Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 125 Offentligt

Relaterede dokumenter
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Specialudvalgsmøde - Vinterpakken. Mandag d. 16. januar 2017, kl

Vinterpakken / Ren Energi-pakken. Teknisk gennemgang for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 23. februar 2017

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Baggrundsnotat om Europa-Kommissionens Ren Energi-pakke

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

udtalelse til Kommissionen. Fagudvalgene står for den indledende substansbehandling af et forslag.

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0660 Bilag 1 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/ Ref. MPE/ANN

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

Til orientering af Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0080 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 33 Offentligt

Baggrundsnotat om klima- og energimål

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være?

GRUNDNOT AT 20. marts 2009 J.nr. 2504/ Ref. ann

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en)

FORSLAG TIL BESLUTNING

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 96 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Forslag til afgørelse (COM(2018)0744 C8-0482/ /0385(COD)) EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag

TEMADAG OM NY ENERGISPAREAFTALE ENERGISPAREMÅL SET UD FRA ET EU PERSPEKTIV. Birger Lauersen Dansk Fjernvarme

Komiténotat til Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

EU s klima- og energipakke

Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 99 Offentligt

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, Energistyrelsen

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en)

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

UDKAST TIL UDTALELSE

EU-note E 3 Offentligt

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt

Notat. Skatteudvalget L 99 Bilag 9 Offentligt. 1. Resumé. 2. Baggrund

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1)

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt

(FISCUS) (KOM(2011)706).

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0759 Bilag 1 Offentligt

Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energitilsynsmyndigheder. Forslag til forordning (COM(2016)0863 C8-0494/ /0378(COD))

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0861 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

1. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energimærkning af ventilationsenheirektivet, som er et rammedirektiv, der har til

Energimarkederne i europæisk perspektiv

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0279/181. Ændringsforslag. Corinne Lepage, Jens Rohde for ALDE-Gruppen

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Rammer for klimapolitikken

12852/18 HOU/ks ECOMP.2.B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) 12852/18. Interinstitutionel sag: 2016/0406 (CNS)

Kommissionens forslag til direktiv om energieffektivisering

Transkript:

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 125 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 1. februar 2017 Ref.: Christian Willer (5526) Energiunionens Vinterpakke Kommissionen har fremlagt Energiunionens Vinterpakke, der skal fremme energieffektivitet, vedvarende energi og gøre det indre energimarked mere sammenhængende. Vinterpakken indeholder otte lovgivningsforslag og to meddelelser. Folketinget skal senest den 8. marts 2017 tage stilling til, om fire lovforslag om et fremtidigt el-markedsdesign strider mod nærhedsprincippet. Kommissionens såkaldte Vinterpakke blev offentliggjort den 30. november 2016. Pakken skal fremme energieffektivitet, brugen af vedvarende energi og gøre det indre energimarked mere sammenhængende. Med pakken er størstedelen af Kommissionens udspil under Energiunionen nu præsenteret. Vinterpakken indeholder otte lovgivningsforslag og to meddelelser, som vil blive beskrevet enkeltvis i denne note. Disse lovforslag er: 1. En ændring af direktivet om vedvarende energi 2. En ændring af energieffektivitetsdirektivet 3. En ændring af bygningsdirektivet 4. Forslag til el-markedsdesign, der indeholder fire lovforslag 5. Et forslag til et forvaltningssystem for Energiunionen. 1/7

