Kvalitetssikring af trykluft og installationer

Kvalitetssikring af trykluft og installationer Årets opdateringer og nyheder på trykluftområdet afslører blandt andet, at en effektivitetsstandard er på vej og at ikke alle rådgivere er lige seriøse Af chefkonsulent Finn Djurhuus (FD), Djurhuus Technology & inspektør/tilsynsførende Poul Møller Hansen (PMH), Arbejdstilsynet Så er det tiden igen, igen med opdatering på trykluftområdet - Igen, igen! Ja, der vil være gentagelser fra forrige artikler. Vi må desværre indrømme, at det er de samme fejl og misfortolkninger som vi hidtil har set, vi stadig møder i hverdagen. Check udstyr til åndedrætsluft (EN 529) EN 529 Respiratory protective devices - Recommendations for selection, use, care and maintenance - Guidance document, danner grundlag for vejledninger vedrørende brug, vedligehold osv. for åndedrætsværn. Chefkonsulent Finn Djurhuus (FD), Djurhuus Technology. Det gælder selvfølgelig også trykluftforsynet åndedrætsværn med tilhørende installationer. Hvis du ikke allerede har standarden, kan det anbefales at købe en - det kan endvidere nævnes, at standarden har været i kraft siden 2005. Blandt andet står der i pkt. A.4.5.2.3 Testing and inspection:»the volume fl ow and quality of the supplied Inspektør/ tilsynsførende Poul Møller Hansen (PMH), Arbejdstilsynet. air should be thoroughly tested at intervals as specifi ed by a competent person after risk assessment«. Jeg (FD) fremhæver dette punkt, fordi der er mange forskellige fortolkninger af ordlyden vedrørende, hvor ofte man skal kontrollere trykluftens kvalitet. For nylig var der en udbyder af serviceydelser, der var af den opfattelse, at man bare kunne ISO 8573 Series title Compressed air - Status Part title Working Committee Draft (WD) Draft (CD) DIS FDIS Publication Comment Circulated for Closing date for comments ISO Part 1 Contaminants comment 2nd edition: 2001-02-01 2009-09-28. DIS ballot and purity classes 2009-04- Corrigendum: 2002-04-01 comments to be treated in 28 December 2009 Testmethods 1st edition: 1996-06-01 5-year review due 2012 ISO Part 2 for aerosol 2nd edition: 2007-02-01 oil content Test methods for 5-year review done in 2005 ISO Part 3 measurement of 1st edition: 1999-06-01 Confi rmed until 2010 - N158 humidity ISO Part 4 Test methods for solid 1st edition: 2001-06-15 5-Year review November particle content Corrigendum: 2002-04-1 2006 Confi rmed until 2011 Test methods for oil 5-Year review November ISO Part 5 vapour and organic 1st edition: 2001-12-15 2006 Confi rmed until 2011 solvent content Test methods for SC4 Resolution 5 Delft Sept ISO Part 6 gaseous contaminant 1st edition: 2003-05-01 08 N187 content Test methods for viable SC4 Resolution 6 Delft Sept ISO Part 7 micro biological 1st edition: 2003-05-01 08 N187 contaminant content Test methods for solid 5-Year review done early by ISO Part 8 particle content by mass 1st edition: 2004-02-01 ISO CS in 2007 now not due concentration until 2012 ISO Part 9 Test methods for liquid 5-Year review done early by water content 1st edition: 2004-02-01 ISO CS in 2007 now not due until 2012 Skema 2 viser en status for de omtalte standarder. I Dansk Standard (DS) regi ser det ud som om, at ISO 8573-2 er ophævet, men det gælder kun for DS versionen, den gælder fortsat som ISO. Følg med i statusopdateringerne af disse standarder på www.djurtech.dk. ISO 8573-serien af standarder til måling af partikler og vand i trykluften. 20

