Forurenede byggematerialer og restprodukter - nyttiggørelse. 10. oktober 2012

Forurenede byggematerialer og restprodukter - nyttiggørelse 10. oktober 2012 2012

Indholdsfortegnelse Side UDREDNINGER OG REGLER I PIPELINEN INDENFOR NYTTIGGØRELSE AF BYGGEMATERIALER Cand. agro. Lene Gravesen, Jord&Affald, Miljøstyrelsen 1 DOMINERENDE MILJØPROBLEMATISKE STOFFER I BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD - FOREKOMST OG UDBREDELSE Projektleder Thomas Hougaard, Golder Associates A/S 3 NYTTIGGØRELSE AF FORURENET JORD, BYGNINGSMATERIALER MV. - MYNDIGHEDENS KRAV OG OVERVEJELSER Civilingeniør Lone H. Frederiksen, Odense Kommune 5 MILJØKVALITETEN SKAL VÆRE I ORDEN, OG VI SKAL HAVE ØGET MATERIALENYTTIGGØRELSE DET SKAL VÆRE ET TRYGT VALG Miljøchef Jens Arre Nord, RGS90 A/S 7 GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER - HÅNDTERING AF FORURENINGSSTOFFER Projektleder Rune Østergaard Haven, Grontmij A/S 9 MULIGHEDER OG BARRIERER FOR NYTTIGGØRELSE AF BYGGE- MATERIALER OG RESTPRODUKTER Seniorkonsulent Jette Bjerre Hansen, DAKOFA 11 BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma 13 GENANVENDELSE AF OVERSKUDSJORD Geolog Jens Lind Gregersen, Region Hovedstaden 15 KALKSTABILISERING AF RÅJORD Afdelingsleder, civilingeniør Morten Vanggaard, Skude & Jacobsen A/S 17 Til notater 21

UDREDNINGER OG REGLER I PIPELINEN INDENFOR NYTTIGGØRELSE AF BYGGEMATERIALER Cand. agro. Lene Gravesen Jord&Affald, Miljøstyrelsen lgr@mst.dk Baggrund og formål Beton, tegl og asfalt udgør langt den største del af det danske bygge- og anlægsaffald. Stort set alt beton og tegl og en væsentlig del af asfalten - nedknuses og anvendes (materialenyttiggøres) som erstatning for sten og grus ved anlæggelse af veje, stier og pladser. Dette har betydet, at den danske nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald er stor, hvilket har sikret en høj grad af ressourcebesparelse i form af primære råstoffer som grus og sten. Bygge- og anlægsaffald kan imidlertid indeholde mange forskellige problematiske stoffer og materialer, som f.eks. PCB, bly, cadmium, klorparafiner og asbest, der kan blive spredt i miljøet med nedknust bygge- og anlægsaffald, hvis ikke de problematiske stoffer og materialer identificeres og frasorteres, inden affaldet materialenyttiggøres som erstatning for grus og sten. Eksempler fra praksis har tydet på, at der - uanset lovkrav om, at det alene er sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald, der må anvendes som erstatning for grus og sten uden en særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven - ikke er sikkerhed for, at problematiske stoffer og materialer i tilstrækkelig grad identificeres og frasorteres, inden bygge- og anlægsaffaldet materialenyttiggøres. Der er derfor behov for en indsats for at bedre kvaliteten af det bygge- og anlægsaffald, der materialenyttiggøres, så dette affald fremadrettet kan nyttiggøres med en høj grad af sikkerhed for, at der ikke sker en uacceptabel spredning farlige stoffer eller materialer i miljøet. Denne indsats kan medføre, at andelen af bygge- og anlægsaffald, der frasorteres som uegnet til materialenyttiggørelse, fordi det er forurenet, stiger, og at andelen af byggeog anlægsaffald, som deponeres, stiger tilsvarende. Et af de farlige stoffer, som kan forekomme i bygge- og anlægsaffald, er PCB. PCB er omfattet af den globalt dækkende Stockholmkonvention, der regulerer en række stoffer, som alle er karakteriseret ved at være svært nedbrydelige og ved, at de spredes i miljøet, samt ved at ophobes i mennesker og dyr, hvor de har en række uønskede virkninger. Disse stoffer benævnes i daglig tale POP-stoffer (Persistente Organiske miljøgifte (Pollutants)). For at sikre, at PCB-holdigt byggeaffald ikke spredes i miljøet, er der behov for en målrettet indsats for at identificerer og frasortere PCB-holdige materialer. Initiativer Med henblik på at øge kvalitet i nyttiggørelsen af bygge- og anlægsaffald er følgende initiativer sat i gang eller skal sættes i gang: 1. Fastsættelse af en grænseværdi for indhold af PCB i byggeaffald til materialenyttiggørelse, der er så lav, at affaldet kan anses for at være uforurenet. 1

