheniveau. Således illustrerer figur 1 arbejdsstyrkens fordeling på alder og privat/offentlig sektor. Publikationen udgives som en specialpublikation, idet den skal tjene som det første skridt i retning af en ny, løbende beskæftigelsesstatistik. Arbejdsmarkedsstatistikken fra Grønlands Statistik (GS) består i øjeblikket af løbende udgivelser af tal for ledigheden i Grønland. De seneste års publikationer om arbejdsmarkedet udover ledighedsstatistikken er Beskæftigelsen i Hjemmestyret og kommunerne november 1996 og bogen Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling, 1998. Når publikationens tal benævnes foreløbige skyldes det, at GS endnu ikke har fået adgang til den offentlige sektors lønudbetalinger samt de kommunale tal fra det sociale område. Endvidere har det ikke været muligt at foretage udtræk fra Hjemmestyrets elevadministrative system til GS s brug. Tabellerne i denne publikation er derfor udarbejdet på baggrund af A11-(lønindberetninger) og S31 indberetningerne (selvangivelser) fra kommunerne i 1998. I disse indberetninger har det været kommunernes opgave at tildele den enkelte arbejdsgiver er virksomhedsnummer og en branchekode. Fra 2001 overgår denne opgave til det grønlandske erhvervsregister, GER-registret, der administreres af GS. Side 1

Opgørelsesmetoder Ved udtrækkene fra de kommunale indberetninger er afprøvet to opgørelsesmetoder, benævnt A og B. Metode A Ved metode A sammenlægges hver enkelt lønmodtagers indkomst inden for hver branche. Derefter vælges den branche, hvori lønmodtageren har haft den højeste indtjening eller, som den branche, hvori lønmodtageren registreres som fuldtidsbeskæftiget. For at undgå at få studerende mv. med i opgørelsen sorteres de personer fra, der har haft en samlet indkomst på under 40.000 kr. Dette beløb er valgt ud fra det synspunkt, at der skal lægges en del arbejdstimer for at opnå en sådan løn og samtidig er beløbet ikke så stort, at det vil sortere de deltidsansatte fra. Det viste sig desuden, at valget af beløbsgrænse er relativt robust; ændres beløbet således til 80.000 kr., bliver beskæftigelsen kun 37 personer mindre, mens en nedsættelse til 10.000 kr. betyder en stigning i beskæftigelsen på 57 personer. Metode A har den fordel, at den er nem at overskue, let at beregne og for hovedparten af lønmodtagerne vil den give et korrekt resultat. Problemet med metoden opstår i de tilfælde, hvor en lønmodtager har været beskæftiget inden for flere brancher. Specielt vil det være et problem i sæsonerhvervene, hvor der kun arbejdes få måneder om året, og der derfor ikke vil være ret mange, der har haft deres højeste indtægt herfra. Et andet problem er, at personer der optræder i A11- indberetningerne, alle tælles som fuldtidsbeskæftigede, det vil sige at personer, der kun har været ansat på halvtid eller kun har været i Grønland i en del af 1998, vil blive talt som fuldtidsbeskæftigede. Dette problem gælder dog til dels også for metode B. Metode B Opgørelsesmetode B prøver at korrigere for nogle af de problemer, som metode A ikke tager højde for. På A11- indberetningerne er ansættelsesperioden og den ugentlige arbejdstid ikke opgjort for den enkelte lønmodtager. For lønmodtagere, der har haft flere ansættelsesforhold i løbet af året, er der derfor anvendt et vægtsystem for, hvor stor en del af året lønmodtagerne har været beskæftiget inden for hver enkelt branche og for, i hvor lang tid lønmodtageren har været i beskæftigelse: Først beregnes den samlede A-indkomst for hver enkelt lønmodtager pr. branche og i alt. Dernæst beregnes det, i hvor langt tid den enkelte har været bosat i Grønland, samt i hvor mange måneder personen har været medio-ledig. Der medregnes så en andel af en fuldtidsstilling pr. branche, svarende til den andel af den samlede indkomst, lønmodtageren har haft i branchen multipliceret med den andel af året, lønmodtageren har været i beskæftigelse i Grønland. Indhandlere er beregnet på samme måde som lønmodtagerne, men de behandles særskilt. Der er desuden udskilt 945 førtidspensionister fra A11-indberetningerne. Disse er udpeget som dem, der er branchekodet Kommunal administration, Hjemmestyre administration eller Anden administration under Hjemmestyret og som havde en A-indkomst for 1998 på enten 63.612 kr., 84.658 kr. eller 84.812 kr. I publikationen Førtidspensionering og revalidering (aug. 2000) fra Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked er det skønnet, at der i 1999 var 1.931 førtidspensionister, dog excl. Narsaq, Sisimiut og Upernavik. Det vil sige, at der bør flyttes endnu ca. 1.000 lønmodtagere over til kategorien førtidspensionist. Dette har ikke været mulig i denne beregning. Svagheder, metode B Denne opgørelsesmetode har visse svagheder. En person, der året igennem har været deltidsansat, vil optræde som en fuldtidsbeskæftiget, mens en person, der har varetaget mere end en stilling i løbet af året, på samme måde vil vægtes ned til en stilling. I det samlede regnskab forventes det dog, at metode B vil opgøre færre beskæftigede i forhold til metode A. Fordelingen af en lønmodtager på brancher giver endnu en unøjagtighed, idet der udbetales forskellig løn inden for forskellige brancher. Det må fx antages, at timelønnen i sæsonbetonede brancher er noget højere end i de øvrige. Dette betyder, at beskæftigelsen i de sæsonbetonede brancher vil blive skønnet for højt, mens der i de lavtlønnede brancher vil være en lavere skønnet beskæftigelse. For lønmodtagere, der i en periode har været registeret som medio-ledige, vægtes deres samlede beskæftigelse ned med 1/12 pr. måned, de har været medio-ledige. Dette vil også give en vis unøjagtighed, der vil kunne fjernes, når der etableres bedre adminstrative systemer på ledighedsområdet. Side 2

Tabel 1 Differencen mellem metode A og metode B, fordelt på brancher 1998 Metode A Metode B Difference beskæftiget 35.120 1.157 31.477 947 3.643 210 18.817 1.156 16.800 946 2.017 210 Lønmodtager fuldt skattepligtig med udl. ejendom i Grl. 11-8 2 3-2 Dansk arbejdsgiver 877-691 - 186 - Fåreavl 248-230 - 18 - Rensdyravl 2-3 - -1 - Gartneri 5-4 - 1 - Landbrug 3-3 - 0 - Hav-og kystfiskeri <100 BRT 743 5 625 23 118-18 Hav-og kystfiskeri 20-99 BRT 614-557 - 57 - Hav-og kystfiskeri <20 BRT 716-698 - 18 - Jollefiskere/fangere/jægere <30.000 kr. 16-16 - 0 - Jollefiskere/fangere/jægere >30.000 kr. 90 3 89 4 1-1 Udvinding/efterforskning af olie/natur gas 7-7 - 0 - Råstofudv. ej malm/kul/olie/gas,incl. stenbr. 3-3 - 0 - Fiskeindustri-produceret grl. proviant (RG-GFI) 3.844 855 3.411 627 433 228 Slagterier 142 69 122 65 20 4 Bagerier 21-18 - 3 - Vodbinderi 34-31 - 3 - Beklædningsindustri-systuer 21-20 - 1 - Pels-og læderindustri 214 133 162 90 52 43 Avisindustri, andet grafisk industri trykkerier 119-112 - 7 - Produktion og udgivelser CD/MC 15-14 - 1 - Fremst. sæbe, rengørings Art. rensemidl. 5-4 - 1 - Stenhuggeri m.m. 11-11 - 0 - Gummi-og plastindustri 6-6 - 0 - Jern-og metalvareindustri 1-1 - 0 - Skibsværfter, bådebygg. 119-102 - 17 - Husflid 6-5 - 1 - El-gas-varmefors.værker 517-479 - 38 - Entreprenørvirksomheder 1.087-857 - 230 - Murermestre 12-9 - 3 - Tømrer/snedkerværkst. mestre 417-390 - 27 - Malermestre 201-181 - 20 - Blikkenslagerforretn. Rørlægger VVS inst. 274-248 - 26 - Elektro-install. forretning 234-216 - 18 - Glarmestre 31-30 - 1 - Anden bygge-anlægsvirksomhed 31-22 - 9 - Isoleringsvirksomhed 6-5 - 1 - Engroshandel med rengøringsartikler 16-13 - 3 - Engroshandel med bygn. art. (trælast) 62-52 - 10 - Engroshandel med værktøj-maskiner 5-5 - 0 - Engroshandel med benzin, olie 25-25 - 0 - Engrosagenturer 75-65 - 10 - Engroshandel med øl/mineralvand 67-57 - 10 - Brugsen 364-332 - 32 - KNI 635 85 613 129 22-44 Kolonial, ej BRUGS.-KNI, bredt varesortiment 352-330 - 22 - Nærbutik, kiosk etc. 302-281 - 21 - Spec.forretn. næring-nydelsesmidler 37-34 - 3 - Farve-tapethandel 5-3 - 2 - Materialister 11-11 - 0 - Stormagasiner excl. fødevarer 56-54 - 2 - Handel med beklædning, tekstil, læder 121-127 - -6 - Handel med møbler,tæpper, kunst og gaver 28-24 - 4 - Detailhandel, radio, TV, LP, CD, MC, Musikinstrumenter 141-127 - 14 - Cykelforretninger 9-8 - 1 - Isenkram, hårde hvidevarer, jagt-sportsartikler 9-9 - 0 - Fotografer 28-27 - 1 - Boghandel 29-27 - 2 - Handel med både, incl. reparation 9-8 - 1 - Handel med biler incl. reparation vedl. (autov.) 103-95 - 8 - Handel med benzin, olie, fyringsolie (serv.stat.) 60-59 - 1 - Detailhandel med kontorartikler elekt. m.m. incl. rep. 21-21 - 0 - Legetøjsforretninger 5-4 - 1 - (Fortsættes næste side) Side 3

