Thomas Møller FARVESTYRING Side 1

Thomas Møller FARVESTYRING Side 1

"... If you can t get predictable colors from the computer onto paper, then the computer is nothing but a toy..." Mary Carter, Corel Ventura Conference, 1992 "... Vi lever I dag i en farverig verden, og få mennesker kan modstå den kraft, som farver har, når det gælder om at overraske, pirre og tiltrække øjet. Ved at bruge farver på passende måde i det trykte medie, kan vi forbedre vores kommunikation og højne livskvaliteten Daniel Coberly, 1999 Thomas Møller FARVESTYRING Side 2

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Problemformulering side 4 Introduktion side 5 Spotfarver side 6 HexaCrome side 10 ICC Profiler side 11 Scannerteori side 14 Konklusion side 17 Notehenvisninger side 19 Kildehenvisninger side 21 Thomas Møller FARVESTYRING Side 3

Problemformulering Jeg har valgt at skrive om farvestyring, da jeg mener, at selv om man er i lære som grafiker på 4. år, er der stadig mange ting som man ikke rigtig helt forstår, fordi man enten ikke har den fornødne rutine, eller fordi mange funktioner og processer i den daglige arbejdsgang efterhånden er blevet automatiserede og man tænker derfor ikke rigtig over hvorfor og hvordan tingene sker - man tager det bare for givet, at når man trykker på knappen så sker der noget som man efterfølgende kan bruge i den videre bearbejdning af produktet. En af disse flygtige og til stadighed uforståelige begreber er uden tvivl farvestyring. Farvestyring er efter min mening en af de ting som er en af de væsentligste grunde til, at det tager 4 år at blive en kompetent faglært inden for den grafiske branche. Kort sagt, det er det der adskiller fårene fra bukkene. For ca. 10 måneder siden blev jeg på min læreplads placeret i den afdeling der håndterer vores PDF Workflow og vores pladefremstilling - Den såkaldte PREPS afdeling. Den gav mig et meget godt indblik i det arbejde og de processer der fungerer som bindeleddet mellem os grafikere i reproafdelingen og trykkerne ude i hallen. Det viste sig dog af være noget af en prøvelse. Når man først blev sat ind i hvordan det hele hang sammen, virkede det egentlig ret enkelt og med en smule øvelse ville man sikkert få den nødvendige rutine der skulle til for at styre afdelingen alene. Men der var en ting ved det som til stadighed gav anledning til forvirring - alle de ting man skulle være opmærksom på, når jobbet indeholdt spotfarver...! Spotfarver?! Hvad er det egentlig for en mærkelig størrelse? Og hvordan og hvornår bruger man dem? Hvordan sikrer man en præcis og regelmæssig farvestyring gennem hele arbejdsprocessen fra scan til tryk? Det besluttede jeg at blive lidt klogere på, så hvorfor ikke benytte muligheden til at få svar på disse spørgsmål ved at forevige dem i en IT Rapport? I de følgende linier vil jeg forsøge at belyse den forunderlige verden af farvestyring i alle dens afskygninger og give eksempler på, hvornår man med fordel kan bruge spotfarver og 6-Farvetryk, samt hvornår man måske skal undlade at benytte sig af det. Samtidig vil jeg prøve at gøre rede for de problemer og faldgruber man kan risikere, at støde på hen ad vejen. Thomas Møller FARVESTYRING Side 4

Introduktion Når man arbejder med farver og nuancer på en computer, med henblik på at skabe en færdig 4-farve tryksag er det absolut altafgørende, at kunne være fuldstændig sikker på, at de farver man har defineret i sit dokument på skærmen, også tager sig ud som forventet, når den færdige tryksag, i sidste ende ruller ud af offsetmaskinen. Desværre er WYSIWYG (1) ikke altid tilfældet. En klassisk fejl, som manglende indsigt i forbindelse med trykprincipper kan resultere i, er at indstille sine farver på baggrund af en tilfældig skærm og naivt forvente, at sådan ser farverne også ud på tryk. Farver på tryk vil som hovedregel aldrig være i overensstemmelse med den farve man ser på skærmen. Eksempelvis vil farverne grøn og blå, se lysstærke og levende ud på skærmen, men trykt på papir vil de fremstå som værende dybe og mere dæmpede. Dette skyldes bla. at skærmen benytter sig af det, der kaldes additiv farveblanding (2). En skærm indeholder millioner af små phosfordioder som udsender varierende mængder af henholdsvis røde, grønne og blå farver (RGB). Dioderne sidder i små triangulære mønstre og vil vise en hvid farve hvis alle 3 dioder er på fuld styrke, og sort, hvis alle 3 dioder er slukkede. Offset-trykprincippet derimod fungerer ved hjælp af subtraktive farveblanding, som bliver trykt på papir ved hjælp af fysisk farve som minder om regulær maling. Et 4-farve billede består af farverne Cyan, Magenta, Gul og Sort (CMYK), også kaldet procesfarve. K et i CMYK er en forkortelse for Key color. Farverne på papiret bliver genskabt i et unikt rastermønster som mest af alt ligner små prikker som danner cirkulære mønstrer, også kaldet rosetter. De 4 farvelag bliver trykt separat oven på hinanden i hver deres individuelle vinkel, for at undgå at rastermønstrene danner moiré (3). Kunsten at specificere farver til elektronisk design uden nogen form for reference kan være vanskeligt, ganske enkelt fordi skærmens fortolkning af en given farveværdi oftest er meget upålidelig og upræcis. End ikke 2 fuldstændig identiske skærme vil være i stand til at gengive den samme farveværdi nøjagtig ens. Det afhænger ene og alene af det farverum man anvender og af hvordan man individuelt har kalibreret sit udstyr. Denne usikkerhed kan man i de fleste tilfælde eliminere ved, at installere det der kaldes en ICC Profil i sin skærm og dermed sikre at skærmens gengivelse af farver og nuancer bliver korrekt og pålidelig i forhold til det trykte materiale. ICC Profiler kommer vi mere nærmere ind på senere. Thomas Møller FARVESTYRING Side 5

