Hillerød Kommune Vandforsyningsplan 2006 2017 for Skævinge Kommune Forudsætningsdel Oktober 2008
Titelblad Udgiver: Konsulent: Hillerød Kommune Teknik Planlægning Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Watertech a/s Algade 52 4000 Roskilde Udgivet: Oktober 2008 Udarbejdet af: Hillerød Kommune efter forarbejde af Watertech a/s
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Formål... 1 1.3 Vandforsyningsplanlægning i Skævinge Kommune... 1 1.3.1 Aktuelle og mulige fremtidige problemstillinger... 1 1.3.2 Godkendelsesprocedure... 2 1.3.3 Planens opbygning og indhold af forudsætningsdelen... 2 2 Vandforsyningsplanens forudsætninger... 3 2.1 Vandforsyningsstruktur... 3 2.1.1 Kommunal og privat vandforsyning... 3 2.1.2 Decentral struktur... 3 2.1.3 Nuværende forsyningsområder... 4 2.2 Regionplan... 5 2.2.1 Drikkevandsinteresser... 5 2.2.2 Begrænsninger på vandindvinding... 6 2.2.3 Råstofindvinding... 7 2.2.4 Spildevand... 7 2.2.5 Vandområder... 7 2.2.6 Dyre- og planteliv... 8 2.2.7 Strategi for grundvandsbeskyttelse... 8 2.3 Kommunens planlægning... 9 2.3.1 Kommuneplan... 9 2.3.2 Agenda 21 Handlingsplan... 9 2.3.3 Spildevandsplan... 9 3 Geologi og hydrogeologi... 10 3.1 Baggrund for grundvands- og sårbarhedskortlægning... 10 3.2 Sårbarhed, grundvandsbeskyttelse og forureningstrusler... 10 3.2.1 Grundvandets sårbarhed... 10 3.2.2 Problemstillinger med hensyn til miljøfremmede stoffer... 10 3.2.3 Indsats overfor forurening af grundvandsressourcerne... 12 3.3 Geologi og terræn... 12 3.4 Hydrogeologiske forhold... 13 3.5 Grundvandskemiske forhold... 15 3.6 Sårbarhed i Skævinge Kommune... 16 4 Vandindvinding... 17 4.1 Tekniske anlæg og kapaciteter almene vandværker... 17 4.1.1 Indvindingstilladelser og mængder... 17 4.1.2 Anlægskapacitet og forsyningsevne... 17 4.1.3 Anlægskvalitet... 19 4.2 Vandforbrug og distribution... 20 4.2.1 Eksisterende vandforbrug hele kommunen... 20 4.2.2 Ledningsanlæg... 22 4.2.3 Vandtab... 23
4.3 Ikke-almene vandforsyningsanlæg... 23 4.4 Vandleverance over kommunegrænsen... 25 4.5 Almene vandværker... 26 4.5.1 St. Lyngby Vandværk... 26 4.5.2 Gørløse Vandværk... 26 4.5.3 Meløse Vandværk... 27 4.5.4 Sigerslevøster Vandværk... 28 4.5.5 Skævinge Vandværk... 29 4.5.6 Strø Vandværk... 30 4.5.7 Strølille Vandværk... 31 4.5.8 Strøvang Vandværk... 31 5 Vandbehov og forsyningskrav... 33 5.1 Vandbehovsprognose... 33 5.1.1 Prognose for eksisterende forbrugere... 34 5.1.2 Prognose for forbrugskategorier... 34 5.1.3 Prognose for enhedsforbrug... 35 5.1.4 Forsyningsgrad... 35 5.1.5 Prognose for vandforbrug... 36 5.2 Forsyningsevne og -krav... 37 5.3 Fremtidig forsyningsstruktur... 39 5.3.1 Bevarelse af den nuværende decentrale struktur... 39 5.3.2 Decentral struktur med øget ansvar til store vandværker... 40 5.3.3 Central struktur baseret på store vandværker... 40 6 Problemområder... 41 6.1 Grundvandsressource og vandindvinding... 41 6.1.1 Enkeltindvindere... 41 6.2 Kapacitetsforhold... 42 6.3 Maskinel, bygningsmæssig og hygiejnisk standard... 42 6.3.1 Bygningsmæssig og maskinel stand... 42 6.3.2 Hygiejniske stand... 42 6.4 Drikkevandskvalitet... 42 6.5 Forsyningssikkerhed... 42 6.6 Forbrugere med egen brønd eller boring... 42 6.7 Nye krav til vandværker... 43 7 Referencer... 44 Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Status og registrering af almene vandværker. Prognoser for de enkelte forsyningsområder. Ressourcevurdering af almene vandværker.
1 Indledning 1.1 Baggrund Kommunerne udarbejder vandforsyningsplaner i henhold til vandforsyningsloven som angiver, hvorledes vandforsyningen i kommunen skal tilrettelægges, således at alle forbrugere sikres nok og godt drikkevand. Arbejdet med denne vandforsyningsplan er påbegyndt i 2005 af Skævinge Kommune i samarbejde med de almene vandforsyninger i kommunen og Frederiksborg Amt. Arbejdet med planen er færdiggjort af Hillerød Kommune efter kommunesammenlægningen. Derfor refererer brugen af Skævinge Kommune nu til den vestlige del af Hillerød Kommune. Den seneste vandforsyningsplan for Skævinge Kommune er fra 1992 og har en planperiode frem til 2006 /1/. Nærværende vandforsyningsplan dækker perioden 2006 til 2017, og hovedparten af datagrundlaget er fra 2005. 1.2 Formål Det er vandforsyningsplanens formål at opstille de planlægningsmæssige rammer for den offentlige administration af vandforsyningsområdet i Skævinge Kommune og danne grundlag for vandforsyningernes egen planlægning. Hillerød Kommune ønsker at hele kommunen skal være selvforsynende med vand og vil derfor arbejde for at beskytte nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer, så kommunens borgere altid kan forsynes med godt og uforurenet drikkevand, der overholder kvalitetskravene til drikkevand. 1.3 Vandforsyningsplanlægning i Skævinge Kommune 1.3.1 Aktuelle og mulige fremtidige problemstillinger Ved udarbejdelse af den foregående vandforsyningsplan var det helt afgørende at få løst problemstillingen omkring fastlæggelse af forsyningsområder. I dag er justering af forsyningsområderne stadig en aktuel problemstilling. Men der er også nye problemstillinger, som skal løses: Ca. halvdelen af ejendommene i det åbne land med egen vandforsyning har ikke en acceptabel vandkvalitet. Der ses typisk bakteriologisk forurening af drikkevandet, men der er også tilfælde med for højt indhold af nitrat eller fosfat. 1
Flere af vandværkerne har ikke nødforbindelse til andre vandforsyninger. Flere af vandværkerne har ikke en beredskabsplan. Enkelte vandværker foretager ikke kontrol af råvandskvaliteten. Endvidere kan vandressourcerne i Skævinge Kommune blive truet af forskellige typer forurening afhængig af den geologiske beskyttelse samt indvindingsstedets beliggenhed i forhold til byområder, landbrugsarealer mv. Forurening med pesticider er foreløbigt et meget begrænset problem i området. 1.3.2 Godkendelsesprocedure Vandforsyningsplanen har gennemgået nedenstående godkendelsesprocedure: Forslaget forelægges Forsyningsudvalget i Hillerød Kommune. Forslaget drøftes med alle interessenter og fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 8 uger. Eventuelle indsigelser til planen behandles. Byrådet godkender herefter planen. Planen offentliggøres og sendes til interessenterne. 1.3.3 Planens opbygning og indhold af forudsætningsdelen Vandforsyningsplanen er opdelt i en Plandel og en Forudsætningsdel. Plandelen er et sammenfattende dokument, som redegør for planens forudsætninger, byrådets overordnede målsætninger på vandforsyningsområdet samt forslag til aktiviteter i planperioden. Forudsætningsdelen er den teknisk-faglige del af vandforsyningsplanen, som beskriver eksisterende forhold samt prognoser for det fremtidige vandforbrug. Som grundlag for arbejdet, er der udarbejdet et registreringsmateriale, som er den tekniske gennemgang af forholdene på de almene vandværker i Skævinge Kommune. Ligeledes er der udarbejdet en gennemgang af grundvandsressourcen for de almene vandværker. Registrerings- og grundvandsressourcematerialet indgår som bilag til forudsætningsdelen. 2
2 Vandforsyningsplanens forudsætninger Rammerne for vandforsyningsplanens indhold og udarbejdelse er givet af Vandforsyningsloven, Skævinge Kommunes vandforsyningsplan fra 1997 /1/, Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen /2/, Strategi for grundvandsbeskyttelse i Frederiksborg Amt /3/, Kommuneplanen /4/, Spildevandsplanen /5/ samt øvrige relevante rapporter og direktiver, herunder specielt GEUS s NOVA 2004 /6/ rapport samt EU s Vandrammedirektiv /7/. Vandforsyningsplanen skal udarbejdes således at planens intentioner og målsætninger er i fuld overensstemmelse med lovgivningen, regionplanen samt Hillerød Kommunes øvrige planer. Der er ikke et lovmæssigt krav om revision af vandforsyningsplanen med faste tidsintervaller. Der skal udarbejdes en strategisk miljøvurdering af planen, eller der skal præsenteres argumentation for, at en miljøvurdering ikke vurderes at være påkrævet. Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder har betydning for planlægningen af vandforsyningen i Skævinge Kommune. Kommunen skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen i de områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. 2.1 Vandforsyningsstruktur 2.1.1 Kommunal og privat vandforsyning Vandforsyningen i Skævinge Kommune er baseret på 7 private almene vandværker, 1 kommunalt vandværk samt ca. 90 anlæg, som forsyner enkeltejendomme i det åbne land (mindre enkeltindvindere). Hertil kommer 17 anlæg til større enkeltindvindere, såsom vanding, gartneridrift, levnedsmiddelindustri m.m.. Tabel 2 1: Vandforsyningsanlæg i Skævinge Kommune Anlægstype Antal Kommunale almene vandværker 1 Private almene vandværker 7 Større enkeltindvindere 17 Mindre enkeltindvindere 90 Herudover har Københavns Energi fire kildepladser helt eller delvis placeret i Skævinge Kommune, se figur 3-1. 2.1.2 Decentral struktur Vandforsyningen i Skævinge Kommune kan betragtes som decentral. Omkring 65% af forsyningen varetages af almene vandværker og heraf varetager den kommunale forsyning ca. 20%. De resterende 35% sker fra enkeltindvindingsanlæg. 3
Den kommunale vandforsyning omfatter følgende vandværk: St. Lyngby Vandværk De almene private vandforsyninger omfatter: Gørløse Vandværk Meløse Vandværk Sigerslevøster Vandværk Skævinge Vandværk Strø Vandværk Strølille Vandværk Strøvang Vandværk Figur 2-1: Eksisterende forsyningsområder og placering af vandværker. 2.1.3 Nuværende forsyningsområder Vandværkernes nuværende forsyningsområder samt placeringen af vandværkerne fremgår af Figur 2-1. En nærmere beskrivelse af de enkelte anlæg fremgår af den tekniske gennemgang af de enkelte vandværker i Bilag 1. 4
