ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

Transkript

1 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør en stikprøve på 3,3 procent af befolkningen. I analysen er der i arbejdsstyrken indregnet personer på 15 år og derover, som ikke er uddannelsessøgende, ikke er i støttet beskæftigelse og som ikke under revalidering. Det betyder, at der i tabel 1 nedenfor er udeladt ca uddannelsessøgende, som har beskæftigelse nok til at blive regnet som en del af arbejdsstyrken. Derudover er der udeladt de personer, der er i støttet beskæftigelse eller under revalidering, og som ville være regnet med i en bred arbejdsstyrke definition. Definitionen af arbejdsstyrken efter disse principper indebærer, at arbejdsstyrken primo 2002 kan opgøres til personer. Bruges en bred definition af arbejdsstyrken, var arbejdsstyrken pr. 1 januar 2002 på personer, jf. Statistiske Efterretninger 2003:13 Arbejdsmarked. Tabel 1 viser arbejdsstyrkens fordeling på og, når de uddannelsessøgende samt revalidenter og personer i støttet beskæftigelse ikke bliver talt med. Tabel 1. Forsikringsforhold for arbejdsstyrken i starten af 2002 Ikke- I alt Arbejdsstyrke I tabel 1 ser man, at der er ca personer i arbejdsstyrken, der i starten af 2002 ikke var forsikret i en A-kasse. Det er denne gruppe af personer, der i de følgende afsnit bliver beskrevet ud fra forskellige vinkler. P:\GS\06-til ny hjemmeside\arbejdsmarked\2004\.doc

2 2 Fordelingen af de på alder I de enkelte aldersgrupper er der stor forskel på, hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der ikke er forsikret i en A-kasse. Tabel 2 viser andelen af de i arbejdsstyrken for de enkelte aldersgrupper. Det er de yngste og de ældste grupper i arbejdsstyrken, at man finder en forholdsvis høj procent af. I aldersgrupperne fra 30 til 59 år ligger andelen af på omkring 12 til 13 procent. Tabel 2. Arbejdstyrkens forsikringsforhold primo 2002 fordelt på alder Aldersgruppe Antal i alt Antal år ,0% år ,6% år ,3% år ,5% år ,5% år ,8% år ,2% år ,8% år ,0% år ,8% over 66 år ,0% Ser man på antallet af, så er der ca , som er under 30 år, der er ca mellem 30 og 59 år, og der er ca over 59 år. Bilag 1 giver en oversigt fordelt på mænd og kvinder. Bilag 1 viser, at andelen af er noget større for mænd end for kvinder 21,8 procent for mænd og 14,3 procent for kvinder. Den socioøkonomiske fordeling af de Tabel 3 viser, at der er en betydelig variation i andelen af i de forskellige socioøkonomiske grupper. Andelen af varierer fra ca. 10 procent til ca. 50 procent for de enkelte grupper.

3 3 Ser man på grupperne med de laveste andele af, så er det i de to største lønmodtagergrupper på grund og mellem niveau, at man finder de laveste andele af med henholdsvis ca. 10 procent og ca. 12 procent, der ikke er forsikret i en A-kasse. Dernæst kommer grupperne af lønmodtagere på højt niveau og på højeste niveau samt gruppen af de Her er andelen af på mellem 16 og 18 procent. Blandt de selvstændige og medarbejdende ægtefæller er andelene af ikke på over 30 procent. Den højeste andel af ses i gruppen, øvrige selvstændige. Andelen af i denne gruppe er på ca. 50 procent. Blandt lønmodtagergrupperne finder man den højeste andel af ikke i den sidste gruppe af lønmodtagere, som er lønmodtagerne uden nærmere angivelse. I denne gruppe er ca. 41 procent ikke forsikret i en A- kasse. Tabel 3. Arbejdstyrkens forsikringsforhold primo 2002 fordelt på sociogruppe Sociogruppe Antal i alt Antal Arbejdsgivere ,1% Øvrige selvstændige ,1% Medarbejdende ægtefæller ,5% Lønmodtagere - top og højeste niveau ,0% Lønmodtagere på højt niveau ,9% Lønmodtagere mellem niveau ,8% Lønmodtagere grund niveau ,7% Lønmodtagere uden nærmere angivelse ,7% Arbejdsløse ,1% Note: Antallet af arbejdsløse er opgjort på basis af RAS statistikken. Dette antal afviger fra det antal, man kan finde i arbejdsløshedsregistret CRAM, og som er det oftest anvendte antal.