Spotfarver En anden metode hvorpå man kan opnå farvepræcision, er at benytte sig af såkaldte prædefinerede spotfarver eller staffagefarver, som er et farvesimuleringssystem der er globalt standardiserede og forblandede. På denne måde er det muligt at opnå et forudsigeligt farveresultat. Spotfarver findes i adskillige afskygninger og variationer. Den mest anerkendte producent på markedet er nok PANTONE, som er verdens mest udbredte spotfarvesystem. Andre mindre kendte spotfarvesystemer som TRUMATCH, FOCOLTONE, DIC og TOYO benytter sig grundlæggende af de samme principper, men er ikke nær så udbredt. DIC og TOYO bruges eksempelvis hovedsageligt i Japan. Spotfarver er tilgængelige i de fleste applikationer (4) som vedrører elektronisk design. Både Adobe Photoshop, Adobe Illustrator, Adobe InDesign, Macromedia Freehand og QuarkXPress understøtter brugen af spotfarver. PANTONE er markedets absolut førende og mest kompetente producent af spotfarveprodukter til en lang række forskellige brancher. PANTONE har mere end 30 års erfaring og deres produktserie omfatter efterhånden alle tænkelige produkter i forbindelse med grafik, web, plastic, tekstilfarver, tushpenne, lyskasser, densitometre og spektrofotometre (Se afsnittet om ICC profiler), håndtasker og selvfølgelig digitale trykfarver. PANTONE er også navnet bag revolutionerende og nyskabende teknologier som eksempelvis Hexachrome, og har opnået stor anerkendelse i hele den grafiske industri. PANTONE s hovedkontor ligger i New Jersey, USA og de har afdelinger i Europa, såvel som i Asien. PANTONE systemet er en international standard for farvekommunikation i den grafiske industri. Spotfarver sikrer en effektiv farvekommunikation mellem klienter, designere og sælgere. Alle farver i PANTONE systemet er nøje kontrolleret for at opnå farvenøjagtighed og for at skabe et præcist og pålideligt grundlag for ensartede reproduktioner. Pantone har oven i købet udviklet individuelle formler til blandingsforholdene i hver enkelt Pantone, for at sikre farvens ensartethed uanset hvor i verden farven er blandet. Systemet fungerer på den måde, at man ved hjælp af en farvevifte udvælger en farve, som man ønsker at arbejde med. Alle farverne i viften er defineret i fuld tone. Dvs. der er tale om en meget lys farve, som er heldækkende. Når man taler om en dækfarve, betyder det, at den ikke består af rasterpunkter men af en solid farve som er påført i et jævnt lag på papiret. Thomas Møller FARVESTYRING Side 6

Spotfarver i en Pantonevifte varierer i deres fremtoning, afhængig af hvilken overflade de påføres. Eksempelvis vil en farve, som er trykt på mat papir fremstå en anelse mere dæmpet, end hvis den samme farve var trykt på glittet papir (5). Farverne i viften vil med tiden blive matte og misfarvede, alt afhængig af hvor ofte de er blevet udsat for kraftigt lys og bør skiftes ud med et par års mellemrum, for at bevare præcisionen i farvegengivelserne. Ønsker man en nedtonet udgave af en given spotfarve, kan man vælge, at sætte den ned i halv-, eller kvarttone. Ved at reducere opaciteten (6) opnås en nuance, som er halvt så farvemættet, som den oprindelige grundfarve. Det skaber dog imidlertid et lille men - I det øjeblik man vælger at reducere tonestyrken af en spotfarve, vil det ikke længere være muligt, at trykke den som dækfarve, og den vil i sidste ende blive rastereret og dermed ødelagt idet den separeres sendes til tryk. Ønsker man derimod at bevare de æstetiske egenskaber som er karakteristiske for en spotfarve, er man nødt til at bevare den som dæktone i 100 % og derved undgå, at farven bliver splintret til rasterpunkter. Alle eksisterende Pantoner er blandet ved hjælp af de 14 grundfarver, illustreret i figuren her til højre. Farvechippen, illustreret på side 3 er feks. Blandet ved hjælp af : Pantone Yellow C Pantone Yellow 012 C Pantone Orange 021 C Pantone Purple C Pantone Voilet C Pantone Blue 072 C 70 % PANTONE Rubine Red, 10 % PANTONE Yellow og 20 % PANTONE Black Pantone Warm Red C Pantone Red 032 C Pantone Reflex Blue C Pantone Process Blue C Pantone Rubine Red C Pantone Green C Pantone Rhodamine Red C Pantone Black C Thomas Møller FARVESTYRING Side 7