2.2 Regionplan Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen /2/ indeholder de retningslinjer, der er bindende for kommunernes planlægning og administration. I regionplanen er udpeget emner, som er af særlig vigtighed for en vandforsyningsplan. Emnerne uddybes herefter. 2.2.1 Drikkevandsinteresser For at målrette grundvandsbeskyttelsen er der udlagt områder med forskellige drikkevandsinteresser: Figur 2-2: Grundvandsbeskyttelse De mørkeblå afgrænsede områder er kildepladszoner og områder med blå raster er områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Områder med turkis raster er områder med drikkevandsinteresser (OD). Områder med rød raster er nitratfølsomme indvindingsområder. Som det fremgår af figur 2-2 er hovedparten af Skævinge Kommune udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser. Kun den nordligste del af Skævinge Kommune er udlagt som område med drikkevandsinteresser. 5
Mindre områder er udlagt som nitratfølsomme indvindingsområder. Det største sammenhængende nitratfølsomme indvindingsområde findes nær kildepladszonen omkring Meløse vandbehandlingsanlæg. 2.2.2 Begrænsninger på vandindvinding På Figur 2-3 angiver områderne med blå farve, hvor der er særlige begrænsninger for vandindvindingen. Figur 2-3: Områder med særlige begrænsninger på vandindvindingen. Områderne med særlige begrænsninger på vandindvindingen er primært udpeget i den sydlige og centrale del. Områderne er udpeget i forhold til både natur- og kulturinteresser. Inden for de udpegede beskyttelsesområder vil der som hovedregel ikke blive givet nye tilladelser til indvinding af grundvand, da det kan medføre væsentlige forringelser af naturområderne i indvindingsoplandet. 6
2.2.3 Råstofindvinding Der er enkelte større indvindingsområder for ler i Skævinge Kommune. Områderne er placeret som vist på Figur 2-4. Figur 2-4: Indvindingsområder for ler i Skævinge Kommune. Ifølge retningslinier i Regionplan 2005 gives der ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner. Desuden bør færdiggravede arealer som udgangspunkt efterbehandles til rekreative formål eller lignende, der ikke udgør risiko for grundvandsforurening. 2.2.4 Spildevand For udledning af spildevand gælder, at der ikke inden for nitratfølsomme grundvandsområder og kildepladszoner må gives tilladelse til nedsivning af spildevand, med mindre der kan gøres rede for, at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. 2.2.5 Vandområder Ved nye indvindingstilladelser er det kommunen, som vurderer om disse er i konflikt med målsætninger for vandområder. Vandindvinding kan være en trussel mod opfyldelse af de opstillede målsætninger, og derfor er det 7
centralt at muligheder for eller effekter af vandindvinding vurderes i forhold til målsætninger for nærliggende vandområder. Figur 2-5: Vandområder 2.2.6 Dyre- og planteliv Større sammenhængende naturområder er vigtige for at vilde dyr og planter kan trives. Derfor er der i regionplanen udpeget såkaldte biologiske kerneområder, som er større sammenhængende områder med f.eks. søer, skove, og kystvande. Regionplanen udpeger også såkaldte spredningskorridorer, som forbinder kerneområderne, så dyr og planter kan spredes gennem landskabet. Kerneområderne indeholder tillige de internationale naturbeskyttelsesområder, som omfatter EUfuglebeskyttelsesområder og EU-habitatområder. 2.2.7 Strategi for grundvandsbeskyttelse Frederiksborg Amt har i 1998 udarbejdet en Strategi for grundvandsbeskyttelse /3/, der skal sikre, at tilstrækkelige grundvandsressourcer vedvarende gendannes og beskyttes mod forurening. Strategien for grundvandsbeskyttelse skal ses i sammenhæng med regionplanen, og indeholder bl.a. også en del af de planrammer, der har betydning for Skævinge Kommunes vandforsyningsplanlægning. 8
2.3 Kommunens planlægning 2.3.1 Kommuneplan Af kommuneplanen /4/ fremgår den forventede byudvikling med hensyn til etablering af nye erhvervs- og boligområder. Sammenholdt med befolkningsprognosen for Skævinge Kommune danner dette grundlag for fastlæggelse af forsyningsområder og fremtidigt vandforbrug. Ifølge kommuneplanen skal såvel bolig- som erhvervsudviklingen ske under hensyntagen til miljøet. Da hovedparten af Skævinge Kommune er udlagt som særligt drikkevandsområde må der i forbindelse med erhvervsudviklingen ikke etableres grundvandstruende aktiviteter og afledning af spildevand mv. skal ske på forsvarlig vis, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet. 2.3.2 Agenda 21 Handlingsplan Skævinge Kommune vedtog i 2002 en strategi for Lokal Agenda 21, som er indarbejdet i kommuneplanen /4/. Agenda 21-strategien beskriver hvordan kommunen vil bidrage til en bæredygtig udvikling med udgangspunkt i 5 indsatsområder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen. 2. Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse. 3. Fremme af biologisk mangfoldighed. 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet. 5. Fremme et samspil mellem beslutningerne vedr. miljø, trafik, erhverv, sociale forhold, uddannelse og kultur. 2.3.3 Spildevandsplan Skævinge Kommune har i 2004 vedtaget Spildevandsplan 2004-2014 /5/. I områder, hvor der i henhold til spildevandsplanen kan etableres spredt nedsivning, skal afstandskravet på 300 meter mellem almene vandværkers boringer og nedsivningsanlægget overholdes. Ved ikke-almene vandindvindinger kan afstandskravet dog nedsættes til 75 meter såfremt de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivning vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlægget. I Skævinge Kommune er der registreret 495 ukloakerede ejendomme, der ifølge registreringen er tilsluttet den obligatoriske tømningsordning. Der er dog ikke gennemført en registrering af de faktiske afløbsforhold ved ejendommene, hvorfor der ikke er klarhed over hvor mange ejendomme, der opfylder alle rensekrav, /5/. Der er planlagt kortlægning af afløbsforholdene ved ejendomme i det åbne land i 2008. Ifølge spildevandsplanen, vil endnu ikke kloakerede byområder blive kloakeret. Desuden vil tæt liggende ejendomme i det åbne land, hvor det miljømæssigt og økonomisk set er fordelagtigt, ligeledes blive kloakeret. 9
3 Geologi og hydrogeologi Den følgende gennemgang af geologi, hydrogeologi og sårbarheden af grundvandet er baseret på ressourcebilagene i Bilag 3. I Bilag 3 er der samlet en række ressourcemæssige oplysninger om grundvandet for hvert af de 8 vandværker. Formålet er at samle en række grundlæggende oplysninger om geologi, hydrogeologi og grundvandskemi ved de enkelte vandværker og herudfra vurdere sårbarheden i oplandet til vandværket. 3.1 Baggrund for grundvands- og sårbarhedskortlægning Siden ændringerne i Vandforsyningsloven i 1998 er en del af kortlægningen af grundvandsressourcen sket i forbindelse med amternes kortlægning, hvor man i indsatsområder kortlægger grundvandsressourcens forekomst og sårbarhed. Der arbejdes også med grundvandskortlægning og -beskyttelse udenfor indsatsområderne, men i indsatsområderne er indsatsen betydeligt intensiveret. 3.2 Sårbarhed, grundvandsbeskyttelse og forureningstrusler 3.2.1 Grundvandets sårbarhed Lertykkelsen over grundvandsmagasinerne anvendes som en generel parameter for grundvandets naturlige beskyttelse overfor nedsivning fra jordoverfladen. En lille lertykkelse angiver mest sårbare områder, mens en stor lertykkelse angiver mindst sårbare områder. Desuden indgår grundvandets kemiske redoxtilstand og grundvandsmagasinets trykniveau som generelle sårbarhedsparametre. Grundvandets sårbarhed overfor forskellige kemiske stoffer er ikke ens, da stoffernes fysiske og kemiske egenskaber varierer. Det nuværende vidensgrundlag er dog ikke tilstrækkeligt til, at sårbarheden kan beskrives detaljeret for mange forskellige stoffer. Derfor er det nødvendigt at beskrive sårbarheden så bredt som muligt ud fra kendskabet til den hydrogeologiske opbygning af det aktuelle område. Sårbarheden af et grundvandsmagasin kan med tiden ændre sig, men i mange tilfælde vil systemet være udstyret med en kemisk buffer en kemisk overkapacitet som vil modvirke større ændringer og søge at genoprette en balance. Afhængigt af sårbarheden af det aktuelle grundvandsmagasin kan der være behov for at ændre arealanvendelsen over grundvandsmagasinet 3.2.2 Problemstillinger med hensyn til miljøfremmede stoffer Risikoen for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer er størst i områder med bymæssig bebyggelse. I landzonen er det primært 10
landbrugets anvendelse af sprøjtemidler og gødning samt forekomsten af gamle affaldsdepoter, som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Vurderingen af et områdes nitratsårbarhed vil være et godt udgangspunkt for sårbarhedsvurderingerne af et givent område, da nitrat er en velundersøgt stofparameter i forhold til vandmiljøet. Kendskabet til f.eks. de fleste olie- og benzinprodukters transport og nedbrydning i jordlagene er ligeledes godt. Dette gælder også for klorerede opløsningsmidler og benzintilsætningsstoffet MTBE, men disse stoffers egenskaber gør, at det er nødvendigt, at der foretages specielle vurderinger. Pesticider er en meget stor gruppe af stoffer, hvor vidensgrundlaget om stoffernes bevægelse og nedbrydning i jord og grundvand i dag stadig er begrænset, trods omfattende forskning og erfaringsopsamling. Tabel 3 1: Antallet af kortlagte lokaliteter i Skævinge Kommune 2006. Skævinge Kommune V1-kortlægninger V2-kortlægninger *Data fra Frederiksborg Amt. 27 stk.* 28 stk.* På V1 lokaliteter har man mistanke om forurening, mens man på V2 lokaliteter har konstateret jord- og/eller grundvandsforurening. Bemærk at antallet af lokaliteter ændres løbende efterhånden som kortlægningsarbejdet skrider frem. Af Figur 3-1 fremgår placeringen af de kortlagte lokaliteter. Der er en tendens til flere kortlagte lokaliteter i og nær byområderne specielt ved Skævinge og Gørløse. 11
