CABG (bypass) og klapoperation
2 Sidst revideret d. 6. februar 2013
1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. Det raske hjerte... 5 4. Det syge hjerte... 6 4.1 Sygdom i kranspulsårerne... 6 4.2 By-pass operation... 7 4.3 Sygdom i hjerteklapperne... 8 4.4 Hjerteklapoperation... 8 5. Generel information... 9 5.1 Forberedelse inden indlæggelsen... 9 5.2 Medbring... 10 5.3 Indlæggelse... 10 5.4 Hjemme igen... 11 5.5 Ambulant kontrol... 11 5.6 Rygning... 11 6. Informationsmøde... 11 7. Indlæggelsen... 12 7.1 Forberedelse dagen før operationen... 12 7.2 Operationsdagen, forberedelse inden operationen... 12 7.3 Selve operationen (med eller uden hjertelungemaskine)... 13 7.4 Paceelektroder... 14 7.5 Opvågning... 14 7.6 Dræn... 14 7.7 Blod... 15 7.8 Komplikationer... 15 8. Efter operationen... 15 8.1 Lungefunktion... 15 8.2 Brystbenet... 16 8.3 Smerter... 16 8.4 Rytmeforstyrrelser... 16 8.5 Genoptræning... 17 9. Efter udskrivelsen... 17 9.1 Hjertet... 17 9.2 Medicin... 18 9.3 Brystbenet... 18 9.4 Psykiske reaktioner... 18 9.5 Motion... 19 9.6 Seksuel aktivitet... 19 9.7 Bilkørsel... 19 9.8 Vær opmærksom på!... 19 10. Specielt efter en by-pass operation... 20 10.1 Hævede ben... 20 11. Specielt efter en hjerteklapoperation... 20 11.1 Antibiotika... 20 11.2 Blodfortyndende medicin... 21 12. Økonomiske forhold... 21 3
1. Indledning Med dette hæfte vil vi byde dig velkommen til HjerteCenter Varde. Det er vores formål gennem dette hæfte at informere dig om forholdene i forbindelse med en hjerteoperation. En hjerteoperation er for personalet på HjerteCenter Varde (HCV) en daglig rutine, som vi føler os trygge ved. Vi ved, at Du naturligvis er nervøs og usikker for det ukendte, og derfor vil hele HCV s personale gøre sit yderste for, at du føler dig tryg og godt behandlet under indlæggelsen. Det er vores mål at kombinere en professionel behandling med en god menneskelig kontakt. 2. Introduktion til HjerteCenter Varde HjerteCenter Varde er et specialhospital, som foretager helbredsundersøgelser, hjerteundersøgelser og udfører hjertekirurgi, ballonudvidelser og arytmibehandling på voksne patienter. Såvel den lægefaglige, som den videnskabelige indsats er på højeste internationale niveau. Resultaterne siden etableringen i oktober 1997 viser, at vi lever op til vores målsætning om, at kvaliteten er på højde med de bedste centre i verden. 4
3. Det raske hjerte Hjertet er en hulmuskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet. Hjertet er af en skillevæg delt i højre og venstre halvdel. Hver hjertehalvdel er opdelt i et forkammer og et hjertekammer således, at der i alt er 4 kamre. Før hvert kammer sidder en hjerteklap, hvoraf de to mest betydningsfulde sidder i venstre halvdel og kaldes henholdsvis mitralklappen og aortaklappen. Fra højre hjertekammer afgår den store pulsåre til lungerne, hvor blodet optager ilt. Det iltede blod løber til hjertets venstre forkammer. Fra venstre hjertekammer afgår den store legemspulsåre, kaldet aorta. Gennem aorta pumpes blodet med livsnødvendig ilt og næringsstoffer rundt i kroppen. Fra kroppen løber blodet tilbage til hjertets højre forkammer, og kredsløbet er herved sluttet. Fra aorta afgår de pulsårer, der skal forsyne hjertemusklen med blod. Disse kaldes hjertets kranspulsårer og 5
koronararterier og fordeler sig til hjertet og forsyner dette med iltet blod. 4. Det syge hjerte 4.1 Sygdom i kranspulsårerne Åreforkalkninger i kranspulsårerne opstår først og fremmest på grund af arvelig tendens, men også på grund af forhøjet kolesterol eller rygning. Ved forkalkninger i kranspulsårerne forhindres blodet i at forsyne hjertemusklen tilstrækkeligt. Musklen sulter og udsender signaler herom i form af smerter, også kaldet hjertekrampe eller angina pectoris. Såfremt der sker en fremadskridende forsnævring af kranspulsårerne, forværres symptomerne og kan ende med fuldstændig aflukning af en kranspulsåre. Dette kaldes i daglig tale en blodprop i hjertet eller i lægesprog et infarkt. AMI. En blodprop kan ved hurtig medicinsk behandling i nogle tilfælde opløses. I alle andre tilfælde vil et stykke af hjertemusklen dø. Hos 10 20 % af patienterne er blodproppen så omfattende, at patienten dør. I dag er blodprop i hjertet skyld i en tredjedel af alle dødsfald i Danmark. 6
