Studieordning - Journalistik

Bacheloruddannelsen i Journalistik, BA Tusagassiornermik Immikkoortortaq/Afdeling for Journalistik (TI) Ilisimatusarfik 1

Forord Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i landstinglov nr.19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik, samt landstingslov nr. 17 af 20. november 2006 om ændring af landstingslov om Ilisimatusarfik og erstatter den tidligere studieordning. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegyndte professionsrettet bacheloruddannelse i journalistik den 1. september 2014. Studerende, der er startet på journalistuddannelsen før 1. september 2014 færdiggør uddannelsens efter den gamle studieordning fra 2012. Studieordningen er godkendt den 19. september 2014 af Akademisk Råd i Ilisimatusarfik. 2

Indholdsfortegnelse Side 1. Uddannelsens overordnede formål.. 5 1.1. Specifikt om bacheloruddannelsen. 5 1.2. Faglige og erhvervsrelevante kompetencer 5 2. Tilrettelæggelse m.v 6 2.1. Uddannelsens opbygning 6 2.2. Tidsfrist for studiet. 6 2.3. Skematisk oversigt over fagets fordeling 6 2.4. Tidsmæssig placering og antal timer pr. semester.. 8 2.5. ECTS-værdi og bedømmelse.. 9 3. Adgangskrav m.v 9 3.1. Adgangskrav. 9 3.2. Optagelsesprøve 10 3.3. Øvrige adgangsbetingelser 10 4. Uddannelsens betegnelse m.v 11 4.1. Betegnelse.. 11 4.2. Normering.. 11 4.3. Uddannelsens sammensætning.. 11 5. Prøver og beståelseskrav 11 5.1. Bedømmelse.. 11 5.2. Minimumskarakter 11 5.3. Omprøve 11 5.4. Antal forsøg.. 11 5.5. Skriftlige prøver 12 5.6. Bunden / fri prøve. 12 5.7. Prøveformer.. 12 5.8. Ordinær eksamen. 12 5.9. Reeksamen 12 5.10. Sygeeksamen.. 12 5.11. Eksamenstilmelding 12 5.12. Censur 12 5.13. Klage. 12 6. Andre bestemmelser. 13 3

6.1. Regler om merit 13 6.2. Hjælpemidler 13 7. Mødepligt. 13 8. Faglig profil. 14 8.1. Uddannelsens titel på dansk og engelsk 14 9. Fag- og målbeskrivelser samt prøveform.. 14 10. Praktikordning 14 10.1 Praktikkens formål og formidling. 14 10.2 Semesterophold i udlandet 15 11. Bachelorprojekt 15 11.1 Synopsis 15 11.2 Bachelorprojektets elementer 15 11.3 Behandling 15 12. Fagudbud.. 18 12.1 Journalistisk metode 1 18 12.2 Journalistisk sprogværksted 1. 19 12.3 Borger, velfærd og samfund.. 20 12.4 Journalistisk metode 2 & 3 21 12.5 Journalistisk metode 4/Undersøgende journalistik 22 12.6 Journalistisk Værksted 2.. 23 12.6 Mediehistorie & mediesociologi 24 12.7 1.årsprøven. 25 12.8 Mediejura 26 12.9 Emnefag: Fortællende journalistik. 27 12.10 Strategisk kommunikation 28 12.11 Retorik & formidling. 29 12.12 Medieteori. 30 12.13 Internationale relationer & politik 31 12.14 Akademisk skrivning... 32 12.15 Praktikworkshop... 32 12.16 Aktuelt samfundsfagligt emne.. 33 12.17 Bachelorprojekt. 34 4

1. Uddannelsens overordnede formål Bacheloruddannelsen er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for fagområdet journalistik. Formålet med bacheloruddannelsen er, at 1) indføre den studerende i et fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen. 2) give den studerende den faglige viden, samt de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele. 3) give den studerende forståelse for journalistikkens rolle i den demokratiske proces i samfundet. 4) give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere den studerende til optagelse på en kandidatuddannelse. 1.1. Specifikt om bacheloruddannelsen formål Det overordnede formål med uddannelsen er at give de studerende journalistiske færdigheder inden for journalistikkens kerneområder, samt indsigt i enkelte, relevante fagområder og kendskab til fagets funktion og tradition, herunder journalistikkens samfundsmæssige betydning. Afdeling for Journalistik skal i samarbejde med andre relevante interne og eksterne undervisere og samarbejdspartnere kombinere teoretiske og praktiske elementer i journalistuddannelsen med et professionsorienteret sigte på disse områder: At den studerende får basale færdigheder til at løse journalistiske opgaver på de trykte medier, tv, radio og web samt grundlag for at erhverve sig teoretiske og praktiske færdigheder i sprog, kommunikation og formidling. At den studerende får indsigt og kendskab til pressens historie, den journalistiske tradition og mediesociologi samt praksis viden om informationssøgning, dokumentation og kildekritiske metoder. At den studerende opnår grundlæggende indsigt i hovedtrækkene i moderne grønlandske samfundsforhold. At den studerende opnår grundlæggende forståelse for det grønlandske samfunds systemer, strukturer, den institutionelle opbygning og udvikling samt indsigt i Grønlands placering i internationalt samarbejde. At den studerende oparbejder en forståelse af samspillet mellem lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau. 1.2. Faglige og erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse Efter afsluttet uddannelse har den studerende forståelse for medierne, samt indsigt i og erfaring med journalistisk metode og formidling, så han/hun besidder kompetence til umiddelbart at kunne søge ansættelse 5

i brede dele af mediebranchen eller arbejde som freelancejournalist. Uddannelsen giver også adgangskrav til et efterfølgende kandidatstudium. Den studerende skal have erhvervet tilstrækkelige kompetencer til umiddelbart at kunne fungere som journalist indenfor bl.a.: De trykte medier Tv-stationer Radiostationer Webmedier Flermediale arbejdspladser Informations- og kommunikationsafdelinger 6