Figur 3-1: Vandværker, indvindingsoplande og kortlagte lokaliteter i Skævinge Kommune. Københavns Energis kildepladser er desuden vist. 3.2.3 Indsats overfor forurening af grundvandsressourcerne I Skævinge Kommune foregår der en løbende oprydningsindsats på de grunde, hvor forureningen udgør en trussel mod grundvandsinteresserne eller arealanvendelsen. Denne indsats varetages af Region Hovedstaden jf. Jordforureningsloven. Stort set al anden indsats til beskyttelse af grundvandet handler om at forhindre, at forurening sker nu og fremover, og har dermed en forebyggende karakter. Kommunen og Miljøcenter Roskilde fungerer som tilsynsmyndighed på virksomhederne og har i den forbindelse mulighed for at påbyde virksomheder at foretage miljøforbedrende tiltag (jf. bekendtgørelse nr. 1640 af 13/12 2006 om godkendelse af listevirksomhed). 3.3 Geologi og terræn Den sidste istid har formet det landskab man ser i Skævinge Kommune. I den østlige og nordlige del af kommunen ses morænelandskab. 12
Der løber en nord-syd orienteret højderyg nordøst for Skævinge, som i istiden er blevet dannet af en randmoræne langs en israndslinie. Desuden er området præget af dødis /12/. I nord ved Lyngby Mose samt i vest ved Lyngby Skov, Lyngby Å og Havelse Å findes flade, lavtliggende områder med marint forland /12/. Den vestlige og centrale del af Skævinge Kommune (ved Skævinge og Strø Vandværk) ligger et område, der er præget af et overvejende fladt hedeslettelandskab med en del vådområder og vandløb /12/. Den sydlige del af Skævinge Kommune (ved Strølille, Strø, Sigerslevøster og Strøvang Vandværker) gennemskæres af Strø Bjerge, der er en NV/SØ orienteret ås. Åsen er opstået i isens randzone under afsmeltningen, hvor smeltevand har afsat sand og grus i en tunnel under isen. Ved bortsmeltningen stod det afsatte materiale tilbage som en langstrakt bakke i landskabet. Geologisk er Strø Bjerge en del af Danmarks største tunneldalsystem, der strækker sig tværs over Nordsjælland. 3.4 Hydrogeologiske forhold De hydrogeologisk interessante lag er den prækvartære kalk, som udgør et sammenhængende lag, og de overliggende sammenhængende kvartære ler-, sand- og gruslag. De kvartære aflejringer (istidsaflejringer) er dannet af isen for ca. 15.000 år siden. I Skævinge Kommune hælder kalkoverfladen jævnt fra kote ca. -10 i øst mod kote -30 i vest og nord, og den er ikke præget af prækvartære dalstrukturer. Det er specielt den øvre del af kalken der anvendes til grundvandsindvinding, da den ofte er brudt op i blokke (knoldekalk), som indeholder stærkt vandførende sprækker. Det er isens bevægelser under sidste istid, der har brudt den øvre del af kalken op. I Skævinge Kommune indvindes der grundvand fra kalkmagasinet, men der findes også kvartære grundvandsmagasiner af spredte usammenhængende eller kun delvist sammenhængende sand- og gruslag. Kvartære lerlag over et grundvandsmagasin vil ofte sænke nedsivningshastigheden og omdanne/tilbageholde uønskede stoffer. Derfor betyder lerlag, at der ikke dannes samme mængder grundvand, som hvis lerlaget var erstattet af sand. Samtidig er grundvandet bedre beskyttet mod forurening. Sprækker i lerlag er velkendte, specielt i terrænnære oxiderede lag, og de er med til at øge grundvandsdannelsen og mindske lerlagets beskyttende effekt. I Skævinge Kommune ses varierende lerlagstykkelser på mellem 0 og 30 meter. I den nordlige og vestlige del er lerlagstykkelsen generelt mellem 15 13
og 30 meter, mens den i resten af området er meget varierende i tykkelsen: mellem 0 og 15 meter. Specielt i mindre områder mod syd og øst findes ringe lerlagstykkelser (se Bilag 3 for nærmere beskrivelse). For samtlige indvindinger fra kalken er der tale om spændte magasinforhold, hvilket betyder, at grundvandsspejlet står højere end oversiden af magasinet, men dog under terræn. På figur 3-2 ses potentialet i kalken at variere mellem kote ca. +22 mod syd og øst, og kote ca. + 0 til +4 mod vest. I nord er grundvandsstrømningen i kalken domineret af et vest-øst orienteret grundvandsskel, som betyder at grundvandet strømmer mod henholdsvis nord og syd. Mod syd er strømningsretningen i kalken vestlig. Potentialebilledet er i høj grad påvirket af KE s kildepladser. Der foreligger ikke officielle potentialekort for de kvartære sandmagasiner. Figur 3-2: Udsnit af potentialekort fra 1999, udarbejdet af Frederiksborg Amt. Vandværker er markeret med rødt, indvindingsoplandene med grønt, mens potentialelinjerne er blå. Potentialet er udarbejdet på regional skala, og derfor kan være misvisende ved anvendelse på lokal skala. 14
3.5 Grundvandskemiske forhold Alle 8 vandværker indvinder vand fra kalken. Råvandet er overalt i området af calcium-bicarbonat type. Det er relativt hårdt og har en neutral ph-værdi. For hovedparten af vandværkerne ses en reduceret til stærkt reduceret vandtype (Vandtype C/D - D) se definition af vandtyper i tabel 2.1 i Bilag 3. Der ses generelt ingen eller meget lave koncentrationer af nitrat i indvindingsboringerne, derfor er denne parameter på nuværende tidspunkt ikke problematisk. Da råvandet generelt er reduceret, er der for størstedelen af vandværkernes vedkommende et behandlingskrævende indhold af jern, mangan, ammonium og methan samt visse steder også svovlbrinte. Methankoncentrationen er på et enkelt værk så høj, at det kan være nødvendigt med særlig behandling af grundvandet i form af udluftning af methan. Jernindholdet i boringerne varierer mellem ca. 0,2 og 2,5 mg/l, mens manganindholdet varierer mellem 0,005 og 0,15 mg/l. Indholdet af jern og mangan skal primært nedbringes af æstetiske hensyn, da det farver vandet henholdsvis rødbrunt og sort. Der er i boringer til tre af vandværkerne (Meløse, Strølille og Strøvang) en tendens til, at råvandet trods den reducerede vandtype har et forhøjet indhold af sulfat (op til 160 mg/l). Dette sammen med en høj forvitringsgrad (dvs. større end 1,1) indikerer påvirkning af pyritoxidation i grundvandsmagasinet. Pyritoxidation kan opstå som følge af grundvandssænkning i forbindelse med dræning af et område eller som følge af kraftig vandindvinding. Derved blotlægges og iltes jordlag, som førhen var vandmættede. Resultatet er, at vandet forsures, og kemiske stoffer så som sulfat og evt. nikkel frigøres. I én af boringerne (Strølille Vandværk), hvor der ses tegn på pyritoxidation, vurderes der at være tale om specielle forhold ved boringskonstruktionen som kan medføre såkaldt barometereffekt. Viser råvandet tegn på tiltagende pyritoxidation, er det ofte indikation af, at der i stigende grad indvindes yngre mere terrænnært grundvand, og hermed stiger risikoen for at få miljøfremmede stoffer i det aktuelle vandværks råvand. Desuden medfører grundvandssænkning ofte forhøjede nikkelkoncentrationer, hvilket dog på nuværende tidspunkt ikke er et problem i Skævinge Kommune. I det omfang, der er analyseret for stofferne, ses ikke problemer med hverken fluorid, NVOC, arsen, nikkel eller saltindhold. På Skævinge Vandværk ses dog lettere forhøjede chloridindhold, der bør holdes under opsyn. 15
Der er på 4 af de 8 vandværker fundet miljøfremmede stoffer i enten råvandet eller drikkevandet. Der er dog kun tale om spor af BAM, 1,2- dichlorethan og trichlormethan. Det er således pyritoxidation, pesticider og andre miljøfremmede stoffer, der giver anledning til de forholdsvist få problemer, der er med grundvandsressourcen i Skævinge Kommune. På flere vandværker er der konstateret bakteriologiske problemer, der kræver bevågenhed, men som skyldes vandbehandlingen. Det anbefales, at de værker, der har problemer med at overholde kravværdierne for naturlige grundvandsparametre, eller som har problemer med den bakteriologiske kvalitet af vandet, søger rådgivningsbistand for at få optimeret beluftnings- og renseprocesserne. 3.6 Sårbarhed i Skævinge Kommune Grundvandsmagasiners sårbarhed er afhængig af mange forskellige parametre, f.eks tykkelsen af beskyttende lerlag over det magasin, der indvindes fra, samt grundvandstypen og trykforholdene i magasinet. De mest benyttede parametre er listet op i Tabel 3-2 for de enkelte vandværker. Vandværk Indvindin g (Boring) Lertykkelse [m] Areal-anvendelse V1 og Nært opland Fjernt opland V2 grunde Miljøfremmede stoffer/ problemstoffer Magasintype St. Lyngby Vandværk 186.361 10-15 15-25 Åbent land/landbrug 1 - Spændt D 186.386 15-25 15-25 Åbent land/landbrug 1 - Spændt D Gørløse Vandværk 193.1086 15-25 15-25 Landsby/ landbrug 5 1,2 Spændt D dichlorethan (drikkevand) 193.191 15-25 15-25 Landsby/ landbrug 5 1,2 Spændt D dichlorethan (drikkevand) Meløse Vandværk 187.494 15 15-40 Åbent land/ 0 Ikke analyseret Spændt D landbrug/skov 186.346 0-5 15-30 By/landbrug 2 - Spændt C/D (Pyritoxidation) 186.472 0-10 15-30 By/landbrug 2 BAM Spændt C/D Sigerslevøster 192.172 20-25 20-25 Landsby/ landbrug 3 trichlormethan Spændt D Vandværk Skævinge Vandværk 192.972 20-30 10-25 Åbent land/landbrug 8 Ikke analyseret Spændt C/D 192.38 20-30 10-25 By/landbrug 8 Ikke analyseret Spændt D 192.1204 10-15 10-25 By/landbrug 8 - Spændt D 192.384 20-30 10-25 By/landbrug 8 Ikke analyseret Spændt D Strø Vandværk 192.132 20 15-25 Landsby/ landbrug 0 Ikke analyseret Spændt C/D Strølille Vandværk 192.180 20-30 10-30 Landsby/ landbrug 1 Ikke analyseret Spændt B/C (Pyritoxidation) Strøvang Vandværk 192.133 5-10 5-15 Åbent land/landbrug 0 BAM (drikkevand) (Pyritoxidation) Spændt B/C Tabel 3 2: Sårbarhedsparametre for vandværkernes indvindingsoplande Vand -type 16
