Laboratorieerfaringer 8. oktober 2012
Indhold UGenerelle problemstillinger på specifikke GMO-løsningerU... 3 UBelysning i laboratoriemiljøeru... 13 UGrundbelysningU... 13 USærbelysningU... 14 UGanglinjebelysningU... 14 ULysstyringU... 15 UPrincip for placering af belysningu... 15 UFremtidige / energimæssige betragtningeru... 15 UGulvbelægninger i laboratoriemiljøeru... 16 UOversigt over gulvtyper, designkriterier og kravu... 16 ULinoleumU... 16 UVinylU... 16 UGummi (banevare, IKKE fliser)u... 16 UFlydende fugefrit gulvu... 16 UReferencerU... 19 UAnbefalingerU... 20 UAnbefalingerU... 21 ULinksU... 21
I forbindelse med laboratoriemoderniseringen har Bygningsstyrelsen (herefter BYGST) bedt NNE Pharmaplan om at udarbejde et erfaringsbaseret notat, der beskriver en række problemstillinger og løsningsmuligheder inden for områderne GMO og belysning samt gulvbelægninger. Notatet tager afsæt i følgende spørgsmål i opgavebeskrivelsen: 1. Generelle problemstillinger på specifikke GMO-løsninger i samarbejde med AT BYGST står til stadighed med adskillige byggeprojekter, der indeholder laboratoriearealer, hvoraf nogle af disse skal klassificeres til GMO-arbejde, primært GMO klasse 1. I den forbindelse skal kravene til laboratoriebyggeriet og indretningen overholdes, som beskrevet i bl.a. AT s bekendtgørelser og vejledninger. Det har vist sig, at der er behov for at have interne BYGST- standarder eller en eksempelsamling for gode GMO1-løsninger, primært i forhold til indretningen, eksempelvis hæve-sænke løsninger mm. Disse standarder eller gode eksempler skal være diskuteret med AT på forhånd. 2. Eksempelsamling gode løsninger i laboratoriebyggeri Eksempelsamlingen skal fungere som en nem og konkret vejledning, der dels viser skitser og dels billeder fra gode løsninger. a. Belysning eksempelsamling BYGST ønsker en beskrivelse af, hvordan behov for belysning kan sikres ved henholdsvis overordnet (rum)belysning og særbelysning i laboratoriebyggerier. Beskrivelsen skal kunne bruges som vejledning ved denne type byggerier. b. PVC-fri gulvbelægning Det er et ønske at undgå/mindske PVC i nybyggeri og renoveringer, og derfor er der behov for en beskrivelse og vejledning i forhold til anvendelse af PVC-frie belægninger med fokus på løsninger med linoleum, også ved brug i laboratoriebyggeri. 2
01
F og Generelle problemstillinger på specifikke GMO-løsninger I forbindelse med BYGST laboratoriebyggerier, skal disse grundlæggende udføres i en standard, der lever op til at kunne godkendes som henholdsvis GMO klasse 1, at arbejde med naturligt forekommende organismer i risikogruppe 1 og 2, samt kunne godkendes til isotoparbejde med isotopklasse C, jf. basiskravene: HBasiskrav, nybyggeri på www.bygst.dk/vidensbyggeri/vejledninger-og-verktojer/byggesager HUBasiskrav, renovering på www.bygst.dk/vidensbyggeri/vejledninger-og-verktojer/byggesager Dette dækker grundlæggende over et kravsniveau i forhold til indretning og overflader, der matcher GMO klasse 1, så fremadrettet i notatet vil det blive benævnt samlet som GMO1. Nedenfor er der links til de gældende regler for henholdsvis biologiske agenser, GMO og isotoplaboratorier HUBiologiske agenser, www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/b/biologiske-agenser-57 HUGMO, www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/g/sam-genteknologi-og-arbejdsmiljo-910 HUIsotoperU, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21441 Det væsentligste ved indretning og valg af overflader af GMO1 laboratorier er, at der tages højde for rengøringsvenlighed ved eventuelle spild. Det