Tabel 1 (fortsat) 1998 Metode A Metode B Difference Note: 1) Denne kategori er en sammenlægning af de 2 kategorier Hjemmestyrets administration og Anden administration under Hjemmestyret. Restaurationer 360-318 - 42 - Pølsevogne, grillbarer, cafeterier mv. 263-240 - 23 - Hotelvirksomhed uden rest. ej sømandshjem 12-10 - 2 - Hotelvirksomhed med rest. ej sømandshjem 330-285 - 45 - Sømandshjem 96-74 - 22 - Vandrehjem 1-0 - Feriecentre 1-2 - -1 - Beværtninger, discoteker mv. 32-35 - -3 - Kantiner og catering 139-123 - 16 - Busdrift 21-20 - 1 - Taxavognmænd 223-221 - 2 - Taxacentraler 32-33 - -1 - Vognmænd,ej transport 82-73 - 9 - Flytteforretninger 43-39 - 4 - Søtransport-shipping, bådcharter, Rederier 646-553 - 93 - Lufttransport 473-444 - 29 - Hjælpevirksomhed for Sø-lufttransport 109-89 - 20 - Oplagrings-pakkehusvirksomhed, køle-frysehuse 4-4 - 0 - Rejsebureau 25-22 - 3 - Turistvirksomhed 72-58 - 14 - Postvæsen - - 0-0 - Televæsen 611-574 - 37 - Banker, sparekasser 121-103 - 18 - Investeringsfirmaer 2-1 - 1 - Finansieringsvirksomheder-holdingselskaber 12-11 - 1 - Forsikringsvirksomheder, pensionskasser 2-2 - 0 - Udlejning af ejendomme 5-4 - 1 - Advokatvirksomhed 17-15 - 2 - Revisions/bogføringsvirksomhed 99-93 - 6 - Konsulentydelse-reparation af software incl. lev. 9-9 - 0 - Rådg. ingeniør-og arkitektvirksomhed 128-112 - 16 - Reklamebureauer 1-1 - 0 - Virksomhedsrådgivning fx erhv. udv. selsk. A/S 5-4 - 1 - Anden forretningsservice 65-56 - 9 - Udlejning af biler, maskiner og andet udstyr 15-17 - -2 - Kloakvæsen, Renovation 26-22 - 4 - Rengøringsvirksomhed 526-478 - 48 - Vinduespolering 5-6 - -1 - Undervisning (musik, aftenkurser) 24-25 - -1 - Økonomiske interesseorganisation 137-113 - 24 - Institutioner og foreninger 179 5 164 5 15 0 Idrætsanlæg og haller 116-108 - 8 - Idrætsklubber og foreninger 7-7 - 0 - Film-og videoprod. 4-3 - 1 - Radio og TV-uds. tv-foren. 259-236 - 23 - Teatervirks.orkestre 73-65 - 8 - Selvstændigt udøv. kunstnere 16-0 - 16 - Vaskerier, renserier m.v. 13 - -13 - Frisørvirksomhed skønhedssaloner 38-29 - 9 - Pers. tj. yd., begrav.væsen, sol-motionscentre 1 - -1 - Internationale og andre ikke territorale organer 17-18 - -1 - Uoplyst virksomhed 57 1 59 0-2 1 Offentlig sektor 16.303 1 14.677 1 1.626 0 Hjemmestyre administration 1) 5.513-5.019-494 - Anden statslig administration 17-16 - 1 - Politi, Retsvæsen, forsvar 38-38 - 0 - Kommunal administration 10.135 1 9.095 1 1.040 0 Sundhedsvæsen 542-457 - 85 - Fysioterapeutiske klinikker - - 0-0 - Psykologisk rådgivning 3-3 - 0 - Velfærdsinst. fx Aaqa, Qaqiffik, børnehj.krisecentre 42-33 - 9 - Vuggestuer og børnehaver 13-14 - -1 - Side 4

To opgørelser: 35.120 mod 31.477 beskæftigede I tabel 1 vises den skønnede beskæftigelse inddelt på brancher og udregnet både ved metode A og ved metode B. Desuden er differencen mellem de to metoder beregnet. Som forventet er det metode A, der giver den højeste vurdering af beskæftigelsen (35.120 lønmodtagere), mens metode B giver en beskæftigelse på 31.477 lønmodtagere, dvs. en forskel på 3.643. Metode A opgør, at der er 1.157 af de i alt 35.120 lønmodtagere, der er selverhvervende fiskere/fangere, mens metode B opgør 947. Den største difference mellem de to opgørelsesmetoder indenfor brancherne fremkommer i branchen Fiskeindustri- produceret grønlandsk proviant, det vil sige fiskeindustrien, med 433 personer hvoraf 228 er selverhvervende fiskere/fangere. Forklaringen på denne store forskel er, at branchen er præget af sæsonsvingninger. Det er langt fra alle, der er ansat året rundt i fiskeindustrien. Når der ikke er fisk at forarbejde, søger de ansatte over i andre brancher, indtil der igen er arbejde i fiskeindustrien. De fleste andre sæsonprægede brancher udviser samme mønster, fx entreprenørbranchen (difference: 230), fiskeriet (194) og søtransportbranchen (93). Stor forskel i den offentlige sektor rne inden for den offentlige sektor fremgår af tabel 1 nederst. Der er tale om administration, sundhedsvæsen og institutioner, men ikke produktionsvirksomheder uanset offentligt ejerskab. Det ses, af tabellen, at der er stor forskel på opgørelsen af antal lønmodtagere inden for Hjemmestyre- administrationen og den kommunale administration. Årsagen må være, at det i metode A betyder mindre, hvis kommunen har branchekodet sociale overførsler som kommunal administration, mens de vil indgå direkte i opgørelsen i metode B som en brøkdel af en fuldtidsansat. Under opbygningen af denne beskæftigelsesstatistik er både metode A og metode B blevet overvejet. Efter af have set resultaterne af begge metoder, vurderes det fra GS s side, at metode B er mest korrekt. De øvrige tabeller vil derfor blive opgjort ud fra denne beregningsmetode. Når metode A i tabel 1 er medtaget, skal det ses som en mulighed for andre at vurdere de to metoder mod hinanden. Tabel 2 viser beskæftigelsen fordelt på brancher og fødested. Dette er den eneste tabel, hvor der sondres mellem personer født i Grønland og personer født udenfor. Flest tilkaldte i den private sekter Andelen af beskæftigede personer født udenfor Grønland er 20 pct. i den private sektor og 13 pct. i den offentlige sektor. I de fleste større brancher er der en overvægt af personer født i Grønland, og det er da også kun i den blandede branche, Dansk arbejdsgiver, hvor andelen af personer født uden for Grønland er størst. Derudover er der 8 brancher med mere end 200 beskæftigede, hvor mere end 30 pct. af de beskæftigede er født uden for Grønland. Disse brancher er alle brancher, hvor der er mangel på uddannet arbejdskraft i Grønland. I den offentlige sektor er det sundhedsvæsenet, mens det i den private sektor er brancherne El-gasvarmeforsyning, Entreprenørvirksomhed, Blikkenslagerforretning, rørlægger VVS installatør, Restauranter, Lufttransport, Elektro-installatør forretning og Hotel virksomhed med restauranter ej sømandshjem, der har mere end 30 pct. tilkaldte beskæftigede. Side 5