4 Vandindvinding Her følger en overordnet gennemgang af vandværkernes forsyningstekniske parametre. Gennemgangen fokuserer på vandværkernes nuværende tilstand i forhold til de forventede fremtidige behov i forbindelse med grundvandsressourcen, vandkvaliteten, kapaciteten og tilstanden af de tekniske anlæg samt forsyningssikkerheden. Status for almene vandværker er beskrevet på baggrund af oplysninger, der er leveret af vandværkerne. 4.1 Tekniske anlæg og kapaciteter almene vandværker I dette afsnit redegøres for fordelingen og størrelsen af vandindvindingen og behandlings- og udpumpningskapaciteterne på vandværkerne i Skævinge Kommune. 4.1.1 Indvindingstilladelser og mængder I Tabel 4 1 er angivet de aktuelle indvindingstilladelser samt indberettet indvinding for år 2006. Som det fremgår udnytter ingen af vandværkerne deres indvindingstilladelse fuldt ud i forhold til forbruget i 2006. Tabel 4 1: Indvindingstilladelser pr. år og aktuel indvinding i år 2006. Vandværk Aktuel indvinding 2006 [m³] Indvindings tilladelse [m³] Udnyttelse af tilladelse [%] St. Lyngby Vandværk 44.038 65.000 68 Gørløse Vandværk 84.817 90.000 94 Meløse Vandværk 65.288 77.000 85 Sigerslevøster Vandværk 12.449 20.000 62 Skævinge Vandværk 103.496 120.000 86 Strø Vandværk 8.840 1) 15.000 59 Strølille Vandværk 7.473 12.000 62 Strøvang Vandværk 1.983 1) 2.500 79 Sum 328.384 458.000 72 1) Indvindingen er for 2005 Der ligger en indvindingsreserve, som delvist kan varetage f.eks. fremtidig by- og erhvervsvækst i Meløse, St. Lyngby, Skævinge og Gørløse. 4.1.2 Anlægskapacitet og forsyningsevne Kapaciteten af de almene vandforsyningsanlæg er opgjort på baggrund af en registrering af anlæggene (se Bilag 1). 17
Tabel 4 2 Kapacitetsoplysninger for almene vandværker i Skævinge Kommune. Indvindingskapacitet Behandlingskapacitet Beholderkapacitet Udpumpnings- Kapacitet Maksimal leveringskapacitet [m3/t] Maksimal døgnproduktion [m3/d] Vandværk [m3/t] [m3/t] [m3] [m3/t] Kommunal vandforsyning St. Lyngby Vandværk 66 47 200 62 62 783 Private vandforsyninger Gørløse Vandværk 34 23 160 25 25 316 Meløse Vandværk 59 61 200 93 75 952 Sigerslevøster Vandværk 10 8-8 8 96 Skævinge Vandværk 138 60 260 109 83 1.169 Strø Vandværk 9 18 27 19 12 144 Strølille Vandværk 5 10 16 12 7 81 Strøvang Vandværk 8 8,5-8 8 87 Sum private vandforsyninger 263 188,5 663 274 218 2.845 Nøgletal for anlæggenes kapacitet fremgår af Tabel 4 2. Den aktuelle kapacitet er i afsnit 5.1 og 5.2 sammenholdt med de forsyningskrav, som kan beregnes på baggrund af prognosen for vandforbruget i år 2017. Figur 4-1 viser hvordan kapaciteten, beregnet som maksimal døgnproduktion og maksimal leveringskapacitet, er fordelt mellem det kommunale vandværk St. Lyngby og de øvrige private almene vandforsyninger. St. Lyngby Vandværk står for ca. 20% af den totale forsyningskapacitet. [m³/t] 240 220 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Kommunalt vandværk Sum private vandværker 3.000 2.750 2.500 2.250 2.000 1.750 1.500 1.250 1.000 750 500 250 0 [m³/d] Maksimal lev eringskapacitet [m³/t] Maksimal døgnproduktion [m³/d] Figur 4-1: Fordeling af forsyningskapacitet mellem den kommunale vandforsyning og øvrige almene vandforsyninger. 18
4.1.3 Anlægskvalitet På grundlag af observationer under besigtigelse af de almene vandværker er der givet en bedømmelse af vandværkernes bygningsmæssige, maskinelle og hygiejniske tilstand. Bedømmelserne er foretaget af Watertech efter klassificeringen som angivet i Tabel 4 3. Tabel 4 3: Klassificering anvendt ved anlægsvurdering. Bygningsmæssig stand 1 Særdeles god (typisk nyanlæg / nyrenoverede anlæg) 2 God 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparationer 4 Uacceptabel, total renovering er nødvendig Maskinel stand 1 Særdeles god (typisk nyanlæg / nyrenoverede anlæg) 2 God 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparation eller service på anlægget 4 Uacceptabel. Opfylder ikke vandforsyningslovens krav og er med hensyn til forsyningssikkerheden uforsvarlig Hygiejnisk stand 1 God. Vandværket og grundvandsstationerne er rene og pæne og ingen vandkvalitetskrav overskrides 2 Acceptabel. Enkelte vandkvalitetskrav overskrides, eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renholdelse af boringer, værk m.v. 3 Uacceptabel. Flere vandkvalitetskrav overskrides, eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renholdelse af boringer, værk m.v. Vurderingerne af de enkelte anlæg fremgår af den tekniske registrering, jf. Bilag 1. Vurderingerne er sammenfattet i Tabel 4 4. Bygningsmæssig stand Anlægsbedømmelsen viser, at de bygningsmæssige anlæg (vandværker, råvandsstationer og beholderanlæg) generelt er i god stand. På Strøvang Vandværk trænger de bygningsmæssige anlæg dog til renovering. Maskinel stand Anlægsbedømmelsen viser, at de maskinelle anlæg (pumper, rør, ventiler, diverse armaturer) generelt er i god stand. De tekniske anlæg på Strø Vandværk er imidlertid ved at være så nedslidte, at der er behov for total renovering. 19
Tabel 4 4: Anlægsbedømmelse. Vandværk Bygningsmæssig Stand Maskinel stand Hygiejnisk stand St. Lyngby Vandværk 2 2 1 Gørløse Vandværk 2 2 2 Kappelskov vandbehandlingsanlæg 2 (2-)3 2 Meløse vandbehandlingsanlæg (1-)2 (1-)2 1 Sigerslevøster Vandværk 2(-3) 2 (1-)2 Skævinge Vandværk 2 2 1(-2) Strø Vandværk 3 (3-)4 2(-3) Strølille Vandværk 3 3 2 Strøvang Vandværk (3-)4 3 (2-)3 Antal med bedømmelse 1 0 0 3 Antal med bedømmelse 2 6 5 5 Antal med bedømmelse 3 2 3 1 Antal med bedømmelse 4 1 1 0 Hygiejnisk stand Anlægsbedømmelsen viser, at vandværkernes hygiejniske stand generelt er i orden, hvilket betyder, at der kun er lille risiko for forringet vandkvalitet som følge af anlæggenes tilstand og udformning. Se Bilag 1 for yderligere kommentarer vedrørende anlægsbedømmelsen. 4.2 Vandforbrug og distribution 4.2.1 Eksisterende vandforbrug hele kommunen På Figur 4-2 ses indvindingsfordelingen i Skævinge Kommune fordelt på anlægstyperne (almene vandværker samt større og mindre enkeltindvindingsanlæg). De almene vandværker dækker 65% af det samlede vandforbrug. Hertil kommer 32% fra større enkeltindvindere. De mindre enkeltindvindere dækker 3% af det samlede vandforbrug i kommunen. Enkeltindvindere I Skævinge Kommune er der registreret 17 større enkeltindvindingsanlæg, som forsyner landbrug og erhverv. Disse anlæg har en samlet indvindingstilladelse på 418.000 m³/år. På baggrund af enkeltindvindernes indberetninger til Frederiksborg Amt af det aktuelle vandforbrug, viser en opgørelse at den faktiske indvinding i 2005 var ca. 160.000 m³. Heraf udgør indvinding til markvanding i 2005 samlet ca. 115.000 m³, hvor indvindingstilladelsen samlet er på 192.000 m³. 20
14.400; 3% 160.596; 32% 332.723; 65% Almene vandværker Større enkeltindvindere Mindre enkeltindvindere Figur 4-2: Fordeling af grundvandsindvindingen på anlægstyper. OBS! Københavns Energi har i 2006 indvundet 209.000 m 3 i Skævinge Kommune og på den gamle kommunegrænse til Hillerød Kommune har Københavns Energi indvundet 3.5 mio. m 3 Der er desuden ca. 90 enkeltanlæg, som forsyner ca. 96 ejendomme i det åbne land (mindre enkeltindvindere) til indvinding af drikkevand m.v. fra egen brønd eller boring. Der er således i alt ca. 110 enkeltindvindingsanlæg i Skævinge Kommune. De ca. 90 mindre enkeltindvindingsanlæg repræsenterer en samlet årlig indvinding på ca. 15.000 m³. Dette tal er anslået vha. normforbruget på 150 m 3 /år pr. husholdning. Af Tabel 4 5 fremgår vandforbruget i tilknytning til de større og mindre enkeltindvindingsanlæg. Tabel 4 5: Vandforbrug enkeltindvindingsanlæg Forbrugskategori Antal Indvinding 2006 [m³/år] Indvindingstilladelse [m³] Større enkeltindvindingsanlæg Levnedsmiddelindustri 2 10.286 36.500 Anden erhvervsvirksomhed 1 0 150.000 Markvanding 9 1) 143.495 192.000 Gartneri 5 37.869 39.500 Sum større enkeltindvindingsanlæg 17 191.650 418.000 Mindre enkeltindvindingsanlæg 90 15.300 - Sum enkeltindvindere 107 206.950 418.000 1) En ejendom indvinder overfladevand til vanding Almene vandforsyninger I Skævinge Kommune var der i 2006 en samlet vandindvinding på knap 540.000 m³, hvoraf de almene vandforsyninger stod for ca. 330.000 m 3. Hertil kommer at en stor del af det grundvand, der forsyner Storkøbenhavn med drikkevand, dannes i Skævinge Kommune og oppumpes fra KE s 21