Centrale elementer i pakken Med pakken foreslår Kommissionen en ændring af direktivet om energieffektivitet. Der er tale om en begrænset ændring af direktivet, men et væsentligt element er et nyt mål om 30 pct. forbedring af energieffektiviteten i 2030. Det skal være bindende på EU-niveau, men der foreslås ingen byrdefordeling mellem EU-landene. Pakken indeholder også et forslag, der skal fremme energieffektivitet i bygninger. Bygninger spiller en stor rolle og udgør ifølge Kommissionen ca. 40 pct. af EU s samlede energiforbrug. Kommissionen vurderer, at ca. 75 pct. af bygningerne ikke er energieffektive. Pakken indeholder også en ændring af direktivet om vedvarende energi. Her foreslås incitamenter, der skal sikre, at det fælles EU-mål om 27 pct. vedvarende energi i 2030 kan nås. Det drejer sig om virkemidler, der skal udbrede vedvarende energi på el-, varme-, køle- og transportområdet. Men forslaget har også en politik for bæredygtig biomasse, som skal gælde for 2020-2030. Desuden indeholder pakken et lovgivningsudspil om et fremtidigt el-markedsdesign med i alt fire lovforslag. Målet er at fremme brugen af vedvarende energi på el-markedet, skabe øget integration af el-markederne og mere regionalt samarbejde. Kommissionen har også præsenteret en meddelelse om smart finansiering af smarte bygninger. Den skal fremme et velfungerende finansieringsmarked for investeringer i energieffektivitet, især med fokus på bygninger. Til sidst indeholder pakken et udspil til et forvaltningssystem for Energiunionen. Her præsenteres et format for de nationale energi- og klimaplaner, der skal bidrage til, at landene i fællesskab når målene under Energiunionen. Nedenfor beskrives lovgivningsforslagene mere detaljeret, mens noten sluttes af med en beskrivelse af processen for nærhedstjek på forslagene om et elmarkedsdesign. Men først til direktivet om vedvarende energi. 1) En ændring af direktivet om vedvarende energi Direktivet skal understøtte de bindende mål for andelen af vedvarende energi i EU på minimum 27 pct. i 2030. 1 I el-sektoren indeholder forslaget desuden konkurrenceprincipper for, hvordan der tildeles støtte til vedvarende energi. 1 Jf. KOM(2016)0767. 2/7

Dertil kommer et krav om åbning af støtte til el fra vedvarende energi for anlæg i andre medlemslande. Åbningen gælder for 10 pct. af landenes tildelte støtte i perioden 2021-2025 og 15 pct. i perioden 2026-2030. Der foreslås også et forbud mod at ændre på støttevilkår til et anlæg, der producerer vedvarende energi, hvis det påvirker projektet negativt. På transportområdet skal hvert EU-land sikre, at der anvendes mindst 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Dette overordnede mål føres ikke videre efter 2020, men der sættes nye 2030-mål for bestemte typer biobrændstoffer og nye grænser for fortrængning af drivhusgasser. Der foreslås en ændring af strategien for fremme af en bæredygtig biomasse. Ved beregning af den enkelte medlemsstats forbrug af vedvarende energi kan bidraget fra biobrændstoffer, 2 som er produceret af fødevare- eller foderafgrøder, maksimalt udgøre 7 pct. af energiforbruget til vej- og jernbanetransport i EU-landet. Maksimumsgrænsen reduceres til 3,8 pct. i 2030. 3 2) En ændring af energieffektivitetsdirektivet Det nuværende direktiv fastlægger kun EU s mål for energieffektivitet frem til 2020. 4 Kommissionen foreslår derfor et 2030-mål, hvor det nuværende mål på 27 pct. forbedring af energieffektiviteten forhøjes til 30 pct. Samtidig foreslås det, at gøre målet bindende på EU-niveau. Kommissionen lægger også op til, at udvide landenes rapporteringsforpligtelser på energiforbrug i 2020 til også at inkludere energiforbrug i 2030. Kommissionen skriver i sin konsekvensanalyse, at EU med de igangsatte tiltag kun kan opnå en reduktion af energiforbruget på 23,9 pct. i 2030, hvilket er under det nuværende mål på 27 pct. i 2030. Derfor mener Kommissionen, at det nødvendigt med nye tiltag. Europa-Parlamentet er i øvrigt fortaler for et mere ambitiøst mål for energieffektivitet på 40 pct. Dette er også er tilfældet for en række danske interesseorganisationer. 5 Et andet væsentligt element i energieffektivitetsdirektivet er den såkaldte energispareforpligtelse. Her skal EU-landene hvert år opnå nye energibesparelser på 1,5 pct. af det endelige energiforbrug. Det nuværende direktiv udløber ved udgangen af 2020, men i nu foreslås en forlængelse til efter 2020. 2 Det drejer sig også flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer. 3 Dette sker efter en fastlagt gradvis reducering. Avancerede biobrændstoffer og biogas, der er baseret på råvarer, skal udgøre mindst 0,5 pct. i 2021 og stige til mindst 3,6 pct. af de 6,8 pct. brændstoffer med vedvarende energi i 2030 efter en fast gradvis stigning. 4 Jf. KOM(2016)0761. 5 Jf. regeringens grund- og nærhedsnotat om energieffektivitet; KOM(2016)0761 Bilag 1. 3/7