4.2 By-pass operation Ved by-pass operation (engelsk: omkørsel) er formålet at bringe blodforsyningen uden om det eller de forsnævrede områder i kranspulsårerne. Blodet føres via en eller flere ekstra årer (grafter) uden om det/de forsnævrede steder. Den ekstra blodåre tages fra benet, hvor den kan undværes, uden at det giver gener. Den ene ende af den nye blodåre syes på hovedpulsåren, og den anden ende syes på kranspulsåren nedenfor det forsnævrede sted. Desuden bruges næsten altid også en pulsåre, kaldet mammaria (LIMA), som findes på indersiden af brystkassen. Denne pulsåre forsyner normalt huden og musklerne på indersiden af brystkassen, men den kan godt undværes til den funktion. Ved at frigøre den ene ende af pulsåren, kan denne syes på kranspulsåren på forsiden af hjertet, neden for det forsnævrede sted. I nogle tilfælde, især når der ikke findes en blodåre i benet, kan der anvendes en blodåre fra armen. Ved almindelige by-pass operationer er dødeligheden under 1 %. Efter vel overstået operation er risikoen for en dødelig blodprop reduceret til en tiendedel i forhold til før operationen. Over 95 % af patienterne får det umiddelbart 7
bedre, og langt de fleste får et væsentligt mindre medicinforbrug og væsentlige færre smertetilfælde. 4.3 Sygdom i hjerteklapperne I hjerteklapperne kan der være tale om to forskellige lidelser. Ved den ene er klappen forsnævret, hvorfor blodet har svært ved at passere. Dette kaldes stenose. Ved den anden er klappen utæt, så en del af blodet ikke løber videre til kroppen, men tilbage til hjertekammeret, dette kaldes insufficiens. I begge tilfælde overbelastes hjertet, og blodet hobes op i lungerne. Derved mister lungerne en del af deres evne til at ilte blodet, og man bliver let forpustet og får åndenød. Ved vedvarende belastning af hjertet slides dette. Ved aortaklapsygdom og voldsomme belastninger er der desuden risiko for hjertesvigt med besvimelser eller pludselig død. 4.4 Hjerteklapoperation Formålet med en hjerteklap operation er enten at reparere hjertets egen klap (klapplastik) eller at erstatte klappen med en kunstig klap. Der eksisterer to grupper af kunstige hjerteklapper, de biologiske og de mekaniske. De mekaniske klapper er fremstillet af kunststoffer. De slides ikke, men kræver livslang behandling med blodfortyndende medicin. De biologiske er fremstillet af en forarbejdet kalve- eller griseklap. Fordelen ved disse klapper er, at den 8
blodfortyndende behandling er kortvarig. Ulempen er, at klappen slides med årene og evt. skal udskiftes senere. Før en hjerteklap operation skal man have tandlægen til at efterse tænderne for at udelukke, at der gemmer sig betændelse, som senere kan sprede sig til hjerteklappen. 5. Generel information 5.1 Forberedelse inden indlæggelsen Du bedes være opmærksom på om du indtager følgende blodfortyndende medicin, som du i så fald skal ophøre med, som det fremgår af nedenstående: Magnyl, Albyl, Idotyl, Aspirin, Kodimagnyl eller lignende (acetylsalisylsyrepræparater) skal De ophøre med 7 dage inden indlæggelsen. Plavix (clopidogrel) skal du ophøre med 7 dage inden indlæggelsen. Brilique (Ticagrelor) skal ophøre 7 dage inden indlæggelsen. Pradaxa (Dabigatranetexilat) skal ophøre 2 dage før indlæggelsen og 4 dage før indlæggelsen hvis de har påvirket nyrefunktion. Marevan skal du ophøre med 3 dage inden indlæggelsen Marcoumar skal du ophøre med 3 dage inden indlæggelsen Såfremt du får Fragmin eller Klexane, skal du have den sidste injektion dagen før indlæggelsen. 9