kildepladser: Havelse, Attemose, Strø og Æbelholt. Den samlede indvinding på disse kildepladser var i 2006 ca. 3,8 mio. m³, hvilket er betydeligt lavere end normalt pga. midlertidig lukning af Havelse Kildeplads. Vandindvindingens udvikling Den totale vandindvinding på almene vandværker i Skævinge Kommune er vist på Figur 4-3. I perioden fra 1993 til 2000 er vandforbruget faldet med ca. 35%. Fra 2000 til 2001 steg vandforbruget til et niveau omkring 320.000-330.000 m³ pr. år. Dette niveau har været nogenlunde konstant i perioden frem til 2005. Den totale indvinding for de almene anlæg er fra 1993 til 2005 faldet med ca. 36%. På landsplan er der i samme periode sket et fald i indvindingen på ca. 27%, /11/. Vandforbruget har således været faldende på trods af et stigende indbyggertal i kommunen, jf. Figur 4-3. Dette skyldes formentlig først og fremmest lovpligtig indførelse af vandmålere. [m³/år] 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 6.200 6.000 5.800 5.600 5.400 5.200 [antal indb.] 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 5.000 Samlet indv. almene v andv ærker Antal indby ggere Figur 4-3: Total indvinding på almene anlæg i Skævinge Kommune i perioden 1993-2005. 4.2.2 Ledningsanlæg Ledningsanlæggets totale længde udgør for den kommunale vandforsyning ca. 30 km. For de private vandværker er den totale længde opgjort til ca. 100 km. I Bilag 1 er ledningsnettet optegnet for de enkelte vandværker. Ledningsanlægget for den kommunale vandforsyning samt for de større private forsyninger (Gørløse, Meløse og Skævinge) er overvejende opbygget som et ringforbundet system i større byområder og som grensystem i det åbne land. Ringforbindelserne giver en stor forsyningssikkerhed, men også begrænset mulighed for at overvåge lækagetabet i delområder, og for at begrænse risikoen for at en forurening i ledningsnettet kan spredes ukontrolleret. 22
Der er i de senere år renoveret mange gamle ledninger af hhv. støbejern og eternit. Nyere ledninger etableres hovedsageligt som PVC og PE. 4.2.3 Vandtab En lille del af den vandmængde, der produceres på vandværkerne, når ikke ud til forbrugerne. Den væsentligste del af tabet skyldes lækage i ledningssystemet. Forbrug i forbindelse med skylning af ledningsnettet samt brug eller test af brandhaner indgår ligeledes som umålt forbrug. I Tabel 4 6 er vandtabet opgjort for de almene vandforsyninger. Tabet er opgjort som en procentdel af den samlede udpumpning for 2005. For de vandforsyninger, hvor det har været muligt, er tabet ligeledes opgjort som specifikt tab (m³/km ledning/år). Tabel 4 6: Oversigt over vandtab på de almene vandværker (2005) Vandværk Ledningsnet [km] Udpumpning [m³/år] Tab [m³/år] Tab [%] Tab [m³/km/år] St. Lyngby Vandværk 30 48.643 1.250 2,5 41,7 Gørløse Vandværk 23 76.995 1.938 2,5 84,3 Meløse Vandværk 27 56.890 1.720 3,0 63,7 Sigerslevøster Vandværk 6 10.618 834 7,9 139,0 Skævinge Vandværk 33 112.450 - - - Strø Vandværk 7 8.840 - - - Strølille Vandværk 5 7.891 54 0,7 10,8 Strøvang Vandværk 2 1.898 - - - Landsgennemsnit 2004 - - - 7,0 660 Betragtes tabstallene angivet i procent for de almene vandværker ses det at hovedparten af vandværkerne har et meget lille tab, som ligger under 3%. Sigerslevøster Vandværk har det højeste tab på 7,9%, hvilket dog næsten er på niveau med landsgennemsnittet. Opgøres tabet i m 3 /km/år ses det, at det for de vandværker, hvor det har været muligt at opgøre tabet, er meget lavt og under landsgennemsnittet, som ligger på ca. 660 m³/km ledning/år. Ledningsnettets tilstand På baggrund af oplysninger om vandtab vurderes ledningsnettet generelt at være i meget god stand. Kun Sigerslevøster Vandværk har let forhøjet vandtab, der kan tyde på behov for øget indsats i forhold til renovering af ledningsnettet/lækagesøgning, således at tabet kan reduceres. 4.3 Ikke-almene vandforsyningsanlæg I Skævinge Kommune er der ca. 90 vandforsyningsanlæg (se Figur 4-4), der forsyner enkeltejendomme og mindre erhverv i det åbne land samt ca. 17 anlæg, som forsyner andre større enkeltindvindere (markvanding, gartnerier og andet erhverv). 23
Vandforsyningen sker fra brønde og boringer, som kan være af meget varierende teknisk kvalitet. I brønde indvindes der fra meget terrænnære lag, hvilket medfører at indvindingen er meget sårbar overfor forurening fra jordoverfladen. Figur 4-4: Beliggenhed og vandkvalitet af private brønde og boringer. Vandkvaliteten Hos enkeltindvindere med drikkevandsindvinding eller gartnerier der vander afgrøder der spises rå skal vandkvaliteten kontrolleres. Vandanalyser fra enkeltindvindingsanlæggene viser, at ca. 50% af anlæggene ikke overholder drikkevandskravene, jf. Figur 4-4. Der ses typisk bakteriologisk forurening af drikkevandet, men der er også flere tilfælde (ca. 17%) hvor der er for højt indhold af nitrat og fosfat. Enkeltindvindere med dårlig vandkvalitet er primært beliggende i den sydvestlige del af Skævinge Kommune. 24
De bakteriologiske forureninger kan ved boringer ofte afhjælpes ved simple anlægstekniske ændringer. Vandet fra private brønde og boringer underlægges kun en forenklet kontrol af vandkvaliteten, hvorfor der kun analyseres for få udvalgte parametre. Der analyseres normalt ikke for miljøfremmede stoffer som eksempelvis pesticider. Ved et enkelt af de mindre enkeltindvindingsanlæg er der analyseret for pesticider, og fundet indhold af pesticidet simazin. 4.4 Vandleverance over kommunegrænsen Københavns Energi (KE) indvinder grundvand fra Strø kildeplads, der primært ligger i Skævinge Kommune og yderligere fra tre kildepladser (Havelse, Æbelholt og Attemose) der delvist er beliggende i Skævinge Kommune. En stor del af det vand der indvindes, dannes i Skævinge Kommune. Udviklingen i indvindingen på de fire kildepladser i perioden 1995 til 2005 fremgår af Figur 4-5. [m³] 9.000.000 8.000.000 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Attemose Hav else Strø Æbelholt Sum Figur 4-5: KE s indvinding på Attemose, Havelse, Strø og Æbelholt kildepladser. Som det fremgår af Figur 4-5, var KE s samlede indvinding på de fire kildepladser i 2005 ca. 5,8 mio. m³. I 2006 var indvindingen 2 mio. m 3 lavere, fordi Havelse Kildeplads midlertidigt er lukket ned. 25
4.5 Almene vandværker I det følgende gennemgås den ressourcemæssige og tekniske tilstand af de enkelte vandværker. For detaljer henvises til Bilag 1 og Bilag 3. 4.5.1 St. Lyngby Vandværk Indvindingstilladelse Det fremgår af Tabel 5 3, at det kommunale vandværk St. Lyngby har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede drikkevandsbehov i 2017. Grundvandsressource Der indvindes fra kalkmagasinet, hvor vandkvaliteten generelt er god. Den naturlige vandkvalitet giver ingen betydelige problemer i vandbehandlingen, og der er ikke fundet miljøfremmede stoffer. Grundvandsressourcen vurderes derfor at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Drikkevandskvalitet Drikkevandskvaliteten er god og der er ikke konstateret overskridelser af nogen grænseværdier i de seneste analyser. Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 5 4, at der er rigelig kapacitet på det kommunale vandværk i forhold til det fremtidige drikkevandsbehov i forsyningsområdet. Vandværkets bygningsmæssige, maskinelle og hygiejniske stand er god, jf. Tabel 4 4. Forsyningssikkerhed Den tekniske forsyningssikkerhed er rimelig god. Vandværket har to boringer, parallelle filtre og ét beluftningsanlæg. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer er god, da vandværket har forbindelse til Meløse Vandværk. Vandværket har desuden en beredskabsplan. 4.5.2 Gørløse Vandværk Indvindingstilladelse Det fremgår af Tabel 5 3, at vandværket ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede drikkevandsbehov i 2017. Hvis det forventede fremtidige drikkevandsbehov bliver en realitet, får vandværket behov for at få forhøjet sin indvindingstilladelse. Grundvandsressource Der indvindes fra kalkmagasinet og vandkvaliteten her er generelt god. Grundvandsressourcen vurderes derfor at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. 26
Drikkevandskvalitet Drikkevandskvaliteten er god og der er ikke konstateret betydelige overskridelser af nogen grænseværdier i de seneste analyser. Det bemærkes, at der er konstateret et indhold af 1,2-dichlorethan i drikkevandet under grænseværdien, hvilket bør holdes under opsyn. Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 5 4, at vandværket ikke har tilstrækkelig udpumpnings- og beholderkapacitet i forhold til det forventede fremtidige drikkevandsbehov i forsyningsområdet. Hvis det forventede forbrug bliver en realitet, bør udpumpningskapaciteten samt beholdervolumenet forøges. Vandværkets bygningsmæssige og maskinelle stand er god og den hygiejniske stand er acceptabel, jf. Tabel 4 4. Forsyningssikkerhed Den tekniske forsyningssikkerhed er acceptabel. Vandværket har to boringer men ikke parallelle behandlingsanlæg. Vandværket har endvidere nødstrømsanlæg samt en beredskabsplan. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer bliver i fremtiden forbedret, da vandværket er ved at etablere en nødforbindelse til Skævinge Vandværk. 4.5.3 Meløse Vandværk Indvindingstilladelse Indvindingstilladelsen til Æbelholt-Kappelskov Vandværk på 30.000 m 3 /år blev i år 2000 overtaget af Meløse Vandværk. Så Meløse Vandværk består nu af to vandbehandlingsanlæg: Meløse og Kappelskov. Af Tabel 5 3 fremgår, at Meløse Vandværk har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2017. Det er skønnet, at Kappelskov vandbehandlingsanlæg leverer 13% af det samlede vandbehov i forsyningsområdet, mens de resterende 87% leveres af Meløse vandbehandlingsanlæg. Grundvandsressource På Meløse vandbehandlingsanlæg indvindes der fra kalkmagasinet. Det vurderes, at der indvindes blandingsvand i boringerne. Der er tegn på, at der foregår pyritoxidation i grundvandsmagasinet, og at magasinet ikke længere er så godt beskyttet mod nitrat og anden påvirkning fra jordoverfladen. I den ene boring er der konstateret et indhold af BAM, dog i så lave koncentrationer, at det ikke giver problemer med at overholde grænseværdierne i drikkevandet. På Kappelskov vandbehandlingsanlæg indvindes der fra kalkmagasinet. Den stærkt reducerede vandtype kan give problemer i forbindelse med et højt indhold af methan (8 mg/l), der formentlig kræver en særlig effektiv udluftning af vandet. De øvrige naturlige grundvandsparametre giver ingen 27
