Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter



Relaterede dokumenter
- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Gallup om placering af asylcenter

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en befolkningsundersøgelse om offentligtprivat

Lyngallup om genbrug

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Danmarks radio. 26. Februar 2010 RESULTATER. Dronning Margrethe

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

Lyngallup om Thornings nytårstale Dato: 5. januar 2012

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Lyngallup om øremærket barsel til mænd Dato: 5. marts 2012

Gallup om DR version 2

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Lyngallup om dækning på mobiltelefoner

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Danskerne har taget Black Friday til sig

Kvotering: Der er sat en totalkvote på gennemførte interviews

Lyngallup om kosmetisk operation og ebog Dato: 10. februar 2012

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Lyngallup om den økonomiske krise Dato: 2. november 2011

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

a1 Skal der være begrænsninger for, hvor mange timer om ugen dagpengemodtagere må arbejde frivilligt, hvis de står til rådighed for arbejdsmarkedet?

Kendskabsanalyse FSC. Århus. 16. december 2010 KØBENHAVN ÅRHUS SAIGON

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Lyngallup. Fødevarer bakterier i frugt og grønt 2. levering - 3 nye spørgsmål. Lyngallup. TNS Dato: 11. oktober 2012 Projekt: 58783

Gallup om Madspild. Gallup om Madspild. TNS Dato: Maj 2016 Projekt: 62555

Lyngallup om den økonomiske krise Dato: 1. november 2011

Lyngallup om folkeskolen Dato: 27. marts 2012

Fordomme mod efterlønnere lever

ANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

Penge- og Pensionspanelet

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

E-handlen anno 2018: forbrugertrends og tendenser

Gallup om salg af Nets

S og V er lige økonomisk ansvarlige

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

Gallup om pension. Gallup om pension. TNS Dato: 27. februar 2014 Projekt: 59789

Markedsanalyse. 6. juni 2018

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Lyngallup om unge og uddannelse. Dato: 5. januar 2011

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Undersøgelse vedr. Julehjælp og madspild. Dansk Folkehjælp

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

Lyngallup om Rød / Blå blok Dato: 18. august 2011

OK-måling marts 2018 BUPL. 15. mar 2018 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN 1

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Lyngallup om Rød / Blå blok Dato: 18. august 2011

Gallup til BT om Folkeskolen

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Lyngallup om økonomiske og værdipolitiske skala Dato: 30. marts 2011

Faggruppernes troværdighed 2015

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

SF er vælgernes reservehold

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Gallup om Syrien. Gallup om syrien. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451

Kendskabet til Nota maj 2013

ANALYSENOTAT Danskerne er vilde med Valentinsdag

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: , , LINK TIL ARTIKEL I

Lyngallup profil af partier til BT Dato: 13. juni 2012

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Gallup til Berlingske om ytringsfrihed

Lyngallup om EU forbehold og SF formandsvalg Oktober 2012

Bytning af julegaver 2018

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL)

Retsforbeholdet. Gallup for Berlingske. Retsforbeholdet. TNS Dato: 1. december 2015 Projekt: 62329

Gallup om juridisk abort

Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen

Madspild. Epinion. 4. feb 2016

HVEM ER EUD ELEVERNE?

Rejsevaner. Rejsevaner. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Penge- og Pensionspanelet Black Friday

Lyngallup om flekslån. Dato: 18. november 2010

Lyngallup Om familiekonflikter til BT

Danmarkspanel Uge E-mærket

Lynmåling: Lene Espersen og Lars Barfoed

Gallup om Julen. Om julen TNS Dato: 29/ Projekt: 62253

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Lyngallup Om økonomi, bolig og finanskrise

Seksualiserede medier

Gallup om KV13. National prognose. Gallup om KV13. TNS Dato: 18. november 2013 Projekt: 59618

Bedre psykiatri. 21. april RESULTATER. Tvang i psykiatrien

Offentligt ansattes frokostpause

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen

Sandheden om indkøbskurven

Lyngallup. Villy Søvndals afgang som formand for SF 7. september Lyngallup. TNS Dato: 7. september 2012 Projekt: 58766

Lyngallup om folkeskolen Dato: 29. juni 2011

Transkript:

Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover. Undersøgelsen omhandler bæredygtige produkter og er foretaget i januar 2010. Stort kendskab til Svanemærket, Ø-mærket og Fairtrade-mærket Befolkningen har et meget omfattende kendskab til det nordiske miljømærke Svanemærket. Også det danske kontrolmærke på økologiske produkter, Ø-mærket, nyder meget stor genkendelse. Desuden kender syv ud af 10 danskere over 18 år det internationale Fairtrade-mærke. Angiv venligst hvilke af disse mærker du kender eller har hørt om. Svanemærket Ø-mærket 87% 96% Fairtrade-mærket 70% Nøglehullet 30% Rainforrest alliance 13% UTZ-certified Ingen af de nævnte 3% 1% Note: Det har været muligt at angive flere svar. n= 1153 Som nedenstående tabel viser, er det især kvinderne, de unge og de veluddannede, der kender Fairtrade-mærket. LBU Side 1/7 Dato: 9. februar 2010

Kendskab til fairtrade-mærket, fordelt på køn, alder og uddannelse Køn Antal Procent Kvinder 454 77% Mænd 357 63% 18-34 år 248 84% 35-55 år 290 68% 56 år+ 250 63% Uddannelse Grundskole 194 62% Gymnasie mv. 77 75% Erhvervsfaglig uddannelse 289 68% Videregående uddannelse 251 80% Flere køber fairtrade Fire ud af 10 danskere over 18 år har ifølge undersøgelsen købt fairtrade-mærkede varer inden for de seneste tre måneder. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra december 2008 er der sket en stigning. Resultatet bør dog tolkes varsomt, da respondenter har en tilbøjelighed til at overestimere deres forbrug i den slags spørgsmål, og derfor er det faktiske tal formentligt lavere. Det bemærkes, at dobbelt så mange som i 2008 ikke ved, om de har købt fairtrade-mærkede varer. En forklaring på dette kan være, at da spørgsmålet blev stillet i 2008, var det efterfulgt en eksemplificerende parentes. Har du købt Fairtrade-mærkede varer inden for de seneste tre måneder? Ja 33% 41% Januar 2010 December 2008 Nej 33% 54% Ved ikke 13% 26% Note: n= 1153 i januar 2010 og n= 1091 i december 2008. Som tabellen herunder viser, er kvinder mere tilbøjelige til at købe fairtrade end mænd, og det er desuden mere udbredt blandt unge end blandt ældre. At interessen er større blandt kvinder og unge, underbygger den ovenfor omtalte større genkendelse af fairtrade-mærket hos disse grupper. Side 2/7

Geografisk set er det mest udbredt at købe fairtrade i Hovedstadsområdet. Derudover er køb af fairtrade-mærkede varer afhængigt af ens indkomstniveau: Jo større husstandsindkomst, jo mere udbredt er det at købe fairtrade. Endelig er valget af fairtrade også ideologisk betinget: S-SF-R-EL-vælgerne ( rød blok ) køber mere fairtrade end V-K-O-vælgerne ( blå blok ). Har købt fairtrade inden for de seneste tre måneder, fordelt på køn, geografi, indkomst og politisk tilhørsforhold Køn Antal Procent Kvinder 273 47% Mænd 198 35% Region Hovedstaden 167 47% Sjælland 75 44% Syddanmark 83 33% Midtjylland 105 41% Nordjylland 41 33% Husstandsindkomst Under 300.000 kr. 90 38% 300.000-499.999 kr. 106 37% 500.000-699.999 kr. 109 41% 700.000 kr. + 117 53% Politisk tilhørsforhold V-K-O 164 33% S-SF-R-EL 271 49% Fairtrade købes primært i supermarkedet Det er langt mest udbredt at købe fairtrade-mærkede varer i supermarkedet. 77 % af dem, der har købt fairtrade inden for de seneste tre måneder, har købt det i et supermarked. Godt hver tredje køber fairtrade i lavprisbutikker og/eller i varehuse. Omkring hver fjerde går i specialbutikker. Side 3/7

Hvor køber du Fairtrade-mærkede varer? Supermarkeder 77% Lavprisbutikker 38% Varehuse (fx Bilka, Magasin) 33% Specialbutikker 27% Andre butikker 7% Note: Det har været muligt at angive flere svar. Kun besvaret af dem, der har købt fairtrade inden for de seneste tre måneder. n= 857 Ældre er mere tilbøjelige til at købe deres fairtrade-produkter i supermarkedet, mens unge i højere grad køber dem i lavprisbutikker og specialbutikker. Ikke overraskende er det mere udbredt at gå i specialbutikker i hovedstadsområdet, hvor koncentrationen af denne butikstype er størst. I Region Sjælland og Syddanmark er man mere tilbøjelig til at bruge lavprisbutikker, når man køber bæredygtige varer. Indkøbssteder for bæredygtige produkter, fordelt på alder og region Supermarked Lavprisbutik Varehus Specialbutik Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 18-34 år 91 68% 63 48% 52 39% 49 37% 35-55 år 138 79% 68 39% 55 31% 46 26% 56 år+ 119 81% 42 28% 48 32% 30 20% Region Hovedstaden 139 83% 53 31% 50 30% 58 35% Sjælland 62 83% 36 48% 23 31% 18 24% Syddanmark 59 72% 42 51% 32 39% 21 26% Midtjylland 68 65% 36 34% 35 33% 23 22% Nordjylland 33 81% 11 27% 15 38% 9 21% Side 4/7