2. Lovgivning vedrørende screening og kortlægning af bygninger for PCB inden nedrivning eller renovering, samt anmeldelse af nedrivningen til den ansvarlige myndighed (kommunerne). 3. Skærpede regler for selektiv nedrivning og krav til nedrivningsvirksomhedens kvalifikationer. 4. Faglig udredning om farlige stoffer i bygge- og anlægsaffald og om asfalt med henblik på at etablere det faglige grundlag for håndtering/regulering af materialenyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald og asfalt. 5. Løbende opdatering af vejledning om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald, herunder indsamling af foreliggende oplysninger om forekomst af PCB i bygninger til brug for en styrket vejledning Status Indsamling af foreliggende data om PCB i byggematerialer er afsluttet. Det faglige grundlag for fastlæggelse af en grænseværdi for PCB i byggeaffald og for håndtering af byggeaffald og asfalt er under udarbejdelse. Regler om om krav til PCB-screening og evt. efterfølgende kortlægnig har været i høring. Arbejdet med regler om selektiv nedrivning er påbegyndt. Konklusion og perspektivering Initiativer vedrørende en bedre kvalitet i materialenyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald vil medvirke til at begrænse uacceptabel spredning af problematiske stoffer i miljøet med bygge- og anlægsaffald, samtidigt med at fastholde en høj grad af materialenyttiggørelse. Initiativerne kan forventes i et vist omfang at øge deponeringen af frasorteret forurenet bygge- og anlægsaffald på bekostning af materialenyttiggørelse. Litteraturhenvisning Affaldsstrategi 10 Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger Indeklima, arbejdsmiljø og affald 2

DOMINERENDE MILJØPROBLEMATISKE STOFFER I BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD - FOREKOMST OG UDBREDELSE Projektleder Thomas Hougaard Golder Associates A/S thomas_hougaard@golder.com Abstract: De bygninger, der i dag renoveres eller rives ned, er næsten alle bygget indenfor de sidste 125 år. I den periode har byggeriet udviklet sig fra stort set kun at anvende to præfabrikerede elementer, sømmet og murstenen, til at anvende en lang række materialer og elementer med meget varierende kemiske og materialemæssige sammensætninger. En række af disse materialer, der på grund af deres gode holdbarhed og funktionalitet er brugt over lange perioder, har siden vist sig at lægge hindringer i vejen for genbrug af byggematerialer: Bly, der frem til i dag bl.a. har været anvendt i inddækninger, rør, ledninger, glasurer og maling. Specielt brugen som pigment i maling har på grund af den store udbredelse medført problemer. Tjære, anvendt i bl.a. asfalt, overfladebehandling, tagpap og murværk udgør på grund af sit høje indhold af kræftfremkaldende PAH er et ikke uvæsentligt problem for genanvendelse.. PCB, i bl.a. fugemasser, maling, plastik m.m. udgør på grund af sin store giftighed og evne til at spredes til andre materialer et meget stort problem. Asbest, der har været anvendt i isolering, brandsikring og cementbundne produkter medfører stadig problemer når det forekommer blandet sammen med andre materialer. Chlorparaffiner, der i mange produkter erstattede PCB, udgør et endnu uafklaret problem for genanvendelse af bygematerialer. Materialernes forekomst, udbredelse og skadelige virkninger gennemgås kort med fokus på, hvordan de påvirker muligheder for genanvendelse. 3