2. Tilrettelæggelse m.v. 2.1 Uddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point (European Credit Transfer System), og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Bacheloruddannelsen i journalistik varer 3 ½ år og er delt op i: 1.del: 1.- 4.semester Praktik 5.- 6.semester 2. del: 6.- 7.semester På 4. eller 6. semester skal de enkelte studerende på obligatorisk semesterophold i udlandet. 60 ECTS svarer til 1 års heltidsstudier og studiet er i alt på 210 ECTS-points. Undervisningssprogene er i udgangspunktet grønlandsk og/ eller dansk samt engelsk i enkelte fag. 2.2 Tidsfrist for studiet Den studerende skal være færdig med uddannelsens 1. del, før han/hun kan komme i praktik. 2.3. Skematisk oversigt over fagenes fordeling Journalist 1.semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Journalistisk 15 96 Intern GGS-skala Prøve 500 Metode 1 Journalistisk Værksted 1 7,5 48 + 28 øvetimer Intern GGS-skala Prøve 100-150 Borger, velfærd & samfund pr. uge 7,5 48 Ekstern GGS-skala Mundtlig Eksamen m. synopsis 30 192 + øvetimer 350 1.000 7

Journalist 2.semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Journalistisk metode 2 & 3 15 96 Intern GGS-skala Fri hj.opg 500 Journalistisk Værksted 2 Mediehistorie & mediesociologi 7,5 48 + 28 øvetimer pr. uge Intern B-IB Skriftlig prøve 7,5 48 Ekstern GGS-skala Valgfri Journalistisk produktion 30 192 + øvetimer 100-150 350 1.000 Journalist 3.semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Emnefag: 7,5 48 Ekstern GGS-skala Feature 400 Fortællende journalistik Journalistisk 10 64 + Ekstern GGS-skala Journalistisk 400 Metode 4/ Undersøgende øvetimer pr. uge produkt Engelsk kursus 5 32 Ekstern GGS-skala Skr.prøve 200 Medieret 5 32 Ekstern GGS-skala Hj. Opg. 400 Minipraktik 2,5 16 Intern Godkendelse Rapport I alt 30 192 1.200 Journalist 4.semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Akademisk 2,5 16 Intern B-IB Skr.prøve 100 Skrivning Medieteori 2,5 16 Ekstern GGS-skala Skr. prøve 100 Strategisk 7,5 48 Ekstern GGS-skala Journalistisk 400 kommunikation produkt Retorik & 7,5 48 Ekstern GGS-skala Journalistisk 400 formidling produkt Praktikworkshop 2,5 16 Intern B-IB Godkendelse 50 I alt 30 192 1.400 Journalist 5.semester & 6. semester PRAKTIK 60 B/IB 8

Journalist 7.semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Tilvalg 10 80 Ekstern GGS-skala Skriftlig 400 Bachelorprojekt 20 Se regler Ekstern GGS-skala Kombination Eget I alt 30 144 400 2.4 Tidsmæssig placering og antal timer pr. semester Semester 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Antal undervisningstimer Journalistisk metode 96 96 64 Praktik 1,2,3,4 Journalistisk sprogværksted 1 & 2 Borger, velfærd & samfund 48 Mediehistorie og mediesocioligi 48 + øve 48 + øve Engelsk 32 Medieret 32 Minipraktik 16+ Emnefag: Fortællende 48 journalistik Medieteori 16 Akademisk skrivning 16 Strategisk kommunikation 48 Retorik & formidling 48 Semesterophold i udlandet x / x 48 Internationale relationer & 48 International politik Praktikworkshop 16 Tilvalg 64 Bachelorprojekt x 9

ECTS-værdi og bedømmelse Titel ECTS Bedømmelse Journalistisk metode 1 15 1.årsprøve, GGS-skala Intern, GGS-skala Journalistisk værksted 1 7,5 Prøve intern, GGS-skala Borger, velfærd & samfund 7,5 Mundtlig m. synopsis, GGS-skala Journalistisk metode 2 & 3 15 Kombination i afleveringsformer/ 1.årsprøve/fri hj.opg., Ekstern/GGS-skala Journalistisk Værksted 2 7,5 1.årsprøve/Fri hj.opg. Ekstern /GGS-skala Mediehistorie & mediesociologi 7,5 Valgfrit journalistisk produkt, GGS-skala Journalistisk metode 4 10 Fri hj. opgave Ekstern, GGS-skala Emnefag: Fortællende journalistik 7,5 Feature, Ekstern, B-IB Medieret 5 Skr. Prøve Ekstern, GGS-skala Retorik & formidling 7,5 Mundtlig prøve, Ekstern, GGS-skala Minipraktik 2,5 Godkendelse, B-IB Engelsk kursus 5 Ekstern, B-IB Strategisk kommunikation 7,5 Journalistisk produkt, Ekstern, GGS-skala Akademisk skrivning 2,5 Skr. opgave, Intern B-IB... Internationale relationer & International politik 7,5 Mundtlig/Ekstern/GGSskala Medieteori 2,5 Skr. prøve Ekstern, GGS-skala Praktik 60 Intern/ekstern B-IB Semesterophold 30 Godkendelse/merit Valgfri 10 Ekstern/GGS-skala Bachelorprojekt, inkl. Seminar 20 Kombination, se regler Ekstern/GGS-skala 3. Adgangskrav m.v. 3.1 Adgangskrav 10

