Unge med erhvervet hjerneskade sammen skaber vi udvikling Sygehus Egen læge Den unge Kommune Comwell Hvide Hus Aalborg den 30. august 2017 Arrangør: Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade, Region Nordjylland Projektet er støttet af Sundheds- og Ældreministeriet 1
Lokaleoversigt Comwell Hvide Hus Aalborg STUEETAGE Terasse 15. SAL Lounge V Bar V M1 M2 P1 P-lounge Reception M4 Lobby M7 M6 M5 Anretterkøkken P2 1. SAL P4 P3 RESTAURANT KILDEPARKEN K2 K3 K4 Foyer Restaurant Vesterbro 2. SAL Øvre Foyer KILDEN Tagterrasse 2
Velkommen På vegne af projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade, Region Nordjylland er vi glade for at kunne byde jer velkommen til den tredje nationale og tværfaglige konference med fokus på unge med erhvervet hjerneskade. På trods af at konferencen kun er én dag i år, kan vi endnu en gang byde velkommen til fagpersoner fra hele Danmark og på tværs af faggrænser. Vi er rigtig glade for den store opbakning. Vi vil gerne sige tak til vores oplægsholdere, som alle bidrager til konferencen med stor faglighed og ny viden. Vi vil også gerne benytte lejligheden til at sige stor tak til projektmedarbejderne og projektets Regionale Styregruppe. Alle har i fire år vist stor interesse og ydet en særlig indsats for, at vi har kunnet styrke indsatsen for unge med erhvervet hjerneskade. Også en særlig tak til vores fire søster-projekter. Vi er glade for og stolte af, at vi har formået at løfte opgaven nationalt og ikke arbejdet som fem selvstændige projekter. En af frugterne af dette store arbejde lanceres i dag, nemlig E-learning programmet Hjernelæring. Også en tak til Sundheds- og Ældreministeriet. Vi håber, at I alle får en dejlig dag i Aalborg. Charlotte Buch Gøthgen Styregruppeformand Trine Okkerstrøm Ryttersgaard Projektleder 3
Program Kl. Onsdag d. 30. August 2017 09.00 Registrering åbner Morgenkaffe og brød 09.30 Officiel åbning v.professor Carsten Reidies Bjarkam (Kilden) Lancering af de nationale projekters E-learningsprogram www.hjernelaering.dk 09.45 Vores tolkninger af andres adfærd, del 1 (Kilden) v. Dorthe Birkmose, cand.psych., forfatter og foredragsholder 10.45 Kaffe 11.15 Vores tolkninger af andres adfærd, del 2 (Kilden) v. Dorthe Birkmose, cand.psych., forfatter og foredragsholder 12.15 Frokost 13.15 Tværgående sessioner: Adfærdsforstyrrelser og agiteret adfærd i de tidlige faser efter hovedtraume (Kilden) v. Anders Degn Pedersen, cand.psych., specialist i klinisk neuropsykologi Hjerneskade eller misbrug? (M1) v. Heine Lund Pedersen, cand.pæd.psych., specialist og supervisor i klinisk neuropsykologi Hjernens elektriske aktivitet efter en hjerneskade og betydning for genoptræning og udvikling af hjælpemidler (M2) v. Jakob Blicher, speciallæge i Neurologi, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital og lektor i Neurorehabilitation and NeuroImaging på Aarhus Universitet 14.15 Kaffe og kage 14.45 Senfølger efter strålebehandling i hjernen hos børn og unge (Kilden) v. Yasmin Lassen, Ph.d., Overlæge Klinisk Onkologi, Aarhus Universitetshospital 15.45 Afslutning og tak for i dag v. Styregruppeformand Charlotte Buch Gøthgen 4
Præsentation af oplæg Hovedtalere (Kilden) Vores tolkninger af andres adfærd (Kilden) v. Dorthe Birkmose, cand.psych., forfatter og foredragsholder Vi kan opleve, at andre har problemskabende adfærd. Det skaber afmagt hos os. Vi kan komme til at vende afmagten for meget ind og tro, at adfærden er vores skyld. Vi kan også komme til at vende afmagten for meget ud og tro, at adfærden er andres skyld. Begge tankegange kan slide os op, og vi risikerer at give os selv lov til at behandle andre dårligt. Vi kan heldigvis også tolke andres adfærd fagligt og dermed sikre både vores selvbeskyttelse, og at vi behandler andre godt. Senfølger efter strålebehandling i hjernen hos børn og unge (Kilden) v. Yasmin Alexandra Lassen, Ph.d., Overlæge Klinisk Onkologi, Aarhus Universitetshospital. Special fokus i behandling af CNS tumorer hos voksne og børneradioterapi Strålebehandling er hyppigt en vigtig del af den kurative behandling for hjernetumorer hos børn og unge. Det kan medføre kroniske senfølger i hjernen, som kan påvirke de unge efterfølgende. I oplægget vil der være fokus på de hyppigste skader, registrering af senfølger, rehabilitationsmuligheder og muligheder for mere skånsom strålebehandling. 5
