Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være en voldsom belastning for de mennesker den rammer. Vi har, gennem talrige sager, konstateret et stort behov for at give skyldner en grundig orientering om hvad der sker efter en konkurs. I denne artikel er der i hovedtræk redegjort for hvordan forløbet efter konkursbegæringen typisk vil være. Du får eksempelvis svar på hvad kurators rolle og opgaver er, hvordan tidsforløbet ser ud og hvad du som skyldner kan og bør gøre undervejs. Du er altid velkommen til at kontakte en Early Warning konsulent, hvis der er noget du kommer i tvivl om.
Indhold Indledning af en konkurs... 3 Konkursen og dens virkninger... 3 Kurators rolle... 4 Panthaveres rolle... 5 Skyldners rolle... 5 Gældssanering i konkurs... 6 Gennemførelsen af en gældssanering... 6 Kort om gældssanering uden om konkurs... 7 Tidsforløbet for en konkurs og efterfølgende gældssanering... 7 Side 2
Indledning af en konkurs Konkurs kommer på tale, når en virksomhed ikke længere kan betale sine gældsforpligtelser efterhånden som de forfalder. Konkursen har til hensigt at sikre, at virksomheden afvikles under ordnede forhold og at virksomhedens værdier fordeles mellem kreditorerne efter de regler, der er fastsat i konkursloven. En konkurs indledes ved, at en kreditor eller virksomheden selv indleverer en konkursbegæring til skifteretten i den retskreds, hvor virksomheden ligger. Samtidig skal der overføres en retsafgift til skifteretten på 750 kr. På baggrund af begæringen berammes et møde i skifteretten, hvor skifteretten tager virksomheden under konkurs, såfremt det vurderes, at virksomheden er insolvent, hvilket vil sige, hvis virksomheden ikke er i stand til at betale sine gældsforpligtelser efterhånden som de forfalder. Såfremt virksomheden drives i personligt regi, og ikke i et selskab, omfatter konkursen både virksomheden og personen. Skifteretten anvender betegnelsen skyldner uanset om konkursen vedrører et selskab eller en person. Derfor anvendes denne betegnelse i det følgende. Skifteretten udpeger på mødet en advokat som kurator for konkursboet som udgangspunkt den advokat, som man i begæringen selv har ønsket. Den, som har indgivet begæringen om konkurs skal indbetale 30.000 kr. i sikkerhedsstillelse for omkostninger forbundet med konkursen. Såfremt der foreligger virksomhedspant, nedsættes beløbet dog til 15.000 kr., idet en virksomhedspanthaver også skal stille en sikkerhed for omkostninger ved konkursbehandlingen. Konkursen og dens virkninger Fra det tidspunkt, hvor skifteretten har besluttet at tage skyldner under konkurs, kan skyldner ikke længere bestemme over sine aktiver, fordi aktiverne fra dette tidspunkt udgør en del af konkursboet. Det er herefter alene den udpegede kurator, der kan råde over aktiverne og indgå aftaler om salg mv. Konkursen omfatter kun de aktiver, som skyldner ejer på tidspunktet for konkursen og hvad der under konkursen tilfalder skyldner. Det betyder, at de penge, som skyldner tjener efter konkursen ikke omfattes af konkursen og at skyldner således kan råde over disse. Pensioner, børneopsparinger samt aktiver, der er nødvendige for, at skyldner og hans husstand kan opretholde et beskedent hjem, dvs. fjernsyn, vaskemaskine mv., omfattes heller ikke af konkursen.senest en uge efter konkursen er indtrådt, sender kurator en meddelelse om konkursen til alle kendte kreditorer. Kredito- Side 3
rerne opfordres til at anmelde deres krav (tilgodehavende) til kurator, idet de penge, der måtte fremkomme ved salg af aktiver under konkursen fordeles til de kreditorer, der har anmeldt krav. Den del, som kreditorerne ikke måtte få dækket ved konkursen, kan de senere kræve betalt af skyldner, såfremt skyldner er en person. Såfremt en person har kautioneret for et selskabs gæld, kan kautionen kræves indfriet uafhængig af konkursen. Dog har personlige skyldner og personer, der hæfter for et selskabs gæld, mulighed for, efter afdragsperiode, at få slettet den resterende del af sin gæld, se herom nedenfor under afsnittet Gældssanering i konkurs. Kurator skal løbende give kreditorerne og skifteretten oplysninger om konkursboets behandling, herunder skal kurator fremsende følgende: en meddelelse om konkursen inden 1 uge, en oversigt over aktiver og passiver inden 3 uger, en statusoversigt og redegørelse inden 4 måneder, og herefter en redegørelse hvert halve år. Kurators rolle Kurators job består i at afvikle virksomheden på en forsvarlig måde og få solgt skyldners aktiver bedst mulig til fordel for kreditorerne. Det er kurator, der iværksætter salgsbestræbelser, forhandler vilkår og