Adgang til bacheloruddannelsen i journalistik forudsætter en gymnasial uddannelse, samt opfyldelse af specifikke adgangskrav, jf. landstingslov om professionsrettede bacheloruddannelser ved Ilisimatusarfik. Afdeling for Journalistik kan optage ansøgere med en anden uddannelse, hvis indhold Institutråd vurderer som studiekvalificerende, og med resultater, som Institutrådet anser for tilfredsstillende. 3.2 Optagelsesprøve Adgangskrav til professionsbacheloruddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Optagelsesprøven udformes således, at den afdækker de optagelsessøgendes sans for journalistisk tænkning, almen viden om aktuelle samfundsforhold samt sproglige færdigheder. 3.3 Øvrige adgangsbetingelser Under forudsætning af, at der er plads i undervisningslokalet, og at de sprogligt kan følge med i den udbudte undervisning i faget/fagene, stilles der ingen yderligere adgangskrav til studerende, som er indskrevet som studerende ved andre afdelinger/institutter, og som ønsker at tage dele af bacheloruddannelsen ved Afdeling for Journalistik. I tilfælde af, at de ikke behersker det/de sprog, der undervises på i de respektive fag, og under forudsætning af, at de behersker engelsk på et niveau, der sætter dem i stand til at modtage vejledning fra afdelingens lærere, samt kommer fra fagligt beslægtede institutter, kan studerende fra andre institutter, som ønsker at tage dele af bacheloruddannelsen ved Afdeling for Journalistik, få behandlet en ansøgning herom af Institutrådet. 11

4. Uddannelsens betegnelse m.v. 4.1 Betegnelse Bacheloruddannelsen i journalistik giver ret til betegnelsen BA i Journalistik. 4.2 Normering Bacheloruddannelsen i journalistik er normeret til 210 ECTS, inkl. lønnet praktik svarende til 60 ECTS. 4.3 Uddannelsens sammensætning Bacheloruddannelsen er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Bacheloruddannelsen, der består af 3,5 årsværk, er sammensat således: Den journalistiske metode, sprog og værktøjer (90 ETCS) Samfundsvidenskabelige fag (40 ETCS) Praktik (60 ETCS) Bacheloropgave (20 ETCS) Sammensætningen af uddannelsen er nærmere beskrevet i oversigtsform under pkt. 11. Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens sidste halve år, og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Universitetet godkender emneafgrænsninger og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet. (Se tillige pkt. 11.) 5. Prøver og beståelseskrav 5.1 Bedømmelse Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver, der bedømmes efter GGSskalaen. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet. Højst 1/3 af uddannelsen må dokumenteres ved prøver, der bedømmes bestået/ikke bestået. 5.2 Minimumskarakter Hvert fag inkl. bachelorprojektet skal bestås med karakteren E eller derover eller med bedømmelsen bestået. 5.3 Omprøve Forskellige prøver og omprøver tages efter studieadministrationens gældende regler for eksamen. 5.4 Antal forsøg En studerende kan højst 3 gange indstille sig til den samme prøve. Rektor kan tillade indstilling en fjerde gang, såfremt det findes begrundet i usædvanlige forhold. 12

5.5 Skriftlige prøver Bedømmelsen af skriftlige prøver ved sommer- og vintereksamener skal, om muligt, foreligge senest en måned efter eksamens afholdelse. 5.6 Bunden/fri prøve Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål er fastlagt af eksaminator(erne). Ved fri prøve forstås at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 5.7 Prøveformer Følgende prøveformer er mulige: individuel prøve eller gruppeprøve. Gruppeprøveformen kan kun anvendes ved frie og/eller bundne hjemmeopgaver. En gruppeprøve kan højst omfatte tre personer, og hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. 5.8 Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinær eksamen i januar og juni måned. Institutrådet kan, når særlige hensyn taler herfor, bestemme at eksamen holdes udenfor de ordinære eksamensterminer. 5.9 Reeksamen Fornyet eksamen i tilknytning til journalistfagene (jf. punkt 12.) afholdes i januar og juni. For fag der udbydes af de øvrige afdelinger eller institutter under Ilisimatusarfik henvises til gældende regler for disse. 5.10 Sygeeksamen Der henvises til Selvstyrets nyeste bekendtgørelse om uddannelse og eksaminer ved Ilisimatusarfik. 5.11 Eksamenstilmelding Eksamenstilmelding til skriftlige og mundtlige prøver skal foretages inden den 30. april og 30. november hvert år. 5.12 Eksamensframelding Skriftlig afmelding fra eksamen skal finde sted senest 14 dage før eksamens afholdelse. Hvis afmeldingen finder sted senere, eller hvis eksaminanden udebliver fra eksamen, bedømmes eksamen som ikke-bestået hhv. med karakteren Fx. 5.13 Censur Prøverne kan være enten interne eller eksterne bedømte. Interne prøver bedømmes af eksaminator sammen med censor, der er beskikket af afdelingsleder blandt lærerne ved institutionen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og censor(er), der er beskikket af Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling. Institutrådet kan godkende at en given eksamen afholdes med flere eksaminatorer eller flere censorer, hvor faglige hensyn taler for det. 5.14 Klage Klage over en eksamination eller over en vurdering af en eksamenspræstation kan indbringes for rektor senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. 13

6. Andre bestemmelser 6.1 Regler om merit Ilisimatusarfik kan godkende at beståede uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen træder ind i stedet for uddannelseselementer fra en anden uddannelse på samme niveau efter samme bekendtgørelse (merit). Ilisimatusarfik kan tillige meritoverføre beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder ind i stedet for uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen. 6.2. Hjælpemidler Hvis hjælpemidler er tilladt ved eksamen, betyder det, at bøger, noter, papirer og lignende, som faget tillader som hjælpemidler må bruges under eksamen. Andre hjælpemidler, som adgang til internettet, mobiltelefoner og lignende må ikke medbringes, medmindre andet er anført i fagbeskrivelsen. 7. Mødepligt Den studerende har mødepligt til de fag Afdeling for Journalistik udbyder, herunder pligt til at aflevere de stillede opgaver. Mødepligten kræver, at den studerende er forpligtet til at deltage i mindst 75 procent af alle undervisningsforløb, som afdelingen udbyder. 14

