Gruppeliv. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser 6551-4 Januar 2008. Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Telefon 44 68 33 11



Relaterede dokumenter
Nykredit Basisliv. Nykredit Livsforsikring A/S

Gruppeliv. Nykredit Livsforsikring A/S

Gruppeliv. Nykredit Livsforsikring A/S

Gruppelivsforsikring Forsikringsbetingelser

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

Gruppesikring i Sydbank

FORSIKRINGSBETINGELSER. for. FRIVILLIG GRUPPELIVSFORSIKRING (fsp) AP PENSION LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB (AP PENSION)

Tab af erhvervsevne gruppeforsikring

Præmiefritagelse. Nykredit Livsforsikring A/S

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv

Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen

Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring. Pension

Nykredit Livsforsikring A/S

Forsikringsbetingelser den 1. juli 2017 Gruppeliv

Tillægsforsikring ved arbejdsløshed

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)

Beskyt familiens økonomi, hvis du dør eller bliver for syg til at arbejde. Livsforsikring. Forsikringsbetingelser

FORSIKRINGSBETINGELSER GRUPPELIVSFORSIKRING ARBEJDMARKEDSPENSIONSORDNINGEN

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16)

Tab af Erhvervsevne. Nykredit Livsforsikring A/S

Tab af Erhvervsevne. Nykredit Livsforsikring A/S

Tillægsforsikring Vilkår for forsikringen Arkitekternes Pensionskasse

DFA/Indigo gruppelivsvilkår 2016 I tilslutning til dansk forsikringsaftalelov m.v.

Juli Forsikringsbetingelser for Tab af erhvervsevne med ekstradækning for Firma

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension

Fortrydelsesret 2 Personoplysninger mv. 2

Tillægsforsikring ved arbejdsløshed

Vilkår for gruppeforsikring ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme

Tab af Erhvervsevne. Nykredit Livsforsikring A/S

FORSIKRINGSBETINGELSER FOR RESTGÆLDSFORSIKRING TEGNET I NYKREDIT LIVSFORSIKRING A/S

Forsikring ved tab af erhvervsevne

Tab af erhvervsevne. Gruppeforsikring - videreførsel. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser Januar 2009

Tillægsforsikring i Unipension Vilkår for forsikringen

Tillægsforsikring ved arbejdsløshed

Tab af erhvervsevne med ekstradækning

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

DFA/Indigo gruppelivsvilkår 2016

Vilkår for gruppeforsikring ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme Pensionskassen for Sundhedsfaglige

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

FRIVILLIG FORSIKRING FOR MEDLEMMER AF CS

Fortsættelse af livsforsikring. aftale i perioden til

Få en udbetaling hver måned, hvis du bliver for syg til at arbejde. Tab af erhvervsevne - TOP. Forsikringsbetingelser

Vilkår for gruppeforsikring ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme

DFA/Indigo gruppelivsvilkår 2016 I tilslutning til dansk forsikringsaftalelov m.v.

1. Gruppeforsikringen Gruppemedlemmer og forsikringsdækning Gruppeforsikringens ophør 18

Frivillig forsikring For CS medlemmer

Pension og livsforsikring

Frivillig forsikring For CS medlemmer

Tab af erhvervsevne. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser Januar 2009

Moduler. Dækning

Pensionsforsikring CS-FONDE

Tab af erhvervsevne. - gruppeforsikring. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser Januar 2009

Liv og Pension. Topdanmark Livsforsikring. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser , juli 2010

Tab af erhvervsevne. Forsikringsbetingelser

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (01)

Betingelser. Livs- og pensionsforsikring. Nr Alm Brand LIV & PENSION

Pensionsforsikring. i CS Fonde

Forenede Gruppeliv Strandboulevarden Økonomiafdelingen

Tillægsforsikring ved arbejdsløshed

Codan Care Forsikringsbetingelser

FORENEDE GRUPPELIV. Vejledning. For at få behandlet ansøgningen er der nogle praktiske forhold der skal gøres opmærksom på.