betyder, at der skal benyttes glatte overflader og at der ikke må være huller/krinkelkroge, som et eventuelt spild kan forsvinde ned i. Tillige er det tilrådeligt at benytte sig af apparatrum ved støjende/varmeafgivende apparatur, ligesom eventuelt nødvendige støjdæmpningsforanstaltninger i laboratorierne skal leve op til de nødvendige overfladekrav i forhold til rengøringsvenlighed. Spild er i de fleste tilfælde begrænsede i omfang, og hermed område, og vil kun i sjældne tilfælde give anledning til f.eks. plask op på lofter eller øvrige højtliggende områder. Typisk vil plask være op mod f.eks. overskab/bagvæg ved borde, mens størstedelen vil være nedadrettet. Spild foregår som oftest i sikkerhedsbænke, på borde, eller i forbindelse med transport internt i laboratoriet (gangarealer o.l.). I særdeleshed ved valg af borde og indretningssystemer er det derfor væsentligt, at det 1 overvejes, hvordan et eventuelt spild skal inaktiveresf fjernes. For borde er der grundlæggende to muligheder: Opstillinger med løse borde, der giver mulighed for at flytte borde ud og rengøre på alle sider efter behov Opstillinger med faste borde, der som oftest fuges sammen. Borde, sikkerhedsbænke, stinkskabe mv. med hæve-sænke (H/S) funktion vinder mere og mere indpas af hensyn til at forbedre ergonomien i laboratorierne, og kan tilpasses i begge grundlæggende typer af opstillinger. Her er det meget væsentligt at indtænke rengøringen, da disse borde har H/S aktuatorer på benene, og det er således væsentligt, at aktuatorerne vender korrekt af hensyn til rengøringen. I laboratorier, der skal godkendes til GMO1 eller mere, skal aktuatorerne vendes således, at den største del er i toppen se principskitse til højre. Herved opnås, at et eventuelt spild ikke kan løbe ned imellem benets to dele. 1 Inaktivering er en sikring af, at det biologiske agens/den GMO, der er spildt, bliver fjernet korrekt, så der ikke længere kan ske vækst det kan være ved brug af 70 % sprit, Virkon S eller andre desinficerende midler. Typisk sker det ved, at der tørres op, sprayes med desinfektionsmiddel, som får lov at sidde i virkningstiden, og derefter tørres op igen. 3
Jo enklere benene er opbygget og jo glattere deres overflader er, jo nemmere er de at rengøre/inaktivere et eventuelt spild på. I øvrigt er det væsentligt at huske, at bordpladen er en meget væsentlig del af inventaret den skal således være rengøringsvenlig, kunne tåle en vis grad væske, kunne modstå de nødvendige kemikalier (specifikke test anbefales, hvis ikke der er testet hos leverandøren), samt være rimeligt modstandsdygtig over for f.eks. slag og slid. Slag kan give problemer ved f.eks. laminatbordplader, så overfladen kan løsne sig og give adgang til råt træ nedenunder. GMO-bekendtgørelsen (Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 910 af 11. september 2008) indeholder følgende krav til overflader i bilag 2: "Laboratorieinventarets overflade samt gulve skal kunne modstå syrer, baser, organiske opløsningsmidler og moderat varme." Der er i den senere tid blevet opbygget en del inventar med mulighed for netop at få opfyldt disse krav i laboratorierne, hvor det tidligere var mere problematisk. I billedafsnittet på de kommende sider vises adskillige billeder og tegningseksempler på, hvilke typer af H/S borde der findes installeret, og på standardløsninger fra leverandørerne pt. Alle laboratorieleverandører har dette i sortimentet. Det er væsentligt at huske, at dette gælder for alle typer af H/S funktioner i laboratorier, altså netop også LAF, sikkerhedsbænke, stinkskabe (findes