8. Faglig profil 8.1. Uddannelsens titel på grønlandsk, dansk og engelsk Bacheloruddannelsen i journalistik giver ret til betegnelsen BA (Tusagassiortoq BA/BA i Journalistik/Bachelor of Journalism). 9. Fag- og målbeskrivelser samt prøveformer Fag- og målbeskrivelser og prøveformer opdateres én gang årligt. Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: 1) Fagets titel og ECTS-værdi 2) Ansvarlig afdeling eller institut 3) Fagets formål 4) Fagets indhold 5) Undervisningens mål 5) Adgangsforudsætninger 6) Eksamensbetingelser 7) Undervisningstidspunkt 8) Undervisningsform og -varighed 10) Eksamensfordringer 11) Eksamensform 12) Eksamenstidspunkt Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, medmindre faget genudbydes. Eksamensform og pensum er altid det aktuelt gældende. 10.1. 1. årsprøve 1.årsopgaven i journalistisk metode udarbejdes ved slutningen af 2. semester og er således en del af 1.årsprøven. Ifølge studieordningen kan 1. årsprøven, som i sit udgangspunkt er prøve i journalistisk arbejdsproces samarbejde med et andet fag, eksempelvis et sprogfag eller Borger, Velfærd og Samfund. Hjemmeopgaven er en skriftlig, journalistisk opgave, der efter aflevering skal forsvares ved mundtlig eksamination. Opgaven er en journalistisk produkt, der udarbejdes selvstændigt som fri opgave. Formålet med 1.årsprøven er at den studerende udviser sin forståelse for grundtrin i den journalistiske metode. Regler om 1.årsprøven udarbejdes og opdateres af Afdeling for Journalistik og afleveres til den studerende senest 6 uger før arbejdet med synopsis og vejledning går i gang. 10.2. 2.årsprøve 2.årsprøven i journalistisk metode udarbejdes ved slutningen af 4. semester og denne prøve har fokus omkring feature/reportagegenren. Opgaven skal være et journalistisk produkt og den studerende vælger selv genre (artikelform/radio/tv eller Web) efter aftale med vejlederen. Formålet med prøven er at se om den studerende har fået forståelse for uddannelsens overordnede mål; at blive i stand til at bruge de journalistiske færdigheder inden for enkelte kerneområder. 15

Regler om 2.årsprøven udarbejdes og opdateres af Afdeling for Journalistik og afleveres til den studerende senest 6 uger før arbejdet med synopsis og vejledning går i gang. 11. Praktikordning Forudsætningen for ansøgning om deltagelse i praktik forudsætter, at 1. årsprøven og 2. årsprøven er beståede. Adgang til praktik forudsætter, at alle fag til og med 4. semester er bestået. Praktikperioden er på 12 måneder og er placeret på uddannelsens 5. og 6. semester. Praktikken skal videreudvikle den studerendes forståelse af, indsigt i og evne til at udøve journalistikkens professionelle rutiner. Gennem praktikken opnår den studerende praktiske erfaringer med redaktionelle og organisatoriske processer inden for trykte og elektroniske medier. Praktikperioden er et vigtigt led i den studerendes samlede uddannelse. Praktikken deles op i to perioder på seks måneder hvert sted, hvor praktikanten så vidt muligt prøver to forskellige journalistiske arbejdspladser. Praktikanten skal så vidt muligt prøve både skrevne og elektroniske medier i løbet af praktiktiden. 11.1. Praktikkens formål og formidling Formålet er, at den studerende lærer at arbejde som journalist i praksis under kyndig vejledning fra redaktøren, praktikvejlederen og de andre uddannede medarbejdere på arbejdspladsen. Formidling og administration af praktikpladsordningen varetages af Afdeling for Journalistik i samarbejde med studieadministrationen på Ilisimatusarfik. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder praktikanten og arbejdspladsen en uddannelsesplan og underskriver praktikaftalen i henhold til Journalistforbundets overenskomst mellem DJ/TP og Naalakkersuisut. Plan og kontrakt sendes til Afdeling Journalistik senest 1 uge før praktikstart, den 1. februar og den 1. august hvert år. Når den studerende skifter til et andet praktiksted gælder samme krav om at tilvejebringe praktikplan og kontrakt. Der tilvejebringes forudsætninger for en løbende kontakt mellem praktikanten og uddannelsesstedet under praktikforløbet. Afdeling for Journalistik/TI fører løbende tilsyn om praktikplanen overholdes. Tilsynet omfatter praktikmøder mellem arbejdspladsen via praktikvejleder og Afdeling for Journalistik/TI, som holdes mindst to gange pr. semester. 11.2. Semesterophold i udlandet Den studerende skal på semesterophold på andre universiteter i Norden og i udlandet, hvor der er etableret samarbejdsaftale mellem Ilisimatusarfik og det pågældende universitet. Opholdsstedet og indholdet af studiet skal dog godkendes af Afdeling for Journalistik/TI. Under semesteropholdet optjener den studerende samme antal ECTS-points, som kan meritoverføres til uddannelsens indhold. 12. Bacheloropgave 12.1. Bacheloruddannelsen i journalistik afsluttes med en bacheloropgave, der skal dokumentere den studerende kvalifikationer inden for journalistik og kommunikation samt relevante fag, som den studerende har gennemgået i uddannelsen. De studerende skal først udarbejde og aflevere en godkendt synopsis, der skal danne grundlaget for bacheloropgaven. De studerende vælger selv emnet for opgaven samt det overordnede vinkel for denne. 16

