Vejledning om tilladelsesfri buskørsel Januar 2005

Vejledning om tilladelsesfri buskørsel Januar 2005

1. Om vejledningen Denne vejledning beskriver hovedreglerne for kommuners og kommunale institutioners m.fl. anvendelse af busser i det daglige. Herudover søger den at svare på de hyppigst stillede spørgsmål inden for området. Udvalgte bestemmelser findes som bilag til vejledningen. 2. Definition af en bus Ifølge buslovgivningen er en bus et motorkøretøj, der er indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet. Det fratager ikke køretøjets karakter af bus, at det i én af flere udførelser er nedstolet til højst 9 personer, føreren medregnet, med henblik på indretning til befordring af bevægelseshæmmede. Busser er indregistreret som "stor personbil". Reglerne om buskørsel findes i busloven (bekendtgørelse nr. 107 af 19. februar 2003 af lov om buskørsel) og i busbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 519 af 14. juni 2004 om buskørsel). 3. Buslovens krav om tilladelse Det kræver tilladelse at udføre erhvervsmæssig personbefordring med en bus, og det er strafbart (bøde) at udføre erhvervsmæssig personbefordring uden en tilladelse hertil. Tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring søges hos Færdselsstyrelsen, som også udsteder tilladelsen. For at få en tilladelse skal ansøgeren opfylde en række betingelser til blandt andet økonomi, vandel og faglige kvalifikationer. Betingelserne fremgår af buslovens kapitel 4 og af bekendtgørelsens kapitel 2. 4. Tilladelsesfri kørsel Udgangspunktet er, at buskørsel kræver en tilladelse. Der skelnes dog mellem, om der udføres erhvervsmæssig personbefordring, som kræver en tilladelse, eller ikke-erhvervsmæssig personbefordring, som ikke kræver tilladelse. Vejledning om tilladelsesfri buskørsel til kommuner og kommunale institutioner 2

Ifølge buslovgivningen er kørslen erhvervsmæssig, hvis én af følgende betingelser er opfyldt: 1. Der udføres kørsel med personer uden en nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre, 2. kørslen udføres mod vederlag, eller 3. kørslen udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål. Ikke-erhvervsmæssig buskørsel er kørsel, der ikke er omfattet af betingelserne for at være erhvervsmæssig kørsel. Den ikke-erhvervsmæssige buskørsel kan udføres tilladelsesfrit. Som eksempler på tilladelsesfri kørsel kan nævnes: en kommunal eller privat institutions befordring af patienter, elever, ansatte (kun i forbindelse med arbejdsopgaver for institutionen) eller lignende, herunder personer der skal yde fysisk bistand eller opsyn, en virksomheds befordring af ansatte, en forenings befordring af foreningens aktive medlemmer. Kørslen skal udføres vederlagsfrit, idet der dog kan godtgøres udgifter forbundet med kørslen som f.eks. udgifter til benzin og olie. Overtrædelse af reglerne er strafbar (bøde). Reglerne findes i buslovens 1, stk. 4. Kommunale institutioner, der udfører ikke-erhvervsmæssig buskørsel til udlandet i egen bus, skal medbringe en såkaldt "gul attest". Ansøgning om gul attest skal sendes til Færdselsstyrelsen. 5. Kørsel i egen bus Ved egen bus forstås, at den kommunale institution er registreret som ejer og bruger eller alene som bruger af den pågældende bus. Det vil sige, at det er registreringsattestens angivelse af brugeren, der er afgørende. Vejledning om tilladelsesfri buskørsel til kommuner og kommunale institutioner 3

