Evaluering Emne Resultat af evaluering af forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO-forældreråd Aarhus Kommune Den 31. marts 2012 1. Resumé: I efteråret 2011 gennemførte en evaluering af valg til skolebestyrelser og SFO-forældreråd efter forsøg med nye skolestyrelsesvedtægter vedtaget af Aarhus Byråd 2007. Pædagogik og Integration Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J Evalueringen er gennemført både som en kvalitativ og en kvantitativ evaluering. Således er der gennemført fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra råds- og bestyrelsesarbejdet på skolerne og i SFOerne i de otte områder i Aarhus Kommune. Endvidere indgår data fra valg til skolebestyrelserne i 2006, 2010 og 2011 samt s forældretilfredshedsundersøgelse i 2007, 2009 og 2011 i evalueringen. Formålet med fokusgruppeinterviewene var at indsamle erfaringer fra forældre, ledere, elever og medarbejdere, der har været involveret i råds- og bestyrelsesarbejdet efter de nye vedtægter Sagsnummer: M5/2012/00088-003 Sagsbehandler: Lotte Hanberg Sørensen Telefon: 8940 3637 / 8940 4871 Telefon direkte: 2920 8783 Telefax: 8940 3694 Konklusionerne fra fokusgruppeinterviewene indgår sammen med resultaterne fra valget til skolebestyrelserne i 2006, 2010 og 2011 samt s forældretilfredshedsundersøgelse i 2007, 2009 og 2011 som grundlag for den samledes konklusion ift. midtvejsevalueringen af forsøg med valg til skolebestyrelsen og SFO-forældreråd efter forsøg med ny skolestyrelsesvedtægt. Resultaterne fra valg til skolebestyrelserne samt forældretilfredshedsundersøgelsen understøtter konklusionerne fra fokusgruppeinterviewene. Arbejdsgruppen vedrørende valg til skolebestyrelsen har drøftet og tiltrådt evalueringens konklusioner. Side 1 af 10
2. Evalueringens hovedpunkter Evalueringen viser, at forsøget med nye vedtægter samlet set ikke har øget forældrenes engagement og deltagelse i skolebestyrelsesarbejdet. Forsøget har bidraget til en større opmærksomhed og viden om skolebestyrelsesarbejdet. Men den større viden og opmærksomhed ikke har udmøntet sig i et større engagement og en større deltagelse ved valgene. Det er tilkendegivet, at muligheden for opstilling af kandidater til skolebestyrelsen på forældremøder skærper interessen for bestyrelsesarbejdet. Men det formelle arbejdsgrundlag for klasseråd er uhensigtsmæssigt og står ikke mål med rådets traditionelle rolle. Der er peget på, at de formelle krav til klasserådsarbejdet, herunder opstilling af kandidater til skolebestyrelsesvalget er direkte hæmmende for forældrenes lyst til at involvere sig i klasserådene. Der er tilfredshed med det formaliserede samarbejde mellem skolebestyrelse og SFO-forældreråd, herunder SFO-lederens mulighed for at være tilforordnet skolebestyrelsen. Forsøg med afskaffelse af det borgerlige ombud og 2-årige valgperioder for forældrerepræsentanter (mod normalt 4-årige) har ikke medført, at flere stiller op til skolebestyrelsen. Den megen logistik med valg hvert år (på grund af forskudte valg), herunder forældrenes mulighed for elektronisk afstemning, står derfor ikke mål med udbyttet. Endvidere har det ikke haft nogen effekt på forældrenes deltagelse og engagement, at bestyrelsesmøderne er åbne for forældre, elever og medarbejdere. 3. Baggrund: Aarhus Byråd godkendte i juni 2007 et forsøg med nye styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud, fritids- og ungdomsskoletilbud og kommunale skoler. Formålet med de nye vedtægter på skoleområdet var at skabe rammer, der skulle bidrage til at øge forældrenes engagement og deltagelse i fora for forældrebestemmelse på skolerne 1. 1 Byrådsindstilling vedr. Nye vedtægter for styrelse af kommunale dagtilbud, fritids- og ungdomsskoletilbud og kommunale skoler, maj 2007 Side 2 af 10
