Spildevandsplan 2013-2016

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Spildevandsplan 2013-2016 Tekstdel www.naturogmiljoe.dk

2 2 Indhold Indholdsfortegnelse...2 1 Om denne plan...3 1.2 Offentlig høring af spildevandsplanen...4 2 Resumé...5 3 Plangrundlag og øvrige forudsætninger for revision...7 3.1 Statens vandplaner...7 3.2 Grundvandsbeskyttelse...10 3.3 Klimaplan 2012-2015... 11 3.4 Kommuneplan 2009...11 3.5 Lokale miljømål...12 3.6 Badevand...12 Aarhus Rådhus 3.7 Klimatilpasning...16 4 Kloakanlæg...17 4.1 Kloaksanering status og planlagte anlægsarbejder...17 Udgivet af Aarhus Kommune, Natur og Miljø Grøndalsvej 1D 8260 Viby J 4.2 Klimatilpasning - spildevandsplanen...20 4.2.1 Separatkloakering regn- og spildevand i hver sin ledning...21 4.2.2 Nedsivning af regnvand (LAR)...25 4.2.3 Regnvandsbassiner...28 4.2.4 Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å...30 Tekst, kort, grafik, fotos og layout Aarhus Kommune, Natur og Miljø Grøndalsvej 1D 8260 Viby J 4.3 Byudviklingsområder...30 5 Renseanlæg...33 5.1 Nedlægning af renseanlæg...33 5.2 Lokale miljømål...34 Aarhus Vand A/S Plan og Projekt Bautavej 1 8210 Brabrand År Oktober 2013 Titel Forslag til Spildevandsplan 2013-2016, Aarhus Kommune Forsidefoto Pumpestation ved Strandvejen, Aarhus. Udgives kun digitalt 5.3 Renseanlægsstruktur på langt sigt...36 5.4 Genanvendelse af slam fra renseanlæg...38 6 Det åbne land...39 6.1 Status for rensning eksisterende kravoplande...39 6.2 Nye kravoplande...40 6.3 Øvrig forureningsbegrænsende indsats...40 7 Økonomi og tidsplan...41 7.1 Finansiering...41 7.2 Aktiviteter, udgifter og tidsplan...41 7.3 Takster...43 8 Miljøeffekt - Miljøvurdering...44 8.1 Miljøeffekt...44 8.2 Miljøvurdering...45 9 Lovgrundlag og krav til spildevandsplanen...47 10 Referencer...48

3 1 Om denne plan Dette er Aarhus Kommunes Spildevandsplan 2013-2016, der redegør for status og planlagte forhold på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden i 2011-12, og planbeskrivelsen dækker årene 2013-2016. Spildevandsplanen er udarbejdet, så den understøtter statens forslag til vandplaner, Kommuneplanen, samt Aarhus Kommunes Klimaplan og Vand Vision 2100 /1-4/. Spildevandsplanen er en sektorplan, der overordnet beskriver, hvordan spildevand skal afledes og renses, og om det skal ske ved privat eller kommunal (Aarhus Vand A/S) foranstaltning. Spildevand omfatter husspildevand, industrispildevand samt regnvandsafstrømning fra befæstede flader (vejvand, tagvand etc.). Planen beskriver endvidere tiltag til klimatilpasning, som planlægges udført fra 2013, og som forventes takstfinansieret af vandafledningsafgiften. Spildevandsplanen er udarbejdet i samarbejde med Aarhus Vand A/S. Aarhus Vand A/S, i det følgende benævnt Aarhus Vand, er et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Selskabet er ejet af Aarhus Kommune, og er det eneste spildevandsforsyningsselskab i Aarhus Kommune. Spildevandsplanen er Aarhus Kommunes juridiske grundlag for afgrænsning af kloakoplande, kloakeringsprincipper, skelnen mellem offentlig (Aarhus Vand s) kloak og privat kloak, og den indeholder tids- og økonomiplaner for de planlagte projekter i planperioden. Spildevandsplanen beskriver endvidere tilstanden af eksisterende kloakanlæg samt de planlagte fornyelser heraf (den overordnede kloaksaneringsplan). Spildevandsplanens aktiviteter, for så vidt angår Aarhus Vands udgifter til anlæg og drift af kloakanlæg og renseanlæg, finansieres af takster, som består af vejafvandingsbidrag, standard tilslutningsbidrag og en forbrugsafhængig vandafledningsafgift. Spildevandsplan 2013-2016 for Aarhus Kommune består af følgende delplaner og kortgrundlag: Tekstdel (Dette hæfte) Dokumentationsdel Overordnet kloaksaneringsplan Miljøvurdering Spildevandsplanen samt opdaterede kort over kloakerede områder og den spredte bebyggelse i det åbne land fremgår af Aarhus Kommunes hjemmeside: http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/vand/spildevand.aspx, se Spildevandsdata på kort. For at opfylde målsætningerne i statens forslag til vandplaner for vandløb, søer og kystvande i Aarhus Kommune, skal der gennemføres en række aktiviteter ud over, hvad der reguleres gennem spildevandsplanen. Disse øvrige tiltag omfatter etablering af vådområder til kvælstofog især fosforfjernelse, vandløbsrestaurering, mindre grødeskæring, genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger og fjernelse af vandløbsspærringer.

4 4 1.2 Offentlig høring af spildevandsplanen Planforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden 15. juni til 2. august 2013, og der er indkommet ni høringssvar, hvoraf tre er fomuleret som egentlige indsigelser. De tre høringssvar omhandler indsigelse mod krav om spildevandskloakering for i alt 13 ejendomme, som ligger tæt på Aarhus Å. For at opnå en god hygiejnisk vandkvalitet i Aarhus Å, er indsigelserne mod kloakering ikke efterkommet. For to af ejendommene, som i forvejen har en miljømæssig acceptabel spildevandsafledning, accepteres det i overensstemmelse med hidtidig praksis, at tilslutning til kloak og betaling af tilslutningsbidrag udskydes indtil den eksisterende renseløsning er afskrevet, typisk 20-25 år fra etableringstidspunktet. De øvrige høringssvar omhandler ønsker om ophævelse af tilslutningspligt for regnvand, inddragelse af grønt område i helhedsplan for Gellerup til kloakering, sikring og styring af minimumsvandføringen i Giber Å hele året og ikke kun om sommeren, samt diverse ønsker og forslag om støjreduktion, køb af jord og mindst mulige trafikale gener under kloakarbejdet i Mårslet. Høringssvarene har generelt ikke givet anledning til at ændre i plangrundlaget. Mølleparken, Aarhus.