Hvis det er selve kommunen, der er registreret som bruger (ejer/bruger) af en bus, kan kommunen kun udføre tilladelsesfri buskørsel for den overordnede administrative enhed i kommunen. Bemærk, at kommunens institutioner i dette tilfælde ikke må benytte bussen. Ønsker en kommune eller en institution at udføre buskørsel for andre institutioner i kommunen - eller andre i øvrigt - kræver dette tilladelse i henhold til busloven. Kommunale institutioner kan med deres egen bus tilladelsesfrit befordre personer, der er tilknyttet institutionen som patienter, elever, ansatte eller lignende, herunder personer, der skal yde fysisk bistand eller opsyn. Befordres der personer herudover, er kørslen erhvervsmæssig og kræver tilladelse efter busloven. Det samme gælder, hvis der kræves betaling for kørslen, eller hvis kørsel er institutionens primære formål. En tilladelsesfri bus skal føres af en person, der opfylder lovgivningens krav til føreren, herunder kravene om hvidt og blåt kvalifikationsbevis. Der er ved kørsel inden for landets grænser ikke krav om førerens ansættelse hos eller nærmere tilknytning til den, der lader kørslen udføre. Ved kørsel til udlandet kræves det, at føreren er ansat på den kommunale institution. En skole kan således tilladelsesfrit udføre buskørsel i Danmark i skolens egen bus med elever og lærere fra skolen og med en forælder som fører, hvis der ikke kræves betaling for kørslen. Ved kørsel til udlandet skal føreren være ansat på skolen. Reglerne er anderledes, når det drejer sig om plejehjem, ældrecentre m.v. Disse institutioner kan ud over befordring af de ældre, der er tilknyttet plejehjemmet, og ansatte tilladelsesfrit befordre hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktivering på institutionen, hvis aktiveringen har til formål at vedligeholde de pågældendes fysiske og psykiske færdigheder. Det kræver dog, at det er plejehjemmet, ældrecenteret m.v., der er indregistreret som bruger (eller ejer/bruger) af bussen. Der er ved kørsel inden for landets grænser ikke krav om førerens ansættelse på plejehjemmet/ældrecentret. Ved kørsel til udlandet kræves det, at føreren er ansat på plejehjemmet/ældrecentret. Det er ikke lovligt for et plejehjem eller et ældrecenter at udføre buskørsel for andre, f.eks. lignende institutioner, uden tilladelse til erhvervs- Vejledning om tilladelsesfri buskørsel til kommuner og kommunale institutioner 4

mæssig personbefordring. Flere plejehjem kan imidlertid være registreret som ejere af den samme bus - se pkt. 6. 6. Kørsel i bus lejet eller lånt uden fører Der er tale om en lejet eller lånt bus, når den, der lejer eller låner bussen, ikke er registreret som hverken ejer eller bruger af bussen. Erhvervsmæssig busudlejning uden fører - herunder udlån uden fører - er kun lovlig, hvis udlejer eller udlåner har en udlejningstilladelse. Det er Færdselsstyrelsen, der udsteder tilladelse til udlejning. I en lejet eller lånt bus må kun udføres kørsel, der ikke er omfattet af betingelserne for at være erhvervsmæssig kørsel. Kommunale institutioner kan altså leje eller låne en bus uden fører hos en busudlejer, der har udlejningstilladelse, og udføre buskørsel med personer tilknyttet institutionen, hvis der ikke kræves betaling for kørslen, og hvis kørsel ikke er institutionens primære formål. For skoler skal det særligt bemærkes, at der kun må køres med elever og lærere fra den pågældende skole og kun med en bus, som skolen lejer eller låner hos en godkendt busudlejer. Det er derfor en overtrædelse at låne en bus af en lærer eller en forælder. Tilsvarende gælder ved andre typer af institutioner, for eksempel børnehaver. For plejehjem, ældrecentre eller lignende institutioner gælder det, at flere plejehjem m.v. kan være registreret som ejere af den samme bus og udføre befordring af de pågældende institutioners egne beboere og hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktivering på institutionerne. Aktiveringen skal have til formål at vedligeholde de pågældendes fysiske og psykiske færdigheder. Reglerne er anderledes med hensyn til udlån mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende sammenslutninger. Se pkt. 7. Vejledning om tilladelsesfri buskørsel til kommuner og kommunale institutioner 5

7. Tilladelsesfrit udlån mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende sammenslutninger Ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende sammenslutninger kan tilladelsesfrit udlåne busser uden fører til hinanden. Tilladelsesfrit udlån af busser kan kun ske mellem de foreninger, klubber m.v., der er ikke-erhvervsdrivende i busbekendtgørelsens forstand. Udlåner skal i disse tilfælde altså ikke have tilladelse til udlejning. Men der skal være tale om lån. Det vil sige, at bussen skal stilles gratis til rådighed. Den ikke-erhvervsdrivende forening, der låner en bus, skal under kørslen medbringe en særlig erklæring udstedt af Færdselsstyrelsen om, at der er tale om et låneforhold mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber m.v. Derudover må kørslen ikke være omfattet af betingelserne for at være erhvervsmæssig kørsel. Typiske klubber, foreninger m.v. i busbekendtgørelsens forstand er: Klubber, der er oprettet i henhold til 19 i lov om social service. Foreninger, fritids- og ungdomsklubber, som er oprettet i henhold til folkeoplysningsloven eller ungdomsskoleloven - i det omfang der ikke er tale om undervisningsvirksomhed. Er der tale om en såkaldt integreret eller blandet institution, er det kun den del af institutionen, der opfylder busbekendtgørelsens betingelser, der kan låne eller udlåne bussen. Det betyder, at den øvrige del af institutionen ikke kan benytte bussen. Ansøgning om udlånserklæring fra f.eks. skoler, børnehaver, SSP-konsulenter, efterskoler, ungdomsskoler, skolefritidsordninger, ældrecentre, plejehjem og vennekredse til ældrecentre og plejehjem og lignende kan ikke imødekommes. Disse er ikke foreninger, klubber m.v. i busbekendtgørelsens forstand. Vejledning om tilladelsesfri buskørsel til kommuner og kommunale institutioner 6

