SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strandgade 29 Postnr./by: 1401 København K BBR-nr.: 101-536491 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for handel, service og offentlige bygninger er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 375478 kr./år Forbrug: 466 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A1 er det bedst opnåelige energimærke, så A2, herefter B1 osv. og G2 er det dårligste. Rentable besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energi- og vandforbruget i ejendommen. Se evt. flere forslag på næste side. Forslagene nedenfor uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen. Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af gulv mod kælder 136 MWh Fjernvarme, 524 kwh el 2 Isolering af ydervægge 30 MWh Fjernvarme, 110 kwh el 73900 kr. 286250 kr. 3.9 år 16190 kr. 399600 kr. 24.7 år 4 Udskiftning af varmeanlæggets pumper og efterisolering af rør og ventiler i P-kælder. 2.7 MWh Fjernvarme, 2888 kwh el 6110 kr. 40000 kr. 6.5 år 5 Udskiftning af lysarmaturer i gange -2.1 MWh Fjernvarme, 3453 kwh el 4430 kr. 123500 kr. 27.9 år Besparelser og investeringsbehov Samlet varmebesparelse: 88100 kr./år
SIDE 2 AF 8 Samlet elbesparelse: 10756 kr./år Samlet vandbesparelse: 0 kr./år Investeringsbehov: 849400 kr. inkl moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: 98900 kr./år Konklusion: Energibesparelserne er alle en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelserne gennemføres, vil mærket kunne forbedres til: B1 For at kunne sammenligne energimærket på forsidens skalatrin med øvrige bygninger kan det oplyses, at en nyopført bygning i dag skal have energimærke B1. Er der tale om lavenergihuse, skal mærket op på et A. Besparelsesforslag ved renovering Hvis ejendommen af anden grund skal renoveres, er der ofte god økonomi i at tænke energibesparelser ind i renoveringen. Følgende foranstaltninger bør overvejes i forbindelse med renovering af ejendommen. Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 3 Isolering af loft, skråvægge, lodret skunk og vandret skunk 25 MWh Fjernvarme, 93 kwh el 13590 kr. Lovpligtigt at forbedre ejendommens energitilstand ved ombygning og væsentlige ændringer: Bygningsreglementet stiller en række krav til bygningsejere i forbindelse med ombygning og andre ændringer af bygninger. Kravene betyder blandt andet, at klimaskærm og installationer skal forbedres i forbindelse med større renoveringer. Kommentarer til energimærkningen Bygningen er en kontorbygning for Miljøstyrelsen opført i 5 plan samt udnyttet tagetage og med fuld kælder. Bygningen er opført i 1965 og er på ialt 6619 m² opvarmet erhvervsareal og 1695 m² uopvarmet kælder. En medarbejder fra Slots- og Ejendomsstyrelsen var til stede ved besigtigelsen. Der er monteret enkelte radiatorer i kælder. Varmeforbruget hertil er ikke medtaget i beregningen, da det vurderes, at rum kun periodevis er opvarmet til 15 C. Energiforbruget til elevator, køleanlæg til serverrum og kloakpumpe/grundvandspumpe er ikke medtaget i beregningen. Ved besigtigelsen forefandtes plantegninger dateret 02.05.2002. Disse er benyttet til opmåling af ydervægs-, loft- og gulvkonstruktioner. Det var ved bygningsgennemgangen ikke muligt at besigtige isoleringsforhold angående lette facader ved brystningspartier og kviste samt lodret og vandret skunk.