3) En ændring af bygningsdirektivet Formålet med forslaget er at fremme energirenoveringer af eksisterende bygninger. Det skal bidrage til EU s målsætninger for energieffektivitet i 2030. 6 Forslaget skal integrere de langsigtede strategier for renovering af bygninger, som tidligere lå i energieffektivitetsdirektivet. Samtidig ser Kommissionen gerne, at der mobiliseres finansiering, mens bygningsmassens CO2-udledning frem til 2050 nedbringes. Mobiliseringen skal primært ske gennem Den Europæiske Investeringsfond (EFSI). Kommissionen foreslår desuden, at nye bygninger til beboelse og bygninger til beboelse, der undergår en større renovering, skal udstyres med kabler til el-biler. 7 Som nyt alternativ til en eftersynsordning kan landene stille krav om såkaldte bygningsautomatisering- og kontrolsystemer (IKT) i erhvervsbygninger. Det skal bruges til at overvåge og styre bygningernes energiforbrug. Dette krav vil også gælde for bygninger til beboelse med et større energiforbrug. 8 4) Forslag til el-markedsdesign Med Vinterpakken præsenterede Kommissionen fire lovgivningsforslag, der alle skal fremme et mere effektivt el-markedsdesign. Disse forslag er: A) Forordningen for det indre marked for elektricitet 9 B) Forordningen om beredskab i elsektoren 10 C) Direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet 11 D) Forordningen om et EU-agentur og samarbejde mellem myndighederne. 12 Disse forslag, som er udtaget til såkaldt nærhedstjek af Europaudvalget, bliver gennemgået nedenfor. A) Forordningen for det indre marked for elektricitet Denne forordning skal fremme principper for et indre el-marked, som gør det muligt i højere grad at integrere vedvarende energi i det europæiske el-system. Desuden skal forslaget fastsætte regler for handel med el på tværs af landegrænserne og højne forsyningssikkerheden for el. 6 Jf. KOM(2016)0765. 7 SMV er og offentlige bygninger kan undtages, hvis de er omfattet af direktivet om alternative brændstoffer; jf. direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer. 8 På mere end 100 kw. 9 KOM(2016)0861. 10 KOM(2016)0862. 11 KOM(2016)0864. 12 KOM(2016)0863 4/7