Såfremt du bliver informeret om indlæggelsen mindre end det antal dage, der er nævnt her, bedes du ophøre med medicinen fra den dag du bliver informeret. 5.2 Medbring Toiletsager, morgenkåbe, åbne hjemmesko og behageligt tøj til dagene efter operationen. Det er en god idé at tage overtøj og sko med, da der er mulighed for spadsereture i området omkring sygehuset sidst i indlæggelsesforløbet. Medbring desuden din vanlige medicin samt sygesikringsbevis. 5.3 Indlæggelse Du bliver indlagt dagen før operationen. Efter operationen vil du være indlagt 3-6 dage, hvorefter du bliver udskrevet til hjemmet. Operationen varer ca. 2-4 timer. Efter operationen vil du være på opvågningsstuen til næste dag. Her vil der konstant være en sygeplejerske omkring dig. Din nærmeste familie kan kortvarigt besøge dig her. Dine pårørende er desuden velkommen til at besøge dig i besøgstiden fra kl. 14.30. Det er muligt at låne en telefon på HjerteCenter Varde, men det er også tilladt at bruge mobiltelefon, dog ikke på opvågningsstuen. 10
5.4 Hjemme igen Skulle der efter udskrivelsen være spørgsmål eller problemer, som du ønsker at tale med en læge om, er du altid velkommen til at rette henvendelse til HjerteCenter Varde. 5.5 Ambulant kontrol Ca. 5 uger efter operationen møder du til en afsluttende ambulant kontrol på HjerteCenter Varde, hvor lægen kontrollerer hjertets funktion og evt. justerer den medicinske behandling. Desuden planlægges, hvornår du kan genoptage dit arbejde, hvilket mange vil kunne allerede på dette tidspunkt. 5.6 Rygning Vi frabeder os rygning i alle bygninger, parkeringsarealer og områder omkring HjerteCenter Varde. 6. Informationsmøde Før indlæggelsen indkaldes du til et orienterende møde på HjerteCenter Varde. Din ægtefælle eller anden pårørende er velkomme til at deltage i mødet. Du vil sammen med andre patienter og evt. pårørende blive vist rundt på HjerteCenter Varde og sygeplejersken orienterer om indlæggelsesforløbet. Herefter vil du blive undersøgt af en narkoselæge. Han gennemgår din journal og vil tale med dig om medicin, om du har andre sygdomme og lignende. Han vil også tale med dig om bedøvelsen og selve operationen. Du er naturligvis velkommen til at stille spørgsmål. 11
Informationsmødet forventes at vare 2-4 timer og der må påregnes ventetid. 7. Indlæggelsen 7.1 Forberedelse dagen før operationen I løbet af formiddagen på indlæggelsesdagen lægges en tynd plastikkanyle i en blodåre i armen. Endvidere anlægges et tyndt plastikrør i ryggen (smertekateter). Gennem dette plastikrør gives løbende smertestillende medicin under operationen samt i de første 1-2 døgn efter operationen. Denne form for smertebehandling kan medføre føleforstyrrelser i en eller begge hænder/arme. Generne forsvinder i takt med at behandlingen afsluttes. For smerter i benene gives smertestillende tabletter. Det er formålet at holde dig så smertefri, at du hurtigere kan bevæge dig frit. Ligeledes kan du bedre trække vejret, hoste frit op og dermed rense lungerne. For at forebygge infektion skal du om aftenen før operationen have et bad med en desinficerende sæbe. Du skal faste efter aftale med personalet. Hvis du ønsker det, må du gerne få sovemedicin natten før operationen. Du skal blot gøre sygeplejersken opmærksom på dette. 7.2 Operationsdagen, forberedelse inden operationen Om morgenen skal du igen bade som om aftenen. Der vil herefter blive givet et penicillinlignende præparat, som har til formål at forebygge infektion. Desuden vil 12