Beskæftigelsen i Grønland Tabel 2 Beskæftigelsen fordelt på brancher og fødested Født i Grønland Født udenfor Grønland beskæftiget 31.477 947 26.207 931 5.270 14 16.800 946 13.472 930 3.328 14 Lønmodtager fuldt skattepligtig med udl. ejendom i Grl. 8 2 6 2 1 0 Dansk arbejdsgiver 691-202 - 488 - Fåreavl 230-213 - 17 - Rensdyravl 3-2 - 0 - Gartneri 4-2 - 2 - Landbrug 3-3 - - - Hav-og kystfiskeri <100 BRT 625 23 508 23 117 - Hav-og kystfiskeri 20-99 BRT 557-528 - 29 - Hav-og kystfiskeri <20 BRT 698-666 - 33 - Jollefiskere/fangere/jægere <30.000 kr. 16-16 - 0 - Jollefiskere/fangere/jægere >30.000 kr. 89 4 89 4 0 - Udvinding/efterforskning af olie/natur gas 7-6 - 1 - Råstofudv. ej malm/kul/olie/gas, incl. stenbr. 3-1 - 2 - Fiskeindustri-produceret grl. proviant (RG-GFI) 3.411 627 3.191 615 220 12 Slagterier 122 65 109 63 13 1 Bagerier 18-18 - - - Vodbinderi 31-28 - 3 - Beklædningsindustri-systuer 20-20 - - - Pels-og læderindustri 162 90 148 89 14 0 Avisindustri, andet grafisk industri trykkerier 112-77 - 35 - Produktion og udgivelser CD/MC 14-12 - 2 - Fremst. sæbe, rengørings Art. rensemidl. 4-2 - 2 - Stenhuggeri m.m. 11-5 - 6 - Gummi-og plastindustri 6-2 - 4 - Jern-og metalvareindustri 1-1 - - - Skibsværfter, bådebygg. 102-76 - 26 - Husflid 5-5 - 0 - El-gas-varmefors.værker 479-329 - 151 - Entreprenørvirksomheder 857-504 - 353 - Murermestre 9-4 - 5 - Tømrer/snedkerværkst. mestre 390-291 - 99 - Malermestre 181-130 - 50 - Blikkenslagerforretn. Rørlægger VVS inst. 248-171 - 77 - Elektro-install. forretning 216-140 - 76 - Glarmestre 30-17 - 13 - Anden bygge-anlægsvirksomhed 22-12 - 10 - Isoleringsvirksomhed 5-3 - 2 - Engroshandel med rengøringsartikler 13-13 - 0 - Engroshandel med bygn. art. (trælast) 52-20 - 31 - Engroshandel med værktøj-maskiner 5-3 - 2 - Engroshandel med benzin, olie 25-22 - 3 - Engrosagenturer 65-49 - 17 - Engroshandel med øl/mineralvand 57-48 - 9 - Brugsen 332-307 - 26 - KNI 613 129 571 128 43 1 Kolonial, ej BRUGS.-KNI, bredt varesortiment 330-280 - 50 - Nærbutik, kiosk etc. 281-264 - 17 - Spec.forretn. næring-nydelsesmidler 34-30 - 4 - Farve-tapethandel 3-1 - 3 - Materialister 11-10 - 1 - Stormagasiner excl. fødevarer 54-43 - 11 - Handel med beklædning, tekstil, læder 127-106 - 21 - Handel med møbler,tæpper, kunst og gaver 24-16 - 9 - Detailhandel, radio, TV, LP, CD, MC, Musikinstrumenter 127-100 - 28 - Cykelforretninger 8-7 - 1 - Isenkram, hårde hvidevarer, jagt-sportsartikler 9-7 - 2 - Fotografer 27-19 - 7 - Boghandel 27-18 - 10 - Handel med både, incl. reparation 8-4 - 4 - Handel med biler incl. reparation vedl. (autov.) 95-60 - 35 - Handel med benzin, olie, fyringsolie (serv.stat.) 59-46 - 13 - Detailhandel med kontorartikler elekt. m.m. incl. rep. 21-12 - 9 - Legetøjsforretninger 4-3 - 1 - (Fortsættes næste side) Side 6

Tabel 2 (fortsat) Født i Grønland Født udenfor Grønland Pølsevogne, grillbarer, cafeterier mv. 240-212 - 28 - Hotelvirksomhed uden rest. ej sømandshjem 10-8 - 2 - Hotelvirksomhed med rest. ej sømandshjem 285-200 - 84 - Sømandshjem 74-50 - 25 - Vandrehjem 1-1 - - - Feriecentre 2-2 - 0 - Beværtninger, discoteker mv. 35-30 - 5 - Kantiner og catering 123-101 - 22 - Busdrift 20-14 - 6 - Taxavognmænd 221-194 - 27 - Taxacentraler 33-24 - 9 - Vognmænd,ej transport 73-59 - 14 - Flytteforretninger 39-33 - 6 - Søtransport-shipping, bådcharter, Rederier 553-476 - 77 - Lufttransport 444-269 - 175 - Hjælpevirksomhed for Sø-lufttransport 89-75 - 14 - Oplagrings-pakkehusvirksomhed, køle-frysehuse 4-2 - 2 - Rejsebureau 22-16 - 7 - Turistvirksomhed 58-31 - 27 - Postvæsen 0-0 - - - Televæsen 574-427 - 147 - Banker, sparekasser 103-56 - 47 - Investeringsfirmaer 1 - - - 1 - Finansieringsvirksomheder-holdingselskaber 11-5 - 6 - Forsikringsvirksomheder, pensionskasser 2-1 - 1 - Udlejning af ejendomme 4-2 - 2 - Advokatvirksomhed 15-5 - 10 - Revisions/bogføringsvirksomhed 93-47 - 46 - Konsulentydelse-reparation af software incl. lev. 9-2 - 7 - Rådg. ingeniør-og arkitektvirksomhed 112-62 - 50 - Reklamebureauer 1-1 - 0 - Virksomhedsrådgivning fx erhv. udv. selsk. A/S 4-2 - 2 - Anden forretningsservice 56-31 - 25 - Udlejning af biler, maskiner og andet udstyr 17-15 - 2 - Kloakvæsen, Renovation 22-22 - 0 - Rengøringsvirksomhed 478-437 - 41 - Vinduespolering 6-4 - 2 - Undervisning (musik, aftenkurser) 25-25 - 0 - Økonomiske interesseorganisation 113-88 - 26 - Institutioner og foreninger 164 5 160 5 4 - Idrætsanlæg og haller 108-103 - 4 - Idrætsklubber og foreninger 7-5 - 2 - Film-og videoprod. 3-2 - 1 - Radio og TV-uds. tv-foren. 236-210 - 26 - Teatervirks.orkestre 65-51 - 13 - Selvstændigt udøv. kunstnere 0-0 - - - Vaskerier, renserier m.v. 13-7 - 5 - Frisørvirksomhed skønhedssaloner 29-26 - 4 - Pers. tj. yd., begrav.væsen, sol-motionscentre 1-1 - 0 - Internationale og andre ikke territorale organer 18-17 - 1 - Uoplyst virksomhed 59 0 41 0 18 - Offentlig sektor 14.677 1 12.735 1 1.942 - Hjemmestyre administration 5.019-3.969-1.051 - Anden statslig administration 16-14 - 3 - Politi, Retsvæsen, forsvar 38-31 - 6 - Kommunal administration 9.095 1 8.400 1 695 - Sundhedsvæsen 457-283 - 174 - Fysioterapeutiske klinikker 0-0 - - - Psykologisk rådgivning 3-2 - 1 - Velfærdsinst. fx Aaqa, Qaqiffik, børnehj.krisecentre 33-28 - 6 - Vuggestuer og børnehaver 14-8 - 6 - Side 7

