Primær knæledsprotese

Transkript

1 Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling

2 Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger Navn:... Du bedes møde i afsnit: A250 (5. sal)... den... kl.... Ugedag dato Til operation den:... Tvivlsspørgsmål Hvis der i ventetiden skulle opstå problemer eller tvivlsspørgsmål angående operationen, er du velkommen til at ringe til: Kontaktsygeplejerske:... I Ortopædkirurgisk ambulatorium mellem på telefonnummer

3 Introduktion En udskiftning af knæleddet er et omfattende indgreb. Det er derfor vigtigt, at beslutningen om operation foretages på den rigtige baggrund og på det rigtige tidspunkt, således at indgrebet får et tilfredsstillende udfald. Røntgenbilledet skal vise tydelige forand-ringer i knæleddet, og der skal være markante symptomer, før en ledudskiftning kan komme på tale. Årsag Langt de fleste tilfælde af slidgigt opstår uden at man kender årsagen. Dog kan en række faktorer tidligere i livet have indflydelse på slidgigtens opståen: fx brud omkring knæet, fjernelse af menisk, svær ledbåndsskade, overvægt, infektion og leddegigt. Desuden får kvinder oftere slidgigt i knæleddet end mænd, og man ser en vis arvelig tendens. Hårdt knæbelastende arbejde menes også at have en vis indflydelse. Symptomer Slidgigt er en smertefuld tilstand. Symptomerne kan veksle, men de fleste får smerter ved aktivitet, nogle oplever uro i benet, hvile- og nattesmerter og startbesvær/ stivhed. Knæet kan desuden hæve op, svigte eller låse. Slidgigt kan give nedsat bevægelighed i knæet, svække muskulaturen og gøre at man bliver hjulbenet eller kalveknæet. Diagnosen Diagnosen slidgigt stilles dels på symptomer, og dels vha. af et røntgenbillede. I enkelte tilfælde kan MR-scanning og kikkertoperation være en del af undersøgelsen. Behandling Behandling af let til moderat slidgigt, hvor der endnu ikke er grund til operation, vil normalt være smertestillende tabletter (gigtmiddel, Panodil etc.) og evt. en blokade i knæet. En lige så vigtig behandling kan være vægttab og træning (cykling, svømning, gåture, stavgang etc.). Arbejdsbelastning og fodtøj må også vurderes.

4 Forberedelse til knæoperation Såfremt kirurgen mener, at en ledudskiftning vil kunne gavne, og du er indforstået, får du en samtale med en sygeplejerske i ambula-toriet og der planlægges en operationsdato. Sygeplejersken vil kort informere dig om indlæggelsen samt svare på spørgsmål. Du skal have taget blodprøver og lavet et hjertekardiogram (EKG) samt vurderes af en narkoselæge med henblik på bedøvelse i for-bindelse med operationen. Du inviteres til et informationsmøde som bliver afholdt ugen før din operation. Til mødet vil der være en grundig gennemgang af dit indlæggelsesforløb. Sygeplejersken i ambulatoriet er din kontaktsygeplejerske frem til dette informationsmøde. Brev vedr. mødet udleveres i forbindelse med forundersøgelsen i ambulatoriet Risikofaktorer Indsættelse af et kunstigt knæled er en stor operation, og det er derfor vigtigt, at være opmærksom på risici og forebyggelse af komplikationer. Hvis det ved den ambulante forundersøgelse findes andre sygdomme end knælidelsen vil vi ofte henvise dig til din praktiserende læge eller en medicinsk specialist, for at opnå så god en helbredsmæssig tilstand som muligt før knæoperationen. Hvis risiko for dig skønnes høj kan det medføre: Yderligere undersøgelser, som kan medføre at operationen udsættes At operationen helt bør aflyses, indtil risikoen er bragt ned At operationen kan udføres - men at både vi og du selv er klar over den øgede risiko. Eksempler på forøget risiko er hjerte- og lungelidelser, infektioner - specielt blærebetændelse, dårlige tænder, overvægt og andre helbredsproblemer. Når du er blevet henvist til os med henblik på knæoperation, skal du være opmærksom på flere forhold, der kan få stor betydning for resultatet af den kommende operations succes - og dermed din fremtid.