Vilkår for Hund 09-3 August 2009

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon Fax

Tab af erhvervsevne (standard)

Pensionsforsikring. i CS Fonde

LIV Privatpension CVR-nr Tab af erhvervsevne Gruppeforsikring. En månedlig udbetaling når du ikke kan arbejde

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar Generelle betingelser

Bilag ALM703 Almindelige forsikringsbetingelser (nr. 703) Forsikringsbetingelser af 1. juni 2014

Få en udbetaling hver måned, hvis du bliver for syg til at arbejde. Tab af erhvervsevne (invaliderente) Forsikringsbetingelser

Danske Forsikring Forebyggelsessikring

Tab af erhvervsevne (udvidet)

PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli A. Generelle betingelser

Vilkår for Hund 09-2 August 2009

SÆLGERANSVARSFORSIKRING TIL LEJLIGHEDER VERSION

Forsikringsbetingelser - Letsikring ved sygdom

Forsikringsbetingelser - Tab af erhvervsevne Basis

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl.

GRUPPEFORSIKRING. Økonomiforsikring. Forsikringsbetingelser

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Betingelser. Kontopension. Nr Alm Brand LIV & PENSION. Midtermolen København Ø Telefon almbrand.dk.

Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring

Lønsikring. for Forsikringsforbundet. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser Januar 2015

Forsikringsbetingelser for Skandia Safe

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige

Liv og Pension. Topdanmark Livsforsikring. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser april 2019

Lønsikring. For medlemmer af ASE. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser Januar 2015

Livslang Pension. Nykredit Livsforsikring A/S

Tandlægernes Tryghedsordninger

Malerforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. juni 2014

Tillægsforsikring ved arbejdsløshed

Lad dit barn få en livslang udbetaling, hvis barnet mister erhvervsevnen i en tidlig alder. Livslang indtægt til børn. Forsikringsbetingelser

Malerforbundet Gruppelivsforsikring. det værste sker

Transkript:

Gruppeliv Forsikringsbetingelser 6551-4 Januar 2008 Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Telefon 44 68 33 11 www.topdanmark.dk Indholdsfortegnelse Fortrydelsesret Personoplysninger mv. 1 Topdanmarks Gruppeliv 3 2 Aftalegrundlag 3 3 Definitioner 3 4 Ikrafttræden 4 5 Urigtige oplysninger 4 6 Forsikringssum 4 7 Dækning ved dødsfald 4 8 Børnesum og Børnepension 5 9 Invalidesum 5 10 Udløbssum 6 11 Medforsikret ægtefælle 6 12 Begrænsninger i dækningen 6 13 Anmeldelse 7 14 Udbetaling 7 15 Præmie 8 16 Præmiefritagelse på dækning ved dødsfald 9 17 Rådighedsforhold 10 18 Ændring af forsikringsbetingelser og tarif 10 19 Ophør 11 20 Individuel forsikring (fortsættelsesforsikring) 11 21 Opsigelse 12 22 Forældelse 12 23 Tavshedspligt 12 24 Lovvalg og tilsyn 12 25 Klageadgang 13

Topdanmark Livsforsikring A/S CVR- nr. 19625087. Gruppeliv (6551-4 januar 2008) Fortrydelsesret Oplysning om fortrydelsesret ved etablering (nytegning) af frivillige forsikringsaftaler. Eventuelle ændringer er ikke omfattet af fortrydelsesretten. Du kan fortryde din aftale i 30 dage. Vi regner fristen fra den dag, du modtager dokumentation for forsikringen i form af en forsikringsmeddelelse, der viser dækninger, udløbstidspunkt m.v. Fristen regnes dog tidligst fra det tidspunkt, hvor du har modtaget underretning om, at forsikringen er etableret. Hvis du fx modtager dokumentation mandag den 1. og har fået de nævnte oplysninger, kan du fortryde aftalen til og med onsdag d. 31. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdagen (5. juni), juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente med at fortryde til den følgende hverdag. Du skal give besked til: Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Personoplysninger mv. Som kunde har du naturligvis mulighed for at se, hvilke personoplysninger vi har om dig. Det vil typisk være oplysninger om navn, adresse, CPR- nummer og dine forsikringer. Hvis du ønsker at se disse oplysninger, behøver du blot at skrive til: Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fremover, behøver du blot at skrive til samme adresse. Vi skal informere dig om, at oplysninger om dit kundeforhold registreres centralt i Topdanmark. 2