sygeplejersken indsprøjte lokalbedøvelse i smertekateteret for at teste, at det er korrekt placeret. Narkoselægen vil anlægge en tynd plastikkanyle i en blodåre i armen og herefter køre dig til operationsgangen. Sengen må ikke komme ind på operationsstuen, hvorfor du sammen med narkose-personalet selv skal gå ind på stuen. På operationsstuen vil du blive modtaget af en operationssygeplejerske. Når du ligger godt på operationsbordet indsprøjter narkoselægen bedøvelsesmidlerne. Når du sover anlægges et plastikrør gennem munden til luftvejene. Denne tilsluttes en maskine (respirator), som overtager din vejrtrækning. Narkoselægen vil herefter lægge nogle plastikrør (katetre) i en blodåre under kravebenet eller på halsen, som fører til hjertet, således at man kan måle, hvordan hjertet arbejder og samtidig give den nødvendige medicin. Derudover lægges i urinblæren en gummislange (blærekateter) tilsluttet en opsamlingspose. Du er nu klar til operation. 7.3 Selve operationen (med eller uden hjertelungemaskine) Operationen påbegyndes ved at brystkassen åbnes. I de fleste tilfælde skal hjertet ligge stille for at man opnår et tilfredsstillende resultat. Her er det nødvendigt at blodet under operationen ledes uden om hjertet, iltes og pumpes rundt i kroppen ved hjælp af en hjertelungemaskine. Alle operationer med udskiftning af en hjerteklap foretages under anvendelse af hjertelungemaskine. 13
7.4 Paceelektroder I enkelte tilfælde og altid efter en hjerteklapoperation indsyes 2 eller 4 tynde metaltråde (elektroder) på hjertet. Elektroderne kan i dagene efter operationen tilsluttes en pacemaker, som sikrer hjertet de nødvendige elektriske impulser, så det trækker sig sammen med en passende hyppighed. Elektroderne fjernes efter nogle få dage, og dette foregår som ved trådfjernelse. 7.5 Opvågning Når operationen er færdig vil du blive vækket på operationsstuen og overflyttet til opvågningsstuen på sengeafdelingen. På opvågningsstuen vil man fortsat kontrollere din hjertefunktion og der vil være en sygeplejerske tilknyttet dig resten af døgnet. I sjældne tilfælde er patienten ikke selv i stand til at trække vejret optimalt efter operationen, og vil ved operationens afslutning beholde plastikslangen i munden og respiratoren vil varetage lungefunktion. Dette kan være ubehageligt, og man vil i denne periode ikke være i stand til at tale, men personalet kender situationen og vil hjælpe med at kommunikere ved hjælp af tegn eller skrift. Man vil så hurtigt som det er muligt blive koblet fra respiratoren igen. 7.6 Dræn Det bløder altid lidt efter operationen. Derfor vil der ved operationens afslutning blive placeret 2-4 plastikslanger 14
(dræn) i brysthulen. De fører blodet til en beholder. Dagen efter operationen kan drænene som regel fjernes. 7.7 Blod I forbindelse med en hjerteoperation vil der altid være blødning, men blodet bliver som anført opsamlet og kan genanvendes, således at man oftest kan undgå blod fra blodbanken. I enkelte tilfælde kan blødningen være så kraftig, at det er nødvendigt at åbne såret igen og standse blødningen. 7.8 Komplikationer Af andre komplikationer kan nævnes sårinfektion, som kan være overfladisk eller mere dybdegående. Det er vigtigt med god håndhygiejne i ophelingsfasen. En sjælden men alvorlig komplikation er blodprop i hjertet eller hjernen. Blodpropper i hjernen kan forårsage fx lammelser og taleforstyrrelser og vil sædvanligvis vedvare i længere tid, i nogle tilfælde uden at bedres. 8. Efter operationen 8.1 Lungefunktion Efter operationen er lungefunktionen nedsat. Dette skyldes, at lungerne under operationen klapper sammen og lungefunktionen overtages af en respirator. Det er vigtigt at få normaliseret lungefunktionen igen. For at styrke lungefunktionen bliver du undervist i brugen af en fløjte (PEEP fløjte). De må selv hver time bruge fløjten. Jo 15