Baggrundsviden og tilgængelighed betyder mere end produktoplysninger Når danskerne skal vælge bæredygtige produkter som for eksempel fairtrade, har tilgængeligheden i butikken stor eller nogen betydning for tre ud af fire. En generel baggrundsviden om bæredygtige produkter har en tilsvarende betydning. At der er oplysninger om de bæredygtige produkter ved selve produkterne, betyder mindre, men har dog stadig stor eller nogen betydning for 62 %. Hvor stor betydning har følgende forhold for, at du vælger eller ville overveje at vælge bæredygtige produkter som fx Fairtrade? Produkternes tilgængelighed / synlighed i butikken 30% 43% 15% 7% At du har en generel baggrundsviden om bæredygtige produkter 28% 45% 13% 8% Stor betydning Nogen betydning Oplysninger om bæredygtige produkter ved produkterne, fx plakater 21% 41% 22% 11% Mindre betydning Ingen betydning Note: Figuren viser ikke svar i kategorien "Ved ikke". n= 1153 Alle tre forhold tilgængelighed, baggrundsviden og oplysninger ved produkterne betyder mere for kvinder end for mænd. Desuden har generel baggrundsviden og tilgængelighed større betydning for de unge. Det er således de grupper, der i forvejen er mere tilbøjelige til at købe bæredygtige produkter, der tillægger købsfremmende forhold størst betydning. Betydning for valg af bæredygtige produkter, fordelt på køn og alder Køn Tilgængelighed Baggrundsviden Oplysning ved produkterne Antal Procent Antal Procent Antal Procent Kvinder 463 79% 466 80% 381 65% Mænd 375 66% 375 66% 331 58% 18-34 år 240 82% 245 84% 186 63% 35-55 år 293 69% 290 68% 246 57% 56 år+ 284 71% 286 72% 261 65% Note: Tabellen viser den andel, der har svaret stor eller nogen betydning. Side 5/7

Bæredygtige varer bør højst koste 10 % mere Hver syvende dansker er ikke villig til at betale mere for bæredygtige produkter. Blandt de øvrige går betalingsvilligheden for størstedelens vedkommende op til 10 % oven i prisen, sammenlignet med almindelige produkter. Blot 15 % er villige til at betale mere end 10 % oven i prisen. Hvor meget mere er du villig til at betale for bæredygtige produkter end for almindelige produkter? 0% 14% Op til 5 % 23% Op til 10 % 34% Op til 25 % 11% Op til 33 % Op til 50 % 2% 2% Ved ikke 14% Note: n= 1153 Betalingsvilligheden falder med alderen, hvilket hænger sammen med den lavere interesse for bæredygtige produkter hos den ældre del af befolkningen. Omvendt vokser betalingsvilligheden med indkomstniveauet. Den er desuden ideologisk betinget, idet den er større hos rød blok end hos blå blok. Betalingsvillighed i procent, fordelt på alder, husstandsindkomst og politisk tilhørsforhold 0 % mere Op til 5 % mere Op til 10 % mere Over 10 % mere Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 18-34 år 29 10% 69 23% 94 32% 146 25% 35-55 år 61 14% 118 28% 135 32% 45 10% 56 år+ 63 16% 72 18% 161 40% 52 12% Husstandsindkomst Under 300.000 kr. 45 19% 74 31% 68 28% 30 13% 300.000-499.999 kr. 43 15% 68 23% 111 38% 31 11% 500.000-699.999 kr. 35 13% 46 17% 92 35% 50 20% 700.000 kr. + 23 10% 40 18% 92 41% 43 19% Politisk tilhørsforhold V-K-O 106 21% 105 21% 166 33% 51 11% S-SF-R-EL 38 7% 135 25% 193 35% 117 20% Side 6/7

Fakta om undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Capacent på vegne af Dansk Erhverv i januar 2010. Resultaterne bygger på internetbaserede interview med 1161 repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Data er, hvor det skønnes relevant, analyseret for sammenhænge med køn, alder, geografi, uddannelse, husstandsindkomst og politisk tilhørsforhold. Resultaterne må kun offentliggøres med kildeangivelsen: Capacent for Dansk Erhverv. Side 7/7