Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
|
|
|
- Steffen Steffensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1
2 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed Kopiering af dette notat må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade, 2.tv. 137 København K Tlf e-post: [email protected] Juli 1
3 1. juli 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed af Jens Bonke Rockwool Fondens Forskningsenhed I karakteristikken af danskere fremhæves det ofte, at der er stor solidaritet med andre mennesker, mens der mangler iværksætterånd og dermed risikovillighed. Samtidig siges det, at man i dag vælger partner med hjertet mere end ud fra deres økonomiske formåen. For at undersøge holdbarheden af disse forhold har Rockwool Fondens Forskningsenhed stillet tre spørgsmål i Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse, som blev gennemført d. 2. juni 1 via web og telefon. Panelet til besvarelserne er rekrutteret fra seks repræsentative undersøgelser i april, maj og juni. 2. sagde ja til at blive kontaktet og 962 deltog sidenhen i undersøgelsen. Heraf svarede 1,,,7 hhv. 6,7 ved ikke til de tre spørgsmål. Svarene blev indsamlet på 24 timer og er vægtet for uddannelse, indkomst, køn, alder og geografi. Nedenfor er vist svarene på undersøgelsen, idet disse er fordelt på mænd og kvinder, uddannelsesbaggrund, personlig indkomst og region. Imidlertid har det ikke været muligt at krydse disse oplysninger der foreligger ikke tilgængelige individoplysninger og dermed se på sammenhængen mellem fx køn og uddannelsesbaggrund. Vi ved derfor heller ikke, om der fx er en anderledes sammenhæng mellem solidaritet, risikovillighed og skønhed blandt kvinder end blandt mænd, blandt uddannede sammenlignet med ikke-uddannede, osv. Da der altid er en vis statistisk usikkerhed forbundet med sådanne oplysninger, er det angivet, hvornår forskellene indenfor grupperne er signifikante beregnet vha. qui 2 -tests på,,,1 hhv.,1-niveauer. Solidaritet, risikovillighed og skønhed For at give et overordnet billede af udbredelsen af solidaritet, risikovillighed og skønhed frem for penge i forbindelse med partnervalg er der stillet tre spørgsmål til et repræsentativt udsnit af årige danskere. Det første spørgsmål handler om et valg mellem at tjene 1. kr. mere om måneden, samtidig med at andre også vil tjene 1. kr. mere, og muligheden for at tjene 1. kr. mere om måneden, uden at dette er tilfældet for andre. Hvis man vælger den første mulighed, tager vi det som udtryk for solidaritet, mens valget af den anden mulighed tolkes som egoisme eller grådighed. 1 1
4 Det andet spørgsmål vedrører risikovillighed overfor risikoaversion, hvor man enten kan vælge at slå plat og krone, hvor plat giver et tab på 7 kr. og krone en gevinst på 1. kr., eller man kan vælge at lade være med at slå plat og krone. Vælger man at deltage i spillet, tages dette som udtryk for risikovillighed, mens det ikke at deltage opfattes som en risikoaversion. Flere studier har vist, at der for mange er tale om aversion mod at tabe penge, selvom chancen for at vinde penge er større. Det er derfor forventeligt, at et flertal ikke ønsker at slå plat og krone. Det tredje spørgsmål drejer sig om valg af partner, hvor en parameter er den andens udseende og en anden vedkommendes indkomst. Man står derfor overfor et valg mellem en mindre smuk partner, der tjener mere end én selv, og en smuk partner, der tjener mindre end én selv. Figur 1. Solidaritet, risikovillighed og skønhed årige. 1 Solidaritet 82.2 Risikovillighed.4 Skønhed Vi finder, at den overvejende del af den voksne befolkning anses for at være solidarisk indkomstmæssigt set (82 pct.), og at det derfor kun er et mindretal (18 pct.), der kan betegnes som værende egoistiske eller grådige (figur 1). Der er med andre ord tale om en udbredt indkomstmæssig solidaritet blandt danskere, når mere end 4 ud af giver udtryk for at ville ofre sig, for at andre også kan få en indkomstfremgang. Samtidig ser vi, at der er relativt få, som er risikovillige ( pct.), mens det store flertal er risikoavers dvs. vælger ikke at spille (8 pct.), selvom de gennemsnitligt set står til at vinde et beløb. Det kan selvfølgelig både skyldes, at nogle ikke kan bære et økonomisk tab, og at man bare ikke synes om at have en risiko for at det sker. Endelig er der lidt flere, der går efter skønhed frem for penge, når det handler om partnervalg, end der foretrækker penge frem for skønhed hos partneren (6 og 44 pct.). 2 2