1 Topdanmarks Gruppeliv Stk. 1. Disse forsikringsbetingelser gælder for Gruppeliv i Topdanmark Livsforsikring A/S, i det følgende kaldet Topdanmark. Stk. 2. En gruppelivsaftale består af en dødsfaldsdækning og kan suppleres med andre forsikringsdækninger, herunder dækning ved erhvervsevnetab, alderspensionering og ved ægtefællens død. 2 Aftalegrundlag Stk. 1. Forsikringen er etableret, forhøjet, ændret eller sat i kraft på grundlag af de oplysninger, der er afgivet skriftligt i en begæring eller på anden måde, herunder oplysninger om helbred. Stk. 2. Som dokumentation for aftalen udstedes en forsikringsmeddelelse eller en dækningsoversigt. De omfattede dækninger og aftalens indhold fremgår heraf sammenholdt med forsikringsbetingelserne, samt eventuelle underliggende aftaler. Stk. 3. Ønsker forsikringstager at foretage en ændring af sin forsikring under forsikringens løbetid, fx forhøjelse af dækningssummen eller forlængelse af udløbsalderen, betyder det at forsikringen fortsætter med de forsikringsbetingelser, der gælder på ændringstidspunktet. 3 Definitioner Stk. 1. Ved forsikringstageren forstås den, som har indgået forsikringsaftalen med Topdanmark. Stk. 2. Ved forsikrede forstås den, på hvis liv eller helbred forsikringen er etableret. Stk. 3. Er der på baggrund af en aftale mellem en arbejdsgiver og Topdanmark indgået en forsikringsaftale som led i et ansættelsesforhold, anses den ansatte både som forsikringstager og forsikrede. Stk. 4. Ved en gruppeaftale forstås en forsikringsaftale mellem Topdanmark og en virksomhed, en organisation eller en forening (forsikringstager), hvor forsikringen dækker de ansatte, medlemmerne eller andre. Dem, der er dækket under en sådan gruppeaftale, benævnes gruppemedlemmer. Stk. 5. Forsikringstiden strækker sig fra forsikringens ikrafttrædelsesdato til udløbsdatoen eller til forsikringens bortfald forinden, se punkt 19 og 21. 3

4 Ikrafttræden Stk. 1. Etablering af forsikringen er betinget af, at der afgives risikooplysninger, herunder tilfredsstillende oplysninger om helbredsforhold. Stk. 2. Forsikringsdækningen begynder på det tidspunkt, der er angivet i begæringen. Stk. 3. Er forsikringen etableret som en gruppeaftale, indtræder dækningen for det enkelte gruppemedlem på det tidspunkt, der følger af forsikringsaftalen for gruppen. 5 Urigtige oplysninger Stk. 1. Er der fortiet oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger ved forsikringens etablering, ændring eller seneste ikraftsættelse, får det de konsekvenser, som følger af reglerne i Forsikringsaftaleloven. Efter den nuværende lov gælder følgende: a. Har forsikrede svigagtigt givet urigtige oplysninger, er der ingen forsikringsdækning. b. Hvis forsikrede hverken vidste eller burde vide, at hans oplysninger er urigtige, er der fuld forsikringsdækning. c. Har forsikrede givet urigtige oplysninger, der ikke er omfattet af punkt a eller b, hæfter Topdanmark kun i et omfang svarende til, at de rigtige oplysninger havde foreligget ved etableringen. Dvs. forsikringsdækningen kan bortfalde. Stk. 2. Er fortielsen eller den urigtige oplysning givet af forsikringstageren, forsikredes arbejdsgiver, en læge eller anden sagkyndig, har det samme virkning, som hvis oplysningen var givet af forsikrede. 6 Forsikringssum Stk. 1. Det beløb, der udbetales ved dødsfald, erhvervsevnetab eller pensionering, fremgår af forsikringsmeddelelsen eller dækningsoversigten. Stk. 2. Det fremgår af forsikringsaftalen, forsikringsmeddelelsen eller dækningsoversigten, om forsikringssummerne reguleres. 7 Dækning ved dødsfald Stk. 1. Forsikringen dækker ved forsikredes død i forsikringstiden. 4