i sidste ende beslutter om et fremsat bud, efter omstændighederne, er fordelagtig for boet. Ofte vil kurator have fået en uafhængig vurderingsmand til at vurdere værdien af aktiverne, således at kurator kan støtte sig hertil i vurderingen af, om et fremsat bud er fordelagtigt. Formålet med en konkurs er at få omsat skyldners aktiver til penge og derefter fordele pengene ligeligt til kreditorerne (dog vil nogle kreditorer efter konkurslovens regler være fortrinsstillet frem for andre kreditorer, eksempelvis hvis man som kreditor har krav i form af løntilgodehavende eller lignende, eller har pant eller anden sikkerhed i skyldners aktiver). Såfremt der inden konkursen er sket en begunstigelse af en kreditor eller andre (eksempelvis hvor en kreditor har fået betaling på bekostning af andre kreditorer), kan man, såfremt en række betingelser er opfyldt, omstøde betalingen, således at den begunstigede kreditor skal betale tilbage til konkursboet. Kurator har pligt til at varetage samtlige kreditorers interesser og har derfor pligt til, om muligt og såfremt der er midler til det i konkursboet, at omstøde sådanne betalinger, således at pengene kan fordeles ligeligt til alle skyldners kreditorer. Kurator er udpeget af skifteretten og bliver via midlerne i konkursboet betalt for det udførte arbejde i forbindelse med konkursbehandlingen. Kurator laver ved slutningen af konkursen en beskrivel- Side 4
se af det udførte arbejde med anført timeforbrug og på baggrund heraf foreslår et passende honorar for det udførte arbejde, hvilket skal godkendes af skifteretten. Honoraret til kurator bliver modregnet i aktiverne i konkursboet og hvis der ikke er nok aktiver til dækning af kurators honorar, vil ovennævnte sikkerhedsstillelser, indbetalt i forbindelse med afsigelse af konkursdekretet, dække honoraret helt eller delvist. Panthaveres rolle Såfremt skyldners aktiver er pantsat til en kreditor, skal købesummen for salg af de pantsatte aktiver, efter fradrag for omkostninger forbundet med aktiverne, udbetales til panthaveren. Idet salget således kommer panthaveren og ikke de øvrige kreditorer til gode, skal panthaveren betale konkursboet for kurators arbejde i forbindelse med salg af pantsatte aktiver. Honoraret beregnes efter anvendt tidsforbrug og i visse situationer beregnes også et salgsvederlag udgørende en vis procentdel af salgssummen. Fastsættelsen af honoraret aftales nærmere mellem kurator og panthaveren. Honoraret er ikke en betaling til den advokat, der fungerer som kurator, men derimod en betaling, som indgår som et aktiv i boet og således kommer samtlige kreditorer til gode. Det er kurator, der forestår salget af samtlige aktiver dvs. også pantsatte aktiver, men salget sker i samarbejde med panthaveren, da panthaveren skal godkende salgssummen. Skyldners rolle Når konkurs indtræder, kan skyldner som sagt ikke længere råde over sine aktiver. Såfremt man har drevet virksomhed i personligt regi, gælder dette både aktiver, der vedrører skyldner og private aktiver, f.eks. både en firmabil og en privat bil. Som beskrevet ovenfor er det kurator, der beslutter til hvilken pris og på hvilke vilkår skyldners aktiver sælges. Skyldner kan således ikke modsætte sig et salg. Imidlertid er kurator forpligtet til at sælge aktiverne bedst muligt. Som konsekvens af, at kurator har taget over og skyldner ikke længere har rådighed over sine aktiver, skal kreditorer henvende sig til kurator og ikke længere kontakte skyldner. Mange vil opleve dette som en stor lettelse, idet man ofte i perioden op til konkursen er blevet presset af kreditorer for betaling af gælden. Skyldner, eller såfremt skyldner er et selskab, ledelsen i selskabet, har pligt til på loyal måde at give kurator og skifteretten alle de oplysninger, som kurator skal bruge til behandling af konkursboet. Side 5
Derimod har skyldner ikke pligt til decideret at arbejde for konkursboet. Såfremt kurator får brug herfor, skal dette aftales med skyldner. Ofte vil skyldner dog have en naturlig interesse i at være behjælpelig med praktiske ting. Gældssanering i konkurs I forbindelse med en konkurs kan personer som enten hæfter eller kautionerer for skyldners gæld ansøge om en gældssanering. En gældssanering betyder, at man i en periode på tre år betaler et månedligt afdrag (dividende) til sine kreditorer. Efter de tre år, bliver den resterende gæld slettet for altid. Formålet med denne ordning er at tage hånd om de iværksættere, som har oparbejdet en så stor gæld, at det er urealistisk at de kan betale gælden tilbage. En gældssanering omfatter al gæld. Også privat gæld. Dog skal den