ofte på vanger frem for ben, se billedeksempel), vejeskabe/borde m.m. Godt arbejdsbord til laboratorier, der desværre har H/S aktuatorer i benet, som er vendt forkert. Nedenfor ses ben fra sikkerhedsbænk med H/S funktion. Her er lodrette slidser i benenes inderste del. Et evt. spild vil løbe ned i slidserne, og kan aftørres/inaktiveres. Men det er væsentligt, at dette sker, uden at benene køres ned inden, da man så vil kunne få spildet fordelt op i en indvendig del, der kører i slidsen, som ikke er nem at rengøre. Dette bør normalt ikke være et problem, da et spild, der falder uden for kabinettet, bør være erkendt med det samme, spildet sker, og løsningen er således praktisk ok. 4
En anden og måske mere rengøringsvenlig variant er disse typer, der fås fra flere leverandører. Nedenfor ses fotos af stinkskab med H/S funktion og med fugning til gulv på vangerne (da dette er uden almindelige ben). Her er vist en løsning på H/S borde, der også sikrer, at eventuelle spild ikke løber ind i bordbenene og er utilgængelige for inaktivering. 5
Her ses samme løsning i en anden variant. Endnu en mulighed for H/S borde i laboratorier er denne fritstående model. Her er tre andre alternativer til H/S borde. Bordet til højre kan bruges til tungere laboratorieopstillinger. Billederne er venligst udlånt fra Labflex. 6
Øvrige praktiske overvejelser omkring inventar, uanset typer, er eksempelvis: Undgå skrueben til justering på bordben, udstyrsben o.l., hvis der er synlig skrue, da disse er svære at rengøre. Køb alternativt rigeligt ekstra, så de ved spild kan skrues ud og autoklaveres, og en ny skrue kan monteres. De er dog lidt besværlige at skifte. Jalousilåger kan ligeledes være vanskelige at rengøre, og anbefales derfor ikke umiddelbart til klassificerede laboratorier, og slet ikke til klassifikationer over GMO1. Ved en klassificering af et eksisterende laboratorium, hvor der ikke udskiftes laboratorieinventar, kan det accepteres. I nye klassificerede laboratorier forventes det ikke at se denne løsning. Døråbnere (der kan albuebetjenes) og med kig gennem dørene, så man ikke slår nogen ned på den anden side, gør det nemmere at transportere ting mellem laboratorer og ud af dem. Løft helst køleskabe og frysere op på hjul eller ben, da der så kan rengøres under dem i hverdagen. I begge tilfælde skal de kunne rykkes ud, så benene skal være fastmonterede. Undgå at placere dem på sokler, da de så netop ikke kan rykkes ud og rengøres, idet de så tipper. 7
Overvej, om noget udstyr med fordel kan placeres i (ventileret) skab, eksempelvis HPLC udstyr, men også andet udstyr, hvor der er behov for ventilation, og som er svært at rengøre, hvis der vælter noget ud over det. Herved vil det som oftest være skabet, der tager et eventuelt spild, og det har glatte overflader, der er nemme at rengøre. Der er vist et eksempel på et ventileret HPLC skab her, som også kan benyttes til andet udstyr, hvor dette giver mening. Tænk over, hvor der skal fuges, og hvor det kan undgås, ved i stedet at fokusere på f.eks. tætte samlinger ved montage. Lav grundige eftersyn af montager med dette for øje, og af alle fugninger. Da fuger skal skiftes pga. stivhed efter en given tid, er der en del vedligeholdelsesarbejde med disse, og derfor er det langt nemmere at montere tæt og korrekt frem for at lappe huller med fugninger, men det kræver et øje på detaljerne i udførelsen. Nogle eksempler på, hvordan det IKKE skal gøres: Dårlig fugning, hvor fugemassen vælter ud over det hele. Pæn glat fuge i overgang mellem gulvbelægning og malede paneler mod væg blot har man glemt at reparere og male selve panelerne og fjerne fugemasse-klat fra væggen. Her er monteret en rengøringsvenlig radiator, men bagved/under kan det ses, at hulkehl har sluppet væggen. 8