Som et led heri blev der lavet et forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO-forældreråd. Det 4-årige forsøg blev sat i værk pr. 1. november 2010. Forsøget krævede en dispensation fra en række bestemmelser i Folkeskoleloven og skolestyrelsesbekendtgørelsen. Dispensationen blev givet i efteråret 2009. For at styrke inddragelsen og arbejdet med implementering af de nye vedtægter mv. blev der i forbindelse med igangsætning af forsøget med valg til skolebestyrelsen efter forsøg med ny skolestyrelsesvedtægt nedsat en arbejdsgruppe arbejdsgruppen vedr. valg til skolebestyrelsen med repræsentation fra Aarhus Skolelederforening, Aarhus SFO-lederforening, Aarhus Lærerforening, Foreningen af skolebestyrelser i Aarhus, øvrige repræsentanter fra skolerne samt områdecheferne. Foreningen Skole og Forældre har også været repræsenteret i arbejdsgruppen. BUPL, Forældrenævnet i Aarhus og Aarhus SFOlederforening har været inviteret til drøftelse af evalueringen af 16 vedr. SFO i forsøget med skolestyrelsesvedtægt. 4. Formål med og rammer for evalueringen Evalueringen af forsøg med nye skolestyrelsesvedtægter skal vurdere, om forsøget har bidraget til at øge forældrenes engagement og deltagelse i bestyrelses- og rådsarbejdet på skolerne og i SFOerne, og om forsøget derfor skal forlænges 2. Evalueringen skal samtidig udgøre en evaluering af de nye rammer for forældremedbestemmelse i SFOerne, der trådte i kraft allerede i efteråret 2007. I Undervisningsministeriets godkendelse af dispensationen fra Folkeskoleloven og skolestyrelsesbekendtgørelsen var der tilsvarende krav om hhv. en midtvejs- og en slutevaluering af forsøget med nye styrelsesvedtægter. I godkendelsen fra ministeriet står der: at evalueringen skal tage udgangspunkt i de involverede parters oplevelse af forsøgsordningen med henblik på at vurdere, hvorvidt forsøgene har haft en positiv effekt på forældrenes engagement og deltagelse i skolebestyrelsesarbejdet 3 samt: 2 Ibid. 3 Ministeriets godkendelse af ansøgning om dispensation til forsøg med valg til skolebestyrelserne, oktober 2009 Side 3 af 10
viser det sig undervejs, at forsøget har negativ eller ringe effekt, skal dette meddeles ministeriet 4. Det overordnede design for evalueringen er tiltrådt i arbejdsgruppen, der har ønsket en enkel, intern, billig og ubureaukratisk evaluering. 5. Fremgangsmåde i forbindelse med evalueringen Til at evaluere vedtægtsændringernes betydning for forældrenes engagement og deltagelse i råds- og bestyrelsesarbejdet er der brugt både kvantitative og kvalitative metoder. Der er afholdt fire fokusgruppeinterviews med 44 repræsentanter for klasseråds-, SFO-forældreråds og bestyrelsesarbejdet på 31 skoler i de otte områder i Aarhus Kommune. Følgende repræsentanter deltog i interviewene: Forældre- og medarbejderrepræsentanter fra skolebestyrelserne Skoleledere Klasserådsrepræsentanter Klasselærere SFO-ledere Forældre- og medarbejderrepræsentanter fra SFOforældrerådene Der var oprindeligt lagt op til at inddrage elevperspektivet i evalueringen. Dette har dog ikke vist sig muligt. Arbejdsgruppen vedr. valg til skolebestyrelserne drøfter behov og design