Den studerende skal gennem synopsis vise, hvordan planen for at udarbejde opgave tager form, hvor research, indsamling af data, analyse og formidling er sat iet storyboard eller på en arbejdsplan. Synopsis skal godkendes af Afdeling for Journalistik og vejleder, før den studerende går i gang med opgaven. 12.2. Bacheloropgavens elementer Bacheloropgaven har to elementer: For det første skal den studerende fremstille et journalistisk produkt med en form, et indhold og en kvalitet, som gør, at produktet umiddelbart kan publiceres i et trykt eller elektronisk medie. I ideudviklingsfasen kan den studerende samarbejde med en journalistisk arbejdsplads (typisk det sted, hvor den studerende har været i praktik), men aftaler om reelt samarbejde om teknisk bistand, skal aftales med Afdeling for Journalistik/TI og den pågældende arbejdsplads. For det andet skal den studerende udarbejde en arbejdsrapport, der beskriver hvordan arbejdsprocessen har været samt en redegørelse for valg og fravalg af vinkler, interviews, kilder eller lignende. 12.3. Aflevering og eksamen Bacheloropgavens to dele afleveres elektronisk samlet i fire eksemplarer til Ilisimatusarfiks eksamenskontor efter de foreskrevne regler. I forbindelse med afleveringen er det den enkelte studerendes pligt selv at meddele, hvis han/hun i perioden inden for de førstkommende tre måneder er forhindret i at forsvare bachelorprojektet. Ved behandlingen af projektet fremlægges dette af den studerende. På grundlag heraf kan lærer og censor foretage en overhøring og sikre sig en uddybning inden for projektets område. Eksamen: skriftlig/mundtlig Censur: intern/ekstern Karakter: GGS-skala ECTS:20 12.4. Regler for bachelorprojekt Regler for bacheloropgaven opdateres hvert år af Afdeling for Journalistik/TI og udleveres til de studerende, når tilmelding til bacheloreksamen har fundet sted, senest ved semesterstart. 17

13. Fagudbud TI-Bachelorfag Journalistisk metode 1 1. semester Fagets formål: Forløbet starter med introduktion i den journalistiske arbejdsproces, herunder metoder og teknikker til ideudvikling, kreativ tænkning samt øvelser i faseopdelt proces: fra idé, research, vinkling, interview til skrivning. Derefter starter et forløb, der skal kvalificere de studerendes interesse for grundlæggende journalistik, der samtidig skal give de studerende forståelse for fagets indhold med særlig vægt på nyhedsjournalistik og powerskrivning. Indhold: Undervisningen skal give de studerende indsigt og træning i journalistikkens grundlæggende elementer i journalistisk indsamlings- og formidlingsproces, hvor bearbejdelse af tekst, billeder, søgning og andre vigtige elementer indgår. Deriblandt træning i professionel undring, analyse i personlighedstyper og kontaktflade, journalistikkens rolle og ansvar i samfundet, nyhedsjournalistikkens kriterier og elementer; nyhedstrekanten, faser og begreber i artikelskrivning, sprog og fortælleform, kritisk interview og dets elementer samt coaching og feedback som redskab i teamarbejdet. Derudover skal de studerende have indblik i journalistens etiske ansvar og journalistikkens genre samt få træning i analyse og efterkritik af egne- og andres historier samt indblik i personlighedstyper og kontaktflader. Mål: - At de studerende bliver i stand til at bruge de grundlæggende elementer i den journalistiske arbejdsproces og få en forståelse af fagets muligheder, begrænsninger og etiske elementer. Undervisningsform: Kombination af oplæg og forelæsninger med eksempler, diskussion, gruppearbejde, analyse og øvelser med vejledning samt fortløbende coaching og feedback. Forløbet opdeles i ugentlige faser, hvor disse elementer indgår: introduktion af faget, nyheder, research, interview og kildetyper. Prøveform: De studerende afleverer fem opgaver under dette forløb, der alle skal godkendes som bestået /ikke-bestået og hvor kravet er at deadline skal overholdes. Alle opgaver skal være godkendt, før forløbet som helhed kan bedømmes som godkendt. Den sidste og afsluttende opgave skal indgå i faget: Journalistisk værksted. Se i øvrigt bemærkninger til lektionsplanens opgavedele. Faget indgår i 1. årsprøven, som afholdes som skriftlige opgave ved afslutningen af 2. semester og som er i samarbejde med journalistisk metode 2 og 3. Antal ECTS: 15 18

TI-Bachelorfag Journalistisk værksted 1 1. semester Fagets formål: Forløbet i Journalistisk værksted 1 skal give de studerende indsigt i håndtering af sprogene grønlandsk og dansk og hvordan de to sprog hver for sig bruges i forskelligartede artikler og andre formidlingsformer. Faget skal give de studerende træning i praktisk sprogbehandling og viden om sproget i medierne. De studerende skal have indsigt i, hvordan det journalistiske sprogs funktioner virker hos brugerne læserne, seerne og lytterne og hvorfor. Formålet er også at give de studerende forståelse for, hvad virkningsfuldt sprog er og hvordan det praktiseres i medierne. Faget opdeles i to dele, hvor de første to uger er på grønlandsk og de to sidste på dansk. Derefter skal de studerende på deres første minipraktikophold, hvor deres håndtering i sprog er i fokus. Prøveform: Forløbet afsluttes med en opgave, der i stil og form skal samarbejde med den sidste opgave i faget Journalistisk metode 1og sprog 1. Antal ECTS: 7,5 19

TI-Bachelorfag Borger, velfærd & samfund 1.semester Fagets formål: Undervisningen i faget Borger, velfærd og samfund skal give studerende viden om velfærdssamfundet indflydelse på den enkelte borger og journalistikkens rolle i dette samspil. Samtidig skal faget give studerende indsigt i det politiske system; magt, ideologi og partiernes funktion i den demokratiske proces, herunder lov om Selvstyret, Inatsisartut og Naalakkersuisut. De studerende skal have indsigt i den grundlæggende teori/begreber i det politiske system, samt om aktører, magtfordeling og demokrati, herunder valgsystemet og massemedierne rolle i det politiske spil. Derudover skal de studerende introduceres til partierne i Grønland og deres ideologier, lokale og nationale instanser og organisationer, der er medspillere i den aktuelle politiske debat. Undervisningen skal også have fokus på de vigtigste elementer i politisk journalistik, eksempelvis når dagsorden handler om valg, folkeafstemninger, regeringsdannelser og krisesituationer inden for det eksisterende politiske system. Prøveform: Der skal afleveres en opgave i løbet af forløbet, der kræver interview face-to-face enten med en borger, en politiker eller en journalist. Emnet for opgaven skal tage udgangspunkt i fagets indhold, hvor problemformuleringen er et krav, der skal godkendes først. Eksamensform: Mundtlig eksamen med synopsis Pensum: Se læseplan. Antal ects: 7,5 48 undervisningstimer, inkl. Vejledning og evaluering. Antal øvelsestimer: 15-20 20