5 2 Resumé Med Spildevandsplan 2013-2016 genoptages centraliseringen af spildevandsrensningen, der har som langsigtet mål at spildevandsrensningen samles på to renseanlæg, Egå og Marselisborg. Endvidere fortsættes separatkloakeringen, ligesom der arbejdes videre med øget lokal anvendelse af regnvand og etablering af store, naturligt udformede regnvandsbassiner. Endelig sættes der ind med en forureningsbegrænsede indsats over for en række spildevands- og regnvandsudløb. Nedenfor er på punktform oplistet planens væsentligste nye elementer Renseanlægsstruktur og lokale miljømål o Den tidligere vedtagne centralisering af spildevandsrensningen genoptages. I denne planperiode nedlægges de små renseanlæg i kommunens sydlige del, og vandet pumpes til Viby Renseanlæg, hvor der er kapacitet. o For at sikre målopfyldelse i de vandløb, der mister vand ved at afskære spildevandet til Viby, fastsættes som lokale miljømål, at der i Giber Å henholdsvis Fiskbæk skal være en vandføring på mindst 100 l/s og 20 l/s. o De lokale miljømål for minimumsvandføringerne opfyldes ved en kombination af naturlig grundvandstilstrømning, tilledning af returpumpet, renset spildevand og/eller tilledning af opmagasineret regnvand. Klimatilpasning o Separatkloakeringen fortsættes i overensstemmelse med den tidligere vedtagne overordnede tidsplan, i det dog fire oplande fremrykkes for at mindske overløb af urenset spildevand, bl.a. til badeområder. o Udpegningen af områder med nedsivning af overfladevand er justeret, ligesom der er udpeget nye mulige placeringer af regnvandsbassiner, som betjener flere lokalplanområder. o Der etableres en sluse og et pumpeanlæg ved Aarhus Ås udmunding for at forebygge oversvømmelser i midtbyen fra kraftig regn/skybrud og stormflod. Øvrig forureningsbegrænsende indsats o Denne indsats omfatter etablering af bassiner ved en række overløb og separate regnudløb samt kloakering af en række ejendomme tæt på eksisterende kloakoplande. Forventet takstudvikling Vandafledningsafgiften inkl. statsafgift er i 2013 kr. 23,09 kr./m 3 ekskl. moms. På trods af en forøget investeringsomkostning i planperioden 2013-2016 svarende til ca. 1 kr./m 3, forventer Aarhus Vand - med forbehold for den årlige prisloftfastsættelse og ændret lovgivning - at spildevandstaksten over for forbrugerne vil kunne holdes på et stort set uændret niveau i planperioden. Årsagen hertil er, at merinvesteringerne i vid udstrækning opvejes af effektiviseringsmulighederne bl.a. ved at centralisere de sydlige renseanlæg. Fremtidig klimatilpasningsplan Arbejdet med en plan for håndtering af skybrud ligger uden for spildevandsplanens regi, idet kloakledninger, spildevands- og regnvandsbassiner m.v. typisk dimensioneres for en regnintensitet, der statistisk set forekommer op til hver 10. år. Skybrud derimod har en langt større regnintensitet, og disse regnmængder vil ikke kunne håndteres i kloaksystemet.

6 6 På baggrund af økonomiaftalen for 2013 indgået 10. juni 2012 mellem staten og KL udarbejder kommunerne en kommunal klimatilpasningsplan, der indeholder: a) En risikokortlægning b) En beskrivelse af den kommunale indsats for klimatilpasning c) En beskrivelse af samarbejdet med spildevandsselskabet og andre kommuner De kommunale klimatilpasningsplaner indarbejdes direkte i kommuneplan 2013 eller som et tillæg hertil. Oversvømmelse af Djurslandsmotorvejen ved Lægårdsvej i Lystrup, Aarhus 26. august 2012.

7 3 Plangrundlag og øvrige forudsætninger for revision Efter miljøbeskyttelsesloven skal kommunen udarbejde en spildevandsplan, der bl.a. indeholder oplysninger om eksisterende og nye kloakområder, planer for kloaksanering, samt renseforanstaltninger for kloakerede områder og det åbne land. Den skal også indeholde en investeringsplan, en tidsfølgeplan samt en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til øvrig relevant planlægning bl.a. kommuneplanen og statens forslag til vandplaner. 3.1 Statens vandplaner Staten offentliggjorde den 22. december 2011 vandplaner, der opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i søer, vandløb, kystvande og grundvand. Vandplanerne indeholder desuden et indsatsprogram, som beskriver den indsats og de virkemidler der skal til for at nå målene. Natur- og Miljøklagenævnet har imidlertid den 4. december 2012 ophævet statens vandplaner. Dette betyder, at det formelt er målsætninger for vandområderne i det tidligere Århus Amts Regionplan 2005 der er gældende, idet regionplanerne fik retsvirkning som landsplandirektiver i forbindelse med strukturreformen pr. 1. januar 2007. Dette spildevandsplanforslag er ikke i modstrid med hverken Regionplan 2005 eller statens vandplaner, som efter Natur og Miljøklagenævnets ophævelse betegnes statens forslag til vandplaner. Naturstyrelsen planlægger en fornyet høring af vandplanerne i 2013. Såfremt en fornyet høring giver anledning til ændringer i vandplanerne som får konsekvenser for denne spildevandsplan, vil de blive indarbejdet i spildevandsplanen ved et tillæg hertil eller ved førstkommende revision. Aarhus Kommune er omfattet af tre forslag til vandplaner for vandområderne Randers Fjord, Aarhus Bugt og Horsens Fjord /1/. Hovedelementerne i forslagene til vandplanerne er: Forbedre miljøtilstanden i vandløb ved at forbedre deres fysiske forhold. Forbedre miljøtilstanden i vandløb og søer ved at reducere forurening fra punktkilder, herunder renseanlæg, regnbetingede overløb, spredt bebyggelse og akvakultur. Sikre tilstrækkelig vandføring i vandløb ved en indsats overfor vandindvinding eller ved andre tiltag. Forbedre vandkvaliteten i havet ved at reducere udledningen af kvælstof fra landbruget. Forbedre vandkvaliteten i søer ved at reducere udledningen af fosfor. På spildevandsområdet er de eneste nye krav i Aarhus Kommune ud over hvad der allerede er planlagt en forbedret spildevandsrensning for syv enkeltejendomme nord for Trige. Da vandplanerne er ophævet er der ikke et plangrundlag for at medtage indsatsen i denne spildevandsplan.