hurtigere du er ude af sengen og jo flittigere du bruger PEEP fløjten desto hurtigere genvinder din normal lungefunktion. I de følgende døgn vil der som regel være behov for et ilttilskud. Det får man gennem en plastikslange i næsen. Af og til kan der dannes væske i hulrummet omkring lungen. Denne væske kan evt. fjernes under lokalbedøvelse afhængig af mængden. 8.2 Brystbenet Under operationen bliver brystbenet spaltet og senere syet sammen med ståltråde, som holder knoglen solidt sammen. I løbet af 6-8 uger heler knoglen og bliver mere solid end før operationen. I helingsperioden skal brystbenet og dermed brystkassen ikke belastes for meget. Du vil blive informeret om forholdsreglerne i forbindelse med dette. Alle kvinder skal bruge/medbringe en god støttende BH for at beskytte operationssåret. 8.3 Smerter Efter operationen er der naturligvis smerter fra operationssåret. Styrken af smerterne er dog meget individuel. Både for din velbefindendes skyld og for at du hurtigere skal kunne komme i gang, er det vigtigt, at eventuelle smerter behandles med smertestillende medicin. Du må derfor ikke tøve med at fortælle, hvis du har smerter. 8.4 Rytmeforstyrrelser Omkring hver femte hjerteopererede oplever en periode af timers eller dages varighed med uregelmæssig og hurtig puls indenfor 2-4 dage efter operationen. Rytmeforstyrrelsen 16
kaldes atrieflimren. Tilstanden kan være ubehagelig, men er ufarlig. Man behandler med medicin eller i ganske enkelte tilfælde med et elektrisk stød, som gives i fuld bedøvelse. 8.5 Genoptræning Så snart som muligt efter operationen starter genoptræningen så småt, og den fortsætter i princippet, til du er fuldstændig rask. Selv om du føler dig træt og afkræftet efter operationen, er det vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang igen. Din egen indsats og aktive medvirken er af største betydning og afgørende for, hvor hurtigt din videre helbredelse sker. Allerede på operationsdagen vil du komme ud af sengen med hjælp af personalet. 1-2 dage efter operationen kan du gå omkring i afdelingen samt tage brusebad, i starten med hjælp af sygeplejersken. Der er til afdelingen knyttet en afspændingspædagog, som kommer et par gange om ugen og instruerer i forskellige afspændingsøvelser. Inden udskrivelsen vil der være samtale med sygeplejersken. 9. Efter udskrivelsen 9.1 Hjertet Efter en hjerteoperation er hjertet stærkere end før operationen, og hjertet tager ikke skade af at blive belastet. Det er kun en naturlig del af genoptræningen. Imidlertid kan også et opereret hjerte overbelastes, og sker det, giver det symptomer i form af alment ubehag. Du fornemmer selv grænsen for din ydeevne, og det er vigtigt at finde en balance mellem aktivitet og hvile, som passer netop til dig. 17
9.2 Medicin Efter en hjerteoperation vil du få en del medicin. Efterhånden som tilstanden bedres vil mængden af medicin mindskes væsentligt. Medicinen gennemgås omhyggeligt ved udskrivelsen og drøftes igen ved den ambulante kontrol ca. 5 uger efter operationen. 9.3 Brystbenet Hvis brystbenet overbelastes, giver det selv signal ved at udsende smerter. De største belastninger fremkommer ved tunge løft (indkøbsposer, børn og bagage). Yderligere belastes brystbenet ved skæve træk så som gravearbejde, støvsugning og hundeluftning. Disse aktiviteter bør du derfor kun gradvist gå i gang med efter den ambulante kontrol. 9.4 Psykiske reaktioner Efter en stor operation er det almindeligt, at man får nogle psykiske reaktioner. Det kan skyldes, at man har været urolig og bange for indlæggelsen og operationen. Enhver indlæggelse betyder fremmede omgivelser, utallige nye indtryk, periodevis nervøsitet, ændret døgnrytme og megen uro. Måske har du været lidt urolig for at komme hjem igen. Når du atter er tilbage i vante omgivelser, arbejder hjernen videre med alle de nye indtryk. Det er derfor helt naturligt, hvis du i denne periode føler dig psykisk ude af balance. Det er vigtigt, at du og dine omgivelser er klar over, at dette er en normal reaktion samt, at det er et forbigående fænomen, der dog i enkelte tilfælde kan vare i op til nogle måneder. 18