Tabel 3 Beskæftigelsen fordelt på branche og køn Kvinder Mænd beskæftiget 31.477 947 13.950 51 17.526 895 16.800 946 5.072 50 11.726 895 Lønmodtager fuldt skattepligtig med udl. ejendom i Grl. 8 2 2 0 6 2 Dansk arbejdsgiver 691-167 - 524 - Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri 2.226 27 430 1 1.795 27 Råstofudvinding og -efterforskning 10-0 - 10 - Fremstilling 4.021 781 1.134 27 2.886 754 Forsyning 479-87 - 393 - Bygge- og anlægssektoren 1.958-139 - 1.819 - Engros-handel 217-49 - 168 - Detail-handel 2.196 129 1.113 22 1.083 107 Hotel- og restaurationsvirksomhed 1.087-610 - 477 - Transport-virksomhed 1.556-281 - 1.275 - Post- og televæsen 574-210 - 364 - Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme 122-72 - 50 - Anden forretningsservice 307-98 - 208 - Renholdelsesvirksomhed 506-278 - 228 - Undervisning 25-17 - 8 - Organisationer, foreninger 278 5 141-137 5 Forlystelser, sport og kultur 419-177 - 242 - Anden servicevirksomhed 43-37 - 6 - International organisationer 18-5 - 14 - Uoplyst 59 0 25-33 0 Offentlig sektor 14.677 1 8.878 1 5.800 0 Offentlig administration 14.169 1 8.498 1 5.671 0 Sundhed 461-348 - 113 - Sociale foranstaltninger 47-32 - 16-53 pct. i den private sektor Fremstilling største private branche Der er beskæftiget flere mænd end kvinder I tabel 3 er beskæftigelsen fordelt på køn og på kategorier af brancher. De grønlandske lønmodtagere er fordelt med 53 pct. i den private sektor og 47 pct. i den offentlige sektor. Den største enkelte branche er den offentlige administration med mere end 14.000 beskæftigede. Dette tal skal, som tidligere omtalt, tages med et vist forbehold, da der i branchen også er medtaget en del indkomstoverførelser. I den private sektor er Fremstilling den største branche, med mere end 4.000 beskæftigede. Hovedparten er beskæftiget indenfor fiskeindustrien. De næststørste private brancher er Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri, Detailhandel og Bygge- og anlæg, med omkring 2.000 beskæftigede. Herefter følger Transportvirksomhed med godt 1.500 beskæftigede og Hotel- og restaurationsvirksomhed med godt 1.000 beskæftigede. Der er knapt 1.000 selverhvervende fiskere/fangere defineret ud fra oplysningerne om. Beskæftigelsen på arbejdsmarkedet er fordelt med 44 pct. kvinder og 56 pct. mænd. For kvinderne gælder det, at godt 1/3 er beskæftiget i den private sektor og 2/3 i den offentlige, mens fordelingen er modsat for mændene. Andel af mænd og kvinder varierer betydeligt inden for hver branche. Fx er der indenfor Detailhandel en ligelig fordeling af mænd og kvinder, mens der inden for Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri er 4 gange så mange mænd beskæftiget som kvinder. Det skal bemærkes, at for lønmodtagere med en dansk arbejdsgiver, er ca. 75 pct. mænd. Side 8

Tabel 4 Beskæftigelsen fordelt på branche og arbejdstager kommune Kommune Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut beskæftiget 31.477 945 1.437 57 2.031 41 1.163 56 161-16.800 944 1.052 57 965 41 541 56 154 - Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl. 8 2 - - - - - - - - Dansk arbejdsgiver 691-1 - 2-15 - 139 - Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri 2.226 27 561 4 52-40 - 1 - Råstofudvinding og -efterforskning 10 - - - 1-0 - - - Fremstilling 4.021 781 209 32 194 41 210 56 - - Forsyning 479-20 - 28-16 - - - Bygge- og anlægssektoren 1.958-90 - 166-75 - 14 - Engros-handel 217-4 - 16-11 - - - Detail-handel 2.196 129 65 21 126 0 50 - - - Hotel- og restaurationsvirksomhed 1.087-33 - 89-45 - 0 - Transport-virksomhed 1.556-23 - 106-45 - - - Post- og televæsen 574-17 - 47-11 - - - Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendom 122 - - - 10 - - - - - Anden forretningsservice 307-1 - 16-0 - - - Renholdelsesvirksomhed 506-8 - 15-3 - - - Undervisning 25-1 - 1-0 - - - Organisationer, foreninger 278 5 4-32 - 6-0 - Forlystelser, sport og kultur 419-15 - 56-11 - 0 - Anden servicevirksomhed 43 - - - 3 - - - - - International organisationer 18 - - - 0-1 - - - Uoplyst 59 0 - - 5-2 0 - - Offentlige sektor - 14.677 1 385-1.066-622 - 7 - Offentlig administration 14.169 1 383-1.058-618 - 7 - Sundhed 461-0 - 2-0 - - - Sociale foranstaltninger 47-1 - 6-4 - - - Kommune Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq beskæftiget 1.861 11 863 9 2.686 8 621 0 1.627 162 810 11 474 9 1.466 8 291 0 853 162 Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl. - - - - - - - - - - Dansk arbejdsgiver 1-7 - 2 - - - - - Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri 55 1 74 0 250 0 73-114 23 Råstofudvinding og -efterforskning - - - - 1 - - - 2 - Fremstilling 165 10 151 9 404 8 80 0 468 124 Forsyning 27-18 - 36-20 - 22 - Bygge- og anlægssektoren 152-64 - 166-32 - 77 - Engros-handel 17-1 - 5-0 - 0 - Detail-handel 86-52 - 136-23 - 67 15 Hotel- og restaurationsvirksomhed 80-27 - 124-18 - 26 - Transport-virksomhed 74-25 - 150-14 - 32 - Post- og televæsen 54-26 - 21-9 - 13 - Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme 1-1 - 11 - - - 1 - Anden forretningsservice 4-0 - 18-5 - 1 - Renholdelsesvirksomhed 67-14 - 72-11 - 6 - Undervisning 0 - - - - - 0-0 - Organisationer, foreninger 15-9 - 27-2 - 3 - Forlystelser, sport og kultur 10-5 - 7-3 - 21 - Anden servicevirksomhed - - - - 2-1 - - - International organisationer 2-0 - 0-0 - - - Uoplyst 0 - - - 34 - - - 0 - Offentlig sektor 1.051-389 - 1.220-330 - 774 - Offentlig administration 1.049-388 - 1.220-330 - 774 - Sundhed - - - - - - - - - - Sociale foranstaltninger 2-1 - 0 - - - - - (Fortsættes næste side) Side 9

Tabel 4 (fortsat) Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Kommune 1.396 44 8.324 34 2.092 81 2.605 74 752 52 beskæftiget 456 44 4.792 34 998 81 1.635 73 327 52 4 1 1 0 3 1 - - - - Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl. 1-258 - 2-2 - - - Dansk arbejdsgiver 53-249 - 161-286 - 69 - Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri 1-6 - - - - - - - Råstofudvinding og -efterforskning 182 43 707 34 316 75 357 73 115 52 Fremstilling 24-96 - 25-35 - 18 - Forsyning 54-421 - 167-233 - 28 - Bygge- og anlægssektoren 2-142 - 1-15 - - - Engros-handel 59-836 - 73-164 0 48 - Detail-handel 28-336 - 66-138 - 12 - Hotel- og restaurationsvirksomhed 21-737 - 45-160 - 3 - Transport-virksomhed 10-247 - 12-24 - 3 - Post- og televæsen 1-76 - 6-13 - - - Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendom - - 179-28 - 52 - - - Anden forretningsservice 8-152 - 49-55 - 23 - Renholdelsesvirksomhed - - 0-1 - 20 - - - Undervisning 4-78 - 17 5 34-7 - Organisationer, foreninger 1-224 - 25-36 - 1 - Forlystelser, sport og kultur 2-30 - 1-6 - - - Anden servicevirksomhed - - 14 - - - 0 - - - International organisationer 1-3 - 0-5 - - - Uoplyst Offentlige sektor 940-3.532-1.094-970 1 425-640 - 3.050-1.093-963 1 424 - Offentlig administration - - 456-1 - 1 - - - Sundhed - - 26-0 - 6 - - - Sociale foranstaltninger Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Illoqqortoormiut Ufk. Kommune 1.612 254 473 20 1.269 38 238 5 561 - beskæftiget 904 254 217 20 408 38 53 5 399 - - - - - - - - - - - Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl. - - 2-1 - - - 260 - Dansk arbejdsgiver 136-8 - 43-0 - 1 - Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri - - - - - - - - - - Råstofudvinding og -efterforskning 352 163 35 19 66 37 7 5 2 - Fremstilling 26-25 - 34-7 - 2 - Forsyning 97-20 - 81-12 - 9 - Bygge- og anlægssektoren 0 - - - - - - - 1 - Engros-handel 237 91 114 1 32 1 23-6 - Detail-handel 1-3 - 36-1 - 22 - Hotel- og restaurationsvirksomhed 33-1 - 22-0 - 68 - Transport-virksomhed 16-1 - 45-3 - 13 - Post- og televæsen - - 3 - - - - - - - Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme 0 - - - 0 - - - 1 - Anden forretningsservice 2-2 - 13-0 - 6 - Renholdelsesvirksomhed 0 - - - - - 0 - - - Undervisning 4-1 - 33-0 - 0 - Organisationer, foreninger 0-1 - 1 - - - 1 - Forlystelser, sport og kultur - - - - - - - - - - Anden servicevirksomhed 0-1 - - - - - - - International organisationer - - - - 1 - - - 7 - Uoplyst - Offentlig sektor 708-256 - 861 0 185 0 162-708 - 256-859 - 185-162 - Offentlig administration - - - - 1 - - - - - Sundhed 0 - - - 1 - - - - - Sociale foranstaltninger Side 10