Her er glemt en liste på siden af en inddækningskasse, så der er råt træ eksponeret. Her har man glemt at male dørtrin råt træ er eksponeret. Nogle eksempler på, hvordan det i stedet SKAL gøres: Flotte fugninger I overgange, pæn overgang til / op ad væg (hulkehl). Flot fuge mellem væg og sikkerhedskabinet efter udskiftning af dette. 9
Pæn hjørnefugning med hjørnebeskyttelse ved udvendigt hjørne i metal. Denne kunne med fordel være valgt af en type, hvor den er skjult bag den del af gulvbelægningen, der er ført op på væggen. Den vil også fungere godt i denne variant. Pæne fugninger af både rør og overgang mellem gulvbelægning og væg. Pæn fugning af henholdsvis ledningsføring med kabelbakke til stik et stykke over gulv, samt fugning mod væg af laboratorieoverskabe. Tårn med forsyninger, her el, i laboratoriebord uden overskabsdel pænt fuget mod bord. Til gengæld er stikkontakterne placeret tæt på bordet og et eventuelt spild kunne således sprøjte op i dem, så de måtte gerne komme højere op, eller være forsynet med låg. 10
Eksempel på forsyninger fra loft. Her er såvel el, som gasser og punktsug. Husk, det skal være muligt at komme relativt nemt til forsyningerne, men uden at de kommer så langt ned, at man støder hovedet imod. Der findes nu mere standardiserede og slanke løsninger herpå også. Vejeborde kan være skidtsamlere i overgangene mellem vejesten og bord, ligesom det er vigtigt, at bordets overflade i hullet til vejestenen er rengøringsvenlig og glat. Denne må ikke være med fri træ/spånplade. Det er denne kant, der skal være nem at gøre ren. Det skal også være muligt at gøre rent i mellemrummet, så det skal være stort nok til, at man kan komme til. Vælg radiatorer, der er nemme at gøre rene, eksempelvis som disse. Dobbeltribbet radiator, der er nem at rengøre. Enkeltribbet radiator, der er nem at rengøre. Ved renoveringer i eksisterende, ældre laboratorier, vil der kunne være en del forsyninger placeret centralt i midten af borde eller mellem væg og borde, afhængig af opstilling. I en periode var der i disse almindelige kemilaboratorier placeret adskillige vandhaner til f.eks. køling m.m. med tilhørende miniafløb, som kan være økonomisk dyre at sløjfe, men ikke er hensigtsmæssige at have stående, som de er. Her kan en løsning være en opkant, der tilpasses ned i afløbshullet, 11
kombineret med en prop, så eventuelle spild har meget lav sandsynlighed for overhovedet at komme ned i vasken. Skulle der komme spild i vasken, er der prop i, så det kan tilbageholdes og inaktiveres. Opkant med løs prop. Vandhanen står til venstre i billedet. Er der mulighed og økonomi til det, kan man overveje at sætte enten overskabe/øvrige skabe, så de går helt til loft, eller der kan indsættes skråtoppe på skabe som vist på billedet. Dette er ikke et krav, men fjerner/mindsker opsamlingen af smuds på top af skabe. Skrå top på overskabe. Vejled brugerne omkring at efterspørge rengøringsvenlige løsninger til almindeligt udstyr, for eksempel tastaturer Tastatur, der kan tåle mindre spild, og kan aftørres. Når laboratoriet planlægges, er det en god idé at huske at sikre plads til følgende løse inventar: o o o o o Skraldespande Rulleborde Kitler til personale og rengøringspersonale Kitler til vask Rengøringsvogne om nødvendigt. 12
02