problemer i vandbehandlingen. Der er ikke analyseret for miljøfremmede stoffer. Råvandskvaliteten giver generelt ingen problemer i vandbehandlingen og vurderes at udgøre et acceptabelt grundlag for den fremtidige forsyning, men med et behov for supplerende ressourcer afhængigt af omfanget af den påviste BAM-forurening. Drikkevandskvalitet Drikkevandskvaliteten er god og der er ikke konstateret overskridelser af betydning af nogen grænseværdier i de seneste analyser. Ved analyser i 2003 på Kappelskov vandbehandlingsanlæg forekom overskridelser af vandkvalitetskravene for kimtal ved både 37º og 22º, hvorfor den bakteriologiske kvalitet af drikkevandet skal holdes under opsyn. Der forekommer ikke overskridelser af andre parametre. Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 5 4, at der er tilstrækkelig kapacitet på vandværket i forhold til det fremtidige vandbehov i forsyningsområdet. Jf. Tabel 4 4 er Meløse vandbehandlingsanlægs bygningsmæssige, maskinelle og hygiejniske stand meget god, mens Kappelskov vandbehandlingsanlægs bygningsmæssige stand er god, den maskinelle stand er acceptabel til god og den hygiejniske stand er acceptabel. Forsyningssikkerhed Den tekniske forsyningssikkerhed er rimelig god, da de to vandbehandlingsanlæg er forbundet. Meløse vandbehandlingsanlæg har to boringer, parallelle filtre og ét beluftningsanlæg. Kappelskov vandbehandlingsanlæg har én boring, parallelle filtre og beluftningsanlæg. Forsyningssikkerheden er god, da vandværket har forbindelse til St. Lyngby Vandværk. Vandværket har en beredskabsplan. 4.5.4 Sigerslevøster Vandværk Indvindingstilladelse Det fremgår af Tabel 5 3, at vandværket har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2017. Grundvandsressource Der indvindes fra kalkmagasinet og vandkvaliteten er generelt god. Den naturlige vandkvalitet giver ingen betydelige problemer i vandbehandlingen. Et relativt højt indhold af methan (2,1 mg/l) kræver dog en effektiv udluftning. Der er ikke analyseret for miljøfremmede stoffer i råvandet. 28
Grundvandsressourcen vurderes overordnet som velbeskyttet, og udgør derfor et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Drikkevandskvalitet Drikkevandskvaliteten er god, og der er ikke konstateret betydelige overskridelser af nogen grænseværdier i de seneste analyser. Der er dog i drikkevandet konstateret et indhold af trichlormethan i så lave koncentrationer, at det ikke giver problemer med at overholde grænseværdierne. Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 5 4, at der er tilstrækkelig kapacitet på vandværket i forhold til det fremtidige drikkevandsbehov i forsyningsområdet. Vandværkets bygningsmæssige og maskinelle stand er god, og den hygiejniske stand er acceptabel til god, jf. Tabel 4 4. Forsyningssikkerhed Vandværket har en beredskabsplan. Men den tekniske forsyningssikkerhed og forsyningssikkerheden i forhold til forureningssituationer er dog mindre god, da vandværket ikke har forbindelsesledning til nabovandværk, kun har én boring og ikke har parallelle behandlingsanlæg. 4.5.5 Skævinge Vandværk Indvindingstilladelse Det fremgår af Tabel 5 3, at vandværket ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2017. Hvis det forventede fremtidige vandbehov bliver en realitet, får vandværket behov for at få forhøjet sin indvindingstilladelse. Grundvandsressource Der indvindes fra kalkmagasinet og vandkvaliteten er generelt god. Den naturlige vandkvalitet giver ingen problemer i vandbehandlingen, og der er ikke fundet miljøfremmede stoffer. Dog er der i flere af vandværkets boringer et forhøjet indhold af chlorid. Grundvandsressourcen vurderes at udgøre et acceptabelt til godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Dog ligger kildepladszonen i byzone med mange kortlagte lokaliteter, og derfor bør der være øget opmærksomhed på miljøfremmede stoffer. Drikkevandskvalitet Drikkevandskvaliteten er generelt god og overholder vandkvalitetskravene. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i drikkevandet. 29
Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 5 4, at vandværket har tilstrækkelig kapacitet i forhold til det fremtidige drikkevandsbehov i forsyningsområdet, men hvis det forventede forbrug bliver en realitet bør beholderkapaciteten øges. Vandværkets bygningsmæssige og maskinelle stand er god, mens den hygiejniske stand er acceptabel til god, jf. Tabel 4 4. Forsyningssikkerhed Den tekniske forsyningssikkerhed er rimelig god. Vandværket har fire boringer, parallelle filtre og ét beluftningsanlæg. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer bliver i fremtiden forbedret, da vandværket er ved at etablere en nødforbindelse til Gørløse Vandværk. Vandværket har ingen beredskabsplan. 4.5.6 Strø Vandværk Indvindingstilladelse Det fremgår af Tabel 5 3, at vandværket har rigelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2017. Grundvandsressource Der indvindes fra kalken og den naturlige vandkvalitet giver ingen betydelige problemer i vandbehandlingen. Grundvandsressourcen vurderes at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Drikkevandskvalitet Drikkevandskvaliteten er god, og der er ikke konstateret betydelige overskridelser af nogen grænseværdier i de seneste analyser. Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 5 4, at vandværkets tekniske anlæg har tilstrækkelig kapacitet i forhold til det fremtidige drikkevandsbehov i forsyningsområdet. Vandværkets bygningsmæssige og hygiejniske stand er acceptabel mens den maskinelle stand er uacceptabel, jf. Tabel 4 4. Vandværket bør påregne udskiftninger af maskinelle dele samt reparationer/renovering af vandværket indenfor planperioden. Forsyningssikkerhed Vandværket har udendørs lys-alarm tilsluttet produktionen. Men den tekniske forsyningssikkerhed og forsyningssikkerheden i forhold til forureningssituationer er mindre god, da vandværket ikke har forbindelsesledning til nabovandværk, kun har én boring og ikke har parallelle behandlingsanlæg. 30
4.5.7 Strølille Vandværk Indvindingstilladelse Det fremgår af Tabel 5 3, at vandværket har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2017. Grundvandsressource Der indvindes fra kalkmagasinet og vandkvaliteten er generelt god. Imidlertid er der indikation på, at der forekommer pyritoxidation i grundvandsmagasinet eventuelt som følge af specielle forhold ved boringskonstruktionen. Den naturlige vandkvalitet giver ingen betydelige problemer i vandbehandlingen. Grundvandsressourcen vurderes at udgøre et acceptabelt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Drikkevandskvalitet Drikkevandskvaliteten er god og der er ikke konstateret betydelige overskridelser af nogen grænseværdier i de seneste analyser. Der har tidligere (senest i januar 2007) været problemer med den bakteriologiske kvalitet af drikkevandet, hvilket bør holdes under observation. Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 5 4, at vandværket har tilstrækkelig kapacitet i forhold til det fremtidige vandbehov i forsyningsområdet, men hvis det forventede forbrug bliver en realitet bør beholderkapaciteten øges. Alternativt kan forsyningen sikres ved en forbindelsesledning til andet vandværk. Vandværkets bygningsmæssige, maskinelle og hygiejniske stand er acceptabel, jf. Tabel 4 4. Vandværket bør dels påregne udskiftninger af dele af det maskinelle anlæg og dels påregne mindre reparationer af bygningsdele indenfor planperioden. Forsyningssikkerhed Vandværket har niveau-alarm tilsluttet rentvandsbeholderen. Men den tekniske forsyningssikkerhed og forsyningssikkerheden i forhold til forureningssituationer er mindre god, da vandværket ikke har forbindelsesledning til nabovandværk, kun har én boring og ikke har parallelle behandlingsanlæg. 4.5.8 Strøvang Vandværk Indvindingstilladelse Det fremgår af Tabel 5 3, at vandværket ikke har tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til det forventede vandbehov i 2017. Hvis det forventede fremtidige vandbehov bliver en realitet, får vandværket behov for at få forhøjet sin indvindingstilladelse. 31
Grundvandsressource Der indvindes fra kalkmagasinet, der er overlejret af et forholdsvist tyndt lerlag, som dog delvist opvejes af at oplandet i høj grad udgøres af Strø Bjerge. Der er tegn på stigende pyritoxidation, som på sigt kan give anledning til nitratproblemer. Den naturlige vandkvalitet giver dog ikke på nuværende tidspunkt anledning til behandlingsmæssige problemer af betydning. Der er ikke analyseret for miljøfremmede stoffer i råvandet. Grundvandsressourcen vurderes at udgøre et acceptabelt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Drikkevandskvalitet Drikkevandskvaliteten er god og der er ikke konstateret betydelige overskridelser af grænseværdier i de seneste analyser. Det bemærkes, at der er konstateret BAM i drikkevandet under grænseværdien. Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 5 4, at de tekniske anlæg har tilstrækkelig kapacitet i forhold til det fremtidige vandbehov i forsyningsområdet. Vandværkets maskinelle stand er acceptabel. Den bygningsmæssige og hygiejniske stand er uacceptabel til acceptabel, jf. Tabel 4 4. Vandværket skal inden for planperioden påregne forbedringer af de bygningsmæssige og hygiejniske forhold. Forsyningssikkerhed Vandværkets tekniske forsyningssikkerhed og forsyningssikkerheden i forhold til forureningssituationer er mindre god, da vandværket ikke har forbindelsesledning til nabovandværk, kun har én boring og ikke har parallelle behandlingsanlæg. 32