8. Vil du vide mere? Yderligere oplysninger om tilladelsesfri kørsel og tilladelsesfrit udlån af busser kan indhentes hos: Færdselsstyrelsen Tilsynsafdelingen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Telefon: 33 92 91 00 Fax: 33 32 35 34 Internet: www.fstyr.dk E-mail: fstyr@fstyr.dk Oplysninger om krav til førere af bussen og brug af fartskriver kan indhentes hos: Rigspolitiets Færdselsafdeling Ellebjergvej 50 2450 København SV Telefon: 33 14 88 88 Fax: 33 43 00 04 E-mail: rpchi@politi.dk Vejledning om tilladelsesfri buskørsel til kommuner og kommunale institutioner 7

Lovbekendtgørelse nr. 107 af 19. februar 2003, som ændret ved lov nr. 474 af 9. juni 2004 Uddrag af bekendtgørelse af lov om buskørsel (busloven) Kapitel 1 Tilladelse til buskørsel 1 Den, der er etableret på dansk område og udfører erhvervsmæssig personbefordring med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, skal have tilladelse hertil. Stk. 2 Udføres der rutekørsel, jf. 2, kræves der tillige tilladelse hertil, jf. dog stk. 5. Udføres der almindelig rutekørsel, jf. 2, stk. 2, gælder dette krav uanset motorkøretøjets størrelse. Stk. 3 Medmindre andet følger af bestemmelser fastsat af Det Europæiske Fællesskab, international aftale eller bestemmelser fastsat af trafikministeren, kræver udførelse af erhvervsmæssig personbefordring særlig tilladelse ved kørsel 1) over landets grænse eller 2) på dansk område af en virksomhed etableret i udlandet. Stk. 4 Ved erhvervsmæssig personbefordring forstås kørsel med de i stk. 1 nævnte køretøjer 1) med personer uden en nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre, 2) som udføres mod vederlag, eller 3) som udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål. Stk. 5 Undtaget fra tilladelseskravet i stk. 2 er kørsel, der inden for de i 3, stk. 2, nr. 1-2, nævnte områder udføres af eller for den tilladelsesudstedende myndighed. Det samme gælder kørsel inden for de i 3, stk. 1, nr. 3, nævnte områder, såfremt de berørte myndigheder er enige om kørslen, eller Vejtransportrådet har godkendt denne. 1 a Den, der til personbefordring udlejer eller udlåner et af de i 1, stk. 1, nævnte motorkøretøjer uden fører, skal have tilladelse hertil. Stk. 2 Udlån af de i 1, stk. 1, nævnte motorkøretøjer mellem ikke erhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende sammenslutninger kan ske uden tilladelse. 1 b Hvis flere plejehjem, ældrecentre eller lignende institutioner er registreret som ejere af et motorkøretøj omfattet af 1, stk. l, kan befordring af de pågældende institutioners egne beboere samt hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionerne, der har til formål at vedligeholde de pågældendes fysiske og psykiske færdigheder, ske uden tilladelse. Kapitel 4 Betingelser for meddelelse af tilladelse 12 Tilladelse i henhold til 1, stk. 1, og 1a kan meddeles personer, der 1) har bopæl her i landet, 2) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, 3) hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, 4) ikke har forfalden gæld til det offentlige på over 50.000 kr., Vejledning om tilladelsesfri buskørsel til kommuner og kommunale institutioner 8

Stk. 2 5) har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt, 6) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed eller busudlejning, jf. borgerlig straffelovs 78, stk. 2, 7) i faglig henseende er kvalificeret til at drive vognmandsvirksomhed eller busudlejning og gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Kravet i stk. 1 om bopæl i Danmark bortfalder i det omfang, dette følger af international aftale eller regler fastsat af trafikministeren. 13 Tilladelse i henhold til 1, stk. 1, og 1 a kan meddeles aktieselskaber eller anpartsselskaber, når selskabet opfylder betingelserne i 12, stk. 1, nr. 3-5 og 7, 2. led. Stk. 2 Selskabet skal have ansat en godkendt ansvarlig leder, der faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens buskørsel eller busudlejning. Denne skal opfylde betingelserne i 12, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, 2. led, jf. dog 12, stk. 2. Stk. 3 Der kan under de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser meddeles tilladelser til andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar, kommanditselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde og andre selvejende institutioner. Der kan ligeledes meddeles tilladelse til offentlige myndigheder og virksomheder. Stk. 4 Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1 og 3 nævnte art kan meddeles tilladelse, såfremt dette følger af international aftale eller ved regler fastsat af trafikministeren. Stk. 5 Ved vurderingen af, om selskabet opfylder betingelserne i 12, stk. 1, 2. led, kan indgå oplysninger om, at medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller andre personer med væsentlige interesser i selskabet inden for de seneste 5 år 1) er blevet nægtet udstedelse af eller har fået tilbagekaldt en tilladelse eller en godkendelse som ansvarlig leder i medfør af bestemmelser i denne lov, lov om godskørsel eller lov om taxikørsel m.v. eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller 2) i forbindelse med udførelse af erhvervsmæssig personbefordring eller udlejning m.v. groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser omfattet af lovens 14, stk. 1, nr. 1. Vejledning om tilladelsesfri buskørsel til kommuner og kommunale institutioner 9