TI-Bachelorfag Journalistisk metode 2 & Metode 3 2.semester Fagets formål: Undervisningen i metode 2 er opdelt i to faser. I den første del skal forløbet skal give de studerende indsigt og forståelse for de grundlæggende metoder til indsamling, bearbejdning og fortolkning af stof til problemudredende journalistik, herunder kilder og kildekritik. De studerende skal arbejde med kritisk interview, argumentationsanalyse og problemudredende journalistik, herunder fortælletekniske modeller. Derudover introduceres de studerende i redigering af lyd- og videoindslag. Derudover skal få indblik i, hvordan genre anvendes i radio og tv samt web. Undervisningen skal være en kombination af forelæsninger, workshop, produktion, coaching og feedback. I fase to er formålet at give de studerende fordybelse i journalistikkens genre og fortællemodeller. De studerende undervises i genre og metoder, så de professionelt kan arbejde med: Baggrundsartikler, inkl. Featurens elementer Reportager Erfaringsinterview I fortsættelse af genreundervisningen i metode 2 uddybes genre delt undervisning i metode 3, hvor fokus er på web, radio og tv. De studerende fortsætter med disciplins-øvelserne at arbejde under deadlines, vise journalistisk engagement og udøve coaching og feedback under forløbene. Undervisningen skal være en kombination af forelæsninger, workshop, produktion, coaching og feedback. Prøveform: I det første forløb skal dem studerende aflevere tre journalistiske opgaver, der hver har sit udgangspunkt i de enkelte forløb samt en mini-praktikrapport. De enkelte opgaver skal bedømmes bestået/ikke-bestået og afleveres rettidigt ifølge deadlines. I det andet forløb afsluttes undervisningen med et journalistisk produkt med tilhørende synopsis efter aftale med en vejleder. Produktet skal afleveres som 48 timers bunden hjemmeopgave. Reglerne udarbejdes af Afdeling for Journalistik/TI. Faget indgår i 1.årsprøven Pensum: Læseplan og pensumbeskrivelse udarbejdes af Afdeling for Journalistik/TI. 21

TI-Bachelorfag Journalistisk metode 4/ undersøgende journalistik 4.semester Formål: Undervisningen i undersøgende journalistik lægger særlig vægt på stof, der er af samfundsmæssig væsentlighed og konflikt. I dette fag skal de studerende udbygge de journalistiske kompetencer, som de blev undervist i de tre første semestre. I bearbejdning af stof arbejder de studerende med forskellige produktionsformer inden for radio, tv eller web. Prøveform: Forløbet afsluttes med en fri hjemmeopgave á 8 dages varighed, der bedømmes ekstern med bestået/ikkebestået. De studerende vælger selv, hvilket medie, de vil anvende i produktionen. Pensum: Udarbejdes af TI 22

TI-Bachelorfag Journalistisk værksted 2 2. semester Fagets formål: Forløbet i Journalistisk værksted 2 skal give de studerende indsigt i håndtering af genresprog og hvordan disse bruges i de forskellige medier. Faget skal give de studerende træning i praktisk sprogbehandling og viden om sproget i medierne. Her indgår også stemmetræning, oplæsningstræning og træning i at være på. De studerende skal have indsigt i, hvordan det journalistiske sprogs funktioner virker hos brugerne læserne, seerne og lytterne og hvorfor. Formålet er også at give de studerende forståelse for, hvad virkningsfuldt sprog er og hvordan det praktiseres i medierne. Faget opdeles i to dele, hvor de første to uger er på grønlandsk og de to sidste på dansk. Derefter skal de studerende på deres første minipraktikophold, hvor deres håndtering i sprog er i fokus. Prøveform: Forløbet afsluttes med en opgave, der i stil og form skal samarbejde med den sidste opgave i faget Journalistisk metode 1og sprog 1. Antal ECTS: 7,5 23

TI-Bachelorfag Mediehistorie & mediesociologi 2.semester Formål: Undervisningen i Mediehistorie og Mediesociologi skal give studerende indblik i fagets egen historik og værdigrundlag samt hvordan medier fungerer som institutioner i samfundslivet. Faget introducerer de studerende i mediekultur og aktuel medieforskning, der er relateret til nyhedsformidling og journalistik i praksis. Undervisningen skal give de studerende forståelse for journalistikkens forhold til de grundlæggende institutioner i samfundet skal indgå i undervisningen, ligesom det er vigtigt at belyse de basale sociologiske begreber, der belyser forholdet mellem medier, borgere og samfund. Pensum: Udarbejdes af TI Antal ECTS: 7,5. Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve med hjælpemidler. Bedømmelse: eksternt Karakter: GGS-skala Tidspunkt for eksamen: Januar, reeksamination februar 24

1.årsprøven 1.årsopgaven i journalistisk metode udarbejdes ved slutningen af 2. semester og er således en del af 1.årsprøven. Ifølge studieordningen kan 1. årsprøven omfatte flere fag. Således kan forskellige fag arbejde sammen med Journalistisk metode denne opgaveform. Hjemmeopgaven er en skriftlig, journalistisk opgave, der efter aflevering skal forsvares ved mundtlig eksamination. Opgaven er en journalistisk produkt, der udarbejdes selvstændigt som fri opgave. Derudover skal 1. årsstuderende deltage i alle prøver, der ifølge studieordningen skal gennemgås i de første to semestre for at kunne fortsætte i uddannelsen. Prøverne efter 1. studieår skal være bestået inden udgangen af 3. semester for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Har den studerende inden for dette tidsrum ikke bestået 1. årsprøven, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. Ilisimatusarfik kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter der er fastsat for at indstille sig til og/eller bestå 1. årsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 1. årsprøvens indhold 1. årsprøven består i sin helhed af følgende fag, som skal bestås: Journalistisk metode 1, 2 & 3 Journalistisk sprogværksted 1&2 Borger, velfærd & samfund Mediehistorie & mediesociologi 1.årsprøven er bestået, når den studerende har bestået alle fag ved at opnå beståelseskravene efter GGSskalaen, bestået og godkendt. Afdelingslederen udarbejder regler for 1. årsopgaven i samarbejde med underviserne. 25