Stk. 2. Forsikringen dækker ikke selvmord op til 1 år fra etableringstidspunktet, medmindre forsikringen er obligatorisk for forsikrede. 8 Børnesum og Børnepension Stk. 1. Omfatter forsikringen dækningen Børnesum, udbetales der ved forsikredes død i forsikringstiden et beløb til hvert efterladt barn, herunder biologiske børn, adoptiv- og stedbørn, under en nærmere aftalt alder. Stk. 2. Omfatter forsikringen dækningen Børnepension udbetales der ved forsikredes død i forsikringstiden en løbende ydelse til hvert efterladt barn, herunder adoptiv- og stedbørn. Ydelsen udbetales indtil en nærmere aftalt alder for barnet eller til barnets død forinden. Stk. 3. Det fremgår af forsikringsmeddelelsen eller dækningsoversigten, om Børnesum eller Børnepension er omfattet af forsikringen. Skt. 4. Forsikringen dækker ikke ved selvmord op til 1 år fra etableringstidspunktet, medmindre børnedækningen er obligatorisk for forsikrede. 9 Invalidesum Stk. 1. Omfatter forsikringen dækningen Invalidesum, vil retten til udbetaling af forsikringssummen indtræde, når forsikredes erhvervsevne i forsikringstiden på grund af sygdom eller ulykkestilfælde varigt bliver nedsat til enten 1/3 eller derunder eller til 1/2 eller derunder. Stk. 2. Udbetaling af Invalidesum forudsætter, at den nedsatte erhvervsevne skønnes at være varig. Det skal således være overvejende sandsynligt, at forsikredes erhvervsevne ikke nu eller senere ved lægelig behandling, omskoling, uddannelse eller i øvrigt vil kunne bedres i sådan grad, at forsikrede ikke længere vil kunne opfylde betingelserne for udbetaling af Invalidesum. Stk. 3. Fastsættelsen af graden af erhvervsevnetabet sker på baggrund af en lægelig vurdering af erhvervsevnetabet som følge af sygdom eller ulykke (medicinsk erhvervsevnetab). Stk. 4. Topdanmark foretager tidligst vurderingen af, om tilstanden er varig 12 måneder efter forsikrede opfylder betingelserne for udbetaling. Udbetalingen af en invalidesum forudsætter, at forsikrede er i live efter de nævnte 12 måneder, samt at erhvervsevnetabet er varigt. Stk. 5. Topdanmarks vurdering af erhvervsevnetabet sker uafhængigt af det skøn, de offentlige myndigheder foretager. Topdanmarks vurdering sker altså uden hensyntagen til, om der bevilges førtidspension fra det offentlige. 5

Stk. 6. Det fremgår af forsikringsmeddelelsen eller dækningsoversigten, om Invalidesum er omfattet af forsikringen, og om dækningen indtræder ved erhvervsevne, der er nedsat til 1/3 eller derunder, eller ved erhvervsevne, der er nedsat til 1/2 eller derunder. Stk. 7. Efter udbetaling af invalidesummen ophører invalidesumsdækningen. 10 Udløbssum Stk. 1. Omfatter forsikringen Udløbssum, vil retten til udbetaling indtræde, når forsikrede opnår en på forhånd fastsat alder. Udbetaling af en udløbssum kan tidligst finde sted ved det fyldte 60. år og skal senest finde sted ved det 70. år. Stk. 2. Det fremgår af forsikringsmeddelelsen eller dækningsoversigten, om Udløbssum er omfattet af forsikringen. 11 Medforsikret ægtefælle Stk. 1. Omfatter forsikringen Medforsikret ægtefælle, vil retten til udbetaling indtræde, hvis gruppemedlemmets ægtefælle dør i forsikringstiden. Stk. 2. Det fremgår af forsikringsmeddelelsen eller dækningsoversigten, om dækningen Medforsikret ægtefælle er omfattet af forsikringen. Stk. 3. Dækningen for ægtefællen ophører ved separation/skilsmisse eller samtidig med, at gruppemedlemmet udtræder af gruppen. Stk. 4 Ved gruppemedlemmets død opretholdes ægtefælledækningen dog i 30 dage efter dødsfaldet. Stk. 5. Papirløse samlivsforhold kan sidestilles med ægteskab, når parret i de sidste 2 år forud for forsikringsbegivenheden har haft fælles bopæl og har levet i ægteskabslignende forhold, uden at der i dette tidsrum har foreligget ægteskabshindring efter lovgivningen. 12 Begrænsninger i dækningen Stk. 1. Under krigstilstand, borgerlige uroligheder, oprør eller anden fareforøgelse af tilsvarende art, med virkning på dansk område, bortfalder dækningen efter forsikringen. Forsikring og Pension træffer i samråd med myndighederne bestemmelse om, hvorvidt den omtalte tilstand skal anses for indtrådt og i bekræftende fald om det tidspunkt, hvorfra fareforøgelsens indtræden og ophør skal regnes. 6