Der er flere måder at arbejde med spotfarver på. Den mest almindelige er, at vælge en spotfarve fra Pantoneviften med henblik på en senere rasterering når den bliver konverteret til procesfarve og separeret til tryk. De fleste tryksager i dag bliver trykt med konventionelle procesfarver, da det er relativt dyrt og omstændigt, at trykke med mange rene spotfarver. Hvis man eksempelvis skal trykke en brochure hvor der indgår 7 forskellige spotfarver og kunden eller Art Director insisterer på at bevare farverne som rene spotfarver, vil det være nødvendigt at fremstille 7 separate trykplader. En for hver spotfarve. Derimod, hvis man konverterer alle 7 spotfarver til procesfarve (CMYK), vil det kun være nødvendigt at lave 4 trykplader, og derved vil omkostningerne i forbindelse med trykningen blive væsentlig lavere. Figuren herunder illustrerer, hvor i det visuelle farvespektrum de respektive PANTONE nuancer er placeret. Bemærk hvor yderligt nogle enkelte farver befinder sig. Det er farver som disse der gør det nødvendigt en gang imellem at benytte sig af et andet alternativ end CMYK. Set ud fra et kreativt synspunkt, er det lidt af en hæmsko hvis man kun har mulighed for at benytte sig af konventionel proces. Dette er nok en af årsagerne til at PANTONE i sin tid udviklede HexaCrome. Thomas Møller FARVESTYRING Side 8

At arbejde med Spotfarver har flere indlysende fordele. Ønsker man eksempelvis, at lave en tryksag, hvor man har placeret hvid tekst oven på en flad mørkerød farve, kan man med fordel angive den røde farve som ren spotfarve i stedet for at definere den som CMYK for at slippe for bekymringerne om diffusion (7) og mispasning i trykket. En hvid tekst oven på en ren spotfarve skal kun spare ud gennem 1 trykplade, hvorimod den i CMYK ville være nødsaget til at slå hul igennem alle 4 trykfarver, hvilket forøger risikoen for mispasning. En anden årsag til at benytte spotfarver kunne være, at man skulle lave eksempelvis en brochure, som skulle trykkes i 3 forskellige sprog, hvor indholdet af brochuren skulle være det samme. I en sådan situation, vil det være en fordel, at definere al teksten i sit dokument som en sort staffagefarve, da man, i det øjeblik man skal separere farverne til tryk, vil være i stand til at adskille teksten fra de resterende 4 farver (CMYK), da det nu er en spotfarve. Dette er en fordel, da man efterfølgende kan spare 8 trykplader, idet man kun behøver at lave plader til de 4 farver i brochuren og 3 tiltryksplader til de forskellige sprog. Havde man derimod defineret teksten som almindelig sort procesfarve, ville teksten indgå som en del af den sorte trykplade som også indeholder skyggepartierne i de billeder der eventuelt måtte indgå i brochuren. En tredje årsag til at foretrække brugen af spotfarver frem for CMYK, kunne være fordi man ønskede at opnå en kulør eller glød, som man under ingen omstændigheder ville være i stand til at ramme med regulær proces. En spotfarve som f.eks. Pantkone 812 C, som er en meget selvlysende rød farve, kan ikke konverteres til proces da den ligger udenfor CMYK s rækkevidde. Det forholder sig således, at kun omkring 5% af alle Pantone farver vil umiddelbart kunne konverteres til CMYK uden det vil være muligt at se en forskel. Hver gang man flytter en farve fra et farverum til et andet, går der nogle informationer tabt. Det er derfor fordelagtigt, hvis ikke nødvendigt at benytte sig af en rene spotfarver hvis man vil have større spændevidde i sine valg af farver. Figuren til højre illustrerer de forskellige farverums relative omfang. Thomas Møller FARVESTYRING Side 9