8 8 De allerede planlagte tiltag den såkaldte baseline indsats som staten i forslaget til vandplanlægningen har forudsat bliver gennemført i Aarhus Kommune, fremgår for spildevandsområdet af de tidligere spildevandsplaner: Spildevandsplan 2006-2009 og 2010-2012. Indsatsen kan resumeres i følgende hovedpunkter: Centralisering af spildevandsrensningen Opretholdelse af eksisterende sommervandføring i Giber Å Spildevandsrensning i det åbne land som forudsat i regionplanerne Indsats over for overløb af opspædet spildevand (Bl.a. Aarhus Å-projektet /1A/) Indsats over for separate regnudløb, som giver anledning til erosion eller forurening Langsigtet plan for regnbetingede udløb, dels separatkloakering, dels øget brug af LAR Baseline-indsatsen samt en eventuel supplerende indsats er beskrevet i statens tekniske baggrundsnotater til forslaget til vandplanerne. Disse kan ses under hvert hovedopland på dette link: http://www.naturstyrelsen.dk/vandet/vandplaner/om_vandplanerne/proces-milepael/hoering-vandplaner/planforslag-vandplaner/ Det fremgår heraf, at der for de regnbetingede udløb kun er forudsat en baselineindsats i form af bassinudbygning for følgende udløb: overløbsbygværkerne DU02 (Indløb til Viby Renseanlæg) og PU56 (Ceres-krydset/Carl Blochsgade-bassinet). Denne indsats er gennemført som led i Aarhus Å-projektet. Staten har ikke forudsat en supplerende indsats for de regnbetingede udløb i Aarhus Kommune. I figur 3.1 er vist statens vurdering fra juni 2013 af målopfyldelse for vandløb i Aarhus Kommune i 2015. Der er således vist de strækninger hvor forslaget til vandplanens baselineforudsætninger angiver målsætningsopfyldelse i 2015 (blå), samt de strækninger hvor baseline indikerer at der ikke er målsætningsopfyldelse (rød). Ud af 310 km målsatte vandløb, vurderes målsætningen ikke opfyldt i 103 km i 2015. For at få opfyldt vandløbsmålsætningerne skal der gennemføres en række aktiviteter ud over baseline-indsatsen, og hvad der ellers reguleres gennem spildevandsplanen. Disse øvrige tiltag omfatter især vandløbsrestaurering, mindre grødeskæring, genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger og fjernelse af vandløbsspærringer. I første planperiode laves der en supplerende indsats i 33 km vandløb. Staten har udsat indsatsen over for de resterende vandløb til næste og sidste vandplanperiode, der udløber henholdsvis 2021 og 2027. Det er således højst 33 km af de 103 km vandløb, der vil kunne opnå målopfyldelse i 2015. Dette forudsætter, at de supplerende indsatser er tilstrækkelige og har effekt inden 2015. Det må konkluderes, at den miljøforbedrende indsats i Aarhus Kommunes Spildevandsplan er i overensstemmelse med indsatsprogrammet i statens forslag til vandplaner, men i øvrigt også med forudsætningerne i de p.t. formelt gældende regionplaner.

9 Vandplan 2010-15 Målsætning vandløb Målsætning opfyldt 2015, 207 km Målsætning ikke opfyldt 2015, 103 km Rørlagte vandløb Kloakerede områder Perspektivarealer Bærmose Grøft - Øvre løb Holmkær Grøft - Nedre løb Nibæk Spørring Å - Todbjerg Bæk - Mortorvej Ogstrup Bæk Spørring Å - Øvre løb Ellebæk Skader Å Risvang Bæk - Øvre løb Todbjerg Bæk Vl. i Sophie-Amaliegård Skov Rosenholm Å Hornslet Bæk Hulbæk Savmølleskov Bæk Havskov Bæk Studstrup Hjortshøj Tagmose Bæk Skødstrup Bæk Hjortshøj Bæk Lilleå - Udspring- Møllehus Baskærskov Bæk Hørslev Bæk Vl. i Stjær Stenskov, øst Vl. fra Hørslev Hørslev Bæk-tilløb Jeksen Bæk Yderup Bæk Lyngbygård Å Sabro Storkesig Bæk Brændemose Grøft Kildebæk Afløbet fra Åbo, til Tyvbæk Århus Å Vl. ved Tarskov Mølle Afløb fra Hvinning Mose Voldbæk Afløb fra Årslev Blåhøj Bæk Afløb fra Kattrup Stormose Vitved Bæk Bukbæk Egå Tilst Brabrand Holmstrup Bæk Ballebæk Koldkær Bæk Børup Grøft Tulshøj Bæk Vl. nordvest for Lisbjerg Bro Elmose Grøft Vl. v. Gyldenkronevej Lisbjerg Bæk Lisbjerg Lykkebæk Don Bæk Hørretskov Bæk Giberå Beder Bæk Risskov Bæk Havreballe Bæk Søsterhøj Bæk Silistria bæk Vl. ved Enemærket Hovedgrøften Vienge Kanal Åbyhøj ÅRHUS Åby Holme Fiskbæk Borgmesterhøj Bæk Kobjerg Bæk Enghave Bæk Egå Risskov Vadbro Bæk Skæring Bæk Møddebro Bæk Onsted Bæk-tilløb Onsted Bæk Løjenkær Bæk Findal Bæk Tilløb fra Bjergene Kragebæk - Øvre dele Storenor Bæk Vl. i Pøel Skov Odder Å Målforhold: 1:150000 Figur 3.1. Statens vurdering af målopfyldelse for vandløb i Aarhus Kommune i 2015, ifl. forslag til vandplan fra juni 2013.

10 10 3.2 Grundvandsbeskyttelse Retningslinjer for beskyttelse af grundvand I forslaget til vandplanerne for Aarhus Bugt, Randers Fjord og Horsens Fjord er der angivet bindende miljømål for grundvandet. Retningslinjer i forslaget til vandplanerne viser, hvordan miljølovgivningen skal administreres, så miljømålene kan opfyldes. Dette har betydning i forbindelse med behandling af ansøgninger om nedsivning af spildevand og overfladevand og ved placering og indretning af spildevandsanlæg, som kan risikere at forurene grundvandet. F.eks. foreskriver forslaget til vandplanernes retningslinje 40 og 41, at der ved placering og indretning af anlæg, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet skal tages særlige hensyn til beskyttelsen af grundvandsressourcen. Beskyttelseszone om drikkevandsboringer Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven er der fastsat en 300 m beskyttelseszone omkring boringer til drikkevandsforsyning. Inden for beskyttelseszonen må der normalt ikke etableres spildevandsnedsivning. For yderligere at beskytte boringerne har Aarhus Kommune besluttet at udlægge såkaldte Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO), der også har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. I disse områder vil der f. eks. kunne stilles skærpede krav til tætheden af spildevandsanlæg, herunder ledninger m.m., så spildevand ikke udsiver. BNBO-områderne vil oftest være mindre end 300 m beskyttelseszonerne. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse De områder, som det derudover er vigtigst at beskytte, er områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det skyldes, at grundvandsforekomsterne her skal kunne udgøre grundstammen i den fremtidige drikkevandsforsyning. For disse områder vil der blive udarbejdet detaljerede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, hvori risikoen for forurening fra spildevandsanlæg vurderes og den nødvendige indsats for forebyggelse af forureningen beskrives. 3.3 Klimaplan 2012-2015 Aarhus Byråd har besluttet, at kommunen i 2030 skal være CO 2 -neutral og fri for brug af fossile brændsler /3/. Forskellige alternative løsninger på spildevandshåndteringen vurderes derfor også energimæssigt, så det er muligt vælge at de mest CO 2 -venlige løsninger blandt i øvrigt miljømæssigt ligeværdige løsninger. Klimatilpasningen handler også om at skabe tid og plads til mere vand fra nedbør og havvandsstigninger. Denne udfordring kan ikke alene løses gennem spildevandsplanen med større rør og bassiner. Pladsen i det åbne land, f.eks. langs vandløb og søer må også inddrages, ligesom der skal være plads til strømningsveje på terræn i byerne. Denne del af planlægningen ligger uden for spildevandsplanen, jf. afsnit 3.7. 3.4 Kommuneplan 2009 Kommuneplan 2009 forudsætter en byudvikling, som er baseret på en befolkningstilvækst på ca. 75.000 indbyggere frem mod 2030 /2/. En stigning i befolkningstilvæksten medfører en øget belastning med kvælstof og fosfor på Aarhus Bugt, uanset at spildevandet renses i fuldt udbyggede renseanlæg, som det sker i dag. Da der i forvejen er behov for en reduktion af næringssaltbelastningen på bugten, er befolkningstilvæksten en forureningsmæssig udfordring der skal tackles, jf. afsnit 3.5 om lokale miljømål.