25 pct. af den private beskæftigelse er i Nuuk I tabel 4 er beskæftigelsen opgjort på kommuner og brancher. Ikke overraskende er det Nuuk kommune, der har den højeste beskæftigelse i den private sektor med knapt 4.800 personer, hvilket er knap 30 pct. af den samlede private beskæftigelse. Den største branche i Nuuk er Detailhandel med mere end 800 ansatte. I Nanortalik er mere end 50 pct. af de private lønmodtagere beskæftiget inden for branchen Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri. Tallet kan forklares ved, at der både er meget fiskeri og mange fåreholdersteder i kommunen. Knapt 40 pct. af lønmodtagerne i den private sektor i Narsaq er beskæftiget inden for Fremstilling. Her er det slagteriet og fiskeindustrien, der beskæftiger en del. I Ivittuut og i Uden for kommunal inddeling (Ufk.) er der en meget stor andel, der har dansk arbejdsgiver. I Qaanaaq er mere end hver anden i den private sektor beskæftiget inden for detailbranchen, hovedsagelig KNI. Stor forskel på fordelingen mellem privat og offentlig sektor Fordelingen mellem offentlig og privat ansættelse varierer også meget mellem kommunerne. Således er der i Paamiut, Upernavik, Tasiilaq og Illoqqortoormiut mindre end 1/3, der er privat beskæftiget, mens der i Ivittuut, Ufk. og i Nanortalik er mere end 2/3, der er privat beskæftiget. Nuuk er den eneste kommune, hvor der er registreret beskæftigede af betydning i den offentlige sektor uden over offentlig administration. I de øvrige kommuner er det meget få, der er beskæftige i disse brancher. Side 11

Tabel 5 Beskæftigelsen fordelt på branche og arbejdsgiverkommune Kommune Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut beskæftiget 31.477 947 1.062 4 2.293 148 904 63 162-16.800 946 718 4 1.230 148 385 63 155 - Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl. 8 2 - - - - - - - - Dansk arbejdsgiver 691 - - - - - 16-141 - Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri 2.226 27 562 4 59-46 - - - Råstofudvinding og -efterforskning 10 - - - - - 1 - - - Fremstilling 4.021 781 3-615 126 121 63 - - Forsyning 479 - - - - - - - - - Bygge- og anlægssektoren 1.958-82 - 169-79 - 14 - Engros-handel 217-3 - 9-13 - - - Detail-handel 2.196 129 14-87 22 35 - - - Hotel- og restaurationsvirksomhed 1.087-30 - 92-50 - - - Transport-virksomhed 1.556-3 - 61-4 - 0 - Post- og televæsen 574 - - - - - - - - - Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme 122 - - - - - - - - - Anden forretningsservice 307-1 - 11-1 - - - Renholdelsesvirksomhed 506-4 - 14-1 - - - Undervisning 25 - - - - - - - - - Organisationer, foreninger 278 5 3-51 - 5 - - - Forlystelser, sport og kultur 419-13 - 55-12 - 0 - Anden servicevirksomhed 43 - - - 3 - - - - - International organisationer 18 - - - - - - - - - Uoplyst 59 0 - - 4-1 0 - - Offentlige sektor 14.677 1 344-1.063-519 - 7 - Offentlig administration 14.169 1 344-1.053-514 - 7 - Sundhed 461 - - - 4 - - - - - Sociale foranstaltninger 47 - - - 6-5 - - - Kommune Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq beskæftiget 1.530-619 - 2.722-486 - 1.994 442 487-248 - 1.548-162 - 1.225 442 Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl. - - - - - - - - - - Dansk arbejdsgiver - - 7 - - - - - - - Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri 18-66 - 247-60 - 110 23 Råstofudvinding og -efterforskning - - - - - - - - - - Fremstilling 2 - - - 718-7 - 832 312 Forsyning - - - - - - - - - - Bygge- og anlægssektoren 165-71 - 149-28 - 60 - Engros-handel 13 - - - - - - - - - Detail-handel 109-60 - 128-24 - 159 107 Hotel- og restaurationsvirksomhed 83-19 - 136-17 - 23 - Transport-virksomhed 18-7 - 78-11 - 15 - Post- og televæsen - - - - - - - - - - Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme - - - - - - - - - - Anden forretningsservice 0 - - - 6-4 - - - Renholdelsesvirksomhed 59-7 - 11-8 - 5 - Undervisning - - - - - - - - - - Organisationer, foreninger 11-7 - 23-2 - 1 - Forlystelser, sport og kultur 7-4 - 5-1 - 20 - Anden servicevirksomhed 2 - - - 2 - - - - - International organisationer - - - - - - - - - - Uoplyst - - - - 45 - - - - - Offentlig sektor 1.043-371 - 1.174-324 - 769 - Offentlig administration 1.040-371 - 1.174-324 - 769 - Sundhed - - - - - - - - - - Sociale foranstaltninger 3 - - - - - - - - - (Fortsættes næste side) Side 12

Tabel 5 (fortsat) Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Kommune 785 2 10.564 44 1.688 21 3.053 220 537 - beskæftiget 147 2 6.820 44 599 21 1.894 219 110 - - - 8 2 - - - - - - Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl. - - 264 - - - 1 - - - Dansk arbejdsgiver 9-404 - 160-217 - 39 - Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri - - 10 - - - - - - - Råstofudvinding og -efterforskning 9 2 884 42 47 16 774 219 5 - Fremstilling - - 479 - - - - - - - Forsyning 49-434 - 161-303 - 23 - Bygge- og anlægssektoren - - 173-0 - 5 - - - Engros-handel 43-1.042-34 - 129-23 - Detail-handel 27-353 - 66-139 - 9 - Hotel- og restaurationsvirksomhed 3-1.226-13 - 112 - - - Transport-virksomhed - - 574 - - - - - - - Post- og televæsen - - 119-0 - - - - - Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme - - 200-36 - 48 - - - Anden forretningsservice 3-270 - 41-69 - 5 - Renholdelsesvirksomhed - - - - - - 25 - - - Undervisning 3-88 - 15 5 27-6 - Organisationer, foreninger 0-239 - 25-35 - - - Forlystelser, sport og kultur 1-30 - 1-6 - - - Anden servicevirksomhed - - 18-0 - - - - - International organisationer - - 5-0 - 4 - - - Uoplyst Offentlige sektor 638-3.744-1.089-1.159 1 427-638 - 3.260-1.089-1.153 1 427 - Offentlig administration - - 457 - - - - - - - Sundhed - - 27 - - - 6 - - - Sociale foranstaltninger Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Illoqqortoormiut Ufk. Kommune 1.096-386 - 1.089-202 - 299 - beskæftiget 388-133 - 244-33 - 269 - - - - - - - - - - - Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl. - - - - - - - - 263 - Dansk arbejdsgiver 163-4 - 62 - - - - - Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri - - - - - - - - - - Råstofudvinding og -efterforskning 2 - - - - - - - - - Fremstilling - - - - - - - - - - Forsyning 69-13 - 79-10 - - - Bygge- og anlægssektoren - - - - - - - - - - Engros-handel 146-112 - 27-23 - - - Detail-handel - - 1-35 - - - 6 - Hotel- og restaurationsvirksomhed 4 - - - 1-0 - - - Transport-virksomhed - - - - - - - - - - Post- og televæsen - - 3 - - - - - - - Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendomme - - - - - - - - - - Anden forretningsservice - - - - 8 - - - - - Renholdelsesvirksomhed - - - - - - - - - - Undervisning 4-0 - 31 - - - - - Organisationer, foreninger - - - - 1 - - - - - Forlystelser, sport og kultur - - - - - - - - - - Anden servicevirksomhed - - - - - - - - - - International organisationer - - - - - - - - - - Uoplyst Offentlig sektor 708-253 - 845-169 - 30-708 - 253-845 - 169-30 - Offentlig administration - - - - - - - - - - Sundhed - - - - - - - - - - Sociale foranstaltninger Side 13