HexaCrome HexaCrome er Pantones løsning til tryk i det der kaldes High Fidelity farvekvalitet. Systemet er baseret på traditionel CMYK proces, dog med små modifikationer af processystemets basisfarver. Derudover er der tilsat to yderligere farver, Hexacrome Vivid Orange og Hexacrome Intensified Green for at forøge blandingsmulighederne. Resultatet er et processysytem hvormed det er muligt at genskabe mere end 90% af samtlige PANTONE spotfarver, hvor traditionel CMYK kun vil være i stand til at gengive omkring 40%. Med PANTONE HexaCrome er det muligt, at genskabe levende og virkelighedstro billeder med forbedret tonalitet, rigere og renere farver, mere realistiske hudtoner, skarpere skygge-, og højlyspatier og et betydeligt omfangsrigt valg af farver som gør det muligt for Art Directorer og designere at udnytte det fulde potentiale i brugen af farver. Når man konverterer et råscan eller et billede fra et digitalkamera fra det oprindelige RGB-farverum til CMYK vil farverne blive væsentlig fladere, idet man er nødt til at kompensere for CMYK s relativt begrænsede farvespektrum. Dette har især betydning for detailkontrasten (8) og for de RGB værdier som ikke er tilgængelige i CMYK og som derfor vil gå tabt. Med HexaCrome systemet er det fulde omfang af detailkontrasten bevaret. Observerer man f.eks. en hudtone trykt med Hexacrome, består den ikke af magenta og gul, som man normalt vil forvente af en gengivelse i CMYK, men af magenta og orange. Det endelige fysiske farvelag på papiret vil også blive reduceret, da grundfarverne i hudtoneområdet ligger væsentlig tættere på den farve man ønsker at gengive. Dermed ikke sagt, at man for enhver pris skal benytte sig af Hexacromatiske trykprincipper. I de fleste tilfælde, er en reproduktion i CMYK en tilstrækkelig acceptabel løsning, set i lyset af omkostningerne og omstændighederne i forbindelse med et 6-farve tryk. Står man derimod med en meget kritisk kunde, som stiller store krav til farveægtheden i sin tryksag, er HexaCrome en fordelagtig trumf, at kunne hive ud af ærmet. Hexacrome tryk er efterhånden ved at bliver mere og mere udbredt, eftersom et stigende antal trykkerier i dag har offsetmaskiner med 6 eller flere farveværk. HexaCrome trykprincippet bliver støttet verden over af førende virksomheder indenfor den grafiske industri som Adobe, Quark, Macromedia, Agfa, Dupont, Polaroid og Fuji. Thomas Møller FARVESTYRING Side 10

ICC Profiler ICC Profilering er den digitale måde at styre sine farver på. En ICC profil er i realiteten en lille farvespecifikation man installerer i sit system - lidt i stil med en driver til et modem eller en scanner, som angiver hvordan farverne bliver anskuet og bearbejdet i den enkelte virksomhed. ICC Profilering bliver mere og mere udbredt, efterhånden som bevidstheden omkring korrekte farvegengivelser er blevet mere markant. Et trykkeri vil ikke overleve længe, hvis kunderne ikke bliver 100% tilfredse, med deres tryksager hver gang. Alle store virksomheder, som beskæftiger sig med reproduktion og visuel kommunikation benytter sig af ICC Profilering for, at standardisere farvegengivelser i deres produkter. For at sikre sig, at især 4-farvebilleder hænger korrekt sammen inden de separeres til tryk, er man nødt til at definere indstillingerne for den trykmaskine man bruger, den scanner man benytter og den fotosætter man kører sine film ud på, samt den skærm man ser billedet på. Det gør man ved at fremstille en farveprofil, som kalibrerer det udstyr som bliver brugt i virksomheden. Hver virksomhed har sin egen individuelle profil, som beskriver farveopsætningen i deres workflow. Det kaldes også åben farvestyring og er egentlig et udtryk for, at hardwareenheder, i kraft af et stigende antal systemer og leverandører, efterhånden ligger så milevidt fra hinanden, at det er nu blevet nødvendigt for hver enkelt virksomhed, at definere sin egen farvestandard. En ting som dog er fælles for alle systemer, er at man fortolker og definerer farver ud fra en global farvestandard som hedder CIE Farverummet. (9) Den normale procedure for oprettelse af en generel farveprofil for hele virksomhedens workflow, er at man via trykkontrasten indstiller sin trykmaskine til optimal trykning. Dernæst måler man farverne rundt omkring på trykarket ved hjælp af et spektrokolorimeter, som meget præcist afslører farvelaget på papiret og hvordan farven er sammensat. Et Spektrokolorimeter er et håndholdt måleinstrument som man bruger til at definere en given farve, i stedet for at bruge tid på at sammenligne en farve med enten en farvevifte eller en 'ColorBible' (10). Pantone også udviklet et sådant instrument. Det hedder 'Color Cue' kan lynhurtigt bestemme den nærmeste Pantone-værdi for en given trykt farve. Instrumentet kan med et tryk på én knap aflæse en farve og på et display udlæse nærmeste Pantonefarveværdi, CMYK-værdier, RGB, LAB-farver, HTML-farvekode og Hexachromeværdier. Thomas Møller FARVESTYRING Side 11