4 4 Beskæftigelsesomfanget for de i arbejdsstyrken Tabel 4 viser, at der er omkring fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der ikke er forsikret i en A-kasse. Dette er den største enkeltgruppe blandt de i arbejdsstyrken. Det ses dog også, at det er blandt de fuldtidsansatte, at andelen af er lavest. Jo lavere arbejdstiden er, des større ses andelen af at være. Da antallet af lønmodtagere, der arbejder mindre end ca. 22 timer ugen er relativt beskedent (studerende er ikke med i analysen, jf. ovenfor), vægter de dog ikke så meget antalsmæssigt. I tabel 4 er der ca personer, der er anført med et beskæftigelsesomfang på nul. Heri er der indregnet ca selvstændige og medarbejdende ægtefæller, hvoraf ikke er forsikret. Endvidere er knap arbejdsløse registreret med et beskæftigelsesomfang på nul, og af disse er knap ikke forsikret. Tabel 4. Arbejdstyrkens forsikringsforhold primo 2002 fordelt på beskæftigelsesomfang Beskæftigelsesomfang Antal i alt Antal Ikke ,1% (7,4 t/uge) ,7% (14,8 t/uge) ,8% (22,2 t/uge) ,0% (29,6 t/uge) ,9% (37 t/uge) ,2% (fuldtidsbeskæftiget) , ,5% Uoplyst ,6% Deltidsbrøken angiver arbejdsomfang i forhold til en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. En fuldtidsbeskæftiget lønmodtager har en brøk på Som læsevejledning er anført det omtrentlige ugentlige timetal, der svarer til det største tal i intervallet. Note: Værdien nul angiver et beskæftigelsesomfang på nul. Bl.a. har selvstændige og medarbejdende ægtefæller registreret et nul i beskæftigelsesomfang. Det samme gælder for en stor gruppe ledige.

5 5 De fordelt på uddannelse Tabel 5 viser hvorledes de fordeler sig på uddannelse. Som det fremgår af tabellen, er det blandt de faglærte, at man ser den laveste andel af. Da gruppen tæller over 1 mill. personer er der dog alligevel næsten personer i denne uddannelsesgruppe, som ikke er medlem af en A-kasse. De ufaglærte er den gruppe, hvor flest både målt i antal og målt i andel ikke er medlem af en A-kasse. Blandt de ca personer på det danske arbejdsmarked, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er ca personer ikke forsikret i en A-kasse. Blandt personer med en lang videregående uddannelse, er knap hver fjerde ikke medlem af en A-kasse. Det bemærkes også i tabel 5, at der blandt personer med en kortere videregående uddannelse er en større andel af ikke, end blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse. Tabel 5. Arbejdstyrkens forsikringsforhold primo 2002 fordelt på uddannelse Uddannelsesgruppe Antal i alt Antal Ikke Ufaglært ,1% Faglært ,1% KVU ,7% MVU ,7% LVU ,6% De fordelt efter personlig indkomst Tabel 6 viser antallet af fordelt efter deres personlige indkomst. Som det fremgår af tabellen er det blandt de lavest lønnede og blandt de højest lønnede, at andelen af er størst. Blandt de højst lønnede med en personlig indkomst på over kr. om året, er mere end hver fjerde ikke medlem af en A-kasse. Og blandt de lavtlønnede med en personlig indkomst på mellem 100 og kr. om året er det ca. hver tredje, som ikke er i A-kasse. Den laveste andel af finder man blandt de ca personer, som i 2001 havde en personlig ind-