Stk. 2. Uden for dansk område dækker forsikringen ikke erhvervsevnetab eller dødsfald, der er en følge af aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende operation. Stk. 3. Der er ikke ret til dækning ved dødsfald eller erhvervsevnetab som følge af terror. Ved en terrorhandling forstås en handling, der er egnet til eller har til formål at skabe frygt i en befolkning eller en befolkningsgruppe eller med ulovlige midler at påvirke myndigheder, organisationer eller virksomheder til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands, en organisations eller en virksomheds grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer. 13 Anmeldelse Stk. 1. Forsikrede eller dennes pårørende skal snarest muligt efter at have konstateret dødsfaldet eller andre forsikringsbegivenheder under denne forsikring kontakte Topdanmark herom. Stk. 2. Forsikrede eller de pårørende er forpligtede til at give de oplysninger Topdanmark anmoder om, samt give tilladelse til, at Topdanmark indhenter de lægelige oplysninger, som Topdanmark anser for nødvendige for at afgøre betalingspligten. Oplysningerne vedrører både perioden før og efter forsikringens etablering. Giver forsikrede eller de pårørende ikke de nødvendige oplysninger og tilladelser er der ikke ret til udbetaling. Stk. 3. Er forsikringsaftalen ophørt som følge af opsigelse eller af andre grunde, se punkt 19 og 21, eller er gruppemedlemmet udtrådt af gruppeaftalen, skal skriftlig anmodning om udbetaling i henhold til forsikringen være fremsat over for Topdanmark, inden 6 måneder efter forsikringsaftalen eller forsikringsdækningen er ophørt. Ved udløbet af denne tidsfrist bortfalder retten til udbetaling fra forsikringen. 14 Udbetaling Stk. 1. Inden udbetaling kan finde sted, må der forevises sådan dokumentation, som Topdanmark finder nødvendig. Stk. 2. For forsikringer etableret efter 1. januar 2008 anses følgende personer som "nærmeste pårørende" i nævnte rækkefølge: 1. ægtefælle 2. samlever 3. børn/livsarvinger 4. arvinger ifølge testamente eller arvelov 7