SIDE 3 AF 8 Disse konstruktioner er derfor skønnet baseret på Bygningsreglementets krav på opførelsesåret og tidstypiske byggemetoder. Kun destruktivte indgreb vil kunne verificere forholdene, og der kan derfor forekomme afvigelser fra de faktiske forhold. Ved boreprøve på facade mod sydvest (murede vinduessøjler) og på teglstensgavl mod nordvest blev ydermuren konstateret uden isolering, og ikke egnet til indblæsning med isoleringsmateriale. Dele af ydermure er konstateret utilstrækkeligt isoleret i forhold til at kunne overholde de energimæssige krav til bygningsdelen. De forslag, der er stillet i rapporten, omfatter en indvendig isolering afsluttet med godkendt pladebeklædning. Kælderetageadskillelse er uisoleret og kan ikke overholde de energimæssige krav, der stilles i dag. Frihøjden muliggør udførelse af isoleringsarbejder i kælderen. I bygningsreglementet er anført særlige krav til klimaskærmen (ydervægge, lofter, gulve og vinduer), ventilation og varmeanlæg i forbindelse med om- og tilbygninger. Det gælder også udskiftning af ydervæggens facadebeklædning og tagdækning. De Rentable forbedringsforslag er en oversigt angående myndighedskrav, der skal overholdes for de enkelte bygningsdele, såfremt omfang af ombygning og forandringer overstiger specifikke begrænsninger. Fredede og bevaringsværdige bygninger er undtaget bestemmelserne. Besparelsesforslag anført under Renovering er ikke rentable. Oversigten viser de bygningsdele, der ikke kan kræves forbedret og energimærkerapporten kan derfor anvendes som dokumentation i byggeansøgning til kommunen. De beregnede forbedringsforslag angående klimaskærmen er alle baseret på bygningsreglementets energimæssige krav til eksisterende bygninger. Vælger man at merisolere ud over de nødvendige isoleringstykkelser vil den energimæssige besparelse naturligvis øges, men besparelsen vil reduceres i en lavere takt. I forbedringsomkostningerne er udelukkende regnet med nye materialer. Der er ikke taget hensyn til genbrug af isoleringsmaterialerne, da kvaliteten kan være meget varierende. Der kan således opnås en besparelse i forhold til beregningen, hvis håndværkeren vurderer, at isoleringsmaterialet kan genbruges. Det anbefales at anvende professionelle håndværkere autoriserede isolatører tilsluttet en isoleringsproducent til at udføre forbedringsarbejderne. Der stilles større krav til teknisk viden og håndværksmæssig kunnen, når der arbejdes med så markante isoleringstykkelser. Især skal nævnes forhold omkring dampspærre, lufttæthed, ventilation og kondensfugt m.v. Uanset om de anførte besparelsesforslag er rentable eller ej anbefales forslagene nøje vurderet med henblik på en egentlig projektgennemførelse. Er forbedringerne gennemført er huset fremtidssikret og klædt på til at imødekomme de evigt stigende energipriser, men også til om- og tilbygninger ud i fremtiden.foruden et forbedret indeklima og økonomisk gevinst, vil der også være et positivt bidrag til et bedre miljø. Kommentarer til tidligere energimærke (ELO-rapport) af 22.12.2003: 1. Udskiftning af varmeanlæggets pumper til automatisk regulerbare pumper er ikke gennemført (jf. besparelsesforslag). 2. Udskiftning af lysarmaturer i gangarealer er ikke gennemført (jf. besparelsesforslag). 3. Udskiftning af kantinekøkkenets opvaskemaskine er ikke gennemført. 4. Udskiftning af massevarmeplader med "hurtigere varmeplader" er ikke gennemført. Energikonsulentens bygningsgennemgang
