Udsmykning til Niels Bohr Bygningen Kunstspot P.S under jagtvej Pernille With Madsen
Fremtræden og praktiske omstændigheder Udsmykningen vil koncentrere sig om den væg der går langs med cykel og gangstien under Jagtvej. Jeg laver et system af keramik-kakler der variere i størrelse, glasering og tæthed. Kaklerne sættes op med flise-klæb, en blanding af mørtel og lim, hvilket skulle holde dem fast til væggen i sig selv. Derefter spartles hele væggen rundt om kaklerne, så kaklerne er i niveau med væggen. De keramiske kakler laves i stentøj i en tykkelse på ca 1 cm. Væg langs cykel og gangsti under Jagtvej. 3 x 38,4 meter Kaklerne er runde og har en diameter på mellem 20 cm. og 3 cm. således at de variere med 1 centimeters forskel i diameter. D.v.s. der er 18 forskellige størrelse kakler.
Kaklerne variere også i glasering fra mat til højglans og i farvetoner fra hvid til grå. Hvor stor forskellen i farvetoner og glacering bliver, er noget jeg afprøver i forhold til det rigtige materiale. Der vil under alle omstædigheder være tale om effekter der laver en jævn graduering, så det nærmere opfattes som et lysindfald end et skift i farve. Kaklerne placeres med 20 centimeters afstand fra midten af hver kakel, både loret og vandret. Så der er 15 kakler lodret og 192 vandret. Minus nogle få mellemrum giver det 2880 kakler.
Kaklerne bliver skåret individuelt og vil derfor ikke være helt ens, så det der ved første øjekast ser stringent ud, ved nærmere eftersyn er organisk.
Ide og indhold Jeg har taget udgangspunkt i lys og bevægelse. Der er fem figurer eller systemer af kakler gennem tunnellen. De imitere en graduering (en lys/skygge virkning) sådan som det ville se ud i en grafisk produktion. De kommer til at ligne volumener der kommer ud fra væggen. Man kan også se det som en animation (frame by frame) af prikker der kommer tættere på og længere væk - altså en illustration af noget der bevæger sig over tid. Der er lagt to graduerings-systemer over hinanden. Kaklerne der bliver mindre eller større er ét system. Et andet system er tre runde lys cirkler der graduere hen over de fem størrelses-gradueringer. Cirklerne laver en anden bevægelse (diagonalt) end de vandrette gradueringer. De er lavet ved forskel i farvetone og glasering (mat/ glans). De tre lys cirkler er større end væggen og peger på den måde ud over rummet.
Der er således ikke tale om et billede og hvad der deraf kommer af ramme, illusorisk rum og reference, men om en effekt, der ikke kan overskues som et hele. Jeg ser det som en effekt, man sætter i gang i bevægelsen forbi billedet (væggen). Som en animation man starter ved at kører forbi den.
Væggen kan også opleves længere væk fra, f.eks. fra subwalken, hvor man i højere grad kan opleve væggen som hele, men hvor hegn og cykler vil blande sig i mønsteret. Når man ser væggen langt fra, er det også muligt at den vil flyde sammen til lys/skygge effekt (som et Trompe l oeil). De mange gråtoner vil nogle steder smelte sammen med den grå beton. Alligevel skiller keramikken sig ud ved dens materialitet, og vil få væggen til at fremstå som en ikke-ensartet flade men som let vibrerende. Den håndlavede keramik vil også give en uforusigelighed og en organisk effekt, der står i modsætning til de simple systemer.
De glaserede kakler forstærker det lys der allerede er i tunnellen p.g.a. af deres farve og deres overflade. Det ovenlys der er midt i tunnellen vil skifte og påvirke den midterste del. Nogle kakler reflekterer lyset mens andre absorberer lyset. Den rå væg reflekterer f.eks. ikke lyset i særlig grad. Hvis man forestiller sig en hvid keramiksten i højglans med lys på, vil den være meget tydelig. Der vil kunne opstå den effekt, at man ser den hvide karamiksten på 3 cm og derefter opdager de gråtonede keramiksten, som man måske ikke ser ved første øjekast. Den samme effekt som en myretue; når man har fået øje på én, ser man de mange - det være sig myrer, stjerner, fænomener...
Jeg arbejder i mine værker ofte med balancen mellem det tilsyneladende perfektionerede og det der er ved at gå i opløsning. Her vil det være tilstede som balancen mellem håndlavede og det industrielle. Det der tilsyneladende er et stringent system vil vise sig at være forholdsvis organisk idet kaklerne er formet individuelt og glasuren er håndmalet. At nogen på den måde har rørt hele væggen ser jeg som en (usynlig?) pointe. Jeg mener også at det ret direkte tilfører en eksklusivitet til et sted der ellers let regnes for ingens eller praktisk nødvendighed.