Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Transkript

1 Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013

2 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige husstandsindkomst 3 3 Aldersfordeling.. 4 Kiropraktorpatienters aldersfordeling 4 4 Beskæftigelse.. 5 Hvor er kiropraktorpatienter beskæftiget? Uddannelsesmæssig baggrund 6 Længste afsluttede uddannelse Kiropraktorpatienters holdning til egenbetaling Egenbetalingens størrelse.. 7 Sammenhæng mellem beskæftigelse og holdning til egenbetalingens størrelse 8 7 Problemidentifikation... 9 Hvor i kroppen sidder problemerne? Henvisning Hvem har anbefalet patienten at gå til kiropraktor? 10 Har patienten gået til kiropraktor med andre problemer? Modtager patienten behandling sideløbende med kiropraktisk behandling? 11 9 Sygedage.. 11 Antal sygedage.. 11 Sammenhæng mellem antal sygedage og alder.. 12 Sammenhæng mellem antal sygedage og type behandling Privat sundhedsforsikring. 13 Andel med privat sundhedsforsikring Sammenhæng mellem sundhedsforsikring og indkomstniveau. 13 Sammenhæng mellem sundhedsforsikring og bopæl.. 14 Sammenhæng mellem sundhedsforsikring og beskæftigelse.. 14 Sundhedsforsikringens indflydelse på holdning til egenbetalingens størrelse. 15 Forskel i patienters holdning til udsagnet: Jeg havde søgt kiropraktisk behandling tidligere, hvis egenbetalingen var lavere Bopæl og tilfredshed Sammenhæng mellem bopæl og tilfredshed med egenbetalingens størrelse.. 16 Sammenhæng mellem bopæl og hvorvidt patienten havde søgt egenbetaling tidligere, hvis det var billigere Konklusion 17 1

3 1. Baggrund I løbet af sommeren og efteråret 2012 foretog Dansk Kiropraktor Forening en spørgeskemaundersøgelse. Formålet var at uddybe kendskabet til kiropraktorpatienters brug af kiropraktisk behandling, samt at undersøge tilfredsheden med den modtagne behandling. Derudover blev der spurgt ind til en række faktuelle oplysninger som alder, køn, indkomstniveau, uddannelsesniveau samt lokalisering af problemområder. I alt 50 geografisk repræsentative kiropraktorklinikker blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Heraf tog 47 klinikker imod tilbuddet. Hver klinik modtag 50 spørgeskemaer til uddeling blandt klinikkens patienter. I alt 2500 spørgeskemaer blev sendt ud hvoraf 2386, svarende til 95 %, er blevet besvaret og sendt retur til Dansk Kiropraktor Forening. Der mangler besvarelser på nogle i spørgsmål i en del af de retursendte spørgeskemaer. Derfor varierer den angivne total også fra tabel til tabel i den følgende rapport. Kategorien ikke besvaret er imidlertid kun medtaget i de tilfælde, hvor vi har vurderet at de manglende besvarelser har en signifikant betydning. 2

4 2. Indkomstniveau Kiropraktorpatienters årlige husstandsindkomst Tabel over kiropraktorpatienters indkomstniveau Husstandens årlige indkomst Frekvens Procent , , , , , ,6 Ikke angivet ,6 Total % af kiropraktorpatienterne har en årlig husstandsindkomst på kr. før skat. Dette er den største gruppe. Derudover er indkomstfordelingen relativt jævn. Ca. 20 % har en årlig husstandsindkomst på under kr. og 17 % befinder sig i gruppen kr. 3

5 3. Aldersfordeling Kiropraktorpatienter fordelt efter alder Hver fjerde kiropraktorpatient er i aldersgruppen år. Samlet set er knap 70 % af patienterne mellem 36 og 65 år. 4

6 4. Beskæftigelse Hvor er kiropraktorpatienter beskæftiget? Bemærk at kategorien ved ikke er medtaget, da den bl.a. inkluderer studerende og skoleelever. Knap 40 % af kiropraktorpatienterne er beskæftiget inden for det private og 25 % inden for det offentlige. Derudover er der ca. 10 % selvstændige og den største andel uden for arbejdsmarkedet er enten efterlønsmodtagere eller folkepensionister. 5