5 Rygning Vi anbefaler, at du holder op med at ryge 8 uger før samt 4 uger efter operationen for at nedsætte risikoen for lungeproblemer i forbindelse med og efter operationen. Sårhelingen vil samtidig bedres. Sengeafdelingen kan under indlæggelsen tilbyde dig Nicotinplaster. Blærebetændelse Især kvinder har med alderen tendens til blærebetændelse. Dette føles ofte som svien og brænden ved vandladning, men også hyppig trang til at lade vandet eller problemer med at holde på vandet kan være tegn på blærebetændelse. Lidelsen forebygges bedst ved at drikke rigeligt, men er der fortsat symptomer, er det klogt at du kontakter din egen læge inden indlæggelsen. Knæoperationen vil måske blive aflyst, hvis der er bakterier i urinen, når du indlægges, idet bakterierne kan føres med blodet til den nye knæprotese og medføre infektion der. I ventetiden inden Inden operation er det vigtigt at man træner knæet dels for at styrke det, og dels for at vedligeholde og evt. forbedre bevægeligheden i leddet. Huden på knæet skal være uden sår og rifter, og der må ikke forekomme betændelsestilstande i kroppen (feber, blærebetændelse, tandrodsbetændelse, fod- og bensår etc.). I så fald skal du ringe til din kontaktsygeplejerske så I kan aftale om det er nogen hindring for operationen. Praktiske oplysninger Det er ikke muligt at få låst værdigenstande inde mens du opereres, overvej derfor nøje hvad du medbringer. Eget tøj anvendes under indlæggelsen, medbring derfor tøj, som er nemt at tage af og på. Ligeledes er det vigtigt med fodtøj, som sidder godt fast på foden og er eftergivelige. Mobiltelefon kan anvendes - dog ikke på operationsgangen og opvågningen.

6 Medicin Du skal medbringe din egen medicin under indlæggelsen. Du opfordres til at stoppe med evt. brug af naturmedicin og gigtmedicin 2 uger før operationen, af hensyn til operation og efterforløb. Evt. anden smertestillende medicin kan ordineres af din egen læge. Hvis du får blodfortyndende medicin, skal dosis halveres 1 uge op til operationen. Videnskabelige undersøgelser Der foregår til stadighed videnskabelige undersøgelser i afdelingen. Disse undersøgelser søger at udvikle og forbedre behandlingen for kommende knæpatienter. Du kan derfor blive forespurgt, om du har interesse i at deltage i en af de igangværende videnskabelige undersøgelser. Du har altid ret til at sige nej til en sådan deltagelse. Det understreges, at de videnskabelige undersøgelser aldrig har eksperimentel karakter. Operationen Operationen er først og fremmest for at lindre smerterne i knæet, men vi forsøger også at genoprette benets naturlige akse, og bedre stabiliteten. Operationen varer ca. 1 til 1½ time og foregår normalt i rygbedøvelse. Under operationen fjernes de gamle ledflader og erstattes med nye dele, der består af metal og plast ( polyethylen ).De enkelte dele kan enten være fæstnet med cement eller have en overflade, som knoglen vokser ind i og på den måde holde protesen på plads. Efter operationen Du er indlagt ca. 3-5 dage, hvor det vigtige er, at komme godt i gang med træningen. Du vil få forebyggende medicin mod åre-betændelse og blodpropper i benet og lungerne. Der tages et røntgenbillede af knæet for at sikre, at placeringen af det nye led er korrekt.

7 Du skal til kontrol på sengeafdelingen 14 dage efter operationen hvor klipsene fjernes. Der planlægges en 4 ugers og 12 ugers kon-trol hos fysioterapeuten men hos enkelte kan der være behov for flere kontroller hos fysioterapeuten. Skulle der i forbindelse med dette være uafklarede spørgsmål, sørger fysioterapeuten for at du får en samtale med kirurgen. Ved udskrivelsen kan du klare dig i dit eget hjem, enkelte med lidt ekstra hjælp i en periode. Dette iværksættes under indlæggelsen. Kontrolbesøg Evt.: 14 dage efter operationen Sengeafdelingen Fjernelse af klips 4 uger efter operationen Ambulatoriet/fysioterapien Kontrol hos fysioterapeut 12 uger efter operationen Ambulatoriet/fysioterapien Kontrol hos fysioterapeut 1 år efter operationen Ambulatoriet Sygeplejerske 6 år efter operationen Ambulatoriet Sygeplejerske + Rtg 10 år efter operationen Ambulatoriet Sygeplejerske + Rtg Fysioterapi På Joint Care informationsdagen vil du blive orienteret af en fysioterapeut om genoptræningen og mulighederne for fysisk aktivitet efter din operation. I det følgende vil vi beskrive træningsforløbet efter knæledsprotese. Generelt Fysisk aktivitet er godt for alle mennesker. Men for dig som skal opereres er det særlig vigtigt at være i god form. Jo bedre træningstilstand du er i før operationen jo lettere og hurtigere vil den efterfølgende optræning være. Gode motionsformer kan være cykling og svømning. Gåture kan også anbefales. For at mindske halten vil brug af 1 stok i den gode sides hånd ofte være en god ide.

