Hyldespjældet anno 2035. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012

Forord Denne rapport er udarbejdet af DTU BYG, og indgår som en del af Plan C s forsøgsprojekt med klimaskærm. Forsøgsprojektet har til formål at demonstrere innovative løsninger til energirenovering af bygningens klimaskærm. I projektet skal der tænkes på passivsolvarme, dagslys, nye bygningsmaterialer og byggemetoder. En renovering af en klimaskærm kan ikke stå alene, som eneste mål med energirenoveringen. På baggrund heraf er der foretaget en overordnet analyse af hvad der skal til for at realisere den eksisterende bygningsmasses opgradering. Analysen er foretaget på et overordnet niveau og det er derfor nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser når en konkret energirenovering er aktuel. Analysen er begrænset til at tage udgangspunkt i en eksakt bygning i Hyldespjældet, hvilken antages at være retningsvisende for hele bebyggelsen. Analysen er foretaget på baggrund af foreliggende materiale og undersøgelser. I de tilfælde hvor materialet ikke har haft tilstrækkeligt informationsniveau, er der argumenteret for antagelser. I

Indholdsfortegnelse FORORD... I 1 INDLEDNING... 1 2 BEHOVSANALYSE AF HYLDESPJÆLDET MED HENBLIK PÅ FUNKTION SAMT ENERGIBESPARELSER... 2 2.1 GENEREL TILSTAND BYGNINGSKONSTRUKTIONER... 2 2.1.1 Fundament/sokkel... 2 2.1.2 Terrændæk... 2 2.1.3 Facader... 3 2.1.4 Tag... 3 2.1.5 Vinduer/døre... 4 2.2 INSTALLATIONER... 4 3 ENERGIRAMMEBEREGNING FOR EKSISTERENDE FORHOLD... 5 4 ANVENDT METODE FOR ENERGIRENOVERING AF HYLDESPJÆLDET... 8 4.1 ENERGINIVEAU... 8 4.2 ØKONOMI... 8 4.2.1 Energisparepris, CSE... 9 4.2.2 Fremtidig fjernvarmepris... 10 5 RENOVERINGSTILTAG... 11 5.1 TERRÆNDÆK/GULV... 11 5.2 FACADER... 12 5.3 FUNDAMENT/SOKKEL... 14 5.4 TAG... 14 5.5 VINDUER/DØRE... 16 5.6 VENTILATION... 17 5.7 VE KILDER... 17 5.7.1 Lavtemperatur fjernvarme... 18 5.7.2 Solceller... 18 6 RENOVERINGSKOMBINATIONER... 19 6.1 MINIMUMSRENOVERING... 19 6.2 RENOVERING BR10 NIVEAU... 19 6.3 RENOVERING BR15 NIVEAU... 20 6.4 RENOVERING BR20 NIVEAU... 21 6.5 DELKONKLUSION... 22 7 KONKLUSION... 23 REFERENCER... 24 BILAG... I II

1 Indledning Regeringens energiplan for Danmark mod 2050 sætter et mål om, at el og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi i 2035, mens hele energiforsyningen skal være 100% fossilfri i 2050, se Fig. 1. Dette sætter ikke alene store krav til energiforsyningsnettet, men også til den måde energien bruges på. Fig. 1 Skematisering af regeringens energipolitiske milepæle frem mod 2050 (Regeringen, 2011) For at imødekomme regeringens energiplan med 2050, er det vigtigt at tænke helhedsorienteret og ikke fokusere på enkeltområder hver for sig. Med dette menes at for at sikre at el og varmeforsyningen i 2035 kan dækkes af vedvarende energi, er det nødvendigt at nedbringe energiforbruget til så lavt niveau at det forsynes med vedvarende energikilder på en optimal måde. Bygninger står som bekendt for omkring 40 % af Danmarks samlede energiforbrug og er derfor et vigtigt fokusområde i forhold til effektivisering af energiforbruget. Dertil bør det nævnes at det årlige nybyggeri i gennemsnit er 1 % af den samlede bygningsmasse, hvilket indikerer at renovering af eksisterende bygninger i høj grad har indflydelse på energiforbruget i 2035. Igennem de senere år er der i Bygningsreglementet stillet skrappere krav både til nybyg og renovering en skærpelse som fortsætter mod 2020. I denne rapport antages det at energiniveauet for bygningsdele, svarende til 2020 niveau, ligeledes er niveauet fremadrettet. Det vil sige, ved at nedbringe bygningers energiforbrug til 2020 niveau, antages det for værende holdbart også mod et fremtidigt energiforsyningsnet baseret på vedvarende energi. Bygninger står ofte 100 år eller mere, mens større renoveringer kun udføres få gange gennem bygningens levetid. Dermed er det med at gribe chancen for energirenovering når den almindelige renovering nærmer sig. Det er med andre ord nødvendigt at tænke mange år frem, når man her og nu står overfor en renovering af den eller de pågældende bygninger. Der er behov for at fokusere på langtidsholdbare, lavenergiløsninger til energirenovering. Der er behov for at udarbejde planer for energirenovering, der kan fremtidssikre bygningsmassen mht. funktion, holdbarhed og fossilfri energiforsyning med en optimal økonomi. 1