ISO 7183 Series title Compressed air - Status Part title Working Committee Draft (WD) Draft (CD) DIS FDIS Publication Comment Specifi cations 1st edition: 1986-03-15 Withdrawn December and testing 2007 Part 2 Performance 1st edition: 1996-03-01 Withdrawn December rating 2007 ISO Specifi cation and testing 2nd edition 2007-12-15 5-year review due 2012 Skema 2 fortsat. foretage målingerne hvert andet år, for så halverede man kontrol-omkostningerne. Standarden siger helt klart, at intervallerne afgøres i henhold til en foretaget risikovurdering. Så det kan alt andet lige betyde, at der skal foretages mere end én måling om året, hvis forholdene omkring trykluftinstallationen inklusive udstyret til det trykluftforsynede åndedrætsværn ikke overholder myndighedskrav. Hvad der ikke kan overraske nogen er, at standarden også nævner, at man skal sikre at valgte komponenter er»certifi ed«, dvs. afprøvet/godkendt af en godkendt prøvningsinstans. Endvidere oplyser standarden, at forureninger fra omgivelserne kan trænge igennem slangen selv om trykket inde i slangen er højere end trykket uden for slangen. Hvis der således ikke foreligger et brugbart testresultat vedrørende forureningsgraden inde i selve slangen udtrykt i mg/m 3, anbefales det at foretage en ekstraordinær måling af:»den luft der passerer igennem slangen«. Der bør foretages en måling på mindst en 10 meter slange med påmonterede koblinger. Opdatering af ISO-standarder vedrørende trykluft For at du har et overblik over hvilken standard man fx skal vælge, hvis man vil måle trykluftens indhold af olie på aerosolform, og hvilken standard det pågældende fi lter er testet i henhold til, har vi udarbejdet et skema (se artikel i Teknisk Nyt Special nr. 56/12A-2008). Skema 2 viser en status for vore standarder. Bemærk at der i år er kommet en ny standardserie ISO 3857 part 4, som omtales senere i denne artikel. Så er den reviderede ISO 8573-1 om trykluftens renhed på vej (se tabel 1). Jeg forudser, at standarden bliver endelig vedtaget i december 2009. Den blev desværre ikke så god, som jeg havde forventet - men i et demokratisk verdenssamfund har fl ertallet jo altid ret - men det er jo ikke ensbetydende med, at de også er de klogeste. Som man kan se, er mængden af partikler i klasserne 1 og 2 øget. Værdierne skal tolkes derhen, at hvis man køber et fi lter, som fjerner partikler ned til 0,01 mikrometer og det i en indkøbssituation bliver oplyst, at det også overholder renhedsklasse 1 i ISO 8573-1 i den udgave som forventes at udkomme i begyndelsen af 2010, må man forvente i henhold til tabel 1, at der i området 1,0< d 5,0 μm kan være 10 partikler pr. kubikmeter. Det betyder, at man må forvente, at der også kan være levende partikler i trykluften - op til 10 bakterier pr. kubikmeter. Dermed er der risiko for, at der kan være bakterier i trykluften Class b Maximum number of particles per m³ (see clause 5) for particle sizes, d (µm) 0,1 < d 0,5 0,5 < d 1,0 1,0 < d 5,0 0 As specifi ed by the equipment user or supplier and more stringent than class 1 1 20 000 400 10 2 400 000 6 000 100 3 not specifi ed 90 000 1 000 4 not specifi ed not specifi ed 10 000 5 not specifi ed not specifi ed 100 000 Class Mass concentration (see clause 5) Cp (mg/m³) 6 a 0 < Cp 5 7 a 5 < Cp 10 A.5 Cp > 10 a See annex A. 5 b To qualify for a class designation each size range and particle number within a class shall be met Tabel 1. Uddrag fra den nye Compressed Air Purity Classes for Particles - ISO 8573, der forventes udgivet primo 2010. 21

ISO 12500 series Series title Filters for compressed air Methods of test New Work Status Part title Item Working Committee DIS FDIS Publication Comment Proposal Draft (WD) Draft (CD) ISO Part 1 Oil aerosols 1st edition 5-year review due 2012 2007-06-01 ISO Part 2 Oil vapours 1st edition 5-year review due 2012 2007-06-01 FDIS Part 3 Particulates FDIS ballot comments done at WG1 meeting on 2009-07-02 then sent to ISO CS for publication DIS Part 4 Water removal Ballot result DIS ballot comments 100% done at WG1 meeting support on 2009-07-02. No FDIS stage required direct to publication. Part 5 Odours Deleted from work programme NEW Part 5 Viable WG1 members to microbiological provide scope and contaminants justifi cation Part 6 Gaseous Justifi cation still to be contaminants established Part 7 Organic