Det er ligeledes almindeligt, at hukommelsen og koncentrationsevnen er svækket i en kortere periode efter operationen. 9.5 Motion Det er tilrådeligt at fortsætte genoptræningen ved at motionere. I begyndelsen kan du bruge stående øvelser eller jogging på stedet, men enhver form for fysisk aktivitet vil være gavnlig. Hurtigst muligt efter udskrivelsen skal du ud at gå tur. Det skal helst være flere gange dagligt og lidt længere for hver dag. Tilrettelæg ruten, således at du i begyndelsen har mulighed for at skyde genvej hjem. 9.6 Seksuel aktivitet Du skal ikke være ængstelig for at genoptage seksuelt samvær, når du har kræfter og lyst dertil. Det kan ikke skade hjertet. 9.7 Bilkørsel På grund af dit brystben og den nedsatte reaktionsevne, må du tidligst køre bil 4 uger efter operationen. Du skal bruge sikkerhedssele som alle andre. 9.8 Vær opmærksom på! Ved tiltagende smerter, ved feber eller siven af væske fra sårene, eller vedvarende eller tiltagende gener bør du kontakte HCV eller egen læge. 19
10. Specielt efter en by-pass operation 10.1 Hævede ben I forbindelse med en hjerteoperation er der som regel fjernet årer fra det ene eller begge ben. Dette kan give anledning til hævelse af fødder og underben. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at sidde eller ligge med benene højt, det vil sige over hjerteniveau. Normalt aftager tendensen til hævede ben efter uger til måneder. Ved tiltagende hævelse bør du søge læge. 11. Specielt efter en hjerteklapoperation 11.1 Antibiotika Har du fået indsat en hjerteklap, skal du være på vagt over for betændelsestilstande og dermed temperaturforhøjelse. Dette skyldes, at bakterier kan føres med blodet til den kunstige klap og hér udvikle betændelse, som kan beskadige klappen. Ved betændelsestilstande, skal du derfor kontakte din egen læge, som vurderer, om du skal have antibiotisk behandling, fx penicillin. Hvis du skal gennemgå indgreb, som kan give bakterier i blodet, fx anlæggelse af blærekateter, tandudtrækning eller operation, skal du have antibiotisk behandling før og under indgrebet. 20
11.2 Blodfortyndende medicin Hvis du har fået indopereret en mekanisk klap, skal du have livslang blodfortyndende behandling. Hvis klappen er biologisk er 3 måneders behandling tilstrækkeligt. Behandlingen bevirker, at du bløder lidt mere og lettere, hvis du kommer til skade. Du bør være opmærksom på tendens til blå mærker, tandblødning og næseblod. For at undgå blødning fra mavesækken må du ikke indtage tabletter, der indeholder acetylsalicylsyre. Hjertemagnyl er dog undtaget. Stoffet findes i mange almindelige hovedpinetabletter, fx Kodimagnyl eller Albyl. Blødning fra maven vil ofte vise sig ved sort afføring. Hvis din egen læge ordinerer ny medicin til dig, bør du altid forespørge, om denne medicin kan have indvirkning på den blodfortyndende behandling. Det er der en del medicin, der har. Skal du senere have fortaget indgreb, der giver blødning, er det vigtigt, at du oplyser om, at du får blodfortyndende medicin. Den blodfortyndende behandling skal styres af din egen læge eller det lokale sygehus. Doseringen af medicinen fastlægges ud fra blodprøver, som i starten skal tages ugentligt, men senere med måneders mellemrum. 12. Økonomiske forhold I forbindelse med udskrivelsen skrives en recept på medicin til brug herefter. Det er muligt at få medicinen bragt til dig på HjerteCenter Varde på udskrivelsesdagen fra Varde Apotek 21
(dette koster ikke ekstra). Betaling af dette sker ved giroindbetaling (girokort er vedlagt medicinen). Enkelte forsikringsselskaber og pensionskasser udbetaler en éngangssum ved kritisk sygdom. Du kan tage kontakt til din forsikringsselskab og/eller pensionskasse for nærmere oplysninger. Med dette hæfte håber vi at have besvaret nogle af de spørgsmål, som du eller dine pårørende måtte have om en hjerteoperation ved HjerteCenter Varde. Hæftet skal ikke træde i stedet for mundtlig information. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål, også efter udskrivelsen herfra. 22
otater 23