5 Når det gælder sammenhængen mellem solidaritet og risikovillighed er det klart sådan, at hvis man er solidarisk, er der stor sandsynlighed for, at man ikke vil slå plat og krone, mens grådighed og plat og krone hænger sammen. Dobbelt så mange grådige vil således slå plat og krone sammenlignet med solidariske danskere (32 pct. og 17 pct.) (tabel 1). Tabel 1 Solidaritet og risikovillighed sammenhæng årige. 1 Solidarisk Grådig Risikovillig 71,6/16,7 28,4/31,8,/ Risikoavers 8,4/83,3 14,6/68,2,/ /, /, Sammenhængen mellem solidaritet og risikovillighed er signifikant på,1-niveau (χ 2 test). Ikke-vægtede data. Tabel 2 Solidaritet og skønhed sammenhæng årige. 1 Solidarisk Grådig Partnervalg: Skønhed frem for indkomst 8,6/9, 19,4/6,3,/ Indkomst frem for skønhed 84,2/4, 1,8/34,7,/ /, /, Sammenhængen mellem solidaritet og risikovillighed er ikke signifikant (χ 2 test). Ikke-vægtede data. Tabel 3 Risikovillighed og skønhed sammenhæng årige. 1 Risikovillig Risikoavers Partnervalg: Skønhed frem for indkomst 23,/7, 77,/8,2,/ Indkomst frem for skønhed 1,1/3, 84,9/41,8,/ /, /, Sammenhængen mellem solidaritet og risikovillighed er signifikant på,1-niveau (χ 2 test). Ikke-vægtede data. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem solidaritet og valget mellem en smuk fremfor en rig partner. Der er således ikke sådan, at solidariske personer i højere grad foretrækker skønhed frem for indkomst sammenlignet med grådige personer (tabel 2). Det er på trods af, at det er de grådige, der er risikovillige og dem, der foretrækker den skønne partner fremfor partneren med en større indkomst (7 og 8 pct.) (tabel 3). Solidaritet eller grådighed hvem er hvem? For spørgsmålet om solidaritet versus grådighed er der forskelle mellem kønnene, idet der er flere kvinder end mænd, der er solidariske, eller omvendt flere mænd end kvinder, som er grådige. Det gælder således, at hver femte mand (21 pct.) mod kun hver ottende kvinde (12 pct.) er grådig. Når det gælder aldersgrupper, ser det umiddelbart ud til, at de ældre er mere solidariske og dermed mindre grådige end midaldrende, men forskellen er dog ikke signifikant. 3 3
6 Der er ingen forskelle i hvor solidarisk, man er, og ens uddannelsesbaggrund. Længere uddannede er således hverken mere eller mindre solidariske end kortere uddannede. Når det kommer til rigdom er forskellen mellem dem, der tjener mere end 4. kr. om året sammenlignet med dem, der tjener mellem. og 4. kr. derimod signifikant (22 og 13 pct.). Hver femte rige er således grådig sammenlignet med hver ottende med en mellemindkomst. For dem med indkomst på under. kr. er der ingen forskel i grådighed sammenlignet med dem med mellemindkomst eller høj indkomst, da de ligger midt imellem, når det gælder andelen, som er grådig eller solidarisk. Figur 2. Grådighed blandt årige mænd og kvinder. 1 Procent Mænd Kvinder Figur 3. Grådighed blandt årige efter indkomst Vi har også set på sammenhæng mellem solidaritet/grådighed rundt omkring i landet, men vi finder ikke nogen forskelle, når vi sammenligner Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden. Der er altså ikke hverken større eller mindre solidaritet eller grådighed i provinsen end i Hovedstaden. 4 4
7 Risikovillighed eller risikoaversion Det siges ofte, at mænd er mere risikovillige end kvinder, og at det er noget af forklaringen på, at mænd både findes i toppen og i bunden af samfundet. Vi får her bekræftet billedet af forskellig i risikovillighed mellem mænd og kvinder, idet hver fjerde mand er risikovillig mod hver syvende kvinde (2 og 16 pct.). Figur 4. Risikovillighed blandt årige mænd og kvinder Mænd Kvinder Figur. Risikovillighed blandt16-74-årige efter indkomst Der er imidlertid ingen forskel i risikovillighed mellem forskellige aldersgrupper eller mellem voksne med forskellig uddannelsesbaggrund. Der er heller ingen forskel mellem regionerne, når det handler om ens risikovillighed. Skønhed eller indkomst Når det handler om valget mellem en smuk partner, som tjener mere end én selv og en mindre smuk partner, som tjener mindre end én selv, foretrækker mænd den første og
8 kvinder den sidste. Hver tredje mand går således efter skønheden, mens det kun gælder for knap hver anden kvinde (66 og 47 pct.) Figur 6. Skønhed frem for indkomst ved partnervalg blandt16-74-årige mænd og kvinder Mænd 46.7 Kvinder Figur 7. Skønhed frem for indkomst ved partnervalg blandt16-74-årige efter indkomst Vi ser også, at både dem med lave og høje indkomster i højere grad går efter skønhed end efter rigdom, sammenlignet med dem med almindelige indkomster (tabel 7). Også alderen spiller en rolle for, om man foretrækker en smuk og mindre rig partner fremfor en mindre smuk og mere rig partner (tabel 8). Unge går således mere efter skønhed end midaldrende, som igen går mere efter skønhed end ældre danskere. For 6-74-årige er det kun godt fire ud af ti, som foretrækker den smukke partner, mod over halvdelen af de 3-9-årige, og tre ud af fire blandt de årige. Endelig viser det sig, at skønheden er vigtigere i Hovedstaden end i Nordjylland, mens der ikke er nogen forskelle mellem de øvrige regioner og Hovedstaden. I Hovedstaden er det 6 ud af, som lægger mere vægt på partnerens skønhed end på vedkommendes indkomst, hvorimod det er færre end halvdelen, der har skønhed fremfor indkomst som 6 6