TI-Bachelorfag Mediejura 3. semester Formål: At de studerende får den grundlæggende forståelse retskildernes og retssystemets betydning for det journalistiske arbejde. I faget Mediejura for journalister og Retssystemet lægges der afgørende vægt på de retsområder, som er af særlig betydning for journalistens dagligdag. Undervisningen skal gøre den studerende fortrolig med den grundlovshjemlede ytringsfrihed og ytringsfrihedens retlige grænser, herunder kriminallovens bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred og ærekrænkelser. Indhold: - Retssystemet og dets aktører - Ytringsfrihed og presseret - Presseetik og pressenævn - Kildebeskyttelse og vidnefritagelse - Aktindsigt - Medieansvar - Ophavsret - Public Service - Følge en retssag Mål: De vigtigste ophavsretslige principper. Medieansvarslovens regler om medieansvar, god presseskik, genmæle og Pressenævnet. Offentlighedsprincipperne indenfor lovgivning, forvaltning og retspleje. De skrevne og uskrevne regler om god presseskik. Etiske problemer, der knytter sig til forskellige researchmetoder. - At de studerende får kendskab til presseretslige regler og principper - At de studerende får kendskab til regler, som redaktioner og journalister skal forholde sig til i det daglige arbejde - At de studerende får indblik i hensynet til ytringsfriheden - At de studerende får indblik i pressefriheden - At de studerende får grundlæggende kendskab til Pressenævnets arbejdsgang og virke - At de studerende får kendskab til Rettens arbejdsgang - - At de studerende får indblik i kilders og datas troværdighed og argumentanalyse - At de studerende får kendskab til arbejdsmetoder i udredende og analytisk journalistik Pensum: Udarbejdes af TI Form: 32 forelæsningstimer i 10 uger 2-3 timer pr. uge. Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve med adgang til hjælpemidler og pensum. Bedømmelse: eksternt Karakter: GGS-skala Tidspunkt for eksamen: Januar, reeksamination februar 26

Bachelorfag i journalistik Emnefag: Fortællende journalistik 3.semester Formål: Undervisningen i fortællende journalistik skal give de studerende uddybende viden om den journalistiske fortællings teknikker og virkemidler, der findes i litteraturens og fiktionens værktøjskasse og skaber dramatiske og gribende historier med fokus på menneskers handlinger, tanker og følelser uden at gå på kompromis med den journalistiske forpligtigelse på virkeligheden. Pensum: Udarbejdes af TI Ects-værdi:7,5 Eksamensform: Feature/Journalistisk produkt enten på skrift, radio, tv eller web. Bedømmelse: internt Karakter: GGS-skala Tidspunkt for eksamen: Januar, reeksamination senest juni. 27

Bachelorfag i journalistik Strategisk kommunikation 4. semester Formål: Undervisningen skal give de studerende indblik i de grundlæggende elementer i strategisk kommunikation. Temaet i undervisningen er forståelsen og konkretiseringen af elementer i faget, som virksomhedskultur, mission, vision og værdier samt budskabstræning. Begreber som virksomhedens omdømme og branding kobles på, ligesom de studerende skal arbejde med målgrupper og interessenter i det daglige pressearbejde i kommunikationsafdelinger. De studerende skal have indblik i indhold og struktur i kommunikationsstrategi og planer og hvordan man arbejder med disse i forskellige kommunikationskanaler. Ects-værdi: 7,5 Pensum: Udarbejdes af TI Eksamensform: 48 timers skriftlig prøve med hjælpemidler journalistisk produkt. Bedømmelse: Ekstern Karakter: GGS-skala Tidspunkt for eksamen: Juni, reeksamination august 28

TI-Bachelorfag Retorik & formidling 4.semester Fagets formål: De studerende får undervisning i at bruge retorikkens redskaber til at formidle overbevisende budskaber, der bygger på argumenter, der holder. I undervisningen arbejder de studerende med, hvordan andre i samfundslivet bruger argumentationen som redskab og således lærer at arbejde med at styrke måden at bruge argumentationen i det journalistiske arbejde. Derudover introduceres de studerende i retorikkens historie og får øvelser i at bruge kernebegreberne i retorik og formidling. Prøveform: Skriftlig hjemmeopgave á 8 dages varighed. Ekstern censur. Opgaven bedømmes med GGS-skala 29

TI-Bachelorfag Medieteori 4. semester Fagets formål: Faget skal give indblik i medieteori og hvordan forskningen arbejder inden for dette begreb. Derudover skal undervisningen give indsigt i nye medietypers påvirkning samt give indblik i nyere forskning på medieområdet. Indhold: Samspil mellem nye medier Interaktionsdesign Medieteoretiske begreber og retninger Mål: At de studerende får kendskab til nye forskning inden for medietyper At de studerende får kendskab til medietyper og deres indflydelse Pensum: Udarbejdes af TI Form: 16 forelæsningstimer i 8 uger 2 timer pr. uge Eksamensform: 3 timers skriftlig prøve med hjælpemidler. Bedømmelse: ekstern Karakter: GGS-skala Tidspunkt for eksamen: Juni, reeksamination i august 30

