U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur og arbejdsmarkeduh Dansk ledighed 8. lavest i EU27 Fortsat overskud på betalingsbalancen i februar 213 Industriproduktionen ligger fortsat under niveauet fra før krisen Den laveste inflation i over tre år Ugens analyse: Flere i uddannelse, flere i job Ufaglærte arbejder i 22 år, mens faglærte arbejder i 3 år Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet Personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse er gennem livet flere år i beskæftigelse end ufaglærte. Det viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der er en stigende tendens i antallet af personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ufaglærte har i gennemsnit ca. 22 års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet, mens faglærte i gennemsnit er fuldtidsbeskæftigede i ca. 3 år gennem livet, jf. figur 1. Figur 1. Akademikere har den højeste fuldtidsbeskæftigelse gennem livet 4 3 34,7 3,6 34,8 37,1 4 3 3 3 2 22,2 2 År 2 2 År 1 1 1 1 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Anm.: Figuren viser antal års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet, 18-8 år, beregnet ud fra AE s livsindkomstmodel på baggrund af data fra 211. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Personer med en kort videregående uddannelse har i gennemsnit over livet fuldtidsbeskæftigelse i ca. 36 år, mens personer med mellemlange- og lange videregående uddannelser er fuldtidsbeskæftigede i henholdsvis ca. 3 og ca. 37 år. Personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse er således fuldtidsbeskæftiget i 13-1 år længere tid på arbejdsmarkedet end ufaglærte. Svag stigning i andelen med en erhvervskompetence-givende uddannelse Tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af befolkningen i alderen 1-69 år, der havde en erhvervskompetencegivende uddannelse i 212, var på 8,1 procent. Sammenlignet med 27 var andelen med en erhvervs-kompetencegivende uddannelse på 7, procent. Dette er en stigning på,6 procentpoint de seneste år. Ugens tendens: Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Byggebeskæftigelsen steg med godt 2. personer det seneste kvartal Svagt stigende tendens det seneste år Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren steg med godt 2. personer fra 4. kvartal 212 til 1. kvartal 213, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette svarer til en stigning på 1, pct. Den samlede beskæftigelse i sektoren er nu på 14.9 personer jf. figur 2. Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren er steget med knap 4. personer, siden den nåede bunden i begyndelsen af 21, hvor den økonomiske nedtur havde slået igennem på arbejdsmarkedet. Figur 2. Byggebeskæftigelsen udgør nu 14.9 personer 2 2 19 19 Antal 1. personer 18 17 16 1 14 13 1. kvt. 24 3. kvt. 24 1. kvt. 2 3. kvt. 2 1. kvt. 26 3. kvt. 26 1. kvt. 27 3. kvt. 27 1. kvt. 28 3. kvt. 28 1. kvt. 29 3. kvt. 29 1. kvt. 21 3. kvt. 21 1. kvt. 211 3. kvt. 211 1. kvt. 212 3. kvt. 212 1. kvt. 213 Anm.: Udviklingen i antal beskæftigede indenfor bygge og anlæg, sæsonkorrigeret, 1. kvartal 24 1. kvartal 213. Kilde: Danmark Statistik. Den højere byggebeskæftigelse i 1. kvartal 213 sammenlignet med 1. kvartal 21 dækker over en fremgang i beskæftigelsen i fire ud af otte underbrancher, jf. figur 3. De største procentvise stigninger ses inden for anden bygge- og anlægsvirksomhed og anlægsentreprenører, mens det største procentvisefald var blandt VVSinstallatører. 18 17 16 1 14 13 Antal 1. personer
Figur 3. Fire ud af otte underbrancher har stigende beskæftigelse Antal personer 3. 3. 2. 2. 1. 1.. Byggeentreprenører Anlægsentreprenører El-installatører VVS-installatører Tømrer- og bygningsvirksomhed Malere og glarmestre 1. kvt. 21 1. kvt. 213 Murere Anden bygge- og anlægsvirksomhed 3. 3. 2. 2. 1. 