Belysning i laboratoriemiljøer For bestemmelse af lysniveauer henvises der helt generelt til standarden Kunstig belysning i arbejdslokaler DS 700 (Dansk Standard, 2005), som indeholder retningslinjer og krav til en sikker og god kunstig belysning for en lang række bygnings- og rumtyper. Standarden beskriver de generelle krav og de grundlæggende egenskaber, et belysningsanlæg skal opfylde. Tillige har BYGST i HUindeklimavejledningenUH på www.bygst.dk/publikationer/indeklimakrav-tilbyggeri/indeklimakrav-til-byggeri et afsnit om lys generelt, se side 17 og frem. I laboratorier er der generelt behov for god grundbelysning til det overordnede arbejde og særbelysning ved detailarbejde. I specielle tilfælde kan der være behov for særbelysning af en bestemt farve, eksempelvis rødt lys i mørkerum, eller på anden vis af en bestemt beskaffenhed. Hvis der er sådanne behov, skal disse løses specifikt til de enkelte brugere. Der kan være behov for solafskærmning i laboratorier. Ved GMO-klassificerede laboratorier skal denne også være rengøringsvenlig, og en mulighed er at benytte udendørs afskærmning, så den ikke påvirkes af arbejdet i laboratoriet. Er dette ikke muligt, kan der for GMO1 benyttes rengøringsvenlige muligheder monteret i laboratoriet. Det anbefales ikke ved højere klassificeringer. Benyttes det alligevel, skal de kunne demonteres og inaktiveres ved autoklavering, det vil sige, at ved et spild på afskærmningen vil denne blive kasseret efter inaktivering. Grundbelysning Som grundbelysning i laboratorier anbefales det at anvende energioptimerede lysarmaturer med god spredning og blændingsindeks. Armaturerne kan være rektangulære som aflange og der stilles ikke yderligere krav til overflader, ud over at de er rengøringsvenlige. Vigtigheden består i at få en så jævn og ensartet belysning i arbejdsområdet, hvor skyggeeffekter i særdeleshed skal tages i betragtning. Et eksempel på placering af armaturer i lofter kan ses nedenfor. 13
Særbelysning For at imødekomme skyggeeffekter, som typisk opstår ved arbejdsborde med overskabe, anbefales det at opsætte særbelysning under overskabene, så lyset bliver så direkte som muligt på arbejdsområdet. Der skal tages hensyn til, at lyset rettes mod den del af bordet, der udgør det reelle arbejdsområde. Desuden er det vigtigt, at grundbelysningen i loftet er placeret således, at lyset ikke falder i ryggen på brugerne, men mere direkte over arbejdsområdet. Ved anvendelse af særbelysning skal der tages hensyn til blænding fra armaturerne, som både kan optræde direkte eller indirekte. Ved indirekte blænding forstås lys, som reflekteres på bordpladens materiale. Dette kan evt. afhjælpes med en materet, gennemsigtig afskærmning foran armaturet. Ved direkte blænding forstås lys, som blænder brugeren direkte. Typisk opstår denne blænding, når brugeren ved længere tids arbejde vil sidde ned og arbejde og derved kommer ned i arbejdshøjde med lyskilden. Dette kan afhjælpes med en uigennemsigtig afskærmning foran armaturet. En sådan løsning kan ses her. Ganglinjebelysning I større laboratorier vil der på langs af laboratoriebordene (uden for arbejdsområdet) opstå et gangområde, hvor der ikke vil foregå primære arbejdsopgaver. Dette kan sagtens løses med basisbelysningen i loftet, men for optimering af arbejdsmiljøet anbefales det at opsætte downlights, så den enkelte bruger får en adspredelse og anden oplevelse af at bevæge sig i rummet. Et eksempel kan ses på billedet her. 14