11 Kommuneplan 2009 omfatter udvikling af mere natur i Aarhus. Det gælder mere skov, større bynære grønne områder, spredningskorridorer og ekstensivering af de vandløbsnære arealer i kommunen. Herudover er det målet, at Aarhus fortsat skal være selvforsynende med rent drikkevand. Dette sætter drikkevandsindvindingen og muligheden for opfyldelse af målsætninger for overfladevand under yderligere pres. Krav til minimumsvandføringer i vandløb kan således næppe forventes opfyldt gennem reduktion eller flytning af vandindvindingsboringer. Afstandskrav ved renseanlæg Ved placering af renseanlæg og ved udlæg af arealer til boligformål og anden forureningsfølsom anvendelse samt ved ændring af arealanvendelse skal der normalt sikres en sådan afstand mellem renseanlæg og forureningsfølsom anvendelse, at der ikke opstår lugt-, støjeller andre forureningsgener. I Kommuneplan 2009 er der som retningslinje herfor fastsat: Som udgangspunkt for vurderingen af afstanden mellem renseanlæg og forureningsfølsom bebyggelse m.v. anvendes en afstand på 100 m. Sandfilter på Marselisborg Renseanlæg, Aarhus. 3.5 Lokale miljømål Spildevandsplanen må ikke være i modstrid med statens forslag til vandplaner (og de p.t. formelt gældende regionplaner) og de miljømål der fremgår heraf. Nuværende og fremtidige målsætninger i statens forslag til vandplaner for vandløb og Aarhus Bugt medfører, at det kan være hensigtsmæssigt i spildevandsplanlægningen at operere med følgende lokale miljømål.

12 12 Næringssaltbelastning af Aarhus Bugt Belastningen af Aarhus Bugt med kvælstof og fosfor er allerede i dag for stor, jf. statens basisanalyse, som udgør grundlaget for forslaget til vandplanernes indsatsprogram. Med den aktuelle og forventede store befolkningstilvækst i Aarhus, jf. Kommuneplanen, vil næringssaltbelastningen af bugten fremover øges, uanset spildevandet renses lige så effektivt som i dag. Som et lokalt miljømål skal det derfor tilstræbes, at næringssaltbelastningen af Aarhus Bugt fra spildevand ikke giver anledning til en øget belastning i forhold til den nuværende statusbelastning (Den gennemsnitlige udledning i 2009-2011 af kvælstof (TN) og fosfor (TP) fra renseanlæg i Aarhus Kommune til Aarhus Bugt udgjorde 146 tons TN og 7,1 tons TP). Der skal derfor kompenseres for merudledningen af kvælstof og fosfor som følge af befolkningstilvæksten. Det kan f.eks. ske gennem bedre rensning på renseanlæg, mindre udledning af urenset spildevand og/eller, hvis det er billigere og mere hensigtsmæssigt, f.eks. i vådområder, der fjerner kvælstof og fosfor. Minimumsvandføringer i vandløb I de næste vandplaner vil målsætningen for vandløb ifølge Naturstyrelsen udover smådyr på vandløbsbunden også blive bedømt ud fra fiskebestand og vandplanter. Dette vil medføre større krav til minimumsvandføringen i vandløb. For de vandløb der berøres af nedlægning af renseanlæg, fastsættes derfor lokale miljømål for minimumsvandføringen, der tager højde for de fremtidige krav til målopfyldelse. Målene fastsættes ud fra fiskebestandens krav til vandføring og vandstand. I denne spildevandsplan er lokale miljømål relevante for Giber Å og Fiskbæk, jf. afsnit 5.2. 3.6 Badevand Aarhus Kommune har en samlet kyststrækning på ca. 40 km, hvoraf ca. 15 km er udpeget til badeformål i Kommuneplanen /2/. Flere tiltag i denne spildevandsplan har sigte på at bibeholde eller forbedre badevandskvaliteten. Der er især fokus på vandkvaliteten ved de bynære strande, f.eks. vil separering af kloaksystemet i Komponistkvarteret (Carl Nielsens vej m.fl.) forbedre vandkvaliteten syd for Aarhus Havn, så det bliver muligt at bade på strækningen fra Tangkrogen til Varna. Ligeledes vil et separeringsprojekt vest for Riis Skov betyde en sikring af badevandskvaliteten ved Den Permanente samt give øgede muligheder for vandsportsaktiviteter i området nord for Aarhus Havn. Stranden ved Blommehaven Camping, Aarhus.

13 Nye kvalitetsbetegnelser for badevandet EU-badevandsdirektivet fra 2007 er nu fuldt implementeret i Danmark. Det betyder bl.a. at badevandet nu klassificeres i 3 kvalitetsklaser: Udmærket, God og Tilfredsstillende. Det er et krav i badevandsdirektivet at alle strande inden 2015 skal være klassificeret som mindst Tilfredsstillende. Den første klassificering er nu gennemført og viser at alle kommunens strande allerede nu opfylder kvalitetskravet, med undtagelse af en mindre strækning syd for Egåens udløb. Ved Tangkrogen er der permanent frarådet badning. Figur 3.2. Klassificering af strande i Aarhus Kommune 2012

14 14 Badevandsvarsling Natur og Miljø har i samarbejde med Aarhus Vand og DHI i 2012 etableret en badevandsudsigt, der er tilgængelig for alle på hjemmesiden www.ostjylland.badevand.dk samt App Badevand til iphone og Android mobil. Badevandsudsigten bygger på en avanceret computersimulering af strøm, vandtemperatur m.m. langs kysterne samt når der sker udledning af bakterier til havmiljøet af fortyndet eller renset spildevand af koncentrationen af fækale indikatorbakterier (f.eks. E. Coli) ved badestrandene. Når modellen beregner et bakterieniveau over grænseværdien, vil flaget skifte fra grønt til rødt. Figur 3.3. Badevandsprognose for Aarhus Kommune Figur 3.4 Badevandsprognose for Bellevue Strand