Bekendtgørelse nr. 11 af 5. januar 2005 Uddrag af bekendtgørelse om buskørsel (busbekendtgørelsen) Kapitel 1 Erhvervsmæssig personbefordring 1 Den, der er etableret på dansk område og udfører erhvervsmæssig personbefordring med en dansk indregistreret bus, skal have tilladelse hertil, jf. 1, stk. 1, i lov om buskørsel. Stk. 2 Ved bus forstås et motorkøretøj, der er indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet. Det fratager ikke motorkøretøjets karakter af bus, at det i én af flere udførelser er nedstolet til højst 9 personer, føreren medregnet, med henblik på indretning til transport af bevægelseshæmmede. Stk. 3 En tilladelse gælder for erhvervsmæssig personbefordring med én bus. Hovedstadens Udviklingsråd, fælleskommunale trafikvirksomheder, amtskommuner og kommuner kan dog udføre rutekørsel på grundlag af én tilladelse. Tilladelsesfri kørsel 5 Kommunale/amtskommunale eller private institutioner eller botilbudsenheder kan tilladelsesfrit befordre personer, hvis passagererne er tilknyttet institutionen eller botilbudsenheden som patienter, elever, beboere, ansatte eller lignende samt eventuelt medfølgende personer med henblik på fysisk eller psykisk bistand eller opsyn, hvis kørslen udføres vederlagsfrit og ikke udgør institutionens eller botilbudsenhedens primære formål. Stk. 2 Plejehjem, ældrecentre eller lignende botilbudsenheder kan tilladelsesfrit befordre personer, hvis passagererne er tilknyttet plejehjemmet, ældrecentret eller botilbudsenheden som beboere, herunder hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionerne, der har til formål at vedligeholde de pågældendes fysiske og psykiske færdigheder, samt ansatte, herunder eventuelt medfølgende personer med henblik på fysisk bistand eller opsyn, hvis kørslen udføres vederlagsfrit og ikke udgør plejehjemmets, ældrecentrets eller botilbudenhedens primære formål. Udlejning og udlån af busser 6 Den, der udlejer eller udlåner en bus uden fører til personbefordring, skal have tilladelse hertil, jf. lovens 1 a. En tilladelse gælder for udlejning af én bus. Bestemmelsen i 2 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2 Ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende sammenslutninger kan dog uden vederlag tilladelsesfrit udlåne busser til hinanden. Stk. 3 Hvis flere plejehjem, ældrecentre eller lignende botilbudsenheder er registreret som ejere af et motorkøretøj omfattet af 1, stk. 1, kan befordring af de pågældende plejehjems, ældrecentres eller botilbudsenheders egne beboere samt hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på plejehjemmet, ældrecentret eller botilbudsenheden, der har til formål at vedligeholde de pågældendes fysiske og psykiske færdigheder, ske uden tilladelse. Vejledning om tilladelsesfri buskørsel til kommuner og kommunale institutioner 10

7 Udføres ikke-erhvervsmæssig kørsel i henhold til 5, stk. 2, skal føreren under kørslen medbringe skriftlig erklæring fra Færdselsstyrelsen om, at der er tale om et låneforhold mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger m.v. Erklæringen skal på forlangende forevises politiet. Stk. 2 Erklæring udstedes til udlåneren efter ansøgning, som skal indsendes til Færdselsstyrelsen. Stk. 3 Den, der ansøger om erklæring, skal afgive enhver oplysning, som Færdselsstyrelsen anmoder om med henblik på vurdering af, om der er tale om låneforhold mellem ikkeerhvervsdrivende foreninger. Færdselsstyrelsen kan herunder kræve, at der fremlægges oplysninger fra offentlige myndigheder Vejledning om tilladelsesfri buskørsel til kommuner og kommunale institutioner 11