5 Vandbehov og forsyningskrav 5.1 Vandbehovsprognose For at kunne vurdere forsyningskravene til de almene vandforsyninger, er der udarbejdet en prognose for vandforbruget frem til 2017. Prognosen er udarbejdet for hvert enkelt af de fremtidige forsyningsområder (se Figur 5-1) med udgangspunkt i vandforbruget for 2005. Figur 5-1: Fremtidige forsyningsområder Prognosen er udarbejdet på baggrund af 3 delprognoser: Prognose for eksisterende forbrugere Prognose for udvikling inden for forskellige forbrugskategorier Prognose for enhedsforbruget i hver af forbrugskategorierne Almene anlæg For hvert enkelt af de almene vandværkers forsyningsområder viser prognosen det forventede vandforbrug i tilknytning til de almene 33
vandforsyningsanlæg. Prognoseskemaer for de enkelte forsyningsområder fremgår af Bilag 2. Større enkeltanlæg Større enkeltanlæg, som kræver indvindingstilladelse efter Vandforsyningslovens 20, forventes bevaret som selvstændige anlæg. Vandforbrug til større enkeltanlæg angives samlet for hele kommunen. Mindre enkeltanlæg I prognosen forudsættes det, at alle mindre enkeltanlæg (private brønde og boringer), der ligger indenfor de fremtidige forsyningsområder, tilsluttes et alment vandværk inden 2017. 5.1.1 Prognose for eksisterende forbrugere Der er udarbejdet en samlet prognose omfattende alle eksisterende forbrugere i tilknytning til de enkelte forsyningsområder. Der er forudsat et fald i det eksisterende vandforbrug på 5% i perioden 2005-2017. Det faldende vandforbrug vurderes ud fra følgende faktorer: Befolkningens bevidsthed om at spare på vandet Forventning om forsat stigning i vandpriserne Installation af stadig flere vandbesparende foranstaltninger og husholdningsmaskiner med lavt vandforbrug 5.1.2 Prognose for forbrugskategorier Der er udarbejdet en prognose for udviklingen (tilvækst eller nedgang) indenfor følgende forbrugskategorier: Parcelhuse Etageboliger Landbrug uden dyrehold Erhverv Parcelhuse og etageboliger Prognosen for tilvæksten i antallet af parcelhuse og etageboliger er lavet på baggrund af den forventede udvikling i boligbyggeri fra 2006, som det er angivet i befolkningsprognosens boligudbygningsplan for Skævinge Kommune /8/ og i Kommuneplanen /4/. I forhold til befolkningsprognosens boligudbygningsplan, forudsættes det i vandbehovsprognosen, at parcelhuse er inkl. tæt/lav bebyggelse. Antallet af boliger indenfor kategorierne parcelhuse og etageboliger fordeles som angivet i befolkningsprognosen og i kommuneplanen /4/, /8/. Prognosen forudsætter at der tilsluttes ca. 910 boliger, hvoraf de 780 er parcelhuse og tæt/lav byggeri. De resterende 130 boliger er etageboliger. Landbrug uden dyrehold Prognosen for tilvæksten i antallet af boliger er endvidere lavet på baggrund af oplysninger om enkeltindvindere. Der er i prognosen forudsat 34
en tilgang til almen vandforsyning i kategorien landbrug uden dyrehold, svarende til det eksisterende antal mindre enkeltindvindere, som ligger inden for forsyningsområderne, jf. Figur 5-1. Erhverv Der er ifølge Kommuneplanen /4/ i alt ca. 8 ha disponible arealer til nye erhvervsformål, som er fordelt med 2 ha i Skævinge forsyningsområde, 4,5 ha i Gørløse forsyningsområde og 1,5 ha i Meløse forsyningsområde. Erhvervsarealerne er forudsat tilsluttet vandforsyning i perioden 2009-2017. Prognosen for det fremtidige forbrug til erhvervsformål forudsætter et erhvervsforbrug på ca. 7 m³/døgn pr. ha /9/. 5.1.3 Prognose for enhedsforbrug Ved fremskrivningen af enhedsforbruget er der taget højde for et fortsat fald, som følge af de faktorer, der er nævnt under afsnit 5.1.1. Der er forudsat et fortsat fald i vandforbruget på 5% i perioden 2005-2017. Det fremtidige enhedsforbrug (Tabel 5 1) er baseret på et gennemsnit af faktiske enhedsforbrug fra en række danske kommuner samt resultaterne fra undersøgelserne i projektet "Vandforbrug og forbrugsvariationer /10/. Tabel 5 1: Prognose for enhedsforbrug Forbrugskategori 2005 2008 2017 Parcelhuse Etageboliger Landbrug u. dyrehold Landbrug m. dyrehold Fritidshuse Andre erhverv Erhverv (udlagte ha) Institutioner Hotel & camping m³/år m³/år m³/år m³/år m³/år m³/år m³/år/ha m³/år m³/år 115 115 150 1400 35 250 2555 500 1400 114 114 148 1383 35 247 2523 494 1383 109 109 143 1331 33 238 2428 475 1331 5.1.4 Forsyningsgrad Forsyningsgraden er et udtryk for forholdet mellem det faktiske antal tilsluttede enheder og det totale antal enheder i forsyningsområder inden for de respektive forbrugskategorier. Da det ikke har været muligt at opgøre det faktiske antal tilsluttede forbrugere fordelt på de forskellige forbrugskategorier inden for alle forsyningsområder, er de nuværende forsyningsgrader ikke angivet. Det antages, at udviklingen vil medføre, at en større del af de ejendomme i det åbne land inden for forsyningsområderne, der i dag har egen vandforsyning, vil blive tilsluttet almene vandforsyningsanlæg i løbet af planperioden. I vandbehovsprognosen er forsyningsgraden inden for forsyningsområderne i 2017 generelt sat til 100%, selvom flere ejendomme formentlig stadig vil have deres egen vandforsyning. 35
En forsyningsgrad på 100% i 2017 er et udtryk for, at samtlige forbrugere i forsyningsområderne inden for den pågældende kategori skal have mulighed for tilslutning til et alment vandværk. Fremskrivningen er endvidere foretaget under forudsætning af: At alt nybyggeri til bolig og erhvervsformål tilsluttes almen vandforsyning At eksisterende større enkeltanlæg til markvanding og gartneridrift bevares som enkeltanlæg, samt at forbruget fra disse anlæg svarer til niveauet i 2005. 5.1.5 Prognose for vandforbrug På baggrund af forudsætningerne beskrevet i de foregående afsnit, er der udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder og for hele kommunen. Prognoserne er udført for år 2008 og 2017. Fremskrivningen af vandforbruget i de enkelte forsyningsområder, for større enkeltanlæg og mindre enkeltanlæg (private brønde og boringer) fremgår af Tabel 5 2. Prognoserne for de enkelte forsyningsområder findes i Bilag 2. Det fremgår af Tabel 5 2, at vandforbruget i det kommunale forsyningsområde forventes at stige med ca. 5% gennem prognoseperioden. Den lille stigning skyldes primært en forventning om tilslutning af nye boliger i henhold til de i kommuneplanen udlagte boligområder samt tilslutning af få enkeltindvindere. Det fremgår også, at vandforbruget forventes at stige i alle de private forsyningsområder. De største stigninger ses i Gørløse, Sigerslevøster, Skævinge og Strøvang forsyningsområder. Stigningen i Gørløse forsyningsområde er på ca. 30% og skyldes en forventning om tilslutning af nye boliger og erhverv i henhold til de i kommuneplanen udlagte boligområder. Stigningen i Sigerslevøster forsyningsområde er på ca. 30% skyldes primært at prognosen forudsætter, at alle nuværende ejendomme (i alt 17) med egen indvinding tilsluttes almen vandforsyning. Stigningen i Skævinge forsyningsområde er på ca. 70% og skyldes primært en forventning om tilslutning af nye boliger og erhverv i henhold til de i kommuneplanen udlagte bolig- og erhvervsområder. Stigningen i Strøvang forsyningsområde er på ca. 130% skyldes primært at prognosen forudsætter, at alle nuværende ejendomme (i alt 17) med egen indvinding tilsluttes almen vandforsyning. Det er imidlertid usikkert, om de forventede forbrugsstigninger vil blive en realitet, og om det vil ske inden for planperioden. 36
Tabel 5 2: Prognose for vandforbrug Forsyningsområde 2005 [m³] 2008 [m³] 2017 [m³] St. Lyngby Vandværk 48.768 49.968 51.243 Gørløse Vandværk 76.995 78.395 100.966 Meløse Vandværk 56.890 56.216 61.112 Sigerslevøster Vandværk 10.618 11.744 13.507 Skævinge Vandværk 114.281 126.391 192.271 Strø Vandværk 9.000 8.888 9.429 Strølille Vandværk 7.917 7.892 8.684 Strøvang Vandværk 1.900 2.024 4.380 I alt almene vandværker 326.369 341.518 441.592 Større enkeltanlæg 160.596 160.596 160.596 Mindre enkeltanlæg 14.400 10.800 0 Totalt vandforbrug 501.365 512.914 602.188 Det totale vandforbrugs forventede udvikling fremgår af Figur 5-2, der viser en stigning på 20% frem til 2017. [1000 m³/år] 800 600 400 200 0 2004 2005 2006 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Figur 5-2: Vandforbrugets forventede udvikling frem til 2017 5.2 Forsyningsevne og -krav I Tabel 5 3 er angivet det forventede vandbehov i 2017 beregnet på baggrund af vandforbrugsprognosen i afsnit 5.1. Det årlige vandbehov er fastsat 5% over det forventede vandforbrug. Hermed er der taget højde for vandværkernes eget forbrug til filterskylning og tab i ledningsnettet. [år] 37
