Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 990 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMEER Koordineret med: - Sagsnr.: 1703906 Dok. nr.: 381034 Dato: 06-06-2017 TALEPAPIR Det talte ord gælder [Den 20. juni 2017, Lokale 2-080 (Christiansborg)] Samråd DR om håndhævelse af aldersgrænse ved salg af tobak Samrådsspørgsmål DR (Stillet af Flemming Møller Mortensen (S)): Mener ministeren, at håndhævelsen af forbuddet mod at sælge tobak til børn og unge under 18 år er effektiv nok, når der i 2016 kun blev givet to bøder til butikker for at bryde loven? Hvad agter ministeren at gøre for at skærpe håndhævelsen at forbuddet mod at sælge tobak til børn og unge under 18 år? [Indledning] Tak for invitationen til det her samråd om håndhævelse af aldersgrænsen ved salg af tobak. Det er en problemstilling, som spørgeren også siger, der har været meget opmærksomhed på de seneste måneder, ikke mindst takket være Politikens ihærdige dækning af, hvor dårligt aldersgrænsen håndhæves i detailhandlen landet over.
Det er altafgørende, at detailhandlen tager større ejerskab for de regler, som allerede gælder i Danmark, nemlig at man skal være 18 år for at købe tobak. For børn skal bare ikke ryge så simpelt kan det vel egentligt siges. Derfor jeg vil egentligt også gerne sige tak til Politiken for at sætte fokus på problemet. Fordi det gør jo, at vi har samrådet i dag, og at vi jo sådan set også har en lejlighed til at diskutere den manglende håndhævelse vi kan se af gældende lovgivning. Jeg synes det er tankevækkende at se, hvor mange der sådan set sælger tobak til mindreårige, og jeg håber også, at detailhandlen er pinligt bevist om de svigt som artiklerne har afdækket, og at de i høj grad føler sig under pres for at forbedre deres efterlevelse af aldersgrænsen for salg af tobak. [Fælles ansvar] Side 2
I regeringen der har en ambitiøs målsætning om at få Danmarks første røgfri generation i 2030. Altså en ambition om, at ingen børn og unge skal ryge i Danmark i 2030. Målsætningen den deles af såvel Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og mange flere. Og det er regeringens udgangspunkt, at forebyggelse og sundhedsfremme er en fælles samfundsopgave. Vi har alle et ansvar for at fremme folkesundheden. Og der gælder et helt særligt ansvar for alle aktørerne, når det handler om vores børn og unge. Og problemet er jo desværre ikke nyt. Tallene viser klart, som spørgeren også indikerer, at antallet af bøder givet for salg af tobak til unge under 18 år også under socialdemokratisk ledede regeringer heller ikke har været særligt højt, og antallet af love under SRSF- og SR-regeringer nærmest ikke eksisterede. Så i stedet for at gøre dette til en placering af hvem, der har prioriteret hvad, synes jeg egentligt at vi skulle fokusere på løsninger. Side 3
Og ser vi på Politikens undersøgelse, så er den nok mere interessant end antallet af bøder. Fordi målet er egentlig ikke at stange så mange bøder ud som muligt, men at butikkerne overholder loven, hvilket de slet ikke gør godt nok i dag. [Partnerskab med erhvervslivet] Vi har med Kræftplan IV bl.a. taget initiativ til et partnerskab med erhvervslivet om håndhævelse af aldersgrænserne for salg af tobak og alkohol, og der har vi en god og konstruktiv dialog med detailhandlen. Min forhåbning er, at partnerskabsaftalen kan blive præsenteret inden udgangen af det indeværende år. Der er mange, der har spurgt, hvorfor regeringen har valgt at gå partnerskabsvejen frem for eksempelvis at indføre ny lovgivning på området. Det har vi, fordi vi i regeringen ikke tror på, at den her problemstilling kun kan løses ved øget straf eller kontrol. Side 4
Man kan godt vælge at sætte bøderne op eller få en myndighed til at føre en mere aktiv kontrol. Men uanset hvilke tiltag der vælges, så vil de have begrænset effekt, hvis detailhandlen ikke tager større ejerskab til de meget simple regler, som allerede gælder i Danmark. Nemlig at man ikke må sælge tobak til børn og unge under 18 år. Og den forpligtigelse at leve op til loven den forventer jeg, sådan set, at detailhandlen løfter. [Kontrol] Det er bl.a. blevet foreslået at øge kontrollen med salg af tobaksvarer til børn og unge under 18 år. Den tanke er også nærliggende. Det vil jeg sådan set gerne medgive. Jeg tror bare ikke nødvendigvis, at kontrol på det her område er ukompliceret. Det kan jo ikke sammenlignes med f.eks. kontrollen med ulovlige tobaksprodukter. Side 5