4

NYTTIGGØRELSE AF FORURENET JORD, BYGNINGSMATERIALER MV. - MYNDIGHEDENS KRAV OG OVERVEJELSER Civilingeniør Lone H. Frederiksen Odense Kommune, Natur, miljø og Trafik lhf@odense.dk Abstract: Gennem de senere år har der været øget fokus på nyttiggørelse af overskudsjord, bygningsmaterialer, restprodukter mv. til erstatning for primære råstoffer. Det skyldes i høj grad et ønske om øget ressourceudnyttelse/bæredygtighed, men handler naturligvis også om økonomi, fordi nyttiggørelsen typisk er væsentligt billigere end bortskaffelse til f.eks. deponi. I langt de fleste tilfælde kræver nyttiggørelsen en tilladelse/godkendelse eller vurdering fra kommunen. Kommunerne får i den sammenhæng tit skyld for langsommelig sagsbehandling, overdreven forsigtighed og ikke mindst, at kravene er vidt forskellige fra kommune til kommune. F.eks. er lettere forurenet jord i én kommune er ikke lettere forurenet i en anden. Der er nok noget om snakken, men det er ikke uden grund. Området er svært, både teknisk og juridisk, og har gennem en del år været præget af usikkerhed og tiltag til nye bekendtgørelser, målemetoder mv., der skulle gøre det hele nemmere, men som desværre aldrig kom. Desuden berører sagerne forskellige lovområder, der tit involverer flere kontorer/afdelinger i kommunen. Udgangspunktet for myndighedsbehandlingen er Miljøbeskyttelsesloven. Den siger lidt forenklet, at man ikke må placere noget oven på jorden eller grave det ned i jorden uden tilladelse, hvis det kan forurene grundvand, jord og undergrund. Derfor er der to helt centrale problemstillinger: Kan det, som skal placeres på eller i jorden, forurene? Hvis ja, kan forureningen så accepteres, så der kan gives tilladelse (på en række vilkår) eller skal der meddeles afslag? Som udgangspunkt vil man sige, at f.eks. ren jord ikke kan forurene og dermed kan anvendes frit, men hvornår er jorden (tilstrækkeligt) ren? Tilsvarende kan man uden tilladelse efter restproduktbekendtgørelsen anvende sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald af natursten, uglaseret tegl og beton som erstatning for primære råstoffer. Lige som for jord er spørgsmålet så, hvornår byggeog anlægsaffaldet er (tilstrækkeligt) sorteret og uforurenet? 5

Risikovurderingen er også problematisk: Hvordan vurderer vi bedst, hvor meget forurening, der siver ud af f.eks. en støjvold af lettere forurenet jord eller en skibakke af forurenet bygningsaffald? Hvor mange prøver skal der tages af jorden/affaldet? Analyserer vi for det rigtige? Skal vi bruge faststofanalyser eller udvaskningstest? Hvordan beregner/vurderer vi spredningen af forurening til grundvand, recipienter og underliggende jord? Kan vi bruge JAGG eller skal der måske opstilles transport-/strømningsmodeller, kan vi medregne nedbrydning af stofferne? Hvor meget forurening vil vi acceptere? Må fanen i grundvandet være 5 m eller 500 m? Der er masser af spørgsmål og desværre ingen standardiserede risikovurderingsværktøjer. Derfor bliver det et skøn fra sag til sag og fra kommune til kommune, hvad der er rimeligt og nødvendigt. Ofte bliver det en kombination, da ingen af de ovennævnte ting giver hele svaret. Miljøstyrelsen har bidraget med vurderingen af en del restprodukter, der via specifikke bekendtgørelser og cirkulærer kan nyttiggøres uden tilladelse, når en række betingelser er opfyldt. Det er f.eks.: Slagger fra affaldsforbrænding, bund- og flyveaske fra kulfyrede kraftværker, sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald, bioaske, forskellige typer af slam og spildevand samt nedknust asfalt (måske?). En tilsvarende bekendtgørelse for lettere forurenet jord har længe været efterspurgt og under vejs, men er flere gange strandet. Sidste nyt var i november 2011. På det juridiske område var der længe usikkerhed om, hvornår der gives tilladelse efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven og hvornår der i stedet skal meddeles en godkendelse efter 33 (listevirksomhed). Det er nu efter en række afgørelser nogenlunde på plads. Begrebet nyttiggørelse kontra deponering har også været et tema for mange diskussioner, bl.a. i forhold til affaldsafgift, men også i forhold til korrekt hjemmel Derudover volder den juridiske grundsætning aldrig skøn under regel problemer. Mange kommuner ønsker at planlægge, hvor evt. risikobetonede nyttiggørelsesprojekter placeres, så de gør mindst skade på f.eks. grundvand og recipienter. Mange har sandsynligvis en retningslinje i skuffen eller måske endda i kommuneplanen, der siger, at forurenede materialer ikke må nyttiggøres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller vandværkernes indvindingsoplande. Det må kommunen ikke bruge som begrundelse for et afslag, da hver enkelt sag skal vurderes konkret. Det stiller store krav til risikovurderingen, især for projekter i OSD. 6