15 3.7 Klimatilpasning Beregninger fra Danmarks Meteorologiske Institut /6/ viser, at Danmark kan forvente mere nedbør, især om vinteren og stigende temperaturer. En af de største udfordringer er, at klimaændringerne fører til øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Danmark får således også ændrede nedbørsmønstre med somre præget af længere tørre perioder og kraftige skybrud. Vurderingen af de fremtidige klimaforandringer er baseret på scenarier, der også anvendes af FN s klimapanel IPCC, nedskaleret til danske forhold. På trods af forebyggende foranstaltninger med reduktion af CO 2 -emmissionen, kan der i fremtiden forventes kraftigere regnskyl end hidtil samt en højere vandstand i havene på grund af temperaturstigninger. Klimatilpasningen indebærer derfor, at der skal skabes plads til mere regnvand, og fremover skal der generelt i planlægningen tages højde for højere vandstand og oversvømmelsesrisiko langs vandløb, søer og kystområder. Overordnet kan nedbørsmønstret i Danmark opdeles i tre kategorier, jf. figur 3: Maksimal mm regn i hhv. 30 og 60 min. (Viby regnserie) % af årsnedbør 34-41 mm C ~1 % 17-21 mm B B - Dimensionsgivende regn ~19 % 5-7 mm A ~80 % 0,2 år 10 år 100 år Gentagelsesperiode 3.5. Hverdagsregn Dimensionsgivende regn - Skybrud A. Hverdagsregn den type af nedbør som forekommer mange gange i løbet af et år. Kloaksystemet er dimensioneret til at kunne håndtere denne type nedbør og mange af de alternative kloakeringselementer - eksempelvis LAR, har deres berettigelse netop her. Ca. 80 % af en typisk årsnedbør tilhører denne kategori. B. Kraftig (dimensionsgivende) regn regn der forekommer med op til 5 til 10 års mellemrum. Afløbssystemet er dimensioneret til maksimalt at kunne håndtere denne type nedbør men heller ikke mere. Ca. 19 % af en typisk årsnedbør ligger inden for denne kategori. Spildevandsplanen beskriver afløbssystemets funktion inden for de to første kategorier, A og B, og håndteringen af nedbøren er konkretiseret regnvandsdispositionsplanen.

16 16 C. Skybrud regn der er kraftigere end de to foregående kategorier. Kloaksystemet er ikke dimensioneret til at kunne klare nedbør af denne type hvilket ville være teknisk og økonomisk umuligt. Ca. 1 % af årsnedbøren der ligger i denne kategori. Som det fremgår af faktaboksen, regulerer spildevandsplanen kun regn, der statistisk set forekommer med 10 års mellemrum, svarende til A og B i figur 3.5. Skybrud forekommer statistisk set sjældnere, og med en regnintensitet, der giver opstuvning fra kloaksystemerne. For at kunne imødegå skybrud skal der sættes ind på mange andre områder end en opgradering af kloaksystemet: Overordnet fysisk planlægning hvor der sikres fornøden plads til nedbøren i skybrudssituationer i form af magasiner, landområder m.v. samt plads til overfladisk afledning. Den væsentligste strategi for at tilpasse Aarhus Kommune til klimaforandringer med øgede regnmængder bliver derfor at skabe tid og plads til vandet. I afsnit 4.2 er der redegjort for de klimatilpasningstiltag der kan reguleres gennem spildevandsplanen. Oversvømmelse ved Lystrupvej, Lystrup nord for Aarhus, den 26. august 2012.

17 4 Kloakanlæg 4.1 Kloaksanering status og planlagte anlægsarbejder Status for sanering af eksisterende kloak Aarhus Kommune har et samlet areal på ca. 47.000 hektar. Heraf er omkring 11.620 ha kloakerede med i alt 2580 km kloakledninger. I løbet af de sidste 25 år er der arbejdet med kloaksanering i Aarhus Kommune. Der er gennemført systematiske undersøgelser og nødvendige saneringer af områder med 720 km kloakledninger. På nuværende tidspunkt er der undersøgelser og anlægsarbejder i gang i områder med ca. 360 km ledning. Områder med nye ledninger, som hovedsageligt er lagt efter 1980, er ikke medtaget i denne første gennemgang af Aarhus Kommunes kloaksystem. Der er 890 km ledninger i disse områder. Der mangler undersøgelse og nødvendig sanering i områder med i alt 610 km. I de fælleskloakerede områder, som ikke endnu er saneret, vurderes det i forbindelse med undersøgelserne, om kloaksystemet i området skal separeres eller om levetiden på ledningerne i området kan forlænges så meget, at området kan afvente at det separeres i henhold til den overordnede tidsplan for adskillelse af regnvand og spildevand En stor del af saneringsindsatsen har været rettet mod at nedbringe antallet af kældre, der oversvømmes af spildevand under regn, samt at løse problemer forårsaget af regnbetingede udledninger fra kloaksystemet til søer, vandløb og kystvande. Etablering af ny regnvandsledning.

18 18 Overordnet plan for sanering af kloaksystemet Den overordnede plan for sanering af kloaksystemet er en del af spildevandsplanen. Saneringsplanen er baseret på følgende: Den fysiske tilstand vurderet ud fra kloaksystemets alder Den hydrauliske tilstand vurderet på baggrund af beregninger af kloaksystemets kapacitet og indberetning af problemer med oversvømmelser af kældre, terræn m.m. Driftstilstanden Miljøtilstanden vurderet ud fra oplysninger om, hvor regnbetingede udledninger giver problemer i vandløb, søer og kystvande, eller hvor kloakledningerne ligger i sårbare områder i forhold til vandforsyningen Vurdering af konsekvenserne ved ledningsbrud Anden planlægning, som kan have en tidsmæssig indflydelse på et kloaksaneringsprojekt, eksempelvis koordinering med arbejdet på Marselistunnelen og Letbanen. Undersøgelsen og planlægningen af de nødvendige tiltag sker områdevist. Når saneringen opstartes i et givet område, undersøges først alle hovedledninger ved hjælp af en tv-inspektion. Dette giver et overblik over ledningernes fysiske tilstand. Sammen med beregninger af kloaksystemets kapacitet og kendskab til problemer i området er der hermed grundlag for planlægningen af de nødvendige saneringsaktiviteter. Anlægsarbejderne indpasses med de øvrige saneringsaktiviteter, så der løses så mange problemer som muligt indenfor den økonomiske ramme, samtidig med at en så optimeret udførelse af anlægsarbejderne som muligt opnås. Kloaksaneringsarbejder i planperioden Den overordnede saneringsplan indeholder et projektkatalog med samtlige områder, som endnu ikke er undersøgt med henblik på sanering. På hvert enkelt projekt registreres oplysninger om kloaksystemets tilstand og problemer i området. Alle de indsamlede oplysninger vægtes i en prioriteringsmodel, så der kan udvælges de områder til sanering, hvor problemerne samlet set er størst. I perioden 2013-2016 forventes det, at der bl.a. igangsættes følgende nye saneringsplanlægningsprojekter: Sanering af områder i Holme, Højbjerg, Solbjerg, Stavtrup, Tranbjerg, Vejlby, Lisbjerg og Midtbyen. Dette vil indebære sanering af ledninger ved opgravning i ovennævnte områder samt i Marselis Boulevard, på Frederiksbjerg og i området ved Fuglebakkevej. Herudover har Aarhus Vand planlagt strømpeforinger af ledninger flere forskellige steder i kommunen, bl.a. i Marseliskvarteret, Skødstrup, Løgten, Skæring og Egå. Da projektkataloget fortløbende opdateres med nye oplysninger om kloaksystemet, kan der løbende ske tilpasninger i planerne som følge af koordinering med andre anlægsprojekter, optimering af projektafvikling og henvendelser om problemer i kloaksystemet m.v.