Color Cue er i stand til at definere individuelle blandingsforhold i hvilket som helst farverum. Instrumentet understøtter ubestrøget, bestrøget og mat-bestrøget papir. Disse målinger er nødvendige, for at danne sig et overblik over trykmaskinens farverum. Disse målinger danner grundlaget for den egentlige ICC profil. ICC Profilen indeholder desuden alle tænkelige oplysninger, som er nødvendige for at nå det forudsigelige farveresultat. Den indeholder bla. informationer om hvilken type scanner eller digitalkamera man bruger, hvilken skærmtype man bruger, hvilken type fotosætter og printer man bruger, trykmaskinens punktbredning (11) på forskellige papirtyper og hvilken type trykfarve man bruger som standard. Kort sagt hele workflowets individuelle karakteristika. Desuden indeholder profilen oplysninger om indstillingerne i de forskellige farverum. Sort/hvid, RGB, CMYK, LAB, Duotone, Index, Hexacrome og Multichannel (12) har hver deres helt unikke indstillinger afhængig af den anvendte trykmaskine. Denne digitale profil bruger man herefter til at tilpasse alt det udstyr man benytter i virksomheden for, at være i stand til at kontrollere farverne gennem de forskellige led i den grafiske proces. Dermed sikrer man en ensartet kvalitet hver gang. Eksempelvis vil en ICC profil, som er installeret i monitoren bevirke, at de farver skærmen viser stemmer overens med trykmaskinens fortolkning af samme farveværdi. En installeret ICC Profil vil som regel være årsag til, at Photoshop aktiverer en dialogboks, som vil komme op på skærmen hver gang man åbner et fremmed billede, som ikke er blevet gemt med den lokale profil, som hører til virksomheden. Dialogboksen giver muligheden for at åbne billedet med virksomhedens egne farveindstillinger, eller man kan vælge at åbne billedet med dets oprindelige farverum. ICC Profilen går altså ind og ændrer billedets farverum, så det svarer til den profil, der er valgt for virksomheden. Med en korrekt installeret ICC Profil, er det også muligt, i forbindelse med farvekorrigering, at oprette såkaldte 'automations'. Dvs. man kan få programmet til at udføre specielle handlinger for én, i stedet for at gøre det manuelt på hver enkelt billede. Dette er ret tidsbesparende, hvis man feks. har en lang række af billeder, som skal have samme stemning og farverum. Man gør det, at man i Photoshop opretter det der kaldes en 'Batch-queue'. Det betyder, at du fortæller programmet, at den skal bearbejde en given mappe, inklusiv eventuelle undermapper som indeholder et antal billeder. Et eksempel på en forprogrammeret handling kunne være, at bede programmet om at åbne et billede - aktiver ICC Profilen - beskær til et givent format i en given opløsning - konverter til CMYK - påfør billedet en specielt udarbejdet kurve - Thomas Møller FARVESTYRING Side 12

påføre selektive farveindstillinger - aktiver klippesti - gem billedet i en angivet mappe - luk billedet og åben næste billede i mappen. Skulle man bearbejde 50 billeder manuelt på denne måde, ville det sandsynligvis tage adskillige timer, men ved at definere en præcis 'automation', kan programmet gøre dette for dig i løbet af et par minutter. Farverumskonvertering er også i høj grad afhængig af farveprofilen. Et billede, taget med et digitalkamera, gemmes på kameraets FlashRam-kort (13) i RGB formatet. Hvis man ønsker et print af billedet, er man som bekendt nødt til at konvertere billedet til et farverum, hvor printeren kan være med i dette tilfælde CMYK. En konvertering fra RGB til CMYK kan ske på mange forskellige måder både med og uden profil. Ønsker man, at Photoshop, skal til konvertere til CMYK, så billedet stemmer overens med virksomhedens egen profil, placerer man ICC Profilen i Photoshops ColorSync mappe og vælger profilen i konverterings-preferencerne inden man udfører konverteringen. En ICC Profil behøver ikke nødvendigvis at gælde for en hel virksomhed. Private brugere kan også danne deres egne farveprofiler til skærm, scanner og printer. En hurtig og enkelt skærmprofil kan genereres ved at placere et spektrofotometer (14) på skærmen og installere et kalibreringsprogram som gør, at skærmen kører en sekvens, som måles af kolorimeteret. Afviger skærmens målinger fra kolorimeterets referencefil, genererer kolorimeteret en justeringsfil som i sig selv er en ICC profil som man kan installere i sit system. Pantone har udviklet et sådant kalibreringsinstrument. Det kaldes en 'Monitor Spider' og er en smart værktøj til profilering af en monitor. Monitor Spideren indeholder 8 sensorer og 7 filtre. Instrumentet leveres også i en version, der kan bruges med LCD fladskærme. Det betyder, at man nu, i langt højere grad end tidligere, også trygt kan stole på de farver man ser på sin fladskærm. Spyderen forbindes til computeren ved hjælp af et USB interface (15), og gør, at man ikke skal bekymre sig om ekstern strømforsyning og sikrer samtidig problemfri brug på både Mac og PC. Pantone Monitor Spider koster Kr. 2.995,- incl. moms. Thomas Møller FARVESTYRING Side 13