Justifi cation still to be solvents established Skema 2 fortsat. efter fi ltret. Jeg anbefaler derfor, at vedligeholdet af trykluftsystemet - både den våde og den tørre side - har høj prioritet, så partikelantallet i trykluftsystemet er minimeret. Jeg henviser til tidligere artikler vedrørende valg af effektive drænventiler, som overholder myndighedskrav. Jeg vil samtidig minde om, at ordlyden for renhedsklasse 0 er:»as specifi ed by the equipment user or supplier and more stringent than class 1«. Jeg har hørt branchefolk, der har udtalt, at klasse 0 betyder, at der ingen forurening er i trykluften, men det er ikke sandt. At vi har valgt at kalde den for klasse 0 er simpelthen fordi, vi følte, at det var det mest logiske, da kravene i denne klasse skulle være strengere end i klasse 1, men det har intet med nul-forurening at gøre i denne klasse. Det er en kraftig misforståelse/misfortolkning af standarden. Da jeg (FD) stadig formoder at være den eneste i DK, der har en opdateret oversigt vedrørende standarder for dokumentation af trykluftens renhed samt test af trykluftkomponenter, skal vi hermed fremlægge den til almindeligt brug - jeg forventer, at der er en ny opdatering igen i december 2009. Isokinetisk måling Med henvisning til at det er sandsynligt, at der forefi ndes partikler større end 1 mikrometer i trykluften efter fi ltrering, skal alle trykluftmålinger på forbrugsstedet foretages med en isokinetisk»sampling probe«. Denne probe indsættes direkte i trykluftrørinstallationen eventuelt ved hjælp af en kobling. Det vil igen sige, at der ikke anvendes en slange imellem udtaget og udstyret. Hvis man har monteret en mellemslange, er målingen ikke at betragte som udført iht. ISO 8573-serien - og pengene kan være spildt. Ny Standard ISO/CD 3857-4: Compressed air - Vocabulary - Part: 4 Air treatment er en ny standard, der efter planerne vil blive påbegyndt i perioden december 2009 - marts 2010. Figur 1. Trykluftsystem med trykluftforsyning til venstre og forbrugere af trykluft til højre. Den vil komme til at indeholde definitioner vedrørende de komponenter, begreber, enheder osv. som anvendes i forbindelse med dimensionering, indkøb, drift og vedligehold samt almindelig forståelse vedr. trykluftsbehandling. Det kan samtidig oplyses, at de definitioner der pt. forefi ndes i diverse trykluftstander vil blive slettet ved førstkommende revision. Årsagen til, at man ønsker defi nitionerne samlet i én standard, er, at man ved revision kun skal ændre ordlyden ét sted. Som det er nu, er der risiko for - hvis Project Leader ikke er vågen - at man kan have forskellige defi nitioner for den samme tilstand eller komponent i flere forskellige standarder. 22

Figur 2. Det største bidrag til energioptimering kommer fra slutbrugerinstallationen. Figur 3. Reducer energien til produktion af trykluft og reducer forbruget af trykluft til produktion af produktet, opfordrer illustrationen. Eksempelvis gælder, at med den defi nition der pt. er i oplægget for en»dryer«, kan slutbrugeren ikke være sikker på, at han får leveret en»dryer«, da defi nitionen også er gældende for en»cooler«. Hvis ordlyden havde været, som det efterfølgende viste pkt. 3.7 - som pt. fi ndes i»tørrer-standarden«- så havde der ikke været et problem.»3.7 dryer device which lowers absolute moisture content of compressed air by reducing water vapour content and the exit relative humidity is lower than 100%. NOTE»Separating«devices which only remove bulk water (such as a cyclone/separator) are thus not dryers.