MILJØKVALITETEN SKAL VÆRE I ORDEN, OG VI SKAL HAVE ØGET MATERIALENYTTIGGØRELSE DET SKAL VÆRE ET TRYGT VALG. Miljøchef Jens Arre Nord RGS90 A/S jens.nord@rgs90.dk Baggrund og formål Anvendelsen af bygge- og anlægsaffald til erstatning af jomfruelige materialer er en god idé vi sparer på ressourcerne og deponikapaciteten. Men miljøkvaliteten skal selvfølgelig være i orden. RGS 90 har i mere end 20 år været en af de væsentligste aktører på markedet, og det optager os stedse at fremme materialenyttiggørelsen altså anvende oparbejdet bygge og anlægsaffald som erstatning for de dyrere og sparsomme råstoffer. Men det skal altid foregå miljømæssigt forsvarligt og sikkert, og der må ikke sås tvivl om, hvorvidt det er godt nok og det gælder både før, under og efter levering og anvendelse, at der ikke må sås tvivl. Der er indhold af miljøfremmede stoffer (f.eks. olie og metaller) i genbrugsmaterialerne som nyttiggøres om end i begrænset omfang. Der er indhold af uønskede fraktioner/fremmedlegemer (f.eks. plast, glas og træ) i genbrugsmaterialerne som nyttiggøres om end i begrænset omfang. De oparbejdede genbrugsmaterialer er løbende blevet vurderet ved screeninger i Miljøstyrelsens projekter og er blåstemplet for uændret fri anvendelse uden prøveudtagning/- analyser og uden arealanvendelsesmæssige begrænsninger og uden særskilt miljøgodkendelse. De seneste år har været noget turbulente på området, hvor der med det særlige fokus på PCB en er blevet sået tvivl om genanvendelsen og materialenyttiggørelsen af bygge- og anlægsaffaldet. Og væsentlige mængder bliver nu disponeret direkte fra nedrivninger til mere eller mindre ukontrollerede projekter (skjult deponering). Vi skal være loyale over for gældende rammebetingelser for fri anvendelse af bygge- og anlægsaffaldet. Vi skal undgå, at forvirre og skabe usikkerhed og utryghed hos bygherre og aktører med forslag eller krav til f.eks. prøver og analyser vi taler om bygge- og anlægsaffald det er ikke slam, det er ikke jord, og det er ikke restprodukter. Metode, teknik, Når bygningen først er revet ned vil eventuelt problematiske stoffer være blandet op i affaldet, og det er stort set umuligt at få dem fjernet. Der skal derfor sættes ind med fjernelse af disse stoffer allerede inden bygningen rives ned. Der skal ikke sås tvivl om miljøkvaliteten - det skal være et trygt valg. 7

Resultater Få hævet miljøkvaliteten hér og nu ved krav om deklarering for indhold af miljøfremmede stoffer forud for nedrivning og bortskaffelse og undgå at introducere krav, som kan medføre bureaukrati og skabe usikkerhed omkring de behandlede materialer før, under eller efter anvendelsen. Konklusion og perspektivering Vi har i dag en situation, hvor der er forvirring og usikkerhed det er både hos kommuner, bygherrer, rådgivere og entreprenører. Vi skal være klar over, hvad vi taler om, når vi taler om miljøkvalitet. Vurderinger sker ud fra, hvad vi kan se og måle, og der behøver langt fra at være en sammenhæng. Myndighederne som mester skal selvfølgelig sikre, at reglerne følges og ud fra en væsentlighedsbetragtning træde i karakter - bl.a. når der foregår ukontrolleret bortskaffelse- /skjult deponering. Vi skal selvfølgelig identificere de miljøfarlige stoffer ved kilden inden nedrivning/renovering, som grundlag for deklarering af affaldet. Herefter kan affaldet bortskaffes til korrekte behandling og en tryg nyttiggørelse. Vi skal overvåge miljøkvaliteten af genbrugsmaterialerne i lighed med tidligere ved løbende opdatering og opfølgning på Miljøstyrelsens projekter, som grundlag for eventuelt nye initiativer. Litteraturhenvisning Bekendtgørelse nr. 1662 af 2112 2010 (Restproduktbekendtgørelsen) Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1083 (Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald) 8

GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER - HÅNDTERING AF FORURENINGSSTOFFER Projektleder Rune Østergaard Haven Grontmij A/S ruh@grontmij.dk Baggrund: Der er i dag stor fokus på genanvendelse af byggematerialer frem for deponering, forbrænding eller destruktion. Genanvendelsen kræver dog, at forureningsstoffer i bygningen lokaliseres og håndteres forsvarligt i forbindelse med nedrivning eller renovering. Listen over relevante stoffer dækker stort set alle tidsperioder for eksisterende byggeri, denne omfatter bl.a.: Asbest Bly PCB Chlorerede paraffiner Såfremt forureningsstofferne ikke lokaliseres og håndteres korrekt, påvirkes miljø og arbejdsmiljø både på den aktuelle lokalitet, men også på et eventuelt mellemdepot og på slutanvendelsesstedet. Endvidere kan det have en række andre konsekvenser, hvis forureningsstofferne først lokaliseres, når en nedrivning eller renovering er sat i gang eller afsluttet, f.eks. økonomiske og tidsmæssige konsekvenser. Håndtering af forureningsstoffer skal sikre følgende: Minimering af affaldsmængden optimal brug af eksisterende deponikapacitet Maksimering af materialer til genbrug både rene og forurenede Miljø (arbejdsmiljø og eksternt miljø) Lovgivningsmæssige krav overholdes Økonomi Tidsplan Tillid til kvaliteten af genbrugsmaterialer Håndtering af forureningsstoffer kan opdeles i tre overordnede faser: 1. Forundersøgelser 2. Planlægning 3. Udførelse og opfølgning Forundersøgelser Følgende indledende aktiviteter kan fastlægge, hvilke stoffer, der er relevante at undersøge i den aktuelle bygning og hvilke bygningsdele, der skal undersøges: 9

1. Desktopstudier 2. Baggrundsviden og vejledninger om de enkelte stoffer 3. Interview(s) 4. Besigtigelse Følgende aktiviteter kan fastlægge omfang og koncentrationer af forureningsstoffer: 5. Indledende screening 6. Undersøgelser Indledende screening og undersøgelser kan udføres ved en række metoder, som er individuelle fra stof til stof. F.eks. kan anvendes visuel vurdering, feltanalyser og laboratorieanalyser. Planlægning Undersøgelsesresultaterne omsættes til konkrete planer for håndtering af de lokaliserede forureningsstoffer. Ved planlægningen besvares følgende: Hvad?: Mængder / Koncentrationer / placering Risikovurdering?: Hvad er nødvendigt at fjerne / sanere / destruere Hvordan?: Metoder / bortskaffelse / genanvendelse / indkapsling Hvornår?: Sanering inden nedrivning / under nedrivning / ekstern plads Hvortil?: Modtagere Ansvar?: Placering af ansvar for håndtering Arbejdsmiljø?: Ramme for sikkerhed og sundhed Udførelse og opfølgning Under og efter udførelse af nedrivningen/renoveringen er det som oftest nødvendigt at føre tilsyn med nedbrydningen. Bl.a. fordi der ofte dukker ny viden op i forbindelse med nedrivningen. Kontrolanalyser af genbrugsmaterialer kan være et krav fra modtageren. 10

GENANVENDELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Civilingeniør, ph.d. Jette Bjerre Hansen DAKOFA jbh@dakofa.dk Baggrund Ressourceeffektivitet står højt på dagsordenen både i EU og i Danmark og ikke uden grund. Priserne på virgine ressourcer er steget kraftigt i de seneste 10 år i takt med, at efterspørgslen og forbruget af ressourcer er stadig stigende. Ressourceknaphed og forsyningssikkerhed er ord, som jævnligt høres i den offentlige debat, og det er blevet klart, at en afkobling mellem ressourceforbrug og vækst er en nødvendighed. Et af redskaberne til afkobling er at lukke materialekredsløbene og genanvende ressourcerne. I Danmark har genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald i følge Miljøstyrelsens affaldsstatistik været høj (over 90 %) i mange år, men den seneste tids problematik omkring indhold af farlige stoffer i bygge- og anlægsaffaldet som f.eks. PCB har påvirket mulighederne for genanvendelse. Samtidig er der med ressourcebevidstheden kommet et øget fokus på, at genanvende materialerne til de formål, der giver den bedst mulige udnyttelse af ressourceværdien, idet der tages hensyn til sundhed og miljø. Miljøministerens kommende nationale ressourcestrategi forventes da også at sætte fokus på kvalitet i genanvendelsen og forsvarlig håndtering af farlige stoffer og materialer. Ressourcestrategien forventes at udgøre et godt grundlag for at revurdere håndteringen af bygge- og anlægsaffaldet samt fremadrettet at sikre en fokuseret indsats for optimal udnyttelse af ressourcerne. Nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald Håndteringen af bygge- og anlægsaffald skal følge affaldshierakiet i affaldsbekendtgørelsen (se figur 1). Figur 1. Affaldshierakiet jf. Affaldsbekendtgørelsen (BEK 1415 af 12/12/2011). Affaldshåndteringen skal ske så højt i hierakiet som muligt. Idag håndteres bygge- og anlægsaffaldet i langt de fleste tilfælde ved anden nyttiggørelse, som er anden nederste trin i hierakiet. 11