BACHELORFAG I JOURNALISTIK INTERNATIONALE RELATIONER & POLITIK 4.semester Formål: Faget skal give de studerende kendskab til Selvstyrets udenrigspolitik og forhold til andre lande. Derudover skal de studerende undervises i International Politik, som skal give studerende indsigt i forholdene omkring international politik og økonomi samt hvordan samspillet er mellem disse, herunder forskellige nationers adfærd og evne til at agere nationerne imellem. Indhold: - Arktisk samarbejde, inkl. Inuitlande, ICC og Arktisk Råd. - EU - FN - Nordisk Samarbejde - Vigtige samarbejdsrelationer - Forskellen på Naalakkersuisut udenrigspolitik og Inatsisartuts arbejde i udenrigs- og sikkerhedsudvalget. - Teoretiske instrumenter i international politik - Organisation - Begreber inden for fagområdet - Mål: - At de studerende får kendskab til nye Grønlands internationale ståsted - At de studerende får kendskab Grønlands internationale relationer & Ects-værdi: 7,5 Pensum: Udarbejdes af TI Form: 48 forelæsningstimer Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve med hjælpemidler. Bedømmelse: ekstern Karakter: GGS-skala Tidspunkt for eksamen: Juni, reeksamination august 31

Akademisk skrivning 4.semester Faget Akademisk skrivning skal introducere de studerende i at skrive akademisk. I dette kursus skal de studerende få indsigt i, hvordan rapporter og redegørelser opbygges med disposition. Selve indholdet i skriveprocessen kan eksempelvis handle om et etisk eller juridisk problem, som den studerende har observeret under research, interview eller undervisning i medieret eller mediehistorie/mediesociologi. Pensum: TI udarbejder lektionsplan og pensum Forløbet bedømmes bestået/ikke bestået, når de studerende har afleveret en opgave i akademisk skrivning. PRAKTIKWORKSHOP 4.SEMESTER Praktikworkshop afholdes i slutningen af 4. semester som forberedelse på det kommende praktikforløb. De studerende lærer at skrive ansøgninger og c.v., få besøg og er på besøg fra praktikpladser. I forløbet får de studerende indblik i, hvordan de forskellige redaktioner arbejder og hvordan overenskomstmæssige forholde samt vejledning og møder bliver organiseret mellem praktikpladsen og Afdeling for Journalistik/TI. Pensum: TI udarbejder program og pensum Forløbet bedømmes godkendt alt efter hvordan de enkelte deltager aktivt i forløbet. 32

Bachelorfag i journalistik Valgfri aktuelt samfundsfagligt emne 7.semester Formål: Faget skal give den studerende mulighed for at arbejde med et selvvalgt emne, som eventuelt kan lægges op til bachelorprojektet. Det kan være et emne for dokumentargenren, feature eller undersøgende journalistik, som uddyber en bestem problemstilling. Det selvvalgte emne skal munde ud i en journalistisk produktion, som kan produceres med en ekstern vejleder (uddannet journalist med speciale). Indhold: - storyboard og strukturering af krævende journalistiske opgaver - mere om kildekritik og researchmetoder - at arbejde med en kompleks problemstilling - redskaber til erfaringsinterview - fortælleteknik, dramaturgi og tilrettelæggelse Mål: - at den studerende får motivation til at arbejde med redskaberne inden for kritisk og analyserende journalistik - At den studerende lærer at gå i dybden med et bestemt problemområde Ects-værdi: 10 Pensum: Udarbejdes af TI Form: Intensiv undervisning i en uge med oplæg, forelæsninger og foredrag inkl. Diskussion og gruppearbejde. Derefter går de studerende i gang med opgaven. Opgaven kan afleveres i artikelform eller som tv- eller radioprodukt. Udover opgaven afleverer den studerende en refleksionsrapport. Bedømmelse: ekstern Karakter: GGS-skala Tidspunkt for bedømmelse: oktober 33

BACHELORPROJEKT 7. SEMESTER Bacheloruddannelsen i journalistik afsluttes med et bachelorprojekt, der har til formål at dokumentere den studerendes kvalifikationer inden for journalistik. Bachelorprojektet starter med et forberedende seminar, hvor metode, genre og fortælleteknik samt ideudvikling af tema er på dagsorden. Når researchperioden er overstået og valg af vejledere har fundet sted, begynder de studerende at udarbejde en synopsis, der skal danne grundlag for deres bachelorprojekt. De studerende vælger selv emnet for deres bachelorprojekt, samt genre og den overordnede vinkel for dette. Den studerende skal gennem synopsis vise, hvordan planen for at udarbejde projektet tager form, hvor indsamling, analyse og formidling er sat i storyboard eller på arbejdsplanen. Synopsis skal godkendes af Afdeling for Journalistik og vejleder, før den studerende går i gang med sit projekt. Bachelorprojektets elementer Bachelorprojektet har to elementer: For det første skal den studerende fremstille et journalistisk produkt med en form, et indhold og en kvalitet, som gør, at produktet kan publiceres i et trykt eller elektronisk medium. Produktet fremstilles i samspil med en journalistisk arbejdsplads (typisk det sted, hvor den studerende har været i praktik). For det andet skal den studerende udarbejde en arbejdsrapport. Behandling Bachelorprojektets to dele afleveres samlet enten elektronisk eller i fire eksemplarer til Studieadministrationen. I forbindelse med afleveringen er det den enkelte studerendes pligt selv at meddele, hvis han/hun i perioden inden for de førstkommende tre måneder er forhindret i at forsvare bachelorprojektet. Ved behandlingen af projektet fremlægges dette af den studerende. På grundlag heraf kan lærer og censor foretage en overhøring og sikre sig en uddybning inden for projektets område. Eksamen: skriftlig/mundtlig Censur: intern/ekstern Karakter: GGS-skala ECTS:20 Regler for bachelorprojekt Regler for bachelorprojekt opdateres hvert år af Afdeling for Journalistik og udleveres til de studerende, når tilmelding til bacheloreksamen har fundet sted, senest semesterstart. 34