Tværgående sessioner Adfærdsforstyrrelser og agiteret adfærd i de tidlige faser efter hovedtraume (Kilden) v. Anders Degn Pedersen, cand.psych., specialist i klinisk neuropsykologi Personer der vågner op efter et svært hovedtraume vil almindeligvis i en periode være i en tilstand kaldet den posttraumatiske amnesifase (PTA-fasen). De vil som regel være konfuse, opmærksomhedsforstyrrede og evner ikke at etablere nye erindringer. Tilstanden er ofte ledsaget af svære adfærdsforstyrrelser og agiteret adfærd og stiller særlige krav til personalets tilgang og behandling. Sessionen vil gennemgå problemstillingerne omkring hovedtraume-patienter i den tidlige fase, og hvordan personalet hensigtsmæssigt kan tilgå disse patienter og arbejde med neuropædagogiske strategier. Perspektiverne i forhold til mere langvarige vanskeligheder med adfærdsforstyrrelser vil blive trukket op. Du kan finde plancherne til foredraget på www.andersdegn.dk 6
Hjerneskade eller misbrug? (M1) v. Heine Lund Pedersen, cand.pæd.psych., specialist og supervisor i klinisk neuropsykologi Kan vi overordnet set skelne mellem kognitive vanskeligheder efter hjerneskade og kognitive følger relateret til misbrug? Hvilke forhold skal vi være særligt opmærksomme på, og hvilken viden er central for den unge hjerneskaderamte, der har et misbrug? Hjernens elektriske aktivitet efter hjerneskade og betydning for genoptræning og udvikling af hjælpemidler (M2) v. Jakob Blicher, speciallæge i Neurologi, Neurologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Lektor i Neurorehabilitation and NeuroImaging, Aarhus Universitet. Projektleder på REMAP projektet, der arbejder på at udvikle hjælpemidler til ALS patienter ved hjælp af EEG og robotteknologi Efter hjerneskade sker der en forskydning i balancen mellem hjernens aktiverende og hæmmende signalstoffer. Balancen kan påvirkes udefra ved hjælp af elektrisk stimulation som f.eks. transcraniel direct current stimulation (tdcs). Helt ny forskning har vist, at tdcs kan forbedre genoptræningen efter hjerneskade. Hjernens elektriske aktivitet kan registreres med elektroder i hovedbunden (EEG), og det er nu teknisk muligt at identificere det EEG-signal, der opstår, når vi ønsker at bevæge vores hånd. EEG-signalet ses også hos patienter, der ikke kan bevæge hånden som følge af apopleksi eller ALS. Her ses signalet, når de prøver at bevæge hånden. Helt ny forskning tyder på, at EEG-signalet kan udnyttes til at forbedre både genoptræning og udviklingen af hjælpemidler til patienter med nedsat motorisk funktion efter hjerneskade. Oplægget vil give en introduktion til hjernens elektriske aktivitet efter hjerneskade med fokus på apopleksi og de nyeste danske forskningsresultater indenfor genoptræning og udvikling af hjælpemidler baseret på den nyeste viden om den elektriske hjerneaktivitet. 7
hjernelæring Hjernelæring introducerer basal viden om hjernen, hjerneskader og hjernerehabilitering. Programmet indeholder også nogle korte film, der belyser livet som ung med hjerneskade. Hjernelæring henvender sig til alle, der er interesserede i at lære om hjernen og rehabilitering. Hjernelæring indeholder følgende moduler: Rehabilitering Grundbegreber Hjernen Opbygning Funktion Skader Film Alexander Mentorordning Unge hjerner Vidensbasen Her kan du finde mere viden om hjernen og hjerneskader www.hjernelaering.dk Hjernelæring er udviklet af det landsdækkende projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade, finansieret af Sundheds- og Ældreministeriet.