Forskel på arbejdsgiverog arbejdstagerkommune Tabel 6 I tabel 5 er beskæftigelsen fordelt efter arbejdsgiverkommune og branche. I den offentlige sektor er der ikke den store forskel i.f.t. tabel 4. I den private sektor er der i nogle kommuner forskelle, der er værd at hæfte sig ved. Arbejdsgivere i Nuuk har godt 2.000 flere lønmodtagere ansat i forhold til antal arbejdstagere i kommunen.det samme gælder for Qaqortoq og Uummannaq. Omvendt forholder det sig i Paamiut, Kangaatsiaq og Upernavik, der alle har næsten 3 gange så mange lønmodtagere registreret bosiddende i kommunen i forhold til antallet af lønmodtagere ansat hos kommunens arbejdsgivere. Beskæftigelsen fordelt på branche og By/bygd By/bygd By Bygd 1) beskæftiget 31.477 945 25.613 328 5.863 619 16.800 944 13.747 327 3.051 619 Lønmodtager fuldt skattepligtig med udl. ejendom i Grl. 8 2 7 2 0 0 Dansk arbejdsgiver 691-288 - 402 - Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri 2.226 27 1.660 7 565 21 Råstofudvinding og -efterforskning 10-9 - 1 - Fremstilling 4.021 781 2.811 317 1.210 465 Forsyning 479-400 - 80 - Bygge- og anlægssektoren 1.958-1.801-157 - Engros-handel 217-190 - 28 - Detail-handel 2.196 129 1.878 1 318 128 Hotel- og restaurationsvirksomhed 1.087-1.026-61 - Transport-virksomhed 1.556-1.451-105 - Post- og televæsen 574-540 - 34 - Forsikring/pension, finansielvirksomhed og ejendom 122-122 - 0 - Anden forretningsservice 307-304 - 3 - Renholdelsesvirksomhed 506-473 - 33 - Undervisning 25-23 - 1 - Organisationer, foreninger 278 5 246 0 32 5 Forlystelser, sport og kultur 419-408 - 11 - Anden servicevirksomhed 43-43 - - - International organisationer 18-18 - - - Uoplyst 59 0 49 0 10 - Offentlig sektor 14.677 1 11.866 1 2.812 0 Offentlig administration 14.169 1 11.363 1 2.806 0 Sundhed 461-456 - 5 - Sociale foranstaltninger 47-47 - 1 - Note: 1) Indeholder bygder, stationer, fåreholdersteder, militæranlæg, dog ikke Ivittuut, samt personer bosiddende Ufk. Tabel 6 viser beskæftigelsen fordelt på branche og på by/bygd. 82 pct. af lønmodtagerne i den private sektor er ansat i byerne, mens 18 pct. er ansat i bygderne. Dette svarer til befolkningsfordelingen mellem by og bygd, som kan beregnes udfra tal i Grønlands Statistiks publikation Grønlands befolkning 1. januar 1999. Flest selverhvervende fiskere/fangere i bygderne Der er næsten dobbelt så mange, der er beskæftiget som selverhvervende fiskere/fangere i bygderne (619) som i byerne (327). I bygderne er 20 pct. af lønmodtagerne inden for den privat sektor beskæftigede som selverhvervende fiskere/fangere, mens det kun er 2 pct. i byerne. Der er også en forholdsvis stor andel af lønmodtagerne i bygderne, der har en dansk arbejdsgiver i forhold til byerne 13 pct. mod 2 pct. i byerne. Den største branche både for by og bygd er Fremstilling. Hvor det i byerne er 20 pct. der er beskæftiget inden for Fremstilling, er det 40 pct. i bygderne. I den offentlige sektor er der 19 pct., der er bosiddende i bygderne. De er næsten alle i branchen Offentlig administration. Side 14

Mange i den offentlige sektor i bygderne Som tidligere omtalt dækker branchen Offentlig administration også over en del af dem, der modtager indkomstoverførsler. Dette er en del af forklaringen på, at der er ca. 2.800-48 pct. der er registreret som lønmodtagere hos det offentlige i bygderne. I bygderne er der i forhold til i byerne en noget mindre pengeøkonomi og en noget større naturalieøkonomi, jf. Levevilkår i Grønland fra 1994. Dette betyder, at det samme beløb i kroner tildelt en person bosiddende i bygderne hhv. byerne, vil veje tungere i bygderne end i byerne, da den samlede pengeindkomst er noget mindre. Desuden er der, uanset bygdens størrelse, en del administration, der skal varetages af en offentlig ansat bygdebestyrer. I forhold til byerne er der altså færre personer pr. ansat, som skal administreres i bygderne. Tabel 7 Beskæftigelsen fordelt på branche og alder Alder 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 beskæftiget 31.477 945 2.884 51 6.455 136 10.661 334 6.905 244 4.568 179 16.800 944 2.054 51 3.762 136 5.540 333 3.356 244 2.085 179 Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. Ejd. i Grl. 8 2 - - 1-3 1 3 1 1 0 Dansk arbejdsgiver 691-4 - 158-259 - 149-121 - Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri 2.226 27 165 1 484 4 845 13 487 6 245 3 Råstofudvinding og -efterforskning 10-1 - 2-3 - 3-1 - Fremstilling 4.021 781 378 39 797 106 1.453 274 837 206 556 156 Forsyning 479-13 - 75-193 - 110-88 - Bygge- og anlægssektoren 1.958-151 - 394-601 - 466-346 - Engros-handel 217-26 - 50-71 - 46-24 - Detail-handel 2.196 129 666 11 620 26 503 44 253 30 155 17 Hotel- og restaurationsvirksomhed 1.087-285 - 386-260 - 109-48 - Transport-virksomhed 1.556-76 - 314-588 - 352-225 - Post- og televæsen 574-9 - 106-236 - 148-75 - Forsikring/pension/ finan-sielvirksomhed og ejendom 122-8 - 15-42 - 42-15 - Anden forretningsservice 307-36 - 64-103 - 70-34 - Renholdelsesvirksomhed 506-101 - 140-142 - 85-37 - Undervisning 25-0 - 4-9 - 5-6 - Organisationer, foreninger 278 5 28 0 43 0 70 1 81 1 55 3 Forlystelser, sport og kultur 419-97 - 89-117 - 79-37 - Anden servicevirksomhed 43-3 - 11-17 - 9-3 - International organisationer 18-2 - 2-6 - 6-2 - Uoplyst 59 0 5-7 - 19 0 16-11 - Offentlig sektor 14.677 1 830-2.693-5.121 1 3.549 0 2.483 0 Offentlig administration 14.169 1 822-2.618-4.932 1 3.421 0 2.376 0 Sundhed 461-6 - 67-173 - 112-102 - Sociale foranstaltninger 47-2 - 8-16 - 16-5 - 1/3 af arbejdsstyrken mellem 30 og 40 år Flest unge i detailbranchen I tabel 7 er beskæftigelsen opgjort på branche og alder. Ca. 1/3 af arbejdsstyrken var mellem 30 og 40 år i 1998. Ses der på fordelingen mellem den offentlige og den private sektor, er den eneste iøjnefaldende forskel, at der for den yngste gruppe, de 15-19-årige, kun er en meget lille del, der er beskæftiget i den offentlige sektor. Det må bl.a. skyldes, at der i denne aldersgruppe ikke er ret mange, der som hjemmeboende eller studerende får sociale overførsler og som derfor ikke optræder i branchen offentlig administration. Når der ses på fordelingen af lønmodtagere i de forskellige brancher, er det ikke overraskende, at det er i den yngste aldersgruppe, der er flest ansatte indenfor Detailhandel. Personer i denne aldersgruppe er oftest under uddannelse eller er mellem to uddannelser og vælger at stå i en butik for at tjene lidt ekstra. For de to ældste aldersgruppers vedkommende er der flere lønmodtagere i den offentlige sektor end i den private. Side 15