væsentligste del af gælden være erhvervsgæld. Det er en betingelse for at kunne opnå gældssanering, at den vil medføre en varig forbedring af de økonomiske forhold. Dette betyder, at man ikke kan få gældssanering, såfremt man hurtigt igen vil komme i håbløs gæld. Derudover er det en betingelse, at man ikke har handlet uansvarligt i økonomiske sammenhænge, fx systematisk og over en længere periode oparbejdet gæld til det offentlige, eksempelvis i form af moms og manglende afregning af A-skatter. Gennemførelsen af en gældssanering Når konkursboet er klar til at blive afsluttet, indsender man en ansøgning om gældssanering til skifteretten (ansøgningsskemaet kan hentes på www.domstol.dk). På baggrund af ansøgningen bestemmer skifteretten, om gældssaneringssagen skal indledes. Ved indledning af en gældssanering udpeger skifteretten en advokat, der skal virke som skifterettens medhjælper i sagen. Ofte vil den advokat, som har fungeret som kurator for konkursboet, blive udpeget som medhjælper i gældssaneringssagen. Sammen med medhjælperen udarbejder man et hustandsbudget. Budgettet omfatter både ens egne indtægter og ens eventuelle ægtefælles/samlevers indtægter. Derimod indgår en ægtefælles/samlevers aktiver ikke i gældssaneringen. I budgettet indregnes et fast rådighedsbeløb, der fx udgør 9.740 kr. (2013-satser) for en ansøger og dennes ægtefælle/samlever. Såfremt man har hjemmeboende børn, forhøjes rådighedsbeløbet med et fast beløb pr. barn afhængig af barnets alder. Derudover indregnes en udgift til bolig omfattende samtlige udgifter ved boligen, herunder forsyning, forsikring mv. Denne udgift må som udgangspunkt ikke overstige 7.500 kr. (2013-satser) Side 6
for et par, men hæves med 1.500 kr. (2013-satser) for hvert hjemmeboende barn under 18 år. På baggrund af budgettet beregnes, hvor meget man, efter betaling af udgifter og efter fradrag af rådighedsbeløbet, kan betale til sine kreditorer pr. måned i tre år. Man kan få gældssanering i konkurs selvom ens økonomiske forhold ikke er afklaret ved ansøgningen om gældssanering. Det forhindrer således ikke en gældssanering, at man står uden job efter konkursen. Prisen for at man ikke behøver at have afklarede økonomiske forhold er, at skifteretten kan forhøje dividendeprocenten, såfremt ens økonomiske forhold forbedres i løbet af de tre år, eksempelvis fordi man får et nyt job med en betydelig højere lønindtægt end de indtægter, man havde på tidspunktet for indledningen af gældssaneringen. Det samlede beløb, som man skal betale over 3 år, kan man godt betale ud på én gang, ved fx at låne pengene hos et familiemedlem. Herved kan man være ude af gældssaneringen med det samme. Dette hindrer dog ikke skifteretten i at forhøje dividenden, såfremt ens indtægt efterfølgende stiger. Dette gælder dog kun i tilfælde hvor ens forhold var uafklarede. I praksis vil selve gældssaneringssagen som udgangspunkt vare i cirka 6 måneder. Det er skifteretten alene, der vurderer, om betingelserne for gældssanering er opfyldt og skifteretten kan, uagtet at kreditorerne protesterer mod en gældssanering, stadfæste gældssaneringen. Skifteretten lytter dog til berettigede indsigelser fra kreditorerne. Kort om gældssanering uden om konkurs Man kan også ansøge om en gældssanering, selvom det ikke sker i forbindelse med, at skyldner går konkurs. Den væsentligste forskel på gældssanering udenfor konkurs i forhold til en gældssanering i forbindelse med en konkurs er, at afdragsperioden ved gældssanering udenfor konkurs er fem år, i stedet for tre år. Dette indebærer, at man skal betale afdrag til sine kreditorer i en længere periode og kommer dermed til at betale en større del af gælden af. I modsætning til gældssanering i konkurs, er det tillige en betingelse for gældssanering uden om konkurs, at man har afklarede økonomiske forhold, hvilket primært vil sige et fast job, der svarer til ens kvalifikationer og fast bopæl. Tidsforløbet for en konkurs og efterfølgende gældssanering Side 7
Forløbet af en konkurs afhænger naturligvis af, hvilken type virksomhed, der er tale om, herunder hvilke aktiver, der er i konkursboet og hvor hurtigt de kan sælges. Generelt set vil en konkurs og en efterfølgende gældssanering kunne gennemføres på samlet cirka et år, men ofte vil det kunne udstrække sig til op til 2 år. Standardiseret kan forløbet skitseres således: Indgivelse af konkursbegæring Møde i Skifteretten Afsigelse af konkursdekret Aktiver solgt Indledning af eventuel gældssaneringssag Gældssaneringssag afsluttet Herefter begynder afdragsperioden på 3 år I praksis op til 1 uge 6 måneder 6 måneder Side 8