Scannerteori De fleste mennesker vil, når man taler om en scanner, tænke på en lille flatbed scanner. En flatbed scanner er ikke større end man kan have den stående på sit skrivebord, ved siden af computeren. Den er milevidt fra den type scannere, som professionelle reprovirksomheder benytter sig af og som jeg har valgt at fortælle om. Scannere til Industrielt brug kaldes 'tromle-scannere' og er et meget avanceret redskab, som tager lang tid at sætte sig ind i. Men jeg vil forsøge at forklare det nogenlunde kortfattet. En High-End tromlescanner er en scanner på størrelse med en Morris Mascot. Det er et monstrum af en scanner, som vejer et lille ton. Den består af en stor klods som indeholder en computer, en masse ledninger, en bufferstation og en harddisk. Oven på 'klodsen' sidder en stor arm med et scannerhoved, som består af photomultiplyere som indeholder en masse farvefiltre og 2 forskellige blænder. En hovedblænde som aflæser selve billedet og en 'umfelts'-blænde som skaber detailkontrasten. Under scannerhovedet placerer man en såkaldt 'valse', hvor man monterer det billede man ønsker at scanne. Valsen er en keramisk transparent tromle, som er nøje afbalanceret, da den under scanningen roterer med ca. 80 omdrejninger i sekundet. Hvis den ikke var i perfekt balance, ville den flå hele scannerstationen i stykker. Den høje hastighed er også grunden til, at det ikke er hvilken som helst harddisk som sidder i scanneren. Harddisken skal være i stand til, at modtage informationerne i det der kaldes Real-time dvs. med samme hastighed som den egentlige scanning bliver foretaget. Ved siden af, eller ovenpå armen, afhængig af scannertypen, sidder en monitor. Monitoren viser scannerens målinger af det enkelte billede. Scanneren styres med tastatur og mus, som det kendes ved en almindelig hjemme pc. En industriscanner kan både scanne dias og reflekser (16). Et farvedias, også kaldet et transparent, er det medie som indeholder det største spektrum af farver. CMYK kan umuligt matche farvekomplexiteten i et dias. En diasgengivelse kræver et farverum, som har den samme relative størrelse som RGB. Thomas Møller FARVESTYRING Side 14

Det er groft sagt grænsende til blasfemisk, at forsøge, at gengive et dias med traditionelle procesfarver. For at opnå det, der i fagsproget kaldes for nøjagtig diaslighed, dvs. at få gengivelsen til at ligne originalen på en prik, vil det være oplagt at benytte en Hexacromatisk reproduktion, som vil resultere i et så godt som perfekt resultat. Et dias bliver fremstillet på baggrund af RGB farverummet idet det består af 3 sølvemulsionslag (17) i farverne rød, blå og et grøn, som efter avancerede syrebade og eksponeringer (18) af de enkelte emulsionslags komplementærfarver (19), vil fremstå som et transparent dias. De fleste reklamebureauer og reprocentre foretrækker at modtage deres billedmateriale som dias. Da et dias ikke særlig pladskrævende at have med at gøre og gør det forholdsvis enkelt, at scanne og reproducere billedet i præcis den størrelse og opløsning man ønsker til den pågældende opgave. For at scanne et billede på en tromlescanner, skal man først foretage en såkaldt fortilrettelægning, som betyder, at man først gør sig klart i hvilken størrelse man ønsker at reproducere billedet og foretager de nødvendige skaleringskalkulationer. Det gøres som regel ved at måle billedet op og herefter regne ud i hvor mange procent, man vil skalere billedet op eller ned. Det er vigtigt at ramme det ventede format så præcist som muligt, da man helst skulle undgå at skalere billedet endnu en gang, når det efterfølgende bearbejdes i Photoshop. En skalering i Photoshop vil ødelægge den sammensætning af pixels, som scanneren har defineret og billedet vil herefter miste skarphed og kontrast. Efter opmålingen af billedet, monteres det op på en gennemsigtig folie med motivet nedad. Folien placeres først på et millimeterpapir, så det efterfølgende er muligt, at placere billedet fuldstændig vandret på folien. Ved siden af billedet placeres et lille kalibreringsmærke, som skal være så hvidt som muligt. Man bruger gerne en lille stump af et stykke fotopapir som er blevet overeksponeret. Folien monteres herefter op på valsen med tape. Tapen strammes helt til, så der ikke er noget luft tilbage under folien. Nu kan man begynde at indstille scanneren. Scanneren skal fodres med en masse informationer før scanningen kan begynde. Først angiver man koordinaterne for kalibreringsmærket og indstiller scannerens hvidpunkt. Herefter kalibreres scanneren og fokus indstilles ved hjælp af lup. Herefter skal scanneren vide hvilken vej billedet er monteret på valsen, i hvilken mappe billedet skal placeres når scanningen er slut, i hvilket outputformat billedet skal leveres i, hvor på tromlen billedet er monteret (start-, og slutpunkt) og skaleringsprocenten. Herefter angives billedets lys,- og skyggepartier for at få en harmonisk balance i billedet. Thomas Møller FARVESTYRING Side 15