19 Men hensyn til den planlagte kloaksanering, som sker ved separatkloakering, henvises til afsnit 4.2.1. På figur 4.1 ses status for sanering af kloaksystemet. Figur 4.1. Status for sanering af kloaksystemet.

20 20 4.2 Klimatilpasning - spildevandsplanen Den væsentligste strategi for at tilpasse Aarhus Kommune til klimaforandringer med øgede regnmængder er grundlæggende at skabe tid og plads til vandet. Det kan i praksis gøres ved en række forskellige tiltag, f.eks. ved at lave engsøer, lade vandløb oversvømme deres bredder og i størst muligt omfang tilbageholde regnvandet lokalt, hvor det falder. Herudover vil det være nødvendigt at have en plan for, hvordan regnvand kan afledes på terrænet ved skybrud, så vandet gør mindst skade. Egå Engsø og Egå Renseanlæg, Aarhus Kommune. Ved siden af spildevandsplanen vil der således skulle udarbejdes en plan for håndtering af regnvand under skybrud, idet kloaksystemet kun kan håndtere regnvand op til en vis regnintensitet, svarende til det serviceniveau, der fastlægges i spildevandsplanen. Serviceniveauet er defineret som det antal år der statistisk set går imellem, at vand fra kloakken stuver op på terræn. I separatkloakerede områder må opstuvning på terræn højst ske hvert 5. år, og i fælleskloakerede områder højst hver 10. år. Nogle klimatilpasningsløsninger til håndtering af tag- og overfladevand, kan takstfinansieres, såfremt de er mere omkostningseffektive end traditionelle spildevandstekniske løsninger. De tiltag til klimatilpasning, som kan reguleres og/eller finansieres gennem spildevandsplanen, er separatkloakering lokal afledning af regnvand ved nedsivning tilbageholdelse af regnvand i regnvandsbassiner forebyggelse af oversvømmelser fra tag- og regnvand i Aarhus midtby ved etablering af sluse og pumpeanlæg ved Aarhus Ås munding

21 Fremadrettet planlægning Aarhus Kommune vil i løbet af 2013-2014 udarbejde en klimatilpasningsplan til blandt andet at kunne håndtere hyppigere og heftigere skybrud i fremtiden. Det er ikke kun Aarhus midtby, der er i risiko for oversvømmelser. Flere dele af kommunen langs vandløb, søer, kysten og højtliggende områder med fed lerjord har voksende problemer. Et stigende grundvandsspejl kan i nogle områder give problemer for regn- og spildevandsledninger. Klimatilpasningsplanen forudsættes at indeholde en kortlægning af risici, en prioritering af indsatsen og konkrete forslag til anlæg til forebyggelse af oversvømmelser i fremtiden. 4.2.1 Separatkloakering regn- og spildevand i hver sin ledning Strategi for adskillelse af regn- og spildevand i de eksisterende fælleskloaksystemer Kloaksystemer, hvor regnvand og husspildevand løber i hver sin ledning, har siden 1960 erne været den gængse kloakeringsmetode for nye byudviklingsområder, idet metoden har en række fordele i forhold til fælleskloaksystemet, hvor regnvand og spildevand løber i samme ledning. Klimaændringerne med kraftigere regn sætter kloaksystemerne under pres. For de fælleskloakerede systemer betyder det, at mange af ledningerne vil blive for små, så der enten skal lægges større ledninger for at klare de større vandmængder eller der skal fjernes regnvand fra fællesledningerne. Det kan f.eks. ske ved at udnytte regnvandet rekreativt til Vand i byen -projekter, etablere grønne tage, lægge supplerende regnvandsledninger, eller ved at grundejerne i større omfang end i dag håndterer deres regnvand på egen grund, f.eks. ved at nedsive tagvand m.v. I dag er ca. 63 % af de kloakerede arealer i Aarhus Kommune separatkloakeret, hvor regnvand og spildevand løber i hver sin ledning. Ca. 12 % af de kloakerede arealer er kun spildevandskloakeret, idet regnvand nedsiver lokalt eller afledes til dræn. DMI s registrering af nedbør den 26. august 2012.

22 22 For de resterende ca. 25 % af de kloakerede arealer, der fortsat er fælleskloakeret, vil det som udgangspunkt være en fordel også her at adskille regnvand og spildevand, når systemet alligevel skal saneres, eller der af anden årsag er behov for at skulle ændre systemet. Nedenfor er oplistet de væsentligste fordele ved at have regnvand og spildevand adskilt: Et adskilt system udgør den mest effektive løsning i forhold til at sikre borgerne mod opstuvninger i kældre og på terræn med spildevandsbelastet vand. Udledning af urenset spildevand (overløb) fra fællessystemet til vandløb, søer og Aarhus Bugt vil ophøre. Den samlede årlige vandmængde fra kloaksystemet til renseanlæggene vil blive reduceret væsentligt. Dette vil frigøre kapacitet på renseanlæggene, og samtidig vil driften af renseanlæggene blive mere stabil, når der er mindre udsving i vandmængderne. Ved nedlæggelse af de små renseanlæg i omegnsbyerne til Aarhus bliver spildevandet pumpet ind til de store renseanlæg. Da bykernerne i omegnsbyerne ofte er fælleskloakerede, undgås det ved en separering at skulle pumpe regnvand. Et adskilt system vil åbne mulighed for at skabe mere vand i bybilledet og bidrage til et rekreativt løft f.eks. ved udformning af regnvandssøer, der kan integreres i parkmiljøer. På baggrund af ovennævnte fordele blev det i Spildevandsplan 2010-2012 vedtaget på langt sigt at adskille regn- og spildevand i alle de resterende fælleskloakerede områder. Etablering af en ny kloakledning ved tunnelering For at gøre kloaksystemerne så robuste som muligt i forhold til fremtidens klimaændringer, er det en fordel at holde regnvandet tilbage hvor det falder. Der er derfor oplagte muligheder i at kombinere separeringen med mulighederne for en lokal regnvandshåndtering (LAR). På Aarhus Kommunes hjemmeside findes der et katalog med forskellige LAR-metoder, som grundejere kan bruge som inspiration og vejledning. Adskillelse af regn- og spildevand kan medføre væsentlige omkostninger for de enkelte grundejere til omlægning af kloakledningerne på egen grund. I de fælleskloakerede områder vil stikledningerne på privat grund typisk være fra før 1960 erne, og dermed afskrevet. Stikledningerne har dog en værdi, hvis de stadig fungerer, men renovering/udskiftning vil skulle ske på et tidspunkt under alle omstændigheder.