En samlever betragtes kun som nærmeste pårørende, hvis samleveren har levet i et ægteskabslignende forhold med forsikrede og opfylder en af de følgende betingelser på det tidspunkt, forsikringen skal udbetales: bor sammen med forsikrede og venter, har eller har haft et fælles barn har boet sammen med forsikrede de seneste to år før forsikredes død For forsikringer etableret inden den 1. januar 2008, hvor udbetaling efter betingelserne eller efter forsikringstagers valg skal ske til "nærmeste pårørende", kan en samlever ikke være berettiget til en udbetaling. Genindsætter forsikringstager efter 1. januar 2008 skriftligt "nærmeste pårørende" som begunstigelse på forsikringen, gælder rækkefølgen ovenfor herefter fuldt ud som hvis forsikringen var etableret efter 1. januar 2008. Stk. 3. Udbetaling af Børnesum eller Børnepension sker til hvert af forsikredes efterladte børn, herunder adoptiv- og stedbørn, under en nærmere aftalt alder. Stk. 4. Udbetaling af Invalidesum sker til forsikrede. Stk. 5. Udbetaling ved ægtefællens død sker til gruppemedlemmet. Hvis gruppemedlemmet er død, sker udbetalingen til gruppemedlemmets "nærmeste pårørende". Stk. 6. Udbetaling af Udløbssum sker til forsikrede. Stk. 7. Forsikringsaftalen kan indeholde bestemmelse om, at forsikringssummen, der udbetales ved forsikredes dødsfald eller erhvervsevnetab, udbetales i rater. 15 Præmie Stk. 1. Præmien fastsættes for et år af gangen på grundlag af alderssammensætningen, skadesforløbet og udviklingen i ordningen og ved eventuel anvendelse af indestående fra præmiereguleringskontoen. Stk. 2. Præmien forfalder den første dag i hver præmiebetalingsperiode. Stk. 3. Er forsikringsaftalen indgået som led i et ansættelsesforhold, se punkt 3, stk. 3, og forestår arbejdsgiveren indbetaling af præmien for forsikringstageren, opkræver Topdanmark præmien hos arbejdsgiveren. Virkningen af arbejdsgivers manglende betaling af præmien er, at forsikringsaftalen bortfalder. 8

Stk. 4. Er forsikringsaftalen indgået som en gruppeaftale, se punkt 3, stk. 4, opkræver Topdanmark præmien hos virksomheden, organisationen eller foreningen som forsikringstager. Betales præmie ikke inden fristen på opkrævningen, så bortfalder dækningen under forsikringen fra denne dato. 16 Præmiefritagelse på dækning ved dødsfald Stk. 1. Forsikringen omfatter præmiefritagelse på dækning ved død efter følgende regler Stk. 2. Er forsikringsaftalen oprettet som led i et ansættelsesforhold på baggrund af en aftale mellem en arbejdsgiver og Topdanmark, se punkt 3, stk. 3, så er der ret til præmiefritagelse ved forsikredes midlertidige eller varige tab af 2/3 af erhvervsevnen. Har forsikrede ved etableringen af forsikringen valgt fuld dækning ved tab af 1/2 af erhvervsevnen, så indtræder retten til præmiefritagelse ved tab af 1/2 af erhvervsevnen. Stk. 3. Er forsikringen oprettet som en gruppeforsikring, se punkt 3, stk. 4, så er der ret til præmiefritagelse i op til 3 år ved det enkelte gruppemedlems midlertidige eller varige tab af 2/3 af erhvervsevnen. Stk. 4. Fastsættelsen af graden af erhvervsevnetabet sker på grundlag af en lægelig vurdering af erhvervsevnetabet som følge af sygdom eller ulykke (medicinsk erhvervsevnetab), samt oplysninger om, hvad forsikrede er i stand til at oppebære af indtægt, når erhvervsevnetabet tages i betragtning (økonomisk erhvervsevnetab). Såvel det medicinske som det økonomiske erhvervsevnetab skal opfylde betingelserne for, at der kan bevilges præmiefritagelse. Stk. 5. Når det skal fastsættes, hvad forsikrede er i stand til at tjene, indgår lønindkomst, tilskud fra flexjob, ledighedsydelse, eventuelle andre offentlige eller private tilskud og lignende som forsikrede direkte eller indirekte er eller kan være berettiget til at modtage som led i en hel eller delvis forbliven på arbejdsmarkedet som selvstændig eller lønmodtager. Stk. 6. Retten til præmiefritagelse omfatter en karensperiode på 3 måneder. Karensperioden begynder, når forsikrede opfylder betingelserne for at få præmiefritagelse, dog tidligst fra første lægekontakt. Stk. 7. Retten til præmiefritagelse for dækningen ved dødsfald begynder, når forsikredes erhvervsevne har været nedsat med mindst 2/3 i hele karensperioden. Har forsikrede ved etableringen af forsikringen valgt fuld dækning ved tab af 1/2 af erhversevnen, så indtræder retten til præmiefritagelse, når forsikredes erhvervsevne har været nedsat med 1/2 i hele karensperioden. Der ydes ikke præmiefritagelse for selve karensperioden. 9