I følge affaldsbekendtgørelsen kan sorterede og uforurenede fraktioner af bygge- og anlægsaffald nyttiggøres til formål, hvor virgine råstoffer erstattes. Typiske nyttiggørelsesprojekter er støjvolde, som underlag i veje og pladser, i ramper o.lign. For de fraktioner af bygge- og anlægsaffaldet, som vel at mærke ikke kan genbruges eller genanvendes, er det helt afgørende, at de sekundære materialer er uforurenede, således at nyttiggørelsesprojektet ikke udgør risiko for det omgivende miljø. På DAKOFAs ressourcecamp 2012 var der således enighed om, at det er nødvendigt med en indsats ikke blot ét sted men flere steder i livsforløbet. For eksisterende bygninger og anlæg er der behov for en indsats både før, under og efter nedrivning samt i forbindelse med behandling og nyttiggørelse af materialerne. Før og under nedrivningen Inden nedrivningen igangsættes bør der ske en kortlægning og udsortering af farlige stoffer og materialer. For at sikre at ressourcerne anvendes så højt i affaldshierekiet som muligt, bør nedrivningen foregå ved selektiv nedrivning og foretages af nedrivere, der er kompetente til at sikre bevarelsen af ressourcerne bedst muligt. Efter nedrivningen og i forbindelse med behandling og nyttiggørelse Materialer sorteres og håndteres mhp. optimal ressourceudnyttelse Sekundære materialer opfylder kvalitetskrav, som bør defineres ud fra, hvordan materialerne tænkes nyttiggjort. Kvalitetskravene bør formuleres på baggrund af en risikovurdering baseret stoffrigivelse, og med det formål at beskytte jord, grundvand og overfladevand. Kvaliteten af de sekundære materialer bør være dokumenteret før nyttiggørelsen I forbindelse med større nyttiggørelsesprojekter, der potentielt udgør en risiko for betydelig påvirkning af det omkringliggende miljø, må det være rimeligt, at der foretages en stedsspecifik risikovurdering baseret på stoffrigivelsen. Nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald må naturligvis baseres på de samme principper, som f.eks. finder anvendelse ved håndtering af lettere forurenet jord, og som anvendes i anden lovgivning til beskyttelse af jord- og vandmiljø. Sammenfatning Ressourcerne i bygge- og anlægsaffald skal udnyttes optimalt og til højeste værdi. Affaldshierakiet understøtter, at prioriteringen i håndteringen er genbrug, herefter genanvendelse, anden nyttiggørelse og hvis ikke andet er muligt bortskaffelse. Bygge- og anlægsaffaldets indhold af farlige stoffer bevirker, at en del af affaldet ikke er egnet til nyttiggørelse men skal bortskaffes på forsvarlig vis. Det er vigtigt, at det sker for at sikre, at de øvrige materialer vil kunne nyttiggøres. Sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald kan nyttiggøres som erstatning for virgine råstoffer, under forudsætning af, at det ikke udgør en risiko for sundhed og miljø. Opstilling af risikobaserede kvalitetskrav til de sekundære materialer vil være et centralt element i at dokumentere materialernes egnethed til nyttiggørelse. Det er vigtigt at huske på, at konsekvenserne af at træffe en forkert beslutning oftest vil overstige alle omkostninger, der er forbundet med at sikre og dokumentere, at de sekundære materialers er egnet til nyttiggørelse. 12

BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER Advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Bech-Bruun Advokatfirma ask@bechbruun.com Abstract: Emnet for dette indlæg er at sætte fokus på nogle juridiske problemstillinger eller i hvert fald overvejelser, man bør gøre sig i tilfælde, hvor der er eller påtænkes genanvendt byggematerialer og restprodukter. Der gælder helt overordnet to problemstillinger: 1. Er den påtænkte eller udførte genanvendelse af byggematerialer eller restprodukter lovlig? Det er her relevant at vurdere, hvilke krav til f.eks. sortering og godkendelse mv., der var/er gældende på genanvendelsestidspunktet, og om genanvendelsen er i overensstemmelse med disse krav. 2. Giver genanvendelsen uanset lovlighed i øvrigt anvendelse til problemer eller betænkeligheder af juridisk karakter? De to problemstillinger kan belyses med to nyere afgørelser, der også illustrerer de retlige og faktiske konsekvenser, der kan blive det (utilsigtede) resultat af genanvendelse. Støjvolden ved Juelsberg Gods (Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 25. januar 2011) En kommune meddelte tilladelse efter mbl 19 til at udvide en eksisterende støjvold mellem et boligområde og en motorvej ved at benytte ca. 40.000 m3 lettere forurenet type 2 jord, der skulle leveres fra et jordbehandlingsanlæg. Kommunes tilladelse blev påklaget af ejeren af en af de berørte ejendomme, der bl.a. gjorde gældende, at tilladelsen til genanvendelse ikke var lovlig. Natur- og Miljøklagenævnet gav i den endelige afgørelse klageren medhold, idet Nævnet fandt, at etablering af en jordvold ved anvendelse af lettere forurenet jord er en listeaktivitet (K.206), der kræver miljøgodkendelse efter mbl 33, hvilket ikke kan erstattes af en tilladelse efter mbl 19. Den meddelte tilladelse til etablering af jordvolden blev derfor ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Slagge-dommen (Højesterets dom af 9. november 2010) I 1992 var der på en ejendom i daværende Fredensborg Amt blevet udlagt ca. 500 tons slagger fra et forbrændingsanlæg som bundlægning i en ny hal og under et parkeringsareal. Udlægningen af slagger var anmeldt i overensstemmelse med daværende regler og godkendt af Frederiksborg Amt. I 2004 traf amtet imidlertid beslutning om 13