23 Den overordnede strategi for adskillelse af regnvand og spildevand er, at man arbejder sig udefra og ind, således at den dyreste, og mest komplicerede del af arbejdet i Aarhus midtby gemmes til sidst. Der er tale om en strategi, som vil kunne ændres undervejs, f.eks. hvis der opstår problemer i et område, der kræver hurtigere indsats end oprindelig planlagt. Adskillelsen af regnvand og spildevand gennemføres i en række hovedfaser, se figur 4.2. Figur 4.2 Faseopdeling af separatkloakering af fælleskloakerede områder

24 24 Områderne i de enkelte faser er ikke prioriteret, og ny viden vil kunne medføre, at et område flyttes fra den ene fase til den anden fase. Den eksisterende overordnede strategi og tidsplan fastholdes. Dog justeres planen, således at fire områder fremrykkes på grund af konstaterede problemer. For at forbedre badevandskvaliteten ved Tangkrogen og syd for Den Permanente fremrykkes separatkloakering af oplandet ved Komponistkvarteret (Carl Nielsens Vej/Strandvejen) og ved Vorregårds Alle og Risvang Alle vest for Riis Skov. For at mindske aflastninger af urenset spildevand fra pumpestationer og overløb fremrykkes separatkloakering af Årslev og oplandet ved Husumvej lige syd for Marselis Boulevard i forhold til den udmeldte overordnede tidsplan i Spildevandsplan 2010-2012. I tabel 4.1 er vist den samlede, justerede tidsplan for separatkloakeringen. Separering påbegyndes Spildevandsplan 2010-2012: Risskov, Harlev, Stavtrup og dele af Brabrand (De to sidst Er påbegyndt nævnte er færdiggørelse af Aarhus Å-projektet) Denne spildevandsplanperiode: 2013-2016 Spørring, Mejlby, Hårup, Trige, Sabro, Solbjerg, Mårslet, 2013 Beder, Årslev og områderne ved Strandvejen, Vorregårds Alle, Risvang Alle og Husumvej. Den korte tidshorisont: 2017-2020 Omegnsbyerne Malling, Tilst, Egå, Løgten-Skødstrup 2017 og Lystrup samt Brabrand, Den mellemlange tidshorisont: 2020-2040 Oplandet til Viby og Åby Renseanlæg, bl.a. del af Højbjerg, 2020 Viby, Holme, Åby, Åbyhøj og Hasle. Den lange tidshorisont: 2040-2060 Oplandet til Egå og Marselisborg Renseanlæg, bl.a. 2040 Marseliskvarteret, Frederiksbjerg, Skåde, del af Højbjerg, Trøjborg, Christiansbjerg og resten af Risskov Den meget lange tidshorisont: 2060-2085 2060 Aarhus Midtby Separering afsluttet 2075-2085 Tabel 4.1. Overordnet tidsplan for separatkloakering i Aarhus Kommune En nærmere analyse af den mest optimale rækkefølge på separeringen baseret på kloak-systemets problemer, sammenholdt med ønsket om separering af sammenhængende områder, kan medføre at rækkefølgen ændres. Indsatsen med separatkloakering koordineres med den generelle kloaksanering, der omfatter både separat- og fællessystemet. Indsatsen koordineres derfor også med andre større anlægsprojekter, f.eks. Marselistunnelen. I den årrække, det tager at separatkloakere alle fælleskloaksystemer i Aarhus Kommune, er det forudsat og indregnet, at den del af kloaksystemet, der ikke separeres, saneres og vedligeholdes i nødvendigt omfang.

25 Regnvandsdipositionsplan I spildevandsplan 2010-2012 blev der fremlagt en overordnet dispositionsplan for kloakeringen af nye byudviklingsområder samt for perspektivarealer ved Lisbjerg og Nye. I spildevandsplan 2013-2016 er der arbejdet videre med regnvandsdispositionsplanen ud fra følgende forudsætninger: Overfladevandet ønskes så vidt muligt afledt lokalt ved nedsivning (Lokal Anvendelse af Regnvand = LAR-løsninger). Herved opnås en naturlig tilbageholdelse af regnvandet, som giver langsommeligheden tilbage og reducerer risikoen for oversvømmelser. For områder hvor det ikke er hensigtsmæssigt at nedsive overfladevandet etableres separat regnvandskloak, med afledning gennem bassiner, der har til formål at forsinke og rense overfladevandet I forbindelse med lokalplanlægningen kan der arbejdes med andre løsninger som f.eks. grønne tage, der reducerer mængden af regnvand ved fordampning, eller krav til befæstelsesgrader og typer. Borgerne opfordres endvidere til på frivillig basis at arbejde med LAR-løsninger f.eks. gennem LAR-kataloget, der ligger som inspiration på Aarhus Kommunes hjemmeside. 4.2.2 Nedsivning af regnvand (LAR) Ved at håndtere regnvandet lokalt nedsættes belastningen på kloakanlæggene og de vandområder, der modtager overfladevandet. Herudover medvirker lokal nedsivning af regnvand også til at øge dannelsen af grundvand/drikkevand. Ved at lade vandet nedsive, i stedet for at aflede det via en traditionel regnvandsledning, opnås endvidere en mere naturlig afstrømning, som mindsker oversvømmelsesrisikoen. Der opnås også en rensning af overfladevandet i jordmatricen, hvilket er med til at sikre et forbedret vandmiljø i nærtliggende vandløb og søer. Etablering af faskine til nedsivning af regnvand.

26 26 Nedsivningsområderne kan opdeles i: planområder (nye byggemodningsområder og perspektivarealer) eksisterende områder (områder der omlægges fra fælles- til separatkloak, samt byomdannelsesområder), hvor der åbnes op for at træde ud af kloakforsyningen mht. regnvand Planområder De områder, der er udlagt til planlagt kloakering i spildevandsplanen, er vurderet for deres egnethed for nedsivning i forhold til: kortlagt jordforurening grundvandets sårbarhed højtstående grundvand indledende vurdering af om jordbunden er egnet til nedsivning Kriterierne for om områderne er egnet til nedsivning, er nærmere beskrevet i dokumentationsdelen til spildevandsplanen. For de områder, der er udpeget til nedsivning vil der være behov for at bygherre gennemfører en mere detaljeret undersøgelse af jordbundsforholdene før området udbygges. Hvis en sådan undersøgelse dokumenterer/sandsynliggør, at det ikke er muligt at nedsive regnvand, etablerer Aarhus Vand i stedet en traditionel regnvandskloak i området. Ud af samlet set ca. 1400 ha planlagt kloakeret område er ca. 420 ha udlagt som muligt nedsivningsområde, som vist på figur 4.3 Eksisterende områder Eksisterende områder, hvor der åbnes op for at træde ud af kloakforsyningen mht. regnvand Med en beslutning om at give mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand skabes der mulighed for at arbejde med lokal afledning af regnvand i eksisterende byområder i større skala. I følgende områder gives der mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand: Tre kloakoplande i Brabrand (opland M014, M036, og del af M032), komponistkvarteret (opland O054 og O058) samt området ved Risvangs Alle (opland Q011, Q010 og Q013). Placeringen af kloakoplandene fremgår af Aarhus Kommunes hjemmeside http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/vand/spildevand.aspx, Spildevandsdata på kort. I praksis betyder udpegningen, at Aarhus Kommune, Aarhus Vand og grundejerne i de nævnte kloakoplande, kan gå i dialog og få undersøgt, hvor vidt det er teknisk, økonomisk og miljømæssigt hensigtsmæssigt, at grundejeren selv håndterer regnvandet internt på grunden, som alternativ til, at Aarhus Vand etablerer en traditionel separatkloak i området. Hvis enighed opnås, vil grundejerne kunne få tilbagebetalt tilslutningsbidraget for regnvand. Forudsætningen for mod tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for regnvand at kunne træde ud af kloakforsyningen er, at der ikke sker en væsentlig forringelse af forsyningens økonomi, at der er enighed mellem grundejer og kommunen og at grundejerne forinden har opnået tilladelse til alternativ bortskaffelse af overfladevandet.