SIDE 4 AF 8 Bygningsdele Tag og loft - Loft er isoleret med 200 mm. Isoleringsforhold er baseret på visuel kontrol. - Lodret og vandret skunk er med 100 mm isolering. - Kvistflunke er med 100 mm isolering. - Skråvægge er med 100 mm isolering. Isoleringsforhold er skønnet på baggrund af bygningsreglementets krav på udførelsestidspunktet. Forslag 3: Loft, lodret skunk og vandret skunk: - Det anbefales at fjerne defekt isoleringsmateriale og efterisolere op til en samlet lagtykkelse på 300 mm. Dampspæreforhold kontrolleres. Skråvægge: - Det anbefales at fjerne indvendig beklædning og eksisterende isolering og isolere indvendigt med minimum 275 mm. Ydervægge - Murede ydervægge er vurderet udført i henhold til bygningsreglementets krav på udførelsestidspunktet og på boreprøver. Murede ydervægge i kontorer i gavle mod nordvest og over indgang mod nordøst er isoleret indvendig med ca. 75 mm isolering. - Fyldninger og kvistfronte er en let væg som stolpekonstruktion med ca. 85-125 mm isolering. Isoleringsforholdene er baseret på skøn i henhold til bygningsreglementets krav på udførelsestidspunktet. Forslag 2: Ydervægge: - Det anbefales at montere en indvendig isoleringsvæg med 150 mm isolering afsluttet med godkendt beklædning. Vinduer, døre, ovenlys mv. Bygningen har primært vinduer med lavenergiruder. Undtaget er vinduer ved hovedindgang og stort vindue i gavl mod nordvest, der er med 2-lags termoruder. Ved udskiftning af punkterede termoruder anbefales isætning af lavenergiruder med "varme kanter" og højisolerende gas i hulrummet. Gulve og terrændæk - Gulve mod kælder er etageadskillelse i beton - uisoleret. Isoleringsforhold er baseret på skøn og visuel kontrol. Forslag 1: - Det anbefales at isolere underside af betondæk med 100 mm isolering og afslutte med godkendt beklædning. Ventilation Ventilation
SIDE 5 AF 8 Bygningens mekaniske ventilationsanlæg, der betjener kantine og mødelokaler i stueetagen, er et balanceret anlæg fabrikat Danvent med indblæsnig og udsugning og med varmegenvinding gennem en krydsvarmeveksler. Anlægget er placeret i P-kælderen og styres over ur. Kantinekøkkenet er udstyret med et indblæsningsanlæg med varmeflade og med indblæsning gennem armaturer i loft og et udsugningsanlæg med udsugning gennem emhætter. Anlægget er uden varmegenvinding og styres via ur. Udsugning fra toiletkerner, tekøkkener og kopirum sker ved udsugningsanlæg placeret over de enkelte kerner. Anlæggene styres via ur. Bygningen er udstyret med et mekanisk ventilationsanlæg, der er ude af drift. Anlægget har betjent en tidligere EDB-stue. I beregningen er dette areal derfor medtaget som værende med naturlig ventilation. Anlægget er placeret i P-kælderen. Den naturlige ventilation i bygningens øvrige rum sker gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. I P-kælderen er der monteret et udsugningsanlæg. Anlægget er i konstant drift i brugstiden og styres af et ur. Det anbefales udskifte ventilatoren til en el-spareventilator og supplere styringen med CO2- følere, således at den kun kører efter behov. Varme Varmeanlæg Ejendommen har fjernvarmeanlæg opstillet i teknikrum. Anlægget styres af ældre manuelle temperatorventiler. Omsætning til varmefordeling sker gennem 2 varmevekslere af fabrikat CTC type SKR fra 1981. Forslag 4: - Udskiftning af varmeanlæggets 2 pumper på blandesløjfer til nye trykstyrede elsparepumper. - Isolering af uisolerede ventiler samt eftergåelse af defekt isolering af rør i P-kælder. Varmt vand Det varme brugsvand produceres i en beholder på 1500 liter isoleret med 80 mm isolering. Beholderen er fra 1982 og er placeret i kælder. Isoleringen er intakt. Tilslutningsrør fra fjernvarmestik er isoleret med 40 mm mineraluld. Cirkulationsanlægget til det varme brugsvand er placeret i kælder. Anlægget er monteret med en nyere cirkulationspumpe af fabrikat Smedegård, type Vario 75 V. Pumpens urstyring er ikke aktiveret på grund af lugtgener fra elektrolyseanlægget. Dette bør løses, således at pumpen kan stoppes udenfor bygningens brugstid. Fordelingssystem Varmefordeling til radiatorer sker ved et 2-strengsanlæg. Hovedvarmeledningerne er ført i kælder. Radiatoranlægget er opbygget med 2 blandesløjfer: - et for anlæg mod gaden med cirkulationspumpe fabrikat Smedegård El Vario 8-160-4 og