7 5. Uddannelsesmæssig baggrund Længste afsluttede uddannelse Uddannelse Kiropraktorpatienter Hele befolkningen Grundskole 16,5 % 21 % Gymnasial uddannelse 5,6 % 6 % Erhvervsuddannelse 27,4 % 37 % Kort videregående uddannelse 11,3 % 5 % Mellemlang videregående 24,5 % 18 % uddannelse/bachelor Lang videregående uddannelse 10,8 % 9 % Andet/uoplyst 3,9 % 4 % Total 100 % 100 % Kilde: Kiropraktorpatienter Hele befolkningen 27 % af kiropraktorpatienter har en erhvervsuddannelse som den længste afsluttede uddannelse og knap 25 % har en mellemlang videregående uddannelse. Dette er således de største uddannelsesgrupper blandt respondenterne. Generelt set kendetegnes kiropraktorpatienter ved en meget blandet uddannelsesprofil. Sammenlignet med fordelingen for hele befolkningen er der visse interessante forskelle. Først og fremmest har kiropraktorpatienter en markant længere uddannelse. Det ses bl.a. ved at 35 % af kiropraktorpatienter har enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Populationsandelen er derimod kun 27 % (kategorien bachelor medtaget). Dernæst har 27 % af 6

8 kiropraktorpatienter som nævnt en erhvervsuddannelse, men selvom denne gruppe er den største, er den alligevel 10 % mindre end populationsandelen på 37 %. Overordnet set er kiropraktorpatienter bedre end uddannet end hele befolkningen. 6. Kiropraktorpatienternes holdning til egenbetaling Kiropraktorpatienternes holdning til egenbetalingens størrelse: 60 % af de adspurgte mener egenbetalingens størrelse er tilpas. 7

9 Sammenhæng mellem beskæftigelse og holdning til egenbetalingens størrelse Hvor er du beskæftiget? For høj Tilpas For lav Offentlige 30,8 % 22,3 % 9 % Private 35,7 % 38 % 55 % Selvstændig 8,8 % 12 % 27 % Efterlønsmodtager/folkepensionist 13,2 % 17,9 % 9 % Førtidspensionist 3,8 % 4,2 % - Sygedagpengemodtager 2 % 0,5 % - Ledig 3,9 % 3,5 % - Ved ikke 1,8 % 1,4 % - I alt 100 % 100 % 100 % For høj Tilpas 0 Diagrammet viser den procentvise fordeling for hver erhvervsgruppe. De, der har svaret at egenbetalingens størrelse er For lav er ikke medtaget, da denne gruppe udgør under 1 %. I alt 789 af respondenterne mener egenbetalingen er for høj. 35 % af dem er privat beskæftiget og 30 % er offentligt beskæftiget. 13 % er efterlønsmodtagere eller folkepensionister respondenter har svaret at egenbetalingen er Tilpas. Af disse er 38 % privat beskæftiget og 22 % er offentligt beskæftiget. Overordnet set mener offentligt beskæftigede kiropraktorpatienter i højere grad at egenbetalingens størrelse er for høj sammenlignet med privat beskæftigede, selvstændige og efterlønsmodtagere/folkepensionister. 8

10 7. Problemidentifikation Hvor i kroppen sidder problemerne? Tabellen viser andelen af respondenter, der har svaret Ja til at deres problemer sidder de pågældende steder i kroppen (97 %) respondenter har svaret. Kropsdel Procent Nakke 47,9 Skulder 31,5 Øverste del af ryggen 31,9 Lænd 67,5 Albue 2,5 Knæ 4,6 Hovedpine 18,8 Fødder 4,8 Hænder 2,3 Hofte 14,6 Andet 4,8 Næsten halvdelen af de adspurgte kiropraktorpatienter modtager behandling for problemer i nakken og 67 % har problemer med lænden. Dette er således de mest udbredte problemområder i kroppen. Derudover modtager ca. 30 % behandling for problemer i skuldre eller øverste del af ryggen. Line Press Sørensens artikel viser at kiropraktorpatienter i 2002 primært og hyppigst havde problemer med den nedre ryg eller bækkenet (49 %) 1. Ovenstående tabel viser således at problemer med lænden synes at være endnu mere udbredt i Kiropraktisk behandling anvendes derimod sjældent til behandling af problemer i albue, knæ, fødder og hænder. Under 5 % modtager behandling for hver af disse problemområder. 1 Sørensen et al. Chiropractic Patients in Denmark 2002 i: Journal of Manipulative and Physiological Therapeutics July/August