27 Figur 4.3. Kloakoplande (grøn signatur), hvor der som udgangspunkt kun etableres spildevandskloak, idet området vurderes egnet til nedsivning..

28 28 Såfremt ovenstående er opfyldt, og der er enighed mellem grundejer, Aarhus Kommune og Aarhus Vand om at lade enten hele eller større sammenhængende dele af et kloakopland udtræde af kloakforsyningen, vil disse ejendomme blive fritaget for tilslutningsretten og -pligten mht. overfladevand, mod at grundejer får tilbagebetalt et beløb, som maksimalt svarer til ejendommes tilslutningsbidrag for regnvand. Såfremt der på et senere tidspunkt ønskes gentilslutning af overfladevand fra en ejendom, der er udtrådt af kloakforsyningen, skal dette ske på lige vilkår med nye tilslutninger. Dvs. ejendommen har som udgangspunkt ingen ret til en sådan gentilslutning, og hvis gentilslutningsmulighed opstår, vil tilslutning kræve betaling af det til enhver tid værende tilslutningsbidrag for overfladevand. Ovennævnte gælder udtræden af kloakforsyningen for større sammenhængende områder mod betaling. Der er dog intet i vejen for, at man som enkelt grundejer uanset beliggenhed - kan søge tilladelse til at afkoble sit regnvand fra kloakken og f.eks. nedsive det i stedet. Man får dog i disse tilfælde ikke tilbagebetalt tilslutningsbidraget. 4.2.3 Regnvandsbassiner For de områder, hvor overfladevandet ikke kan afledes lokalt ved nedsivning, skal regnvandet afledes gennem bassiner, der udformes som naturlige søer, eller alternativt tilpasses en urban placering i byområderne. Bassinerne har til formål at forsinke afstrømningen og rense vandet. Effekterne af de forventede klimaforandringer med mere og voldsommere regn forstærker behovet for, og øger arealkravene til bassinerne. Regnvandsbassiner vil ofte kunne placeres mest hensigtsmæssigt på lavtliggende arealer, tæt på de vandløb, som de afleder til. Det betyder, at nogle af bassinerne er placeret udenfor de lokalplanområder, som de betjener. Det er tilstræbt, at få indarbejdet så få og så store regnvandsbassinerne som muligt. Det betyder, at flere af bassinerne er etableret for flere delområder, der således kommer til at dele bassin. Regnvandsbassin for vejvand ved Søftenvej, Aarhus Kommune

29 Udpegningen af regnvandsbassiner er endvidere sket udfra følgende: der er udlagt bassiner for alle planoplande. Det betyder, at der også er udlagt bassiner for de områder der udlægges til nedsivning/lar, for at sikre, at der er plads til rådighed, hvis en detailundersøgelse viser, at det er uhensigtsmæssigt at nedsive i området. perspektivarealerne er som udgangspunkt ikke taget med, da der vil blive udarbejdet særskilte dispositionsplaner for disse. For de områder, hvor der er allerede er planlagt bassiner, er disse dog taget med (Elev og Harlev). det er vurderet om der er eksisterende kloakoplande, som med fordel kan inddrages i et nyt bassin. afledning af vandet fra bassinet er så vidt muligt tænkt sammen med de naturlige vandveje for at mindske risikoen for skader forårsaget af oversvømmelse, når vandet stuver op i afløbssystemet ved kraftig regn. bassiner og vandvejene er så vidt muligt koblet til kommuneplanens grønne/blå struktur og den rekreative anvendelse. bassinerne er så vidt muligt placeret udenfor 3 beskyttede naturområder. udpegning af arealer til bassinanlæg til forsinkelse og rensning af regnvand ved separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede områder. Den overordnede placering af bassiner er vist på spildevandsplanens detailkort. Der er samlet set planlagt ca. 100 nye regnvandsbassiner. Heraf er 7 af de planlagte bassiner af en forventet størrelse på mere end 1,5 ha (15.000 m²), som vist på figur 4.4. Figur 4.4. Eksempler på placering af store regnvandsbassiner. De nye bassiner etableres som udgangspunkt af Aarhus Vand, der dermed også i visse tilfælde vil skulle erhverve arealet til et bassin forud for en byggemodning. Bassinet skal eventuelt kunne udbygges trinvist, hvilket indebærer, at dele af bassinet i en årrække måske vil skulle henligge som mere eller mindre uberørt natur. Senere må det tolereres, at det reserverede areal, i takt med at det nye byområde udvides, inddraget til bassin, som det er forudsat i spildevandsplanen.

30 30 Dykket udløb fra regnvandsbassin i Sabro, Aarhus Kommune. Der arbejdes videre med at få bassinerne udpeget som tekniske anlæg ved næste revision af kommuneplanen, hvor vand forventes at blive et tema, ligesom der i denne planperiode vil blive arbejdet videre på at få fastlagt en finansieringsmodel for etablering af de store fælles bassiner herunder om bassinerne skal etableres i fuld størrelse fra starten, eller med fordel kan udbygges successivt. 4.2.4 Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å Byrådet har besluttet at anlægge en sluse og pumpeanlæg ved Aarhus Ås udmunding for at forebygge oversvømmelser i midtbyen fra kraftig regn/skybrud. Med anlægget gives mulighed for at den nedre del af åen i skybrudssituationer kan anvendes som et langstrakt bassin og dermed skabe plads til store vandmængder som følge af mere intens regn. Dette har også en væsentlig positiv virkning på afledning af overfladevand i Aarhus en udledning, der flere steder sker til Aarhus Å og forudsætter, at vandstanden på strækningen ikke bliver for høj. Projekteringen afsluttes i 2013, hvor også anlægsarbejdet påbegyndes. Desuden har byrådet forudsat, at anlæg af slusen og pumperne med afledt drift er et klimatilpasningsprojekt, som finansieres via taksterne af spildevandsforsyningsselskabet Aarhus Vand. 4.3 Byudviklingsområder I Kommuneplan 2013 er der udlagt en række områder til byudvikling i planperioden. Andre arealer er udlagt som interesseområder/perspektivarealer til nye byer og større byvækstområder, der som udgangspunkt ikke forventes udbygget før efter 2021. Det er dog muligt, at de nye byområder ved Lisbjerg, Nye og Nørholm Skov inddrages til byformål i forbindelse med den næste Kommuneplan 2013. Bebyggelsen Isbjerget under opførelse på de bynære havnearealer, Aarhus.