Tabel 8 Selvstændige og lønmodtagere, der ikke findes på A11 fordelt på branche og fødested Født i Grønland Født udenfor Grønland beskæftiget 2.331 1.896 435 Selvstændige 322 185 137 Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri 72 69 3 Fremstilling 13 9 4 Bygge- og anlægssektoren 83 26 57 Engros-handel 2-2 Detail-handel 42 27 15 Hotel- og restaurationsvirksomhed 15 9 6 Transport-virksomhed 44 23 21 Anden forretningsservice 17 2 15 Renholdelsesvirksomhed 22 9 13 Forlystelser, sport og kultur 1 1 - Anden servicevirksomhed 11 10 1 Ikke branche inddelte 768 550 218 Lønmodtagere, der ikke findes på A11 1.241 1.161 80 Lønmodtager 160 133 27 Uddannelsessøgende udenfor Grl. 19 16 3 Uddannelsessøgende i Grl. 68 58 10 Lønmodtager med status som hovedakt. 31 13 18 Pensionist 3 3 - Førtidspensionist 1) 956 936 20 Lønm. fuldt skatteplgt. m. udl. ejd. i Grl. 4 2 2 Note: Sammenlægning af de som er branchekodet som førtidspensionister på S31 og de som er udtaget som værende førtidspensionister på A11. Opgørelsen af selvstændige I tabel 8 er opgjort de personer, som hverken havde en lønindkomst eller havde indhandlet, men som afleverede en selvangivelse for 1998. I det omfang disse personer er blevet branchekodet, er de blevet medtaget i statistikken som selvstændige. Derudover er der godt 750 personer, der optræder i S31 indberetningerne, der ikke er branchekodet. Disse personer skal fordeles mellem selvstændige og lønmodtagere, der ikke findes på A11. Det er dog ikke muligt at sige noget om, hvor stor en del der skal fordeles ud til hver gruppe. I gruppen lønmodtagere, der ikke findes på A11, er der også tillagt de 945 førtidspensionister, der er udskilt fra A11-indberetningerne. Alt i alt fandtes der 2.330 personer fra S31 oplysningerne, som ikke var at finde på A11-indberetningerne, dog tillagt de tidligere nævnte førtidspensionister. Det samlede antal personer, der optræder i denne opgørelse, er derfor 31.477+ 2.330 = 33.807 personer. Flest selvstændige i bygge- og anlægssektoren Der er flest selvstændige i bygge- og anlægssektoren, nemlig 83 personer. Næststørst er branchen Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri med 72 personer. Side 16

Lønsum Tabel 9 Lønsummen og en fordelt på brancher 1998 lønsum 5.176.839.378 2.763.374.526 Lønmodtager fuldt skattepligtig med udl. ejendom i Grl. 637.086 Dansk arbejdsgiver 220.798.023 Fåreavl 31.818.731 Rensdyravl 227.882 Gartneri 408.705 Landbrug 323.820 Hav-og kystfiskeri <100 BRT 178.884.346 Hav-og kystfiskeri 20-99 BRT 81.615.140 Hav-og kystfiskeri <20 BRT 69.176.855 Jollefiskere/fangere/jægere <30.000 kr. 361.613 Jollefiskere/fangere/jægere >30.000 kr. 4.744.615 Udvinding/efterforskning af olie/natur gas 993.661 Råstofudv. ej malm/kul/olie/gas, incl. stenbr. 1.329.404 Fiskeindustri-produceret grl. proviant (RG-GFI) 376.833.705 Slagterier 8.928.797 Bagerier 2.371.785 Vodbinderi 4.697.307 Beklædningsindustri-systuer 1.789.550 Pels-og læderindustri 13.252.870 Avisindustri, andet grafisk industri trykkerier 29.657.342 Produktion og udgivelser CD/MC 1.940.336 Fremst. sæbe, rengørings Art. rensemidl. 419.055 Stenhuggeri m.m. 2.862.568 Gummi-og plastindustri 1.288.882 Jern-og metalvareindustri 115.586 Skibsværfter, bådebygg. 22.822.043 Husflid 605.256 El-gas-varmefors.værker 109.140.510 Entreprenørvirksomheder 208.450.624 Murermestre 1.536.679 Tømrer/snedkerværkst. mestre 69.903.888 Malermestre 28.625.781 Blikkenslagerforretn. Rørlægger VVS inst. 44.351.806 Elektro-install. forretning 50.431.698 Glarmestre 6.455.045 Anden bygge-anlægsvirksomhed 4.853.657 Isoleringsvirksomhed 820.274 Engroshandel med rengøringsartikler 1.258.316 Engroshandel med bygn. art. (trælast) 11.767.463 Engroshandel med værktøj-maskiner 477.462 Engroshandel med benzin, olie 2.506.977 Engrosagenturer 13.190.440 Engroshandel med øl/mineralvand 14.265.750 Brugsen 36.191.728 KNI 50.673.370 Kolonial, ej BRUGS.-KNI, bredt varesortiment 30.903.327 Nærbutik, kiosk etc. 18.087.021 Spec.forretn. næring-nydelsesmidler 2.430.399 Farve-tapethandel 836.091 Materialister 1.937.053 Stormagasiner excl. fødevarer 6.494.285 Handel med beklædning, tekstil, læder 13.859.927 Handel med møbler,tæpper, kunst og gaver 2.890.965 Detailhandel, radio, TV, LP, CD, MC, Musikinstrumenter 20.540.281 Cykelforretninger 816.846 Isenkram, hårde hvidevarer, jagt-sportsartikler 599.109 Fotografer 4.508.013 Boghandel 6.801.023 Handel med både, incl. reparation 1.230.101 Handel med biler incl. reparation vedl. (autov.) 18.960.491 Handel med benzin, olie, fyringsolie (serv.stat.) 9.365.162 Detailhandel med kontorartikler elekt. m.m. incl. rep. 5.740.644 Legetøjsforretninger 402.459 Restaurationer 43.163.396 Pølsevogne, grillbarer, cafeterier mv. 16.905.742 Hotelvirksomhed uden rest. ej sømandshjem 949.259 Hotelvirksomhed med rest. ej sømandshjem 37.245.002 (Fortsættes næste side) Side 17

Tabel 9 (fortsat) 1998 Sømandshjem 6.008.569 Vandrehjem 36.466 Feriecentre 265.758 Beværtninger, discoteker mv. 2.470.346 Kantiner og catering 16.385.551 Busdrift 5.629.198 Taxavognmænd 28.829.026 Taxacentraler 3.550.100 Vognmænd,ej transport 11.987.579 Flytteforretninger 6.116.829 Søtransport-shipping, bådcharter, Rederier 108.404.173 Lufttransport 158.901.511 Hjælpevirksomhed for Sø-lufttransport 10.559.149 Oplagrings-pakkehusvirksomhed, køle-frysehuse 1.435.319 Rejsebureau 3.909.157 Turistvirksomhed 13.948.482 Postvæsen 19.339 Televæsen 127.409.951 Banker, sparekasser 32.064.967 Investeringsfirmaer 141.250 Finansieringsvirksomheder-holdingselskaber 3.527.581 Forsikringsvirksomheder, pensionskasser 331.134 Udlejning af ejendomme 662.207 Advokatvirksomhed 5.314.495 Revisions/bogføringsvirksomhed 25.270.001 Konsulentydelse-reparation af software incl. lev. 2.647.385 Rådg. ingeniør-og arkitektvirksomhed 36.591.785 Reklamebureauer 238.125 Virksomhedsrådgivning fx erhv. udv. selsk. A/S 2.133.167 Anden forretningsservice 13.614.608 Udlejning af biler, maskiner og andet udstyr 1.630.218 Kloakvæsen, Renovation 3.483.029 Rengøringsvirksomhed 38.510.454 Vinduespolering 955.124 Undervisning (musik, aftenkurser) 3.656.155 Økonomiske interesseorganisation 25.070.541 Institutioner og foreninger 17.184.436 Idrætsanlæg og haller 8.889.605 Idrætsklubber og foreninger 1.780.305 Film-og videoprod. 768.293 Radio og TV-uds. tv-foren. 47.520.057 Teatervirks.orkestre 4.833.175 Selvstændigt udøv. kunstnere 8.520 Vaskerier, renserier m.v. 3.354.166 Frisørvirksomhed skønhedssaloner 3.117.444 Pers. tj. yd., begrav.væsen, sol-motionscentre 331.650 Internationale og andre ikke territorale organer 2.796.034 Uoplyst virksomhed 12.607.087 Offentlig sektor 2.230.425.594 Hjemmestyre administration 939.102.898 Anden statslig administration 1.761.864 Politi, Retsvæsen, forsvar 4.101.901 Kommunal administration 1.174.246.241 Sundhedsvæsen 102.551.712 Fysioterapeutiske klinikker 1.008 Psykologisk rådgivning 645.614 Velfærdsinstitution fx Aaqa, Qaqiffik, børnehj.krisecentre 6.326.910 Vuggestuer og børnehaver 1.687.446 Indhandling 183.041.256 Lønmodtager fuldt skattepligtig med udl. ejendom i Grl. 380.048 Hav-og kystfiskeri <100 BRT 4.829.505 Jollefiskere/fangere/jægere >30.000 kr. 85.501 Fiskeindustri-produceret grl. proviant (RG-GFI) 146.029.433 Slagterier 18.902.691 Pels-og læderindustri 4.991.259 KNI 7.538.520 Kommunal administration 26.987 Institutioner og foreninger 197.312 Uoplyst virksomhed 60.000 Side 18