8 Øvelser som kan anbefales i tiden op til operationen Lig på ryggen og spænd lårmusklerne ved at presse knæene ned i madrassen. Sid på en stol. Stræk knæet helt og hold stillingen i ca. 5 sekunder. Bøj benet langsomt tilbage igen. Sid på en stol. Træk foden ind under stolen og tilbage igen. Lav de enkelte øvelser til du mærker en træthed i muskulaturen. Hvorfor træning Lang tids aflastning af det dårlige knæ svækker muskulaturen og indskrænker bevægeligheden. Derfor er det yderst vigtigt at få genoptrænet knæet så du på ny kan bevæge dig på en naturlig måde. Træning under indlæggelsen Under indlæggelsen vil en fysioterapeut træne med dig 1-2 gange dagligt. Fysioterapeuten vil hjælpe dig med at komme i gang med at bevæge knæleddet og bruge musklerne omkring knæet. Du vil lære at gå med stokke og gå på trapper. I løbet af indlæggelsen vil du blive instrueret i et øvelsesprogram som du skal bruge når du kommer hjem. Træning når du kommer hjem De fleste opnår et godt resultat ved at træne dagligt efter det øvelsesprogram de er blevet instrueret i under indlæggelsen. I din træningsplan står navn og telefonnummer på den fysioterapeut, du har haft med at gøre under indlæggelsen. Der er altid mulighed for at kontakte vedkommende ved eventuelle spørgsmål eller problemer med optræningen. Herudover er der kontrol ved fysioterapeuten efter 4 og 12 uger.

9 Fysisk aktivitet med en knæprotese Bilkørsel: Du må køre bil når knæet er stabilt og med god muskelkraft. Du skal kunne bruge kobling, bremse og speeder sikkert og hurtigt. Typisk vil det være trafikmæssigt forsvarligt efter ca. 6 uger. Cykling: Svømning: Ligge på knæ: Løft: Hop og spring: Løb: Motion: Når du kan. Når såret er lægt. Du må gerne, men det vil ofte føles ubehageligt. Undgå så vidt muligt at løfte tunge ting(15-20 kg.) Ikke tilladt. Anbefales ikke. Gode motionsformer er svømning, cykling og stavgang. Du skal kontakte egen læge hvis: Der kommer kraftig rødme af knæet eller ved arret. Der opstår hævelse og smerter i læggene. Der opstår udtalt hævelse af det opererede ben. Du får feber. Smerterne tiltager i styrke. Resultater 90 til 95 % af patienterne vil blive helt eller næsten smertefrie efter operationen. Mange oplever tiden lige efter operationen som smertefuld, men normalt er det smerter, der effektivt behandles med smertestillende medicin, og som forsvinder i løbet af en kortere periode. Mange vil opleve større og større lindring og bedret funktion af det kunstige knæled i op til 6 til 12 mdr. efter operationen. Et kunstigt knæled forventes at kunne holde i mere end 15 år, afhængig af bl.a. den belastning det nye led påføres.

10 Komplikationer Ved et hvert operativt indgreb kan der, på trods af alle forholdsregler, opstå komplikationer. For at forebygge betændelse foregår operationen på en speciel renluftsstue og der gives forebyggende antibiotika. Betændelse kan i sjældne tilfælde nødvendiggøre ny operation med oprensning og evt. udskiftning af protesedelene. Sengelejet efter operationen gør blodomløbet i benene langsommere og der kan opstå årebetændelse og blodpropper, som i værste fald kan rive sig løs og føres med blodstrømmen til lungerene. Dette kan modvirkes af bevægeøvelser, og blodfortyndende medicin, som gives de første dage efter operationen. Når dette er sagt skal det tilføjes at i ca. 98 % af tilfældene forløber operationen og optræningen uden alvorlige komplikationer. De sene komplikationer Selv lang tid efter operationen kan der opstå betændelse i leddet. Det skyldes som regel bakteriespredning fra betændelse et andet sted i kroppen. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din læge med henblik på behandling med antibiotika såfremt du får en byld eller anden bakteriel betændelsestilstand. Selv om protesen er meget slidstærk vil den med tiden kunne slides og den kan gå løs. Slidpartikler kan svække knoglen og nødvendiggøre en ny operation. Hvis der på ny opstår smerter, vil et røntgenbillede som regel kunne afgøre, om der er opstået løsning af protesedelene. Venlig hilsen Personalet i Ortopædkirurgisk Ambulatorium

11 Notater...

12 Vejle Sygehus Kabbeltoft Vejle Telefon