Når der kontrolleres for ulovlige produkter, så går kontrollanterne ind i butikken og tjekker, om der er ulovlige produkter, og så kan de gå igen umiddelbart efter. Kontrol med salg af tobak til unge under 18 år det kræver et andet form for kontrol set-up. I modsætning til andre kontroller, så er det jo ikke et ulovligt produkt vi taler om, og derfor kan man heller ikke bare kontrollere, om butikken har det til salg. Udfordringen er, at man konkret skal kontrollere, om der sælges til de forkerte kunder. Og det rejser selvfølgelig en række spørgsmål: Hvor lang tid skal kontrolmyndigheden sådan lidt karikeret sagt -ligge på lur bag butikshylderne og vente på at der kommer en 15-årig eller 16-årig ind og køber tobak? Hvor længe kan man egentligt tro, at man kan stå derude, uden at butikkerne opdager, at man bliver kontrolleret? Side 6
Det synes jeg sådan set er relevant, at stille de spørgsmål, når vi taler kontrollen på området. Skal vi også have et system, hvor vi beder unge under 18 år om at gå ud og købe tobak, så egentligt initiere noget som er ulovligt i forhold til loven. Det er jo det redskab som Politiken har brugt. Som jo er meget visuelt synligt, men kan man tillade sig det som kontrolmyndighed ligesom at have nogle unge, som egentligt ikke retmæssigt må købe tobak, til at være testkontrollører i forhold til det her. Eller sagt på en anden måde kontrolmyndigheden vil måske opleve, at reglerne de efterleves netop i de perioder, hvor man er til stede eller hvor det rygtes, at der er en form for kontrol og måske fordi den butiksansatte har gennemskuet at dem der kommer ind for at kontrollere også har et fokus på det her område. Og der her heller ikke tvivl om, at hvis man skal have mere kontrol, så skal man også have flere ressourcer. Side 7
Og derfor synes jeg man skal holde meget for øje, hvis man igangsætter sådan et regime, om man så tror, at man får det ud af det, som står mål med de ressourcer man vil skulle afsætte. Det er også derfor jeg i første omgang mener,, at det er vigtigere at vi arbejder sammen for at få en kulturændring, og at det bliver fast praksis for de ansatte i detailhandlen at spørge om ID. Det kender vi fra andre lande f.eks. fra USA, men også andre lande tættere på os, hvor det at købe en øl nogen gange kan få en 37-årlig til at føle sig helt ung, fordi der spørges om ID og dokumentation for at man er over 18 år. Det er dejligt, at få sådanne spørgsmål engang i mellem. Side 8
Det er dét, vi vil med partnerskabet. At vi initiere en kulturændring, hvor det ikke er acceptabelt bare at lade være med at følge loven, som vi jo desværre kan se, at det sker nogle steder i detailhandlen i dag. Jeg synes det er rigtigt godt, at Politiken og Kræftens Bekæmpelse har sat fokus på problemet, og at jeg også kan se på de svar som mange af butikkerne så har givet efterfølgende, at de vil rette op på praksis. Og det har jeg sådan set også en forventning om at de gør. Jeg har en meget klar forventning til detailhandlen om, at de påtager sig det ansvar, og det ansvar de har for loven i forhold til at søge for at den håndhæves. Og at de samarbejder om at indgå en ambitiøs samarbejdsaftale omkring håndhævelsen af reglerne. Fordi det er i hvert fald det første skridt vi gerne vil afsøge som regering. Det er at se, om vi ikke kan forpligte dem. Ellers må vi jo overveje andre metoder, men jeg synes sådan set, at det kunne være smukt, hvis vi kunne gøre det her på en god dansk måde. Nemlig i et samarbejde og i et partnerskab. Side 9
Derfor synes jeg også at den naturlige rækkefølge først må være, at arbejde med at få detailhandelen til at tage et større ansvar, end de gør i dag. Og det er sådan set også helt i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger til Kræftplan IV. Hvor står der - og jeg citerer: Effektiv håndhævelse af aldersgrænsen på 18 år for køb af tobak kan fx etableres via et frivilligt samarbejde med detailhandlen, hvor der tages et fælles ansvar for, at unge skal fremvise ID, når de ønsker at købe tobak, ligesom muligheden for at anmelde overtrædelser kan gøres lettere tilgængelig. Hvis frivillige partnerskaber er utilstrækkelige, kan det på sigt overvejes, at tilsynet med detailhandlen styrkes og bødestørrelsen hæves. Og det her med at håndhæve det selv. Nu sagde jeg lige får at man skal passe på som myndighed med at engagere unge mennesker til at gå ud og gøre noget ulovligt. Men jeg synes jo egentligt, at det var interessant at læse Side 10
, at Coop har ansat det de kalder for 'mystery shoppers' som er sådan nogle der skal stoppe ulovligt salg af alkohol og tobak. Det jo er interessant at følge, om der sådan set i forhold til det, også bliver det her eget ansvar løftet i forhold til at man håndhæver grænsen. Desuden har Coop oplyst, at det blot skal være et element i en række af initiativer som de selv vil tage, for at håndhæve aldersgrænserne. Jeg ser meget gerne, at andre detailhandelskæder vil gå i Coop s fodspor, og begynde at tjekke sig selv, og også have den her egenkontrol internt i deres butikker i forhold til om de lever op til loven. Så detailhandlen bredt set og det gælder også for den lille kiosk - tager ansvar for, at vi sikrer en bedre efterlevelse af loven end den, vi desværre har kunne læse om i Politiken. Eller heldigvis har kunnet læse i Politiken, fordi det har givet os mulighed for at drøfte det her spørgsmål. Side 11