11 8. Henvisning Hvem har anbefalet patienten, at gå til kiropraktor? Anbefaling Frekvens Procent Praktiserende læge Fysioterapeut 84 4 Andre behandlere 95 4 Familie/bekendte Eget initiativ Husker ikke 75 3 Total Nb.: Adskillige respondenter har sat flere krydser ved dette spørgsmål. Det er således en gennemgående tendens, at flere har sat kryds af ved Eget initiativ samt en anden kategori. I disse tilfælde har jeg kodet for den alternative kategori. Ovenstående fordeling er derfor ikke helt repræsentativ. Alligevel kan det konkluderes, at næsten halvdelen af patienterne, og dermed størstedelen, har valgt kiropraktisk behandling af eget initiativ. Knap 27 % er blevet anbefalet at gå til kiropraktor af venner og familie. Det er således primært gennem private kontakter eller eget initiativ. Hver fjerde er blevet henvist af andre behandlere. Har patienten gået til kiropraktor med andre problemer? Har patienten gået til Frekvens Procent kiropraktor med andre problemer? Nej Ja Total Næsten halvdelen af kiropraktorpatienterne har gået til kiropraktor med andre problemer end dem, patienten var der for den pågældende dag hvor undersøgelsen blev foretaget. 10

12 Behandling sideløbende med kiropraktisk behandling Tabellen viser den procentvise fordeling af patienter, der har fået behandling for sine problemer af andre behandlere end kiropraktorer. Praktiserende læge 25 % Fysioterapeut 28 % Andre behandlere 16 % Ingen andre behandlere 50 % Halvdelen af patienterne har ikke modtaget behandling hos andre behandlere for de problemer, de går til kiropraktor med. 28 % har gået til fysioterapeut og 25 % har været hos sin praktiserende læge. Den procentvise fordeling angiver desuden, at flere patienter har været ved mere end én anden behandler for sine problemer, hvilket tyder på at visse behandlingsformer ikke har været tilfredsstillende. 9. Sygedage Antal sygedage Tabellen viser hvor mange sygedage væk fra arbejde patienten i alt har haft på grund af det problem, patienten var til kiropraktisk behandling for den pågældende dag Antal sygedage Frekvens Procent Ingen Under 7 dage dage dage 30 2 Mere end 21 dage Total Patienterne blev bedt om at svare på følgende spørgsmål: Hvor mange sygedage væk fra arbejde har du ca. haft grundet dette problem?. Derfor viser tabellen kun de patienter, der har en tilknytning til arbejdsmarkedet. 59 % har ikke haft nogle sygedage og 24 % har haft under 7 sygedage. Den akkumulerede frekvens for mindre end 7 sygedage er således på 83 %, hvilket indikerer at de fleste kiropraktorpatienter ikke er hindret i at arbejde grundet de problemer de modtager kiropraktisk behandling for. Dog har hver 10. patient haft mere end 21 sygedage. En mindre andel befinder sig midt imellem de to yderpunkter. 11

13 Sammenhæng mellem antal sygedage og alder Tallene er angivet i rækkeprocent Antal sygedage Alder Ingen Under dage Mere end Total dage 21 dage Total Tabellen viser, at 12 % af de årige og 10 % af de årige kiropraktorpatienter har haft mere end 21 sygedage grundet det problem, de modtager behandling for. Dog har størstedelen af kiropraktorpatienter, uafhængig af alder, haft under 7 sygedage. Procentvis er der dog flere blandt de ældre aldersgrupper, der ingen sygedage har haft. Sammenhæng mellem antal sygedage og type problemer Tallene er angivet i rækkeprocent Antal sygedage Kropsdel Ingen Under Mere end Total dage dage dage 21 dage Nakke Skulder Øvre ryg Lænd Albue Knæ Hovedpine Fødder Hænder Hofte Andet Total Tabellen viser den procentvise fordeling på antal sygedage mellem de forskellige patientgrupper. Procentvis er problemer med albuen årsag til flest sygedage, da hver femte med problemer i albuen har haft mere end 21 sygedage. Derudover er problemer i hænder samt hovedpine 12