for fremadrettede tilbud om temamøder og kurser for nyvalgte skolebestyrelses- og SFO-forældrerådsmedlemmer, herunder elevrepræsentanter i skolebestyrelserne. Eleverne vil blive hørt i forbindelse med udformningen af disse temamøder og kurser. Interviewene tog udgangspunkt i følgende ændringer i skolestyrelsesvedtægterne: Forældrerepræsentanternes valgperiode i forbindelse med valg til skolebestyrelserne er ændret fra fire til to år, og skolebestyrelsesperiodens start er flyttet fra august til november 4 Ibid. Side 4 af 10
Opstilling af kandidater sker på et forældremøde i september Valgproceduren i forbindelse med valg til skolebestyrelsen er forenklet Posten som forældrerepræsentant er ikke længere borgerligt ombud Skolebestyrelsesmøderne er blevet åbne for forældre, elever og medarbejdere, med mindre der er tale om personsager eller andre sager, der skal behandles på lukkede møder Der er indført en bestemmelse ( 16), der formaliserer samarbejdet mellem SFO-forældrerådet og skolebestyrelsen SFO-lederne er blevet tilforordnet skolebestyrelserne, med mindre de ikke ønsker det Der er indført formalier for klasserådets arbejde og samarbejdet mellem bestyrelsen og klasserådene Ændringerne er nedenfor samlet i tre overordnede emner: 1: Valget til skolebestyrelserne, 2: Samarbejdet mellem skolebestyrelsen og SFOforældrerådet samt 3: Formalier for klasseråd og samarbejdet mellem klasseråd og bestyrelse. Fra valget til skolebestyrelserne foreligger der tal for andelen af skoler, der holdt valg med afstemning i 2011 og stemmeprocenten ved valgene. Disse er sammenlignet med tal fra valgene i 2006 og 2010. Fra s forældretilfredshedsundersøgelse i 2007, 2009 og 2011 er følgende tal med: Andelen af forældre, der tilfredse med inddragelsen i beslutninger vedr. skolen Andelen af forældre, der er tilfredse med inddragelsen i beslutninger vedr. SFOen Andelen af forældre, der er tilfredse med deres eget bidrag til skolen Andelen af forældre, der er tilfredse med deres eget bidrag til SFOen. Resultaterne fra fokusgruppeinterviewene og valgene til skolebestyrelserne samt s tilfredshedsundersøgelse supplerer hinanden. I det følgende præsenteres konklusionerne fra evalueringen under fem overskrifter: 1. Resultater fra skolebestyrelsesvalgene i 2006, 2010 og 2011 samt forældretilfredshedsundersøgelsen i 2007, 2009 og 2011 2. Ændringerne vedr. skolebestyrelsesvalget (emne 1) Side 5 af 10
3. Samarbejdet mellem SFO-forældrerådet og skolebestyrelsen ( 16) (emne 2) 4. Formalier for klasserådene og bestyrelsens samarbejde med klasserådene (emne 3) 5. Vedtægtsændringernes betydning for forældrenes engagement og deltagelse 6. Evalueringens resultater 6.1: Resultater fra skolebestyrelsesvalget og forældretilfredshedsundersøgelsen Tab. 1: Resultater fra skolebestyrelsesvalgene 2006 2010 2011 i 2006, 2010 og 2011 Andel skoler, hvor der er afholdt valg med afstemning (kampvalg) 19,6% (10 skoler) 19% (10 skoler) 12,6% (6 skoler) Gennemsnitlig stemmeprocent ved valgene 22,1% 30% 18% Kilde: Tal fra skolebestyrelsesvalgene i 2006, 2010 og 2011 Tallene i tab.1 viser et markant fald i forældrenes engagement og deltagelse målt på antal skoler med valg med afstemning og stemmeprocenten ved valgene. Desuden viser tallene i tab.1 og tab.2 (nedenfor) en stor forskel på den faktiske deltagelse og det faktiske engagement hos forældrene på den ene side og det oplevede engagement (bidrag) på den anden. Hertil bemærkes dog, at forældrene da de svarede på spørgsmålet vedr. deres eget bidrag kan have haft flere typer bidrag til skolen/sfoen for øje, end bidrag via deltagelse i råds- og bestyrelsesarbejde samt valg til SFO-forældreråd og skolebestyrelsen. Side 6 af 10