kortlægning af dele af ejendommen som forurenet på vidensniveau 2 på grundlag af amtets kendskab til de udlagte slagger. Ejerne af ejendommen gjorde indsigelse og endte med at indbringe kortlægningsafgørelsen for domstolene med påstand om ugyldighed. Det fik de ikke medhold i, hverken for landsretten eller Højesteret. I Højesterets begrundelse for afgørelsen fremgår blandt andet, at slagger fra affaldsforbrænding, der indgår som en del af jordmediet, må betragtes som en jordforurening, og at sådanne slagger er omfattet af jordforureningsloven, uanset om de er udlagt i særskilt lag eller er blandet med jorden. Det forhold, at slaggerne i sin tid var udlagt lovligt, er uden betydningen for adgangen til at kortlægge et areal efter jordforureningsloven. Højesteret tiltrådte herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte amtets (senere Region Hovedstaden) vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige risici ved de udlagte slagger, hvorfor amtets beslutning om kortlægning var gyldig. Baggrund og formål Indlægget har til formål at belyse nogle af de juridiske problemstillinger, der kan være forbundet med genanvendelse af byggematerialer og restprodukter. Metode, teknik Problemstillingen belyses ved hjælp af eksempler fra nyere retspraksis om genanvendelse. Litteraturhenvisning «Støjvolden ved Juelsberg Gods», MAD 2011.584. «Slagge-dommen», MAD 2010.2481H. 14

GENANVENDELSE AF OVERSKUDSJORD Geolog Jens Lind Gregersen Region Hovedstaden / Koncern Miljø jens.lind.gregersen@regionh.dk Baggrund og formål Kommunerne i hovedstadsregionen er udfordret i forhold til de op imod 10 mio. tons overskudsjord som årligt produceres i regionen. Ofte anvises jorden til f.eks. støjvolde, landskabsmodellering og landvinding men er det bæredygtigt? Tilsvarende er regionen udfordret i forhold til forsyningen af sand- og grus til de mange byggeprojekter i regionen. Med et forbrug på ca. 5 mio. m 3 og en egenproduktion på ca. 1 mio. m 3 skal der fra andre dele af Sjælland importeres ca. 4 mio. m 3 sand og grus. Denne situation medfører betydelige miljømæssige omkostninger i form af bl.a. mange og lange lastbiltransporter og tab af natur-og landbrugsarealer. På denne baggrund besluttede Region Hovedstaden i 2010 at iværksætte et projekt for at fremme bæredygtig anvendelse af overskudsjord og fremme brugen af overskudsjord som substitution for jomfruelige ler, sand- og grusmaterialer. Metode Region Hovedstaden har i 2010/11 gennemført et forprojekt som omfattede interessentanalyse, telefoninterview og dialogmøder, hvilket resulterede i et katalog med mere end 100 ideer til fremme af bæredygtig anvendelse af overskudsjord. Der blev endvidere afholdt en større workshop med international deltagelse, idet problematikken med overskudsjord og råstofforsyning er velkendt fra andre storbyregioner. Resultater Forprojektet har medvirket til at stille skarpt på problemer og muligheder relateret til overskudsjord og råstofforsyning og der er etableret nye kontakter mellem de store bygherrer, myndigheder, rådgivere, entreprenører og vidensmiljøer, ligesom der er formidlet udenlandske erfaringer og løsninger. Der er i forprojektet peget på bl.a. Vejdirektoratets gode erfaringer med kalkstabilisering af moræneler, hollandske erfaringer med jordbanker, samt peget på konkrete, tekniske, reguleringsmæssige og markedsmæssige udfordringer. Forprojektet resulterede i, at Region Hovedstaden i foråret 2012 udbød et 3-årigt projekt med 4 mio. kr. i tilskudsmidler til udvikling og afprøvning af koncepter for bæredygtig håndtering og brug af overskudsjord i hovedstadsregionen. På den baggrund er Region Hovedstaden i oktober 2012 gået i dialog med et konsortium for at drøfte en række udviklingsprojekter. Med egenfinansieringen fra konsortiet bringes den samlede projektøkonomi op på ca. 8 mio. kr. Konklusion og perspektivering Fra affaldssektoren er det velkendt, at en høj grad af genbrug først opnås, når en lang række forudsætninger er opfyldt. I jordsektoren er man kun lige ved at sætte processen i gang. Re- 15