Dette er grunden til at man placerer et hvidt kalibreringsmærke ved siden af billedet. Man er nødt til at give scanneren en fornemmelse for sne så at sige. Sagt på en anden måde er scanneren nødt til at vide, hvad der er hvidt og hvad der er fuldstændig hvidt. Er scanneren ikke korrekt kalibreret, vil den fortolke et højlysparti i billedet som værende helt hvidt og dermed vil den smule punkt der før var i billedet brænde ud. Højlyspartiet i billedet vil herefter være ikke eksisterende efter tryk. Dette undgås ved at kalibrere scannerens lysfølsomhed og måle sig frem til det lyseste sted i billedet og fortælle scanneren, at den skal læse denne farve som værende 5% C, 3% M, 3% Y og 0% K. Det samme gøres med skyggepartiet i billedet. Man måler sig frem til det mørkeste sted i billedet og fortæller scanneren, at den mørkeste farve skal aflæses som værende eksempelvis 85% C, 80% M, 80% Y og 90% K. Definerede man skyggepunktet som værende 100% C, 100% M, 100% Y og 100% K, ville det skabe problemer i trykmaskinen, da farvelaget på papiret ville blive alt for tungt, og farven ville flyde ud og smitte af på det næste trykark i bunken. Disse indstillinger er afgørende for, om det scannede billedes omfang vil svare til originalen eller ej. Er indstillingerne ikke fortaget korrekt, vil reproduktionen miste stemning, glød og kontrast. Et dias scannes på stort set samme måde. Forskellen er bare, at dias monteres på valsen i babyolie. Olien dryppes på hver enkelt transparent inden man taper det fast på valsen. Grunden til at et dias tilsættes olie inden scanningen, er fordi et dias ofte er fyldt med bittesmå ridser. Olien flyder ind i ridserne og afhjælper kontrastvirkningen i det endelige billede. En ting man lige skal huske, er at tape folien fuldstændig tæt, inden den begynder at rotere med 4800 rpm! Alle kan scanne et billede, men det der kendetegner en dygtig scannerfører, er hans (eller hendes) evne til at anskue og vurdere billedet korrekt og vide hvordan man indstiller scanneren optimalt, til hvert eneste billede. Thomas Møller FARVESTYRING Side 16

Konklusion Næsten alle mennesker i dag, har en eller flere computere stående i deres hjem og flere og flere små virksomheder vælger i dag at oprette deres egne in-house bureauer. Det er tendensen i dag, hvor der tyndes gevaldigt ud i den grafiske branche, fordi det stadig er relativt dyrt at få lavet et professionel tryksag og derfor vælger flere og flere at lave deres forarbejdende reproarbejde selv. Det betyder samtidig, at det materiale som bliver leveret til trykkerierne i dag er af forholdsvis ringe kvalitet. Almindelige mennesker har ikke det fjerneste begreb om scanning, farvestyring eller form og kommunikation. Muhammed som skal have lavet en prisliste til sit pizzaria, bruger ikke 10.000 kroner til en eksklusiv tryksag, da han hellere vil bruge pengene på nye fælge til sin BMW og får sin fætter til at stykke prislisten sammen nede i rygerklubben. Det er derfor med en lille tåre i øjet, at vi må erkende, at den grafiske branche er ved at gå nedenom og hjem, fordi mange vælger at se bort fra den kompetence og de egenskaber som grafikeren har brugt årevis på at tilegne sig. En grafiker vil jo heller ikke være i stand til at slå et brød op så godt som en rutineret bagersvend, som ved præcis hvad der skal til, for at brødet kommer til at smage som et brød man gider at betale penge for, frem for at bage brødet selv. Bageren kender sin ovn og sine redskaber og ved præcis hvor meget gær, sukker og æg han skal tilsætte, for at brødet hæver til den rigtige størrelse og smager som kunderne forventer det skal smage. På samme måde ved en grafiker præcis hvordan et billede skal scannes og hvad der skal til, for at en tryksag hænger ordentlig sammen inden den puttes i ovnen. Jeg mener det er vigtigt, at gøre kunderne opmærksom på, hvor essentielt der er at få en faglært til at udføre arbejdet, for at være sikker på, at det bliver forarbejdet på den rigtige måde. Og for at udvikle et godt produkt, er man nødt til at være i stand til at fralægge sig en del af ansvaret til fagfolk som har sat sig ind i tingene og har et begreb om det de sidder og laver hver dag. En trykker kan i og for sig være bedøvende ligeglad med at sætte sig ind i farveprofilering, da det er hans trykmaskine det hele er indstillet efter, men fotografen, scannerføreren og grafikeren er nødt til at have den fornødne viden om begrebet hvis ikke hele produktionen skal falde til jorden. Man kan sagtens køre en reprovirksomhed uden brugen af ICC profiler, men tryksagen vil aldrig blive lige så optimal, som hvis man valgte at integrere dem i workflowet. Thomas Møller FARVESTYRING Side 17

Det er lidt en skam, men jeg må indrømme, at ICC profilering og eksklusivt 6- farvetryk stadig er irrelevant, medmindre vi snakker om årsopgørelsen til Den Danske Bank, informationsbrochuren fra Nationalbanken eller et månedsmagasin som Euroman eller Eurowoman. Læren om lys, farver og hvordan farver anskues og vurderes er et ufatteligt avanceret begreb som der er skrevet kilometervis af bøger om. Man kunne blive ved i en uendelighed, hvis man skulle omkring samtlige aspekter og ind i alle kringelkroge vedrørende dette emne. Selv om det ikke umiddelbart virker sådan, har jeg været nød til at begrænse mine forklaringer til et absolut minimum. Jeg har forsøgt at koge det meget ned og jeg mener ikke jeg kan skære mere i opgaven uden at man mister forståelsen og sammenhængen. Jeg er selv godt tilfreds med opgaven og jeg har haft mange hyggelige timer med at sidde at stykke den sammen og finde billedmateriale og illustrationer. Jeg synes helt klart også, at jeg har fået en utrolig god forståelse for farvestyring og ICC Profiler, idet jeg har været nødt til at indhente en masse informationer i bøger og på nettet. Min kæreste har også været til stor hjælp, da hun studerer på Grafisk Højskole og kunne svare på mange af de spørgsmål som opstod hen ad vejen. Thomas Møller FARVESTYRING Side 18