Lysstyring Ud fra energimæssige betragtninger bør et belysningsanlæg have en form for automatisk regulering, og i de fleste tilfælde vil en dagslysstyring være at foretrække. Denne bør være kombineret med en bevægelsesføler, således at lyset ikke er unødvendigt tændt. Ud fra et indeklimamæssigt synspunkt er det ligeså vigtigt, at den enkelte bruger kan overstyre lyset og derved justere lyset til det ønskede niveau. Princip for placering af belysning Hvis man indtænker de beskrevne principper for grundbelysning, særbelysning og ganglinjebelysning i en tegning, vil det se ud som på figuren nedenfor. Her er dog ikke anvist særbelysningen, men den vil altid optræde i overskabenes fulde længde. På figuren ses det tydeligt, at grundbelysningen (L) i loftet er placeret parallelt og lig med kanten af bordene for netop at få lyset så direkte på arbejdsområdet som muligt og for at undgå skyggeeffekter. Symbolet B er bevægelsesdetektoren, der registrer bevægelse i rummet og downlights (AH), som giver lys i gangområderne. Tryk til overstyring af lys er placeret ved indgangsdøren til laboratoriet. I nedenstående eksempel støder laboratoriet op til en glasfacade, og derfor er der ikke anvist belysning mod facaden. Fremtidige / energimæssige betragtninger For øjeblikket er den traditionelle belysning med lysrør stadig den mest optimale set i forhold til LEDbelysning. LED har dog sine fordele med ingen videre varmeafgivelse, 100 % lys ved tænding, lavt energiforbrug og det fylder mindre, men da produktet er under rivende udvikling, er anskaffelsesprisen fortsat høj og der er stadig tekniske egenskaber som farvegengivelse, blænding og vedligeholdelsesfaktorer, som ikke helt er på højde med den traditionelle løsning endnu. Branchen vurderer, at LED vil være teknisk og prismæssigt konkurrencedygtig med traditionel belysning inden for 2-3 år. Denne beskrivelse bør derfor revurderes i forbindelse med, at dette sker. 15
03
Gulvbelægninger i laboratoriemiljøer Formålet med dette notat er, på et overordnet niveau, at synliggøre forskellige gulvmaterialers egnethed inden for forskellige laboratorietyper. Oversigt over gulvtyper, designkriterier og krav Nedenstående beskrivelser og skema belyser de umiddelbare forskellige egenskaber, som forskellige gulvmaterialer har, og beskriver kort deres egnethed over for væsentlige designkriterier. For alle gulvtyperne gælder det, at det er væsentligt at have dygtige håndværkere, der er vant til at arbejde med materialet. Dette er i særdeleshed væsentligt ved flydende fugefrie gulve, da hulkehlen er decideret håndarbejde. Ligeledes er det vigtigt for alle gulvtyper, at de inden brug er overfladebehandlet som foreskrevet (hvis en overfladebehandling kræves), samt at de er vedligeholdt som foreskrevet, således at den lukkede overflade bibeholdes. Der findes flere typer af overfladebehandlinger (coatings) og det er ikke alle, der er egnede til laboratorier, men de overordnede krav til gulve i forhold til GMO1 er: Laboratorieinventarets overflade samt gulve skal kunne modstå syrer, baser, organiske opløsningsmidler og moderat varme. Hulkehl er ikke krævet ved GMO1, men ved GMO2 og derover. Linoleum Linoleum er et organisk materiale, hvis væsentligste bestanddel er linoleumscement, som består af iltet linolie og harpiks. Linoleum er et naturprodukt. For at opnå de ønskede egenskaber tilsættes der forskellige hjælpematerialer ved fabrikation, f.eks. korkmel, træmel, stenmel, kalk og farvepigmenter. Linoleum valses på et underlag af fibermateriale, f.eks. jutevæg. Indholdet af linoleumscement er mindst 30 % og indholdet af uorganiske stoffer højst 50 %. Der benyttes robolino, som er præfabrikerede hulkehlformer, til hulkehl med linoleum, og dette giver flotte hulkehlsløsninger. Overfladen er normalt påført en overfladebehandling