[Fælles mål røgfri genration 2030] Hvis vi kigger på det fælles mål om en røgfri generation i 2030, så er det ikke en målsætning som regeringen står alene med, og det gælder mig. Mange aktører er allerede begyndt at tage ansvar for tobaksforebyggelsen, og det synes jeg er rigtigt positivt. Kigger vi på det initiativ som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har skabt med deres partnerskab Røgfri Fremtid, så er jeg er senest blevet oplyst om, at 32 partnere har tilsluttet sig det initiativ der blev offentliggjort på World no tobacco day den 31. maj altså fra mindre end en måned siden. Og endnu flere har tilkendegivet opbakning og lyst til at være med. Jeg kan også sige, at Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsstyrelsen har også tilsluttet sig partnerskabet, og jeg kan kun opfordre til, at flere går med og dermed bidrager til at nå målet om en røgfri generation i 2030. Side 12
Også har vi jo i satspuljekredsen i fællesskab blevet enige om, at der skal laves en forebyggelseskampagne målrettet børn og unge, som Sundhedsstyrelsen gennemfører første gang til efteråret. Kampagnen skal netop tale direkte til de unge, på deres eget sprog og facon om rygning og dens konsekvenser, som forhåbentligt gør, at vi når ud til de unge, vi hidtil ikke har formået at nå ud til. Og så har vi øremærket knap 3 millioner kroner fra sundhedsfremmepuljen til tobaksforebyggende initiativer, som meget snart bliver udmøntet. Og så har vi jo i satspuljen også afsat i alt 27 millioner kroner i 2017-2019 til rygestopmedicin målrettet udsatte grupper på kommunerenes rygestoptilbud. Det synes jeg også er en rigtig god måde at understøtte kommunernes sundhedsindsats. Og også skubbe til deres ansvar på området. [Afslutning] Side 13
Så ja, vi skal naturligvis løbende overveje, om der er brug for yderligere indsatser end dem, der allerede er sat i gang. Men civilsamfundet, den private sektor, kommunerne, regionerne, landets erhvervsskoler, gymnasier og folkeskoler osv. er mindst lige så vigtige. Side 14
Og især vil jeg fremhæve kommunerne, der jo har forebyggelsesopgaven, fordi de kan vurdere, hvad der fungerer bedst lokalt fx om der skal være rygeforbud på legepladser eller røgfri skoletid. Og jeg vil også sige modsat hvad jeg nogen gange tillægges af synspunkter, også af Hr. Flemming Møller Mortensen, som egentligt gerne vil tegne af billede af at vi er modstander af noget sådant. Så vil jeg sige, nej det er vi ikke nødvendigvis. Vi ønsker bare, at beslutningerne træffes lokalt, tæt på borgerne, og i nogle partnerskaber, hvor man finder ud af hvad den bedste løsning er. Det er også noget som Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om blandt andet tobak kan være med til understøtte. Så du hører ingen sundhedsminister der er imod at en erhvervsskole laver rygelovgivning også en striks rygelovgivning, men jeg mener sådan set, at det er et lokalt ansvar og træffe de beslutninger i stedet for, at lave en ensartet lovgivning for hele landet. Som måske egentligt har nogle utilsigtede konsekvenser, og som bestemt ikke gør, at man lokalt kan have nogle lokale forhold, som kan være gode at tage højde for f.eks. at man har en gruppe af unge, bl.a. på erhvervsskoler, men også på produktionsskoler eller andre, hvor rygning ikke nødvendigvis er deres eneste problem og udfordring, men hvor der kan være Side 15
behov for, at man løfter det her lokalt, og ikke bare gennem en forbudspolitik. Så vi er bestemt åbne overfor, at det kan være nødvendigt med nye tiltag for at begrænse rygningen i Danmark. Men vi mindre tilbøjelige til at gå forbudsvejen end det gælder nogle partier. Det handler jo grundlæggende også om principper og om man tror på, at forbud er løsningen på alt. Det handler også om troen på, at hvis vi skal skabe en røgfri generation, så tror vi, at det kræver, at mange bidrager til at ændre kulturer og holdninger, som medvirker til, at unge helt lader være begynder at ryge. Vi tror altså mere på en positiv tilgang, hvor vi sammen tager ansvar for at nå det mål, frem for en masse forbud, som nogle gange måske har den tendens at de der i virkeligheden er de allermest udsatte, at de bare ryster på hovedet og er ligeglade med det hele, men at vi stedet for bygger på nogle partnerskaber. Side 16
Så tak for fordi spørgeren sætter spørgsmålet til debat, og til Politiken for at afdække den manglende håndhævelse der er, og så håber jeg sådan set på, at flere vil indgå i det her vigtige partnerskab i forhold til en røgfri generation i 2030. Side 17