Notehenvisninger (1) 'What You See Is What You Get' (2) Additiv farveblanding er blanding med lys. Det er den teknik, der er karakteristisk for RGB. For at skabe farven hvid, er man nødt til at blande alle grundfarver. (3) Moiré [mo'ræ], er enhver grafikers mareridt! Scanner man et gammelt tryk, som indeholder rasterpunkter, vil det scannede billede, set i 100% indeholde et uønsket mønster, som kan være vanskeligt at få bugt med. Af og til kan Photoshop filteret 'dust and scratches' (støv og ridser) udligne et moiré, men som udgangspunkt, skal man prøve at undgå at billedet indeholder moiré inden det kommer op på skærmen. Moiré kan elimineres i scanningen ved at indstille hovedblænden en lille smule uskarpt, så den derved slår rasteret i stykker. Moiré forekommer også tit i fjernsynet, hvis man filmer eksempelvis persienner, nålestribede jakkesæt eller trådhegn. (4) Applikationer er et andet ord for programmer til computeren. Photoshop er en billedbehandlings-applikation. (5) Glittet papir er en betegnelse for papir, som er blevet påført et kridtpulver under meget stort tryk, så det er meget mere kompakt. Det virker derfor tungt og lækkert, uden at det dog besidder den samme stivhed. Derfor findes Spotfarver både i bestrøget, ubestrøget og matte versioner for at illustrere det færdige resultat afhængig af overfladen. (6) Opacitet er en betegnelse for et objekts gennemsigtighed. (7) Diffusion betyder overlapning af farve, for at undgå uønskede hvide kanter i det færdige tryk som af og til opstår, hvis trykket ikke er helt præcist eller hvis papiret bevæger sig meget i trykmaskinen. Man diffusierer normalt ved mødet mellem 2 farver som ikke har noget tilhørsforhold til hinanden - med andre ord, farver som hører til på hver sin valse i trykmaskinen. Spotfarver diffusieres altid, mens procesfarver diffusieres alt afhængig af hvilke farver der støder op til hinanden. Eksempelvis vil man aldrig diffusiere rød og gul, da rød indeholder gul og derfor kan der aldrig opstå en hvid kant mellem de to farver. (8) Detailkontrast er et udtryk for den skarphedsvirkning en tromlescanners umfeltblænde er programmeret til at danne mellem to forskellige farver. (9) CIE (Commissioner Internationale de l'éclairage) er den internationale belysningskommission. Thomas Møller FARVESTYRING Side 19

(10) En ColorBible er en tyk bog som indeholder alle tænkelige farvesammensætninger, trykt i proces. (11) Punktbredning er det der sker i trykmaskinen, når et rasterpunkt bliver overført fra trykvalsen ned på papiret. Punktbredning vil ske i større eller mindre grad alt afhængig af papirtypen. Avispapir suger mere end coatet papir og derfor vil punktet 'splatte' mere ud. (12) Multichannel er et billede som man ønsker at trykke i spotfarver alene. I en sådan sammenhæng, er man nødt til, i stedet for at lade programmet separere billedet i CMYK, at separere billedet manuelt så at sige og definere hver enkelt kanal i den spotfarve man ønsker. (13) Et FlashRam kort er en lille chip som er i stand til at lagre informationer i stil med harddisken i en computer. FlashRam findes i de fleste digitalkameraer og MP3 afspillere. Størrelsen på FlashRam kort varierer fra 32 MB til 512 MB. (14) Et spektrofotometer er et redskab til skærmkalibrering som kan måle og analysere farve. (15) USB (Universal Seriel Bus) er den nye og smarte måde at forbinde sit hardware til Computeren. Et USB kabel indeholder både datakabel og strømforsyning og er kompatibelt med både PC og Mac. (16) Et refleks er fagudtrykket for et almindeligt papirbillede. (17) Emulsion er et ufattalig tyndt lag af sølv, som reagerer på lys. I det omfang det får lys, vil partiklerne slippe filmen og vil i fremkaldelsen forsvinde. (18) Eksponering er det faglige udtryk for belysning. (19) Komplementærfarver er de farver der ligger modsat hinanden i en farvecirkel. Thomas Møller FARVESTYRING Side 20

Kildehenvisninger http://www.jmt.dk/pantone.asp http://www.pantone.com http://www.google.com Aage Frøslev: Lys, Farver og farvers reproduktion. Udgivet af Den Grafiske Højskole. Eskildsen, Jan og Ebbesen, Jens Erik: DTP Grafisk produktion for alle med PC og Mac. Introduktion til digital scanning. Udgivet af AGFA. Mette Rasmussen, DGH - GK2 Thomas Møller FARVESTYRING Side 21