1.. Antal personer Anm.: Antal personer i bygge og anlæg fordelt på 8 brancher, sæsonkorrigeret, 1. kvt. 21 1. kvt. 213. Internationalt: Lille stigning i ledigheden i EU27 Ledighedsprocenten i Danmark under EU27- gennemsnittet Dansk ledighed 8. lavest i EU27 Den gennemsnitlige ledighed i EU27 var i februar 213 på 1,9 pct. af arbejdsstyrken, når der tages højde for sæsonudsving, jf. boks 1. Det er,1 procentpoint højere end i januar 213. Det viser nye tal fra Eurostat. Danmark havde i februar 213 den 8. laveste ledighed blandt EU27- landene. Dette placerer Danmark under gennemsnittet i EU27 med en ledighed lidt lavere end Storbritannien, Belgien, Finland og Sverige, men højere end f.eks. Tyskland. Spanien havde den højeste ledighed blandt landene i EU27 i februar 213. Godt hver fjerde i den spanske arbejdsstyrke var ledig. Der er endnu ikke ledighedstal for februar for Grækenland, der ligesom Spanien har en ledighed på godt 26 procent. Den laveste ledighed blandt landene i EU27 var Østrig med en ledighed på 4,8 pct., jf. figur 4. Figur 4. Den danske ledighed er fortsat under EU27-gennemsnittet 3 3 2 2 2 2 1 1 Østrig Tyskland Luxembourg EU27-gennemsnit Holland Malta Rumænien Tjekkiet Danmark Storbritannien Belgien Finland Sverige Slovenien Estland Polen Frankrig Ungarn Italien Bulgarien Litauen Cypern Irland Letland Slovakiet Portugal Spanien Grækenland Anm.: Ledighedsprocenten for EU27, februar 213, sæsonkorrigeret. Tal for Belgien, Estland og Ungarn er fra januar, mens tal for Letland og Grækenland er fra december 212. Kilde: Eurostat. 1 1
Boks 1. Definition af international sammenlignelig ledighed Til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedstal bruges Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). AKU baserer sig på en kvartalsvis stikprøve, der omfatter ca. 4. personer i alderen 1-74 år. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande. AKU er Danmarks statistiks bidrag til Eurostats Labour Force Survey. De danske ledighedstal, der offentliggøres af Eurostat og OECD baseres således på dette bidrag. AKU-ledige er: Personer, der ikke er defineret som beskæftigede, som aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger, og som kan påbegynde nyt arbejde inden for 14 dage. Dette indebærer, at fx studerende, eller andre personer, der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, vil indgå i AKU-ledigheden, hvis de opfylder AKU-ledighedsdefinitionen. Omvendt vil personer, der indgår i de registerbaserede ledighedstal, ikke indgå i AKU's ledighed, hvis de ikke opfylder ovenstående tre ledighedskriterier. Tallene fra de to forskellige kilder er derfor ikke direkte sammenlignelige.
Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,7 4. kvt. 12 Handelsbalance (mio. kr.) 4.9 feb-13 Inflation,9 mar-13 Figur A. Fortsat overskud på betalingsbalancen i februar 213 2 1 2 1 Årlig lønstigningstakt 1) 1,4 4. kvt. 12 Antal ledige 18.4 feb-13 Ledighedsprocent 6, feb-13 Beskæftigelse 2) 2.79 4. kvt. 12 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 4 mar-13 - Bygge og anlæg -2 mar-13 - Servicesektoren -6 mar-13 - Detailhandlen* mar-13 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 497 mar-13 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige 121.7 feb-13 - Dagpengemodtagere 96.4 feb-13 - Kontanthjælpsmodtagere 2.3 feb-13 Aktiverede 36.7 feb-13 - Dagpengemodtagere 24. feb-13 - Kontanthjælpsmodtagere 12.7 feb-13 Bruttoledighed 18.4 feb-13 -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 11.3 feb-13 Revalidering 8.8 feb-13 Forrevalidering 1.8 feb-13 Sygedagpenge 78.4 Ledighedsydelse 17.4 feb-13 Fleksjob 3.2 dec-12 Førtidspension 242.7 mar-13 Efterløn 1) 18.2 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Efterlønsmodtagere er opgjort i faktiske antal medlemsbidrag til efterløn fra arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag, mens antallet af de øvrige ordninger er opgjort i fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og a-kassernes afregning af medlemsbidrag. Mia. kr. 1 - -1 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 Anm.: Udviklingen i betalingsbalancens løbende poster, januar 28 - februar 213. Figur B. Industriproduktionen ligger fortsat under niveauet fra før krisen Indeks (2=1) 12 11 11 1 1 9 9 8 8 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 Anm.: Udviklingen i industriproduktionen, sæsonkorrigeret, jan. 29 til feb. 213. Figur C. Den laveste inflation i over tre år 3, 3 2, 2 1, 1, jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 Anm.: Den årlige ændring i procent i forbrugerpriserne fra jan. 29 til mar. 212. 1 - -1 12 11 11 1 1 9 9 8 8 3, 3 2, 2 1, 1, Mia. kr. Indeks (2=1)