2 Behovsanalyse af Hyldespjældet med henblik på funktion samt energibesparelser Hyldespjældet er en boligafdeling under Vridsløselille Andelsboligforening, hvor Bo Vest står for udlejningen af lejlighederne, med placering i det nordlige Albertslund. Hyldespjældet er et alment boligselskab. Bebyggelsen, der er tegnet af Arkitekt Ole Asbjørn Birch og landskabsarkitekt Andreas Bruun, er opført i perioden 1974 1976. Bebyggelsen der hhv. er opdelt i Stræderne, Længerne, Slipperne og Storetorv, er i betonelementer i røde, brune og blå nuancer. Et særpræg for bebyggelsen er ikke alene samspillet mellem den indfarvede beton og farverne på vinduer og døre, men også udtrykket ved synlige elementsamlinger. I en kombination af at bebyggelsen grundet sin alder må antages at være renoveringsmoden samt at der fra administrationens side foreligger et ønske om en helhedsplan for Hyldespjældet gennem de kommende år, foreligger der forudgående undersøgelser af bebyggelsens samlede tilstand foretaget af Cowi (Hyldenet). I nedenstående behovsanalyse fokuseres der alene på bebyggelsens konkrete konstruktioner med henblik på hvad der er nødvendigt at renovere i de kommende år mod 2035 for samtidigt at tilgodese målet om fossilfri energiforsyning på landsplan. 2.1 Generel tilstand bygningskonstruktioner 2.1.1 Fundament/sokkel Fundamenter er cirkulære punktfundamenter med en diameter på 600mm. Mellem punktfundamenterne spænder præfabrikerede fundamentsbjælker (170x680mm) med indstøbt 20mm lodret kuldebrosisolering (Polystyren) fra overkant og ca. 30 cm ned, se Fig. 2. Fundamenterne samt sokler har til dato ikke givet anledning til nogen kendte problematikker, hvorfor det må antages at konstruktionerne er i god stand. 2.1.2 Terrændæk Terrændækket er opbygget af 90 mm beton, se Fig. 2. Derudover er der tale om trægulv på strøer med 30 mm isolering mellem. Under betonpladen er der 150 mm drænlag som giver en samlet U værdi på 0,34 W/m2K, se Bilag A 1. På nuværende tidspunkt planlægges det at foretage yderligere undersøgelser af terrændæk i Hyldespjældet, da der antages problemer med forhøjet radon i bebyggelsen. På baggrund af denne oplysning antages det at der er et væsentligt potentiale for at foretage større energibesparende foranstaltninger idet et evt. radon i forvejen vil kræve et større indgreb i konstruktionen for at udbedre. Fig. 2 Illustration af hhv. fundament, sokkel samt terrændæk (Byggeindustrien nr.28(7) 2