Markedsreglerne skal sikre, at elektriciteten kan afsættes der, hvor efterspørgslen på tværs af grænserne er størst. Det væsentligste indhold er: Prisregulering på engrosmarkedet fjernes ved at overføre et større økonomisk ansvar til VE-anlæg for de omkostninger, de påfører el-systemet, herunder omkostninger til at balancere produktion og forbrug Fremme en bedre udnyttelse af det europæiske transmissionsnet ved en priszoneinddeling i el-markedet, tilpasning af regler for grænseoverskridende handel, håndtering af flaskehalse m.v. Sikring af kapacitet på tværs af Europa, uden at national produktionskapacitet sker på bekostning af markedsaktører i andre EU-lande Styrket regionalt samarbejde om drift af det europæiske transmissionsnet ved oprettelse af regionale driftscentre (såkaldte ROCs) Oprettelse af en sammenslutning af distributionsselskaber i EU. B) Forordning om beredskab i elsektoren Forslaget skal bidrage til at sikre el-forsyningssikkerheden i krisesituationer, som ofte har konsekvenser på tværs af landegrænser. Det væsentligste indhold er: Regional koordinering, fælles regler og standardisering af den nationale beredskabsplanlægning Regionale risikoanalyser som grundlag for EU-landenes beredskabsplanlægning, der skal indeholde både en national og en regional del Udpegning af en myndighed, der skal varetage beredskabsplanerne Regionale planer for at nedbringe forbruget, når der er el-mangel C) Direktivet om det indre marked for el Forslagets skal ifølge Kommissionen sikre, at EU-landene indfører markedsregler, der fremmer et fleksibelt indre el-marked, hvor forbrugerne spiller en større rolle. Det væsentligste indhold i forslaget er, at der stilles krav om: Regler, som skal fremme markedsbaseret prisdannelse, herunder ved at udfase regulerede priser for el-forbrugerne 13 At forbrugere har ret til at skifte el-selskab At sikre udrulning af fjernaflæste timemålere til alle forbrugere At definere energifattigdom og rapportere til Kommissionen om dette 13 Landene kan fastholde eller implementere foranstaltninger, der beskytter særlige udsatte husstande i en begrænset periode efter direktivets ikrafttræden. 5/7

At udarbejde regulering, der tilskynder distributionsselskaber (DSO er) til effektiv drift af distributionsnettet 14 At transmissionsselskaber (TSO er) skal købe ydelser fra markedsaktører, og ikke må eje lagringsfaciliteter, der leverer systemydelser. D) Forordningen om EU-agenturet ACER Forslaget vil ifølge Kommissionen centralisere europæiske beslutningsprocedurer blandt de energiregulerende myndigheder. Det er i Danmark Energitilsynet. Desuden styrkes beføjelserne for EU s Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndighederne (ACER). 15 Det væsentligste indhold for ACER er: Får direkte kompetence til at godkende vilkår og betingelser, der er udarbejdet gennem netværksregler og guidelines Afgørelser skal kunne træffes med absolut flertal i stedet for kvalificeret flertal, som der kræves i dag Kan udarbejde henstillinger og udtalelser på eget initiativ Får tilsynskompetence over regionale driftscentre (ROCs), der skal koordinere drift af el-systemerne på tværs af landegrænser. 16 5) Et forvaltningssystem for Energiunionen Det sidste lovgivningsforslag er udspillet til et forvaltningssystem for Energiunionen, som indeholder et format for de nationale energi- og klimaplaner. 17 EU-landene skal udarbejde færdige nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030. Det skal ske senest januar 2019, hvorefter der udarbejdes en opdateret plan hvert tiende år. 18 Landene skal udarbejde statusrapporter for implementeringen af de nationale planer, og Kommissionen har også foreslået instrumenter til at overvåge, at planerne overholdes. Overholder forslagene nærhedsprincippet? Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de områder, der behandles i de fire lovforslag, der berører et styrket el-markedsdesign, bedst reguleres på EU-niveau eller nationalt. 14 DSO er skal udarbejde en netudviklingsplan, der indeholder planlagte investeringer over de kommende fem til ti år. 15 Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) blev oprettet i 2011 med det formål at bistå nationale energireguleringsmyndigheder ift. håndtering af grænseoverskridende problemstillinger på el-markedet. ACER har i dag primært mulighed for at håndtere grænseoverskridende problemstillinger via juridisk ikke-bindende henstillinger og udtalelser og har i dag kun begrænsede beslutningsbeføjelser. 16 Jf. forslag til forordning om det indre marked for elektricitet; KOM(2016)0861. 17 Jf. KOM(2016)0759. 18 Et udkast skal ifølge forslaget leveres senest januar 2018. 6/7

Hvis Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på nationalt niveau, og at forslaget dermed strider mod nærhedsprincippet, skal Folketinget sende en såkaldt begrundet udtalelse til Kommissionen. Fristen udløber den 8. marts 2017. Folketinget har også mulighed for at afgive bemærkninger til forslagets politiske indhold over for Kommissionen. Her gælder ingen tidsfrist. 7/7