Tab. 2: Resultater fra Børn og Unges forældretilfredshedsundersøgelse Andel forældre, der er meget tilfredse eller tilfredse med inddragelsen i beslutninger vedr. skolen 2007 2009 2011 Alle Alle Forældre, der er involveret i råds- og bestyrelsesarbejde 5 Øvrige Alle 44% 46% 53% 53% 53% Andel forældre, der er meget tilfredse eller tilfredse med 51% 49% 70% 50% 51% inddragelsen i beslutninger vedr. SFOen Andel forældre, der er enten 86% 71% 75% meget tilfredse eller tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen Andel forældre, der er enten meget tilfredse eller tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med SFOen 91% 62% 63% Kilde: s forældretilfredshedsundersøgelse i 2007, 2009 og 2011 Jf. tab.2 viser tallene desuden, at forældrene er blevet mere tilfredse med inddragelsen i beslutninger vedr. skolen siden 2007 og 2009. Blandt forældre til børn i SFO er tilfredsheden med beslutninger vedr. SFOen stort set uændret siden 2007 og 2009. Hertil bemærkes, at tilfredsheden er markant højere blandt forældre, der er engageret i SFO-forældrerådet (70% vs. 50% for øvrige forældre). Samme tendens ses ikke på undervisningsområdet. Her er andelen af tilfredse blandt engagerede forældre samlet set og øvrige forældre den samme (53% vs. 53% for øvrige forældre). 5 At være involveret vil sige, at man enten er med i skolebestyrelsen, et klasseråd eller begge dele. For forældre til børn i SFO vil det sige, at man er med i et SFO-forældreråd Side 7 af 10
6.2: Ændringerne vedr. skolebestyrelsesvalget (emne 1) Valgperiodens længde (gældende for forældrerepræsentanter) Ift. valgperiodens længde er der ved fokusgruppeinterviewene skitseret et skisma mellem på den ene side hensynet til kontinuitet, arbejdsro og det lange sigt i skolebestyrelsesarbejdet og på den anden side forældrenes engagement og motivation for at engagere sig i skolebestyrelsesarbejdet på skolerne. På baggrund af hensynet til kontinuitet, arbejdsro og det lange sigt er der overvejende enighed om, at den 2-årige valgperiode for forældrerepræsentanter er uhensigtsmæssig. Selv om den kortere valgperiode gør det mindre forpligtende at stille op til skolebestyrelsesvalgene, var der ikke flere kandidater til valget i 2011. Den megen logistik hvert år i form af opstilling af kandidater via klasseråd, opdatering af valglister mv. som et led i den elektroniske afstemning står derfor ikke mål med udbyttet. Flytning af valgperiodens start Der er bred enighed om, at flytningen af valgperiodens start (tidligere 1.april, nu 1.november) er uden væsentlig betydning for forældrenes engagement og deltagelse. Der er ikke flere, der stiller op til råd og skolebestyrelser eller deltager i valg til bestyrelser og råd af den grund. Samtidig gives der udtryk for, at flytningen har givet større opmærksomhed om bestyrelsesarbejdet, fordi valget ligger tidligt i skoleåret og er på dagsordenen på forældremøderne i september. En hage herved er dog, at valget kommer til at tage for meget opmærksomhed lige i starten af skoleåret. Opstilling af kandidater på forældremøder i klasserne Generelt synes de interviewede godt om selve intentionen med opstilling af kandidater til skolebestyrelsesvalget på forældremøder i klasserne. Det skærper interessen for bestyrelsesarbejdet. Men; det opleves uhensigtsmæssigt, at klasserådene er ansvarlige for, at der stilles en kandidat op fra klassen forældre kan komme til at føle sig tvunget til at stille op bestyrelsesvalget tager meget af mødetiden på skoleårets eneste forældremøde, jf. ovenfor det er uændret svært at rekruttere forældre til bestyrelserne Side 8 af 10