SIDE 6 AF 8 - et for anlæg mod gården med cirkulationspumpe fabrikat Smedegård El Vario 6-160-4. Begge pumper er i konstant drift i opvarmningssæsonen. I sommerperioden er der mulighed for at lukke varmeanlægget ned til kun at producere varmt brugsvand. Ved denne "sommerdrift" spares der på varmebudgettet. I energimærkningen forudsættes dette gjort. Automatik Varmeanlæget er udstyret med et udetemperaturstyrende anlæg med natsænkning via CTSanlæg. Denne automatik regulerer fremløbstemperaturen i centralvarmevandet til radiatorerne i forhold til udetemperaturen. Det er vigtigt, at anlægget er korrekt indreguleret, således der ikke tilføres mere energi, end der er brug for. Udenfor opvarmningssæsonen stoppes pumperne. Der er natsænkning fra kl. 16 til 06. Alle radiatorer er forsynet med termostatventiler. Termostatventiler kan med tiden miste evnen til at fungere korrekt. Det anbefales derfor 1 gang årligt at kontrollere termostatventiler for funktionssvigt. El Belysning Belysningsanlægget i kontorer består for ca. halvdelens vedkommende af et antal ældre nedhængte armaturer med 1 stk. 36 W lysstofrør med konventionel forkobling, og for den anden halvdels vedkommende af nyere nedhængte armaturer hver med 3 stk. 28 W lysstofrør med elektronisk forkobling (2 for uplight og et for downlight). Ved skriveborde er der placeret bordlamper. Alle armaturer tændes via afbryder ved døren. Lyset tændes normalt om morgenen og slukkes, ved arbejdstids ophør. I kantine og mødelokaler i stueetagen er der monteret et antal indbygningsspots i loftet med 13 W lavenergipærer. Lyset styres af bevægelsesmeldere. Kantinekøkkenet er forsynet med en kombination af kassearmaturer med 2 stk. 36 W lysstofrør og kassearmaturer med 3 stk. 18 W lysstofrør. Alle armaturer er med konventionel forkobling. Lyset tændes manuelt og slukkes, når køkkenet lukkes ca. kl. 15. Belysningsanlægget i gangene består primært af ældre cirkulære lysstofarmaturer med et 40 W lysstofrør med konventionel forkobling. Lyset i gangene styres af bevægelsesmeldere. Belysningsanlægget i trapperne består af væglamper med lavenergipærer. Lyset tændes manuelt og styres via trappeautomater. Belysningsanlægget i toiletgrupperne består af armaturer med energisparepære for downlight indbygget i lofterne. Lyset styres via bevægelsesmeldere. I kælder er der monteret lyssrørsarmatur med konventionel forkobling. Lyset styres primært via bevægelsesmeldere. Forslag 5: Udskiftning af lysarmaturer i gange med et lavere effektforbrug. Hårde hvidevarer Ved udskiftning af kantinekøkkenets apparater anbefales det at anskaffe lavenergi-apparater, der samtidig har et lavt vandforbrug.
SIDE 7 AF 8 Vand Vand Alle toiletter har lavtskyllende funktion på 3 liter og 6 liter (renoveret i 2002). Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1965 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 6619 m² Opvarmet areal: 6619 m² Anvendelse ifølge BBR: 320 Kontor Kommentar til BBR-oplysninger: De registreringer og opmålinger på ejendommen, der er foretaget i forbindelse med energimærkningen, er i god overensstemmelse med BBR-Oversigt, hvad angår anvendelse og arealopgørelser for erhvervsdelen. Forudsætninger Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Varme: 535.53 kr./mwh Fast afgift på varme: 125761 kr./år El: 1.61 kr./kwh Vand: 39.59 kr./m³
SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m2, samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses mærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmesiden www.sparenergi.dk Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klagen vedrørende energimærkningen kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder er andelslejligheder herunder ejerforeneninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på www.sparenergi.dk Energikonsulent og gyldighed Adresse: Agerhatten 25 5220 Odense SØ Telefon: 7021 7240 E-mail: pso@obh-gruppen.dk Dato for bygningsgennemgang: 22-11-2007 Energikonsulent nr.: 102197 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.