«energibesparelse på trykluftsystemer Får man nok ud af de energibesparelser, man har igangsat? Ikke hvis man kun koncentrerer sig om installationen i kompressorcentralen. Man må formode, at man hermed maksimalt kan opnå en besparelse på 50 procent. For at få et værktøj til at opnå optimal energibesparelse, som også er anvendeligt for slutbrugeren, kan det oplyses, at man i ISO er ved at udvikle en standard vedrørende»energy effi ciency«. Standarden hedder pt. ISO/CD 11011-3: Compressed air systems - Energy effi - ciency - Auditing and assessment. Jeg forventer, at når gruppen er færdig med udviklingsarbejdet, så har vi et værktøj, som kan give inspiration til at opnå størst mulig effektivitet på trykluftsystemet. I standarden opererer man bl.a. med to begreber:»supply Energy«og»Demand Energy«- se figur 1. For et få et godt overblik har vi indsat forskellige fi gurer, med tilknytning til denne del af artiklen. Her kan man bl.a. se, at man opnår de største besparelser på»demand-siden«- se figur 2. For at opnå de største besparelser opfordres slutbrugeren til at oprette en»energi-gruppe«, på samme måde som man har et sikkerhedsudvalg - ud fra devisen:»den der har skoen på, ved hvor skoen trykker«. Figur 2 og 3 blev udleveret af den amerikanske delegation på vort ISOmøde i Holland. Disse fi gurer taler for sig selv, så yderligere kommentarer er unødvendige. Ifølge udtalelser fra den amerikanske delegation er det store besparelser man kan opnå, når man etablerer en intern Energigruppe, hvor produktionsfolk og vedligeholdsfolk kan få en fælles oplevelse vedrørende optimering af produktionen med lavest muligt energiforbrug. -fd Spørgsmålet er, om valgt målemetode og -udstyr til måling af olieindhold i åndemiddelluften er i overensstemmelse med intentionerne i ISO 8573-serien? 23

Den tilsynsførende i marken Mit (PMH) bidrag til denne artikel skal handle om de oplevelser, jeg har haft som tilsynsførende i Arbejdstilsynet med virksomheder, der anvender trykluftforsynet åndedrætsværn. Gode og dårlige løsninger Min (PMH) dagligdag som tilsynsførende i Arbejdstilsynet bibringer ofte rigtig gode oplevelser på de virksomheder, jeg besøger. Jeg får også tilbagemeldinger fra andre tilsynsførende, der fortæller om de gode eksempler på løsninger, som bliver udført til medarbejdernes tilfredshed og dermed også ledelsens. Tit sker det helt automatisk som en del af dagligdagen i virksomhedskulturen og andre gange med Arbejdstilsynets hjælp. Virksomhederne køber sig ofte også til at få løst et eller andet arbejdsmiljøproblem eller en opgave, da nogle opgaver kræver særlig viden, praktisk erfaring og et betydeligt indblik i løsninger. Spildte penge Arbejdstilsynet ser ofte, at en virksomhed har betalt rigtig mange penge for noget, som i virkeligheden ikke lever op til lovens minimumskrav. Det er meget træls for slutbrugeren at have tillid til en arbejdsmiljørådgiver og efterfølgende få ydelsen, der er betalt for, kasseret af en myndighed. Vi ser også gang på gang utilstrækkelige løsninger, hvor man har det indtryk at arbejdsmiljørådgiverens største opgave er at bøje lovens krav til langt under smertegrænsen for en god og seriøs løsning, der er mere langsigtet og virkelig forhindrer arbejdsskader. Hvorfor er det sådan og hvorfor tilbyder det frie marked af arbejdsmiljørådgivere sig med den laveste fællesnævner på et fornuftigt arbejds-miljø? Er det resultatet af det frie marked på arbejdsmiljøområdet og større konkurrence blandt rådgiverne, så næsten enhver kan tilbyde deres såkaldte»ekspertise«- set i forhold til dengang, hvor fx BST systemet var lovpligtigt. Finanskrisen kan ikke her få hele skylden, men den har selvfølgelig indfl ydelse på mange virksomheders økonomi, og det mærkes tydeligt ved besøgene. Det kræver nu en del mere overbevisning at sælge det produkt, der hedder arbejdsmiljø. Hvor vil jeg hen med alt det snak om arbejdsmiljørådgivere, utilstrækkelige løsninger og spildte penge? Jo, for også kontrolområdet med helhedsvurdering, CE-mærkning og måling af trykluftkvalitet er stadig et meget broget område, som rigtig mange tilbyder deres mere eller mindre betænkelige assistance til, og der underbydes for at få opgaven. At-Vejledning peger på helhedsvurdering I D.5.1 om trykluft til