i henhold til leverandørens anvisninger, hvilket er meget væsentligt ved brug i laboratorier, da overfladen skal lukkes. Der benyttes ofte overfladebehandlinger af samme type på både vinyl og linoleum, f.eks. PUR coating (polyuretan), hvorved overfladegenskaberne bliver sammenlignelige, da det er den øverste belægning, der er afgørende herfor. Vinyl Vinyl er en dagligdagsbetegnelse for PVC, der en forkortelse for PolyVinylChlorid. PVC er et kunststof med en række gode egenskaber, der bl.a. gør det velegnet til gulvbelægninger. For at opnå de ønskede egenskaber tilsættes der forskellige hjælpemidler ved fabrikationen, f.eks. stabilisatorer, blødgørere, farvestoffer og eventuelt fyldstoffer. Vinylbelægninger er ofte forsynet med rengøringsvenlig og slidstærk overfladebeskyttelse i form af polyuretan eller tilsvarende. Gummi (banevare, IKKE fliser) Gummigulve fremstilles af naturligt eller syntetisk gummi eller en blanding af de to typer. For at forbedre egenskaberne iblandes stabilisatorer, fyldstoffer, pigmenter og vulkaniseringsmidler. Gummigulve fremstilles ved støbning eller kalandrering. Gummigulve leveres både som banevarer og fliser i forskellige tykkelser. Tykkelsen vælges afhængigt af gulvets anvendelses/brugsintensitet. Der leveres banebredder og fliser i flere forskellige størrelser. Gummigulve stødes normalt, når det lægges, dvs. det ikke svejses. Gulvene fås med indvendige og udvendige hjørner til hulkehl, som kan laves rigtig flot med disse. I områder med skærpede hygiejnekrav kan gummigulvene dog svejses og lodrette samlinger ved hulkehl/hjørner fuges (ref. Palle Sunddal, Nora Systems). Denne løsning har NNE Pharmaplan (NP) ikke erfaring med, men da den umiddelbart svarer til løsningen med vinyl og linoleum, vurderes det umiddelbart at kompatibiliteten er tilsvarende. Flydende fugefrit gulv Ved flydende gulve forstås belægninger, der udlægges som mørtel eller i flydende form, og som efter hærdning udgør en sammenhængende gulvflade. Fugefri gulve er karakteristiske ved, at de ikke behøver 16
andre fuger end dem, der er nødvendige af hensyn til den underliggende konstruktion. Flydende gulve kan være f.eks. acrylgulve, epoxygulve eller polyuretangulve. Design kriterier / krav Linoleum Vinyl Gummigulv (banevare) Flydende, fugefrit gulv Skridsikkerhed Ingen Muligt Muligt Muligt Vådrum, f.eks. vaskerum, autoklaverum, øvrige rum med gulvafløb Ikke egnet Egnet Ikke egnet med stødte samlinger, begrænset til egnet med svejste (ikke mange erfaringer fra DK) Egnet Kemikalieresistens Ja, men afgrænset til en række leverandørdefin erede Ja, men afgrænset til en række leverandørdefin erede Ja, men afgrænset til en række leverandørdefin erede Ja, men afgrænset til en række leverandørdefin erede Resistens over for flydende nitrogen Ingen Ingen Begrænset Begrænset Slidstyrke Begrænset slidstyrke, også for mekanisk slid (rulleborde, tungt udstyr) Begrænset slidstyrke Begrænset slidstyrke Stor slidstyrke. Er velegnet ved stort, mobilt udstyr GMO1 laboratorier, BSL1, BSL2, Isotop klasse C (hulkehl ej krævet) Kan anvendes med korrekt overfladebehan dling Kan anvendes Kan anvendes ved svejsning / fugning 2 Kan anvendesf F. GMO 2 laboratorier (hulkehl krævet) Kan anvendes med korrekt overfladebehan dlingf3 Kan anvendes Kan anvendes ved svejsning / fugning Som ovenfor 2 Ved hulkehl skal man huske at de er håndarbejde, og dermed meget afhængige af håndværkerens kunnen. Tillige fylder de ofte en del. Dette besværliggør dem bag noget inventar/teknik-moduler 3 Baseret på et vejledningsmøde med AT, hvor dette dokument blev gennemgået, og ud fra rationalet at der i GMO2 er krav til brug af sikkerhedsbænke ved håndtering af agens, og derfor må risiko for spild på gulv formodes væsentligt lavere end i GMO1, hvor der i teorien kan arbejdes på en laboratoriebænk. Gulvet skal stadig leve op til kravet i bekendtgørelsen: Laboratorieinventarets overflade samt gulve skal kunne modstå syrer, baser, organiske opløsningsmidler og moderat varme. 17