Tabel 5 3: Indvindingstilladelser og indvindingsbehov Aktuel indvindingstilladelse [m³/år] Vandbehov (2017) [m³/år] Udnyttelse af tilladelse (2017) [%] Vandværk St. Lyngby Vandværk 65.000 51.243 79 Gørløse Vandværk 90.000 100.966 112 Meløse Vandværk 77.000 61.112 79 Sigerslevøster Vandværk 20.000 13.500 68 Skævinge Vandværk 120.000 192.271 160 Strø Vandværk 15.000 9.429 63 Strølille Vandværk 12.000 8.684 72 Strøvang Vandværk 2.500 4.380 175 Som det fremgår af Tabel 5 3 forventes det, at Gørløse, Skævinge og Strøvang vandværker får behov for at få udvidet deres indvindingstilladelse inden 2017. For de øvrige vandforsyninger er der god overensstemmelse mellem indvindingstilladelser og det forventede forbrug. I Tabel 5 4 er der angivet nøgletal for en række af de forsyningskrav, som det fremtidige vandbehov jf. prognosen for 2017 stiller til vandforsyningernes kapacitet. Til sammenligning er anført vandværkernes nuværende forsyningsevne. Det er markeret med gråt, hvor kravet er større end vandværkets nuværende kapacitet. Forsyningskravene er beregnet på basis af vandbehovsprognosen i Tabel 5 3. 38
Tabel 5 4: Forsyningsevne og krav Vandværk Indvindingskapacitet [m 3 /t] Behandlingskapacitet [m 3 /t] Beholderkapacitet [m 3 ] Udpumpningskapacitet [m 3 /t] Maksimal leveringskapacitet [m 3 /t] Maksimal døgnproduktion [m 3 /d] Evne 2005 Krav 2017 Evne 2005 Krav 2017 Evne 2005 Krav 2017 Evne 2005 Krav 2017 Evne 2005 Krav 2017 Evne 2005 Krav 2017 St. Lyngby Vandværk 66 11 47 11 200 99 62 19 62 19 783 236 Gørløse Vandværk 34 20 23 20 160 183 25 34 25 34 316 436 Meløse Vandværk 59 13 61 13 200 118 93 22 75 22 952 282 Sigerslevøster Vandværk 10 4 8 4 - - 8 6 8 6 96 70 Skævinge Vandværk 138 35 60 35 260 289 109 55 83 55 1169 774 Strø Vandværk 9 2 18 2 27 21 19 4 12 4 144 49 Strølille Vandværk 5 2 10 2 16 20 12 4 7 4 81 45 Strøvang Vandværk 8 1 8,5 1 - - 8 2 8 2 87 23 5.3 Fremtidig forsyningsstruktur I det efterfølgende er anført tre mulige scenarier for den fremtidige vandforsyningsstruktur. De enkelte scenarier kan kombineres. 5.3.1 Bevarelse af den nuværende decentrale struktur Den fremtidige vandforsyning i Skævinge Kommune kan baseres på de eksisterende vandværker eller hovedparten af disse. Dette kan pålægge flere vandværker store forpligtigelser mht. investeringer i eksempelvis nye indvindings- og vandbehandlingsanlæg. Samtidig skal der investeres i forbindelsesledninger mellem vandværkerne af hensyn til forsyningssikkerheden. Strukturen er sårbar og der tages ikke højde for, at enkelte vandværker kan komme i en situation, hvor de ikke længere ønsker at fortsætte som selvstændige vandværker. 39
5.3.2 Decentral struktur med øget ansvar til store vandværker Den fremtidige vandforsyning i Skævinge Kommune kan baseres på den nuværende opdeling af vandværker. De små vandværker opretholdes så længe vandværket selv ønsker det og kan leve op til myndighedernes krav. Hvis vandværket kommer i en situation, hvor det ønsker sig overtaget eller ønsker forsyning fra andet vandværk, sker dette fra et stort vandværk. De store vandværker pålægges således nogle langsigtede forsyningsforpligtigelser, og udgør hermed fundamentet i den fremtidige vandforsyning. Strukturen er fleksibel, og der gennemføres ikke uhensigtsmæssige investeringer i nye indvindings- og behandlingsanlæg. Investeringer i forbindelsesledninger vil på længere sigt kunne bruges til en permanent forsyning, hvis det ønskes. 5.3.3 Central struktur baseret på store vandværker Den fremtidige forsyning i Skævinge Kommune kan baseres på forsyning fra et mindre antal store vandværker, som udbygges og moderniseres svarende til kravene til moderne vandforsyning. Dette vil medføre en sammenlægning af vandværker og større enheder giver mulighed for mere professionel drift og administration. Løsningen forventes på kort sigt at blive omkostningskrævende. 40
6 Problemområder Der er i de foregående afsnit registreret en række problemstillinger i relation til vandforsyningen i Skævinge Kommune. Nogle problemstillinger er gældende for flere vandværker, mens andre problemstillinger kan relateres til enkelte eller få vandværker. Vandforsyningsplanen skal udstikke de planlægningsmæssige rammer for løsning af problemstillinger i relation til vandforsyningen i Skævinge Kommune. Da en række af problemstillingerne er komplekse er det nødvendigt, at vandforsyningsplanen udarbejdes med fleksible rammer med mulighed for forskellige udviklingsscenarier. Efterfølgende er resumeret de væsentligste problemområder i relation til vandforsyningen i Skævinge Kommune. I afsnit 5.3 er anført mulige scenarier for den fremtidige forsyningsstruktur. 6.1 Grundvandsressource og vandindvinding Generelt anses både grundvands- og drikkevandskvaliteten i kommunen som god, og ressourcen som relativt velbeskyttet. Størstedelen af Skævinge Kommune er udpeget som indsatsområder. Endvidere er et mindre område ved Meløse Vandværk er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Der er lavet geofysisk kortlægning af Frederiksborg Amt, som er afsluttet af det statslige miljøcenter. Kortlægningen skal i alle indsatsområder følges op af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. 6.1.1 Enkeltindvindere Der er ca. 90 private brønde og boringer i Skævinge Kommune. Vandkvaliteten er kontrolleret ved hovedparten af alle disse anlæg. Analyserne viser, at vandkvaliteten i ca. 50% af de private brønde og boringer ikke overholder grænseværdierne. Der er typisk tale om bakteriologisk forurening samt for højt indhold af nitrat og fosfor. Den bakteriologiske forurening kan formentlig dels henføres til boringernes/brøndenes indretning og dels til de tekniske anlægs udformning. I Skævinge Kommune er der kun få enkeltindvindingsanlæg, der er undersøgt for indhold af pesticider. En undersøgelse udført af GEUS i 2004 viser, at det kan forventes, at ca. 30% af disse private brønde og boringer ikke overholder grænseværdierne for pesticider (undersøgelse af 600 brønde og boringer i 4 amter). 41
6.2 Kapacitetsforhold Generelt har de almene vandforsyningsanlæg tilstrækkelig teknisk og behandlingsmæssig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Herudover er der tre vandværker (Gørløse, Skævinge og Strølille), hvor beholderanlæggene vurderes at være for små i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Gørløse, Skævinge og Strøvang Vandværker kan få behov for at øge indvindingstilladelserne, da de skønnes for små i forhold til de forventede fremtidige vandbehov. 6.3 Maskinel, bygningsmæssig og hygiejnisk standard 6.3.1 Bygningsmæssig og maskinel stand Vandværkernes bygningsmæssige og maskinelle anlæg er generelt i god eller acceptabel stand. Der er for hovedparten af vandværkerne ikke væsentlige renoveringsbehov som overstiger normal vedligeholdelse og løbende renovering. Dog bør Strø Vandværk påregne væsentlige udskiftninger/renovering af maskinelle anlæg, mens Strøvang får behov for en totalrenovering af bygningerne. 6.3.2 Hygiejniske stand Den hygiejniske stand er på fem af vandværkerne bedømt som acceptabel. Ved Strøvang Vandværk er den hygiejniske stand bedømt uacceptabel, hvilket er begrundet i en for ringe renholdelse og vedligeholdelse. På de sidste 2 vandværker er den hygiejniske stand bedømt som god. Der er således ved de fleste vandværker behov for at forbedre den hygiejniske standard for at sikre vandkvaliteten. 6.4 Drikkevandskvalitet Det overordnede billede af drikkevandskvaliteten viser, at der generelt er en god vandkvalitet med ganske få og mindre betydelige overskridelser af grænseværdierne. 6.5 Forsyningssikkerhed Ved fire af vandværkerne er forsyningssikkerheden dårlig, da de hverken er opbygget med god driftssikkerhed eller har nødforsyning til andet vandværk. De øvrige fire vandværker har enten en driftsikker anlægsopbygning og/eller forbindelsesledning til andet vandværk. Ved de vandværker, der har en dårlig forsyningssikkerhed bør forsyningssikkerheden forbedres, f.eks. ved at etablere forbindelsesledninger til andre vandværker. 6.6 Forbrugere med egen brønd eller boring Tilslutning af forbrugere, som aktuelt har egen brønd eller boring, kræver etablering af nye forsyningsledninger i det åbne land. Ledningsnettet er 42
inden for nogen af forsyningsområderne allerede vidt forgrenet, men der mangler stadig en del forsyningsledninger, for at alle forbrugere indenfor forsyningsområderne kan tilbydes tilslutning til alment vandværk. 6.7 Nye krav til vandværker De private vandværker pålægges i større omfang via lovgivning administrative opgaver. Samtidigt stiger forbrugernes krav til service, information og sikker vandforsyning. For en række mindre vandværker kan der blive behov for at indgå samarbejde med andre vandværker om lønnet administration og driftspersonale, m.v. Alternativt kan sammenlægning af vandværker blive aktuelt for at sikre den decentrale struktur. 43
7 Referencer /1/ Vandforsyningsplan for Skævinge Kommune (1992) /2/ Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Tekst-rapport samt kortbilag. /3/ Strategi for grundvandsbeskyttelse, Frederiksborg Amt (1998). /4/ Kommuneplan 2005-2017, Skævinge Kommune (2005). /5/ Spildevandsplan 2004-2014, Carl Bro Gruppen og Skævinge Kommune (2004). /6/ Ferskvandets kredsløb, Nova 2003. Temarapport, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Jordbrugs Forskning og Danmarks Meteorologiske Institut (2003). /7/ EU s vandrammedirektiv af d.22. december 2000. /8/ Befolkningsprognose 2005-2017. Skævinge Kommune, 2005. /9/ Almene vandforsyningsanlæg. 2. udgave december 1988, Dansk Standard DS 442. /10/ Vandforbrug og forbrugsvariationer. DANVA, Miljø & Ressourcer DTU. 2002-2004. /11/ DANVA. Vandsektoren i tal. DANVA s benchmarking og vandstatistik 2005. /12/ Per Smed (1981). Kort over landskabselementer. Blad 4 Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm. Geografforlaget 1981. 44