åndedrætsværn er bl.a. nævnt følgende under afsnittet»helhedsvurdering«: Før ibrugtagning skal der foretages en helhedsvurdering af anlægget omfattende en tilstandskontrol af kompressorer, luftbehandlings- og distributionssystemer, placering af luftindtag og indretning af kompressorcentralen. Endvidere skal det vurderes, om trykluftanlægget overholder gældende regler og standarder. Vurderingen skal foretages af en kvalificeret person med indgående kendskab til, og erfaring med, trykluftanlægs opbygning og funktion, typisk en leverandør af trykluftanlæg eller en trykluftrådgiver på området. Bemærk sidste afsnit, hvor der stilles krav til den person, der skal udføre helheds-vurderingen. Ubrugelig tilbagemelding I dette forår fi k jeg fx en rapport fra en arbejdsmiljørådgiver, der havde fået til opgave at udføre en helhedsvurdering, CE-mærkning og kontrolmålinger af trykluftkvaliteten hos en virksomhed på baggrund af et påbud. I rapporten stod fx, at kompressorrummet var velventileret, opvarmet og der var friskluftindtag fra det fri. Ved et kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet viste det sig, at kompressorrummet absolut ikke var hverken velventileret eller opvarmet. Den eneste måde, at rummet blev opvarmet på, var ved hjælp af den varme, som kompressoren kunne afgive. Indsugningen fra det fri viste sig at være et underdimensioneret rør. Rummet var placeret udendørs og var ikke isoleret. I rapporten stod der, at det var et indvendigt rum. Måleresultaterne viste bl.a. en overskridelse af acceptværdien for organiske opløsningsmidler med 14,6 gange, og for at det ikke skulle se så slemt ud, havde arbejdsmiljørådgiveren bare selv valgt at ændre acceptværdien i resultatskemaet til 4 mg/m 3 i stedet for 0,1 mg/m 3, som det fremgår af At-Vejledningen. Alligevel skriver arbejdsmiljørådgiveren i rapportens konklusion, at på baggrund af de udførte målinger vurderes det, at anlægget leverer trykluft, der er egnet til åndemiddelluft. Der var udover de foran nævnte oplysninger en række øvrige vigtige mangler i rapporten. Om igen Jeg måtte meddele virksomheden, at tilbagemeldingen ikke var i orden, da acceptværdien for organiske opløsningsmidler var overskredet betydeligt og en række andre mangler i rapporten fra omhandlede arbejdsmiljørådgiver. Dette er kun ét enkelt eksempel på, hvordan nogle arbejdsmiljørådgivere påtager sig opgaver, som de ikke har den fornødne viden og erfaring til at udføre. Dette er naturligvis til stor irritation for både virksomheden og Arbejdstilsynet. I den omhandlede rapport har man simpelthen både løjet om de faktiske forhold og manipuleret med acceptværdierne for at pynte på resultatet. Man kan prøve at spørge sig selv og andre, hvorfor gør en arbejdsmiljørådgiver sådanne krumspring. Det kan ikke være i en arbejdsgivers interesse at tilføre sundhedsskadelig luft til de ansatte, der er påbudt at anvende luftforsynet åndedrætsværn for at kunne udføre en given opgave? Kvalificeret rådgivning efterspurgt -I have a dream, som Martin Luther King sagde i sin berømte tale for ligeberettigelse. Min drøm skulle være, at fl ere rådgivere erkendte, at det at helhedsvurdere, CE-mærke og udføre kontrolmålinger ikke bare er noget, enhver kan udføre og samtidig gøre det på en måde, som er til at gennemskue for både virksomhedens ledelse, sikkerhedsorganisationen, brugeren og Arbejdstilsynet. Som det foregår nu, er der desværre mange som burde stoppe med at tilbyde sig som eksperter på dette område. Det er trods alt vigtigt, at den indåndingsluft, der tilbydes en bruger, er 100 procent i orden. Alt andet er ikke godt nok. Lad mig slutte af med at sige til alle I arbejdsmiljørådgivere, der i dag tilbyder at udføre disse opgaver:»kom til en selverkendelse om, hvad I kan magte, og sig nej tak til at brede jer over meget mere, end I har forstand på«. Så vil vi helt klart være nået langt på meget kort tid. -pmh 24