Stk. 8. Ved midlertidigt erhvervsevnetab forstås, at forsikrede midlertidigt er ude af stand til at passe sit nuværende arbejde. Det midlertidige erhvervsevnetab vurderes i begyndelsen af perioden med erhvervsevnetab og efterfølgende foretages vurderingen af forsikredes erhvervsevnetab på baggrund af en vurdering af forsikredes varige erhvervsevnetab. Stk.9. Ved varigt erhvervsevnetab skal arbejdsmulighederne bedømmes både inden for forsikredes eget og tidligere arbejdsområde og inden for beslægtede fag, eller fag der er egnede i den konkrete situation. Det er således den generelle erhvervsevne og ikke erhvervsevnen i forsikredes erhverv, der skal være nedsat, for at retten til præmiefritagelse består. Stk. 10. Anmeldelse af erhvervsevnetab sker til Topdanmark, der til enhver tid kan kræve dokumentation for, at forsikredes erhvervsevne er nedsat. Stk. 11. Genvindes erhvervsevnen i en sådan grad, at forudsætningen for præmiefritagelse ikke længere er tilstede, genoptages præmiebetalingen. 17 Rådighedsforhold Stk. 1. Forsikringen kan ikke afhændes, pantsættes eller på anden måde gøres til genstand for omsætning, og vil i tilfælde af ophør af forsikringen ikke have opnået nogen værdi. 18 Ændring af forsikringsbetingelser og tarif Stk. 1. Topdanmark kan ændre forsikringsbetingelser og tarif for allerede etablerede forsikringer. Er ændringerne til ugunst for forsikringstageren, så skal ændringerne foretages med 1 måneds skriftlig varsel til et præmieforfald. Stk. 2. Præmiestigninger i forbindelse med hovedforfald på grund af forsikredes alder, gruppens alderssammensætning, regulering af forsikringssummen, skadesforløbet eller udviklingen i ordningen er ikke en ændring af tariffen, og kan derfor ske uden varsel. Stk. 3. Er forsikringen indgået som led i et ansættelsesforhold på baggrund af en aftale mellem en arbejdsgiver og Topdanmark, kan forsikringen ikke opsiges ved ændringer, medmindre adgangen hertil fremgår af forsikringsaftalen. Stk. 4. Er forsikringsaftalen indgået som en gruppeaftale, sker varslingen overfor virksomheden, organisationen eller foreningen, og virk- 10

somheden, organisationen eller foreningen kan som forsikringstager opsige aftalen i henhold til gruppeaftalen. 19 Ophør Stk. 1. Forsikringen ophører på den dato, der er angivet i forsikringsaftalen eller i forsikringsmeddelelsen eller dækningsoversigten. Stk. 2. Derudover ophører forsikringen ved udgangen af den måned, hvor den aftalte udløbsalder opnås eller forsikrede dør Stk. 3. Udtræder et gruppemedlem af forsikringsaftalen enten ved fratrædelse fra den virksomhed, der er forsikringstager, eller ved udmeldelse af den forening/organisation, der er forsikringstager, eller fordi den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af gruppeaftalen, ophører dækningen den sidste dag i den måned, hvor udtrædelsen sker, medmindre andet er aftalt i gruppeaftalen. Er der bevilget præmiefritagelse på forsikringen, ophører forsikringsdækningen dog først ved udløbet af præmiefritagelsesperioden. Stk. 4. Ved forsikringsaftaler oprettet som led i et ansættelsesforhold på baggrund af en aftale mellem en arbejdsgiver og Topdanmark, ophører forsikringsaftalen og dermed Topdanmarks ansvar for gruppedækningerne 3 måneder efter det tidspunkt, den ansatte fratræder på. Er der bevilget præmiefritagelse på forsikringen, ophører forsikringsaftalen dog først ved udløbet af præmiefritagelsesperioden. Stk. 5. Ved forsikringsaftaler oprettet som led i et ansættelses-, organisations- eller foreningsforhold på baggrund af en aftale mellem en arbejdsgiver, en organisation eller en forening og Topdanmark, ophører disse forsikringsaftaler på det tidspunkt, hvor aftalen mellem en arbejdsgiver, en organisation eller en forening og Topdanmark ophører. Stk. 6. Forsikringen ophører endvidere ved manglende præmiebetaling, se punkt 15, eller ved opsigelse, se punkt 21. 20 Individuel forsikring (fortsættelsesforsikring) Stk. 1. Er et gruppemedlem udtrådt af forsikringsaftalen efter punkt 19, stk. 3, er gruppemedlemmet i indtil 2 måneder efter dækningens ophør berettiget til at etablere en individuel forsikring efter stk. 3 og 4, uden afgivelse af nye helbredsoplysninger. Stk. 2. Er forsikringsaftalen oprettet som led i et ansættelsesforhold, 11