gion Hovedstaden forventer, at udviklingsprogrammet kan bidrage til, at markedet søger hen imod bæredygtig anvendelse af overskudsjord. Litteraturhenvisning: Overskudsjord problem eller ressource? Teknik & Miljø, maj 2012 Se også www.regionh.dk, søg på overskudsjord 16

KALKSTABILISERING AF LER Afdelingsleder, civilingeniør Morten Vanggaard Skude & Jacobsen A/S mva@sjas.dk Abstract: Indlægget behandler anvendelsen af kalkstabiliseret ler gennem case studie, erfaringsopsamlinger og gældende regler. Kalkstabilisering af ler hvorfor, hvordan og hvornår. Anvendelse af kalkstabilisering giver mulighed for at anvende ukonditionsmæssige lermaterialer i bygge og anlægsprojekter Gevinsterne er: - Planums bæreevne forøges, og samtidig bliver planum langt mindre følsomt for nedbør, således at arbejdernes fremdrift i anlægsprojekter i langt større grad kan sikres. - Kalkstabiliseret ler kan anvendes til indbygning med materialeegenskaber som mindst svarer til dem, der opnås med sandfyld. - Kalkstabiliseret ler er et formstabilt materiale. - Man sparer penge, grus- /sandressourcer, transport og CO2 ved ikke at skulle køre jorden bort og udskifte den med sand/grusmaterialer. Case. Langtidseffekt af kalkstabiliseret ler på testfelter. Bæreevne og deformation af kalkstabiliseret ler er over en 2½-årig periode fulgt på 2 stk. 3 m høje kalkstabiliserede dæmninger i Taastrup. Bæreevneudviklingen er overvåget med minifaldlodsmålinger og statisk pladebelastningsforsøg på toppen af dæmningerne. Deformationen er fulgt med nivellement af sætningsplader, som er placeret i dæmningerne. Bæreevnemålingerne viser årstidsvariationer i overflademodulet E o = 150-300 MPa. Nivellement af sætningsplader viser mindre cykliske bevægelser i jorden på op til 5-10 mm men ingen permanenter sætninger (konsolidering). Kalkstabiliseret ler har vist sig at være et formstabilt materiale, der genvinder hovedparten af sin bæreevne efter opfrysning. Korrekt udført kalkstabilisering af senglacialt og glacialt ler vurderes at kunne erstatte traditionelle bundsikringsmaterialer af sand og grus. 17

Foto 1 Kalkstabilisering af ler og opbygning af testfelter. 04-08-2009. Figur 1. Testfelt 1 og 2. Bæreevneforløb 0-2½ år. E vd = E m. 18

Figur 2. Testfelt 1 og 2. Sætningsforløb i 3 m høj kalkstabiliseret lerdæmning. Periode 0-2½ år. Gældende regler og vejledninger. Vedr. udførelse og kontrol henvises til nedenstående vejregler mv., som kan hentes på: www.vejregler.dk. - Udbudsforskrifter. Kalkstabilisering, Vejledning, Juli 2010, Vejdirektoratet, Vejregelrådet - Udbudsforskrifter. Kalkstabilisering, Almindelig arbejdsbeskrivelse, AAB, Juli 2010, Vejdirektoratet, Vejregelrådet. Desuden tilhørende paradigmer for SAB, TBL, TAG og UKP Begge regler er under revision i efteråret 2012. Da kalk er stærkt ætsende, skal man ved udlægningen dels passe på omgivelserne (naboer, trafikanter mv.) dels på sig selv. Du kan læse om de særlige sikkerhedsforanstaltninger i vejledningen Sikkerhedsvejledning for Kalkstabilisering, dokument nr. 11/01291-3, 2011.03.23, Vejdirektoratet, ANL-PRO. HUSK at få sikkerhedsvejledning op på sikkerhedsmøderne med entreprenøren inden arbejdet igangsættes. 19

20

Notater 21

Notater 22

Notater 23

Notater 24