Design kriterier / krav Linoleum Vinyl Gummigulv (banevare) Flydende, fugefrit gulv GMO3 og 4 laboratorier BSL3 og 4 Isotopklasse B (hulkehl krævet) Kan ikke anvendes (organisk materiale) Kan anvendes Kan måske anvendes ved svejsning / fugning, men NP kender ikke til nogen erfaring hermed fra DK Som ovenfor, MEN afhænger af løsninger, typer og egnethed over for gasningsmedie Egenskab ved ombygning (grad af behov ved ombygning) Gode egenskaber ved ombygning, kan både udskiftes let og repareres, da baner kan fjernes og udlægges på ny Gode egenskaber ved ombygning, kan både udskiftes let og repareres, da baner kan fjernes og udlægges på ny Gode egenskaber ved ombygning, såfremt gulvet ikke er lavet antistatisk, da baner kan fjernes og udlægges på ny Det er oftest omstændigt at nedbryde hulkehl ved f.eks. flytning af vægge. Reparation kan blive meget synlig Fleksibilitet/ foranderlighed Begrænset, da ikke egnet ved vådrum /skridsikkerhed, men god i fht. øvrige ombygninger og sammenlægnin ger Stor Begrænset ved stødte samlinger (ikke anbefalet i lab) Stor ved svejsede samlinger Stor Plejekrav / drift Nemt at vedligeholde og pleje Nemt at vedligeholde og pleje Skulle være nemt at vedligeholde og pleje (NP har pt ikke langtidserfaring med denne type) Reparationer vil være meget synlige. Pålægning af topcoat som opfriskning af gulv er muligt for de fleste af disse typer Relativ pris Medium Medium Medium Høj 18
Referencer Linoleumsgulve samt flydende fugefri gulve er udlagt på flere sites hos bl.a. Novo Nordisk og andre kunder, med gode erfaringer. Se billeder nedenfor. Gulvbelægningerne kan besigtiges på siten Måløv sammen med NNE Pharmaplan efter aftale. Eksempler på linoleum benyttet i laboratorier, inkl. detailbillede med hulkehl. Gummigulve (i fliser) er benyttet til laboratorier hos f.eks. Biogen. Her fra er der desværre ikke billedeksempler, og dette er ikke en type gulve, NP har udstrakt erfaring med, ej heller efter længere tids anvendelse. NP har dog kendskab til, at der i hvert fald i nogle gangarealer med gummifliser er problemer med disse. Gummigulv som banevare er for nylig benyttet på Hvidovre Hospital, men der er endnu ikke erfaringer med driften af disse. Eksempler på epoxygulv, her benyttet i et produktionsområde og et caféområde ved en produktion, der svarer til hhv. lab og et caféområde i et nyt laboratoriebyggeri med tilhørende kontorer. 19
Vinylgulve, både almindeligt samt skridsikkert, er udlagt på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research (NNF CPR) på Panum, og eksempler kan ses på billederne nedenfor med hhv. laboratoriegang (almindelig vinyl) og forplads ved autoklave (skridsikker vinyl), eller på www.cpr.ku.dk. Nedenfor kombineret med stålgulv grundet håndteringen af flydende nitrogen, også fra NNF CPR på Panum. 20
Anbefalinger Det anbefales at udføre simple test med kompatibiliteten mellem specifikke kemikalier, der er behov for at anvende (f.eks. til inaktivering af spild) på de specifikke gulvmaterialer. Links www.gulvfakta.dk www.cpr.ku.dk 21
Bygningsstyrelsen Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby T 4170 1000 bygst@bygst.dk www.bygst.dk