Løn i den private sektor: Knapt 2,8 mia. kr. Løn i den offentlige sektor: Godt 2,2 mia. kr. I tabel 9 er lønsummen for de forskellige brancher opgjort. n med den største lønsum er Fiskeindustrien med 377 mio. kr. Næststørst er de samlede fiskeribrancher med 335 mio. kr. Af øvrige store brancher skal nævnes Dansk arbejdsgiver samt Entreprenørvirksomheder, der begge har udbetalt løn for mere end 200 mio. kr. Samlet er der i den private sektor blevet udbetalt knapt 2,8 mia. kr. til lønninger i 1998. Samlet er der blevet udbetalt godt 2,2 mia. kr. i løn i den offentlige sektor. Her er det Kommunal administration (lønsum: knap 1,2 mia. kr.) og Hjemmestyrets administration (lønsum: knap 1 mia. kr.), der er størst. Endvidere er det også værd at fæste sig ved, at der i sundhedsvæsnet er udbetalt godt 100 mio. kr. i lønninger. Når der i branchen Vuggestuer og børnehaver kun er opført 1,7 mio. kr. i lønsum, skyldes det formentlig, at kommunerne har branchekodet de ansatte under kommunal administration. Alt i alt betyder det, at der på A11-indberetningerne for 1998 er udbetalt en samlet lønsum på ca. 5 mia. kr. I 1998 blev der registreret en samlet på godt 183 mio. kr. Langt den største skete i Fiskeindustrien (lønsum: 146 mio. kr.), mens Slagterier var den næststørste branche med knapt 19 mio. kr. Opgørelsesproblemer Opgørelsen indeholder personer, der var i alderen 15-59 år pr. 31.12.1998. For at sikre at opgørelsen kun vedrører personer, der havde bopæl i Grønland i 1998, er det blevet undersøgt, om lønmodtagerne er registreret i det grønlandske folkeregister, KIA. Der blev fundet 2.258 personer, der ikke optræder i KIA for 1998, og de er taget ud af statistikken. Nogle af disse kan dog godt have arbejdet det meste af året i Grønland og derfor være inddraget i denne statistik. Den kommunale branchekodning Dataleveranceproblemer Selvstændige Fra kommunal side er branchekodningen i mange tilfælde mangelfuld. Der er som nævnt ikke skelnet mellem ansatte i administrationen og personer, der får indkomstoverførelser. Der er desuden også kun i begrænset omfang taget hensyn til, hvor i den offentlige sektor de ansatte er beskæftiget. Således tyder tallene på, at kommunerne ikke har branchekodet efter, om en ansat var beskæftiget i en vuggestue/børnehave eller i sundhedsvæsnet, men blot branchekodet den ansatte til at være ansat i kommunal administration. Det har ikke været muligt at gå dybere ind i, hvilke typer beskæftigelse der ligger bag Kommunal administration. Mht. Hjemmestyret har GS kort før denne udgivelse fået adgang til deres løndatabase for 1998. Af denne fremgår det, at ca. 5.900 personer (15-59 årige) har været ansat i forskellige omfang. Omregnet det til årsværk (fuldtidsbeskæftigede hele året) fås ca. 2.650 årsværk. Disse tal for Hjemmestyret bekræfter, at denne publikations beregning ca. 5.000 personer er for stort. Først når den offentlige løndatabase og socialstatistikken bliver tilgængelig, bliver det muligt at give et retvisende billede af den offentlige sektors beskæftigelse. I fremtidige opgørelser er det derfor målet, at inddrage disse datakilder for at blive i stand til at skille alle sociale overførsler fra samt, at kunne inddele de offentligt beskæftigede efter branche for dermed, at gøre beskæftigelsesstatistikken bliver mere præcis. Opgørelsen over de selvstændige er en residualberegning, og er derved en noget mere usikker opgørelse end den øvrige opgørelse. Udgangspunktet for beregningen er S31-oplysningerne, hvorfra alle lønmodtagere, der optræder i A11- indberetningerne, fratrækkes. Det gælder dog ikke, hvis personen kun har registreret B-indkomst. Derved defineres alle, der er lønmodtagere, til ikke at være selvstændige, men samtidig regnes alle personer opgjort på denne måde som fuldtids selvstændige. Det er desuden kun personer med mindst 16 skattepligtige dage i løbet af året, der er medtaget i opgørelsen. Derved undgås, at personer bosiddende udenfor Grønland med skatteindtægt, fx som følge af at have en bolig de udlejer, bliver talt som selvstændige. Hvis denne grænse sættes til 100 skattepligtige dage, falder antallet af personer med 27. Desuden er der indføjet en petitessegrænse, sådan at personer med en samlet skattepligtig indkomst på under 1.000 kr., ikke medtages. Side 19

Også kommunernes branchekodning af S31-oplysningerne er meget mangelfuld. Således er den største branche for selvstændige den, hvor kommunen ikke har branchekodet personen. En del personer er desuden blevet branchekodet som lønmodtagere af kommunerne, uden dog at optræde i A11-indberetningerne. Denne noget usikre opgørelsesmetode har været den eneste måde at opgøre de selvstændige på ud fra det givne materiale. Ved læsning af tabellerne i denne publikation skal der tages forbehold p.g.a. en række andre opgørelsesproblemer: Det er den enkelte kommune, der har foretaget branchekodningerne af de enkelte virksomheder, ud fra den fra 1995 udkomne udgave af branchekoden. Det betyder, at der ikke er nogen sikkerhed for at de kriterier som kommunerne har branchekodet ud fra, er ens fra kommune til kommune. Endvidere er det uvist, hvordan kommunerne har valgt at branchekode en virksomhed, der er beskæftiget inden for flere forskellige brancher. For at korrigere for indtastningsfejl har nogle kommuner indtastet negative lønudbetalinger. Dette kan resultere i, at nogle personers samlede indkomst bliver negativ, eller at indkomsten overstiger personens samlede indkomst. I disse tilfælde tages den pågældende person ud af beregningerne. I 1998 drejer det sig om 9 personer. De personer, der i løbet af 1998 er fyldt 60 år, er alle taget ud af statistikken. Dette er gjort, da det ikke udfra indberetningerne har været muligt at se, om de er stoppet på arbejdsmarkedet den dag, de er fyldt 60 år, eller om de er fortsat og i så fald hvor længe. Havde de været talt med i opgørelsen ville en person, der fx var gået på pension i starten af 1998, have talt med som en fuldt beskæftiget. Omvendt var de personer, der var ældre end 59 år og som hele året var i beskæftigelse, ikke talt med. Valget med at udelade de over 59-årige helt fra statistikken er med til at undervurdere den samlede beskæftigelse i opgørelsen, men alternativet at tage alle med der fyldte 60 i 1998 er fra Grønlands Statistiks side vurderet til at være mere misvisende for statistikken. Fremtidige publikationer Fra år 2001 Det er hensigten, at Grønlands Statistik i løbet af 2001 vil udgive en publikation med titlen Beskæftigelsen 1995-1999. En sådan publikation vil kunne vise udviklingstendenser gennem en 5-årig periode, også selvom den ikke rammer det helt korrekte antal beskæftigede i de enkelte år. Denne publikation vil også være baseret på A11- og S31- indberetninger, men valideret og justeret ved hjælp af socialregistret og den offentlige løndatabase. Frem til og med år 2000 har det været kommunernes opgave at tildele den enkelte arbejdsgiver et virksomhedsnummer og en branchekode. Fra år 2001 er disse opgaver overgået til GS, der af Landstinget har fået til opgave at oprette og administrere et virksomhedsregister for Grønland GER Det Grønlands Erhvervs Register. I den forbindelse er det blevet besluttet at udskifte den i denne publikation brugte branchenomenklatur med en ny og international sammenlignelig branchenomenklatur GB2000. Beskæftigelsesstatistikken vil for år 2001 og frem basere sine opgørelser på disse oplysninger. Signatur forklaring:... Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse: Gunhild Jensen E-mail: GJE@gh.gl Special publikation 2000:6 ISSN:1600-2679 05. december 2000 Grønlands Statistik Postbox 1025 3900 Nuuk Tlf.: 34 50 00 Fax: 32 29 54 www.statgreen.gl e-mail: stat@gh.gl Side 20