og ophører forsikringen efter punkt 19, stk. 4, er forsikringstageren inden forsikringens ophør berettiget til at etablere en individuel forsikring efter stk. 3 og 4, uden afgivelse af nye helbredsoplysninger. Stk. 3. Den individuelle forsikring kan alene omfatte Dødsfaldsdækning, herunder børnedækning, med længst den varighed og højst den risiko, som var gældende under gruppeaftalen eller forsikringsaftalen, der var indgået som led i et ansættelsesforhold, men ikke Invalidesum, Udløbssum eller Medforsikret Ægtefælle. Stk. 4. Præmien beregnes på det for individuelle forsikringer gældende grundlag, dog uden ret til præmiefritagelse ved erhvervsevnetab. Forsikringsbetingelserne for den individuelle forsikring er de til enhver tid gældende forsikringsbetingelser for individuelle forsikringer i Topdanmark. 21 Opsigelse Stk. 1. Er forsikringsaftalen indgået som en gruppeaftale, kan Topdanmark eller virksomheden, organisationen eller foreningen som forsikringstager opsige aftalen i henhold til den indgåede forsikringsaftale. Stk. 2. Er forsikringsaftalen indgået som led i et ansættelsesforhold på baggrund af en aftale mellem en arbejdsgiver og Topdanmark, kan forsikringen ikke opsiges, medmindre adgangen hertil fremgår af forsikringsaftalen. 22 Forældelse Stk. 1. Krav på dækning forældes 3 år efter forsikrede fik eller burde have fået kendskab til sit krav mod selskabet. Forældelse indtræder dog senest 10 år fra forsikringsbegivenhedens indtræden. Stk. 2. Ved ophør af forsikringen henvises endvidere til reglerne om anmeldelse i punkt 13, stk. 3. 23 Tavshedspligt Stk. 1. Oplysninger om forsikringsforholdet vil blive behandlet fortroligt. Uvedkommende vil således ikke få adgang til disse oplysninger. 24 Lovvalg og tilsyn Stk. 1. Dansk rets almindelige bestemmelser om forsikringsaftaler, samt dansk lovgivning i øvrigt, finder anvendelse i det omfang, denne lovgivning ikke er fraveget ved bestemmelser i forsikringsbetingelserne. 12

Stk. 2. Topdanmark er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. 25 Klageadgang Stk. 1. Er der uoverensstemmelse mellem forsikrede og Topdanmark om forsikringen, og fører fornyet henvendelse til Topdanmark ikke til et tilfredsstillende resultat, kan forsikrede klage til: Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade 2 1572 København V Stk. 2. Klager til ankenævnet skal indsendes på et særligt klageskema, og der skal betales et mindre gebyr. Gebyret betales tilbage, hvis forsikrede helt eller delvist får medhold i klagen, hvis klagen afvises, eller hvis klageren selv tilbagekalder klagen. Er klageren ikke tilfreds med ankenævnskendelsen, kan sagen forelægges for de almindelige domstole. Du kan læse mere på www.ankeforsikring.dk Ønsker du yderligere oplysninger eller har du spørgsmål til din forsikring, kan du ringe til Topdanmark på telefon 44 68 33 11. Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.topdanmark.dk På hjemmesiden www.forsikringsluppen.dk kan du få mere generelle oplysninger om forsikring og forsikringsforhold. Forsikringsoplysningen er forsikringsselskabernes fælles informationstjeneste. 13