2.1.3 Facader Facaderne er opbygget af beton, 120 mm bærende bagmur, 96 mm isoleret hulrum samt 64 mm udvendig betonelementer, hvilket for centrum af elementerne giver en U værdi på 0,44, se 0. Ved samlinger mellem de enkelte udvendige betonelementer er isoleringen indskrænket til maksimalt 50 mm. Der antages at der for 25% af facadearealet er tale om ribber med halvering af isoleringslaget, hvilket giver en fordobling af U værdi i disse arealer. Den samlede U værdi for facadeelementerne bliver da 0,55 W/m2K. Der sættes tvivlspørgsmål ved om hvorvidt isoleringen ved samlinger/ribber har fundet sted, eller om der er tale om samlinger med ubrudte kuldebroer af beton. Dette tvivlspørgsmål rejses i forbindelse med temperaturmålinger der viser markant koldere temperaturer i randzonerne end andre steder på elementet. Dette berøres dog ikke yderligere i denne analyse. Ved visuel gennemgang af byggeriet fremstår betonen i sig selv ikke som ødelagt, men dog med revner hist og her Fig. 3 Illustration af facadeelementernes opbygning hvilket gør elementerne mere overfølsomme for fugtpåvirkning, hvilket med tiden kunne betyde nedbrydning af elementerne. Fra beboernes side af, er der gjort opmærksom på at der forekommer træk og kuldenedfaldsgener, hvilket evt. kunne have noget med facadernes isoleringsstandard at gøre samt dårlige elementsamlinger. Alt i alt vurderes det, at der i facaderne foreligger et stort renoveringspotentiale i forhold til energibesparelser og ikke mindst bedre komfort for beboerne. 2.1.4 Tag I Hyldespjældet er samtlige bygninger konstrueret med flade tage som jf. Fig. 4 er opbygget af massivt betondæk (215 mm), 100 mm trykfast isolering og tagpap, hvilket giver en U værdi på 0,35, se 0. Grundet tagenes lave isoleringsstandard foregår der her en stor og unødig varmetransmission fra huset. Til trods for at det i tidligere undersøgelser er blevet vurderet at vandindholdet i tagene mere eller mindre er negligerbare er der i enkelte boliger, bl.a. på Suderlængen 4, observeret vandindtrængning gennem loftet. Årsagen til dette er stadig under undersøgelse, men det Fig. 4 Illustration af tagopbygning 3

kunne tænkes at utætheden skyldtes manglende fald på taget, idet der efter regnvejr, er observeret store vandansamlinger på taget. Det vurderes at der i tagkonstruktionen foreligger stort renoveringspotentiale mht. energibesparelser i forhold til den ringe isoleringsstandard mv. Samtidigt ses der et behov for at etablere det rette fald på tagfladerne således at regnvand ledes bort og ikke belaster konstruktionen unødigt. 2.1.5 Vinduer/døre Hyldespjældet er opført med små vinduesarealer på kun 14 % af gulvarealet. Bebyggelsens vinduer er inddelt i 6 forskellige typer/størrelser, hvor det mindste er 50x50 cm og det største er 120x140 cm. Nogle vinduer i bebyggelsen er udstyret med udvendige manuelle skodder af træ som kræver en del vedligeholdelse hvis funktionen skal opretholdes. Ud fra foreliggende materiale kan det ses at vinduer og døre blev renoveret tilbage i år 1992. Ved denne renovering var der ikke tale om en decideret udskiftning af vinduerne, men mere en gennemgang af de eksisterende vinduer med fokus på eftersyn og justering for funktion, tilpasning, udskiftning af bundglaslister samt tilpasning af øvrige glaslister og afdækning af bundkarm. På store Torv blev 86 vinduer udskiftet til nye. For dørene gælder det ligeledes at der var tale om en gennemgang og ikke en udskiftning. Det vurderes at det vil være givende, ikke alene på energifronten men også komfortmæssigt, at udskifte samtlige døre og vinduer i bebyggelsen. Ved udskiftning af døre og vinduer forelægger der mulighed for etablering af større vindueshuller, hvilket umiddelbart vil være at foretrække ift. lysindfald og udsyn. 2.2 Installationer Hyldespjældet er meget traditionelt opbygget når det når til installationerne for bygninger af