6 6 komst på mellem 200 og kr. Trods den lave andel af ikke, er gruppen dog så stor, at der er over personer i denne indkomstgruppe, som ikke er forsikret. Tabel 5. Arbejdstyrkens forsikringsforhold primo 2002 fordelt på personlig indkomst Personlig indkomst Antal i alt Antal ,9% kr ,2% kr ,3% kr ,1% kr ,0% kr ,0% kr ,6% kr ,5% Over kr ,4% Note: Den personlige indkomst svarer til bruttoindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. Der kan være personer f.eks. selvstændige, der har negativ personlig indkomst, som i tabellen har en personlig indkomst på nul kr. Antallet af de fordelt på herkomst Tabel 6 viser, hvordan de i arbejdsstyrken fordeler sig på herkomst. De udgør knap en femtedel af hele arbejdsstyrken. De etniske danskere har den laveste andel af med 17,9 procent, hvorimod den højeste andel af er blandt efterkommerne i arbejdsstyrken, hvor det er ca. 30 procent, der ikke er forsikret i en A-kasse. Tabellen viser også, at hovedparten af arbejdsstyrken og hovedparten af de udgøres af de etniske danskere med en andel på mere end ni ud af ti.

7 7 Tabel 6. Arbejdstyrkens forsikringsforhold primo 2002 fordelt på herkomst Antal i alt Antal Etniske danskere ,9% Indvandrere fra meget og mere udviklede lande ,5% Indvandrere fra mindre udviklede lande ,0% Efterkommere ,0%

8 8 Bilag 1. Ikke- i arbejdsstyrken opdelt på køn Tabel A. Den mandlige arbejdsstyrkes forsikringsforhold fordelt på alder Aldersgruppe Antal i alt Antal år ,6% år ,5% år ,1% år ,0% år ,1% år ,8% år ,0% år ,3% år ,0% år ,2% over 66 år ,0% I alt ,8% Anm.: Populationen i tabellen er mænd på 15 år og derover, der primo 2002 blev regnet som værende i arbejdsstyrken, og som ikke er uddannelsessøgende, i støttet beskæftigelse eller i revalidering. Arbejdsstyrken er summen af de personer, der enten er i beskæftigelse eller er Tabel A. Den kvindelige arbejdsstyrkes forsikringsforhold fordelt på alder Aldersgruppe Antal i alt Antal år ,9% år ,8% år ,0% år ,5% år ,5% år ,5% år ,1% år ,1% år ,7% år ,3% over 66 år ,0% I alt ,3% Anm.: Populationen i tabellen er kvinder på 15 år og derover, der primo 2002 blev regnet som værende i arbejdsstyrken, og som ikke er uddannelsessøgende, i støttet beskæftigelse eller i revalidering. Arbejdsstyrken er summen af de personer, der enten er i beskæftigelse eller er Kilde: AErådet på basis af lovmodelregistret.

9 9 Bilag 2. Formål og metode Formålet med denne analyse er at beskrive den gruppe i arbejdsstyrken, som ikke er medlemmer af arbejdsløshedskasser. Dette bliver gjort på baggrund af datagrundlaget til lovmodellen. Dette datagrundlag er et registerudtræk med individoplysninger for en stikprøve på 3,3 procent af befolkningen. I analysen er der anvendt data for 2001 og I notatet er der valgt at definere arbejdsstyrken svarende til den afgrænsning, der blev anvendt i Finansministerens svar på 20 spørgsmål nr. S 1826 (stillet af Peter Christensen (V) den 27/1-2004). I analysen bliver der ikke skelnet mellem heltids- eller deltidsmedlemskab af en A-kasse. Den vigtigste afgrænsning er, om man er medlem eller ej.