Afskaffelse af det borgerlige ombud og indførelse af åbne bestyrelsesmøder Der er enighed om, at det ikke har spillet nogen rolle, at man har afskaffet det borgerlige ombud. Desuden er der bred enighed om, at det ikke har nogen betydning for forældrenes engagement og deltagelse i bestyrelsesarbejdet, at man har gjort bestyrelsesmøderne åbne for forældre, elever og medarbejdere. Møderne trækker ikke mange forældre til sig. Valgprocedurer for valg til skolebestyrelserne Blandt de interviewede peges der på, at forældre i en situation, hvor mellem 4-6 valgbare kandidater stiller op kan føle sig tvunget til at blive stedfortrædere i stedet for fuldgyldige medlemmer. På den måde undgås valg med afstemning. 6.3:Samarbejdet mellem SFO-forældrerådet og skolebestyrelsen, jf. 16 (emne 2) Tilforordning af SFO-lederen og skolebestyrelsens inddragelse af SFOforældrerådet i forhold, der vedrører SFOen Generelt er det positivt modtaget, at der via 16 er sket en formalisering af samarbejdet mellem SFOen og skolebestyrelsen, der skal inddrage SFO-forældrerådet ved behandling af sager om SFOen. Derfor opleves det overvejende positivt, at SFO-lederen er tilforordnet skolebestyrelsen. Samarbejdsaftale og 2 årlige møder mellem SFO og bestyrelse Der er bred enighed om, at der eksisterer et udviklingspotentiale ift. samarbejdet mellem SFO-forældrerådet og skolebestyrelsen. Særligt opleves det som en udfordring at få gjort de fælles møder mellem SFO-forældrerådet og bestyrelsen relevante for begge parter. 6.4: Formalier for klasserådets arbejde og samarbejdet mellem bestyrelsen og klasserådene (emne 3) Formalier for klasserådene Der bred enighed om, at det formelle arbejdsgrundlag for klasserådene er uhensigtsmæssigt og ikke står mål med rådenes traditionelle rolle. Blandt de interviewede peges der på, at de formelle krav til klasserådsarbejdet er direkte hæmmende for forældrenes lyst til at involvere sig i klasserådene. Side 9 af 10
Kontaktpersoner for klasserådene Den ny bestemmelse vedrørende kontaktpersoner for klasserådene har ikke haft en udtalt effekt på dialogen mellem skolens forældre og skolebestyrelsen. Det er generelt ikke lykkedes at skabe en tættere kontakt mellem forældre og skolebestyrelse via klasserådene. Selve intentionen med den nye bestemmelse - at man bruger klasserådene som sparringspartner og via dem kan nå ud til flere forældre - modtages dog generelt meget positivt. 6.5: Vedtægtsændringernes betydning for forældrenes engagement og deltagelse Forsøget med nye styrelsesvedtægter har været afprøvet i forbindelse med to skolebestyrelsesvalg. Der er enighed om, at vedtægtsændringerne samlet set ikke har øget forældrenes engagement og deltagelse i råds- og bestyrelsesarbejdet på skolerne og i SFOerne. Forsøget med nye vedtægter har bidraget til større opmærksomhed og viden om råds- og bestyrelsesarbejdet. Samtidig viser sammenligningen af tallene fra skolebestyrelsesvalgene i 2006, 2010 og 2011, at denne større viden og opmærksomhed ikke har udmøntet sig i et større engagement og en større deltagelse ved valgene. Side 10 af 10