9 første prioritet ved valg af partner. Hvorvidt det hænger sammen med aldersforskelle eller andre forskelligheder mellem regionerne, kan desværre ikke belyses nærmere her. Figur 8. Skønhed frem for indkomst ved partnervalg blandt16-74-årige efter alder år 3-9 år 6-74 år Figur 9. Skønhed frem for indkomst ved partnervalg 1 blandt16-74-årige efter region Nordjylland 9 Hovedstaden Konklusion Det har vist sig, at danskerne er meget solidariske, samtidig med at de ikke er særlig risikovillige. Når det kommer til valg af partner foretrækker flere en smuk partner fremfor én med en højere indkomst end én selv. Samtidig har vi set, at det er de solidariske, der også er de mindst risikovillige, men at de solidariske sammenlignet med de grådige ikke går mere efter skønhed end partnerens indkomst, når det gælder partnervalg. Skønheden er det, de risikovillige foretrækker, sammenlignet med de risikoaverse. Der tegner sig altså et billede af, at solidaritet, manglende risikovillighed og til dels indkomst frem for skønhed hænger sammen, 7 7
10 ligesom det i et vist omfang gælder for grådighed, risikovillighed og valget af en skøn men ikke så rig partner. Blandt kvinder er solidaritet mere udbredt end blandt mænd, som til gengæld er mere risikovillige end kvinder. Og når det handler om valget mellem en smuk partner overfor én med en bedre indkomst end én selv, foretrækker mænd skønhed og kvinder indkomst. Vi har endvidere set, at indkomst og solidaritet hænger sammen; jo højere indkomst desto mindre solidaritet, samtidig med at der er en positiv sammenhæng mellem høj indkomst og risikovillighed, og valg af skønhed fremfor partnerindkomst. Det skal selvfølgelig understreges, at der blot er tale om tre spørgsmål, som er anvendt til at belyse solidaritet, risikovillighed og præference for skønhed hos en partner. Det er ikke desto mindre spørgsmål af denne karakter, som også er anvendt i andre undersøgelser af disse fænomener. Hvad forklaringen så er på de resultater, som er vist her, må afvente senere undersøgelser. (Omtale af og brug af figurer og tabel må kun ske med angivelse af titel, forfatter og institution) 8
Karrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?
Økonomisk analyse 18. december 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk en betyder mindre, når danskerne vælger fødevarer en er stadig den vigtigste
Det sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT
Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015
BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab
Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner
Økonomisk analyse 13. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Julemiddagen er fyldt med traditioner Til de omkring en million julemiddage,
Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt
Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i
Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016
Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed
Akademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Markedsanalyse. 5. december 2017
Markedsanalyse 5. december 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Julemiddagen 2017 Julen står for døren og derfor har Landbrug & Fødevarer
Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017
Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst
Skolestart og lommepenge 2015. Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom
Skolestart og lommepenge 2015 Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom Otte ud af ti børn får lommepenge. Halvdelen af dem får faste lommepenge, og resten får lommepenge nu og da. Får dit barn lommepenge
Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012
Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?
Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Destination Nordsjælland
Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination
Hvad køber danskerne på nettet?
Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der
Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt
Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt April 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 25. april 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
De studerendes studiekultur
Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere?
Notat Erhvervslivets samarbejde med jobcentrene Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Dansk Erhverv har ud fra en medlemsundersøgelse gennemført i april 2013 evalueret erhvervslivets syn på jobcentrene. Analysen
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Unges brug af tandpleje
Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt
Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i
Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.
Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 [email protected] INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt
Penge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Analyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Profil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