14 væsentlige sygeårsager. Grundet det lave antal i grupperne med disse lidelser er fordelingen dog behæftet med nogen usikkerhed. Det skal dog bemærkes at omkring 2/3 af patienter i disse patientgrupper (problemer med albue, hænder samt hovedpine) alligevel har haft få eller ingen sygedage, hvilket er en betydelig del. 2,3 % har problemer med hænderne og 2,5 % har problemer med albuen. Med henblik på at medvirke til en formindskelse i det samlede antal af sygedage, vil det derfor være mere relevant at kigge på patienter med mere udbredte lidelser, f.eks. hovedpine. De patienter der har problemer i nakke, skulder samt øverste del af ryggen har generelt færre sygedage. Af disse patientgrupper har op mod 90 % haft få eller ingen sygedage som følge af de problemer, de modtager kiropraktisk behandling for. 10. Privat sundhedsforsikring Andel med privat sundhedsforsikring Frekvens Procent Har en privat sundhedsforsikring Har ikke en privat sundhedsforsikring Total % har en privat sundhedsforsikring. Sammenhæng mellem indkomstniveau og privat sundhedsforsikring Tallene er angivet i rækkeprocent Privat sundhedsforsikring Husstandens årlige Nej Ja Total indkomst i kr. før skat Total Tabellen viser, at andelen af patienter, der har en privat sundhedsforsikring stiger i takt med at indkomsten stiger. F.eks. har 21 % af patienter i indkomstgruppen kr. en privat sundhedsforsikring. Dette er under gennemsnittet på 37 %. Til sammenligning har 62 % i indkomstgruppen kr. en privat sundhedsforsikring, hvilket er næsten dobbelt så højt som gennemsnittet. 13

15 Sammenhæng mellem bopæl og privat sundhedsforsikring Tallene er angivet i rækkeprocent Bopæl: region Privat Hovedstademarlanjylland Sjælland Syddan- Midtjyl- Nord- Total sundhedsforsikring Nej Ja Total Tabellen viser at de patienter der har en privat sundhedsforsikring er jævnt fordelt på de 5 regioner. Der er altså ikke nogen nævneværdig sammenhæng mellem bopæl og at have en privat sundhedsforsikring. Forskellen er størst blandt den gruppe, der ikke har en privat sundhedsforsikring. Her er 26 % bosat i Region Nordjylland og kun 16 % er bosat i Region Hovedstaden. Sammenhæng mellem beskæftigelse og privat sundhedsforsikring Tallene er angivet i rækkeprocent Privat sundhedsforsikring Beskæftigelse Nej Ja Total Offentlige Private Selvstændig Efterlønsmodtager/folkepensionist Førtidspensionist Sygedagpengemodtager Ledig Ved ikke Total /3 af de patienter, der er beskæftiget inden for det private, har en privat sundhedsforsikring. Det samme gælder for knap halvdelen af selvstændige. Kun 18 % af de offentligt beskæftigede patienter har en privat sundhedsforsikring. Tabellen viser således en klar tendens til, at private sundhedsforsikringer er mest udbredt i den private sektor og til dels blandt selvstændige. 14

16 Sundhedsforsikringens indflydelse på holdning til egenbetalingens størrelse Tallene er angivet i rækkeprocent Holdning til egenbetalingens størrelse Privat sundhedsforsikring For høj Tilpas For lav Total Nej Ja Total Patienter med privat sundhedsforsikring er procentvis mere tilfredse med egenbetalingens størrelse end patienter, som ikke har en privat sundhedsforsikring. Andelen med privat sundhedsforsikring, der mener egenbetalingen til kiropraktik er tilpas, er på 65 %, hvor andelen af de patienter uden privat sundhedsforsikring er på 58 %. Tabellen viser således at der er en svag sammenhæng mellem sundhedsforsikringen og hvorvidt patienten mener egenbetalingens størrelse er tilpas eller ej. Vi kan dog ikke konkludere, om sundhedsforsikringen i sig selv er årsagen til udfaldet. Forskel på patienters holdning til udsagnet: Jeg havde søgt kiropraktisk behandling tidligere, hvis egenbetalingen var lavere Tallene er angivet i rækkeprocent Jeg havde søgt kiropraktisk behandling tidligere, hvis egenbetalingen var lavere Privat Meget Enig Hverken Uenig Meget Total sundhedsforsikring enig enig eller uenig uenig Nej Ja Total Dobbelt så mange (procentvis) uden privat sundhedsforsikring er Meget enig i udsagnet om hvorvidt de havde søgt kiropraktisk behandling tidligere hvis egenbetalingen var lavere. Samtidig har knap 20 % af denne gruppe svaret Meget uenig mod 25 % af de patienter, der har en privat sundhedsforsikring. Det tyder altså på, at sundhedsforsikringen har indflydelse på hvornår patienten søger kiropraktisk behandling efter problemet er indtrådt, om end denne indflydelse er begrænset. 15

17 11. Bopæl og tilfredshed Sammenhæng mellem bopæl og tilfredshed med egenbetalingens størrelse Tallene er angivet i rækkeprocent Holdning til egenbetalingens størrelse Bopæl: region For høj Tilpas For lav Total Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Total Tabellen viser, at patienter bosat i Region Midtjylland er den gruppe, der er mindst tilfredse med egenbetalingens størrelse. Her mener næsten halvdelen at egenbetalingen er for høj. Generelt er holdning til egenbetaling dog uafhængig af region. Sammenhæng mellem bopæl og hvorvidt egenbetalingens størrelse havde indflydelse på valg af kiropraktisk behandling Tallene er angivet i rækkeprocent Egenbetalingens størrelse havde ingen indflydelse på, at jeg søgte kiropraktisk behandling Bopæl: Meget enig Enig Hverken Uenig Meget Total region enig eller uenig uenig Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Total Tabellen viser at der ikke er nogen signifikant forskel på patienterne i de forskellige regioner. Overordnet set er andelen der er enig i ovenstående udsagn ens for alle regioner. 16

18 12. Konklusion 21 % af danske kiropraktorpatienter har en årlig husstandsindkomst på kr. før skat. Omkring 60 % har en årlig husstandsindkomst på over kr. Størstedelen (66 %) er mellem år gamle. Knap 25 % er i aldersgruppen år, hvilket udgør den største andel. Hver fjerde er beskæftiget inden for det offentlige og 38 % er privat beskæftiget. Overordnet set er kiropraktorpatienter bedre end uddannet end den generelle befolkning. 35 % af kiropraktorpatienter har enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Populationsandelen er derimod kun 27 %. Dernæst har 27 % af kiropraktorpatienter en erhvervsuddannelse, men selvom denne gruppe er den største, er den alligevel 10 % mindre end befolkningsandelen på 37 %. Over halvdelen (60 %) af kiropraktorpatienterne mener at egenbetalingen størrelse er tilpas. Overordnet set mener offentligt beskæftigede kiropraktorpatienter i højere grad at egenbetalingens størrelse er for høj sammenlignet med privat beskæftigede, selvstændige og efterlønsmodtagere/folkepensionister. Problemer i nakke og lænd er de mest udbredte problemområder hos kiropraktorpatienter. Næsten halvdelen modtager behandling for problemer i nakken og 67 % for problemer i lænden. Størstedelen (45 %) har valgt kiropraktisk behandling af eget initiativ. De kiropraktiske problemer giver oftest ikke anledning til sygedage. 83 % af de arbejdsdygtige har haft under 7 sygedage. 9 % har haft mere en 21 sygedage og problemer i albue, hænder, hofte samt hovedpine er de væsentligste årsager hertil. 38 % har en privat sundhedsforsikring. Der er en tendens til, at andelen er størst blandt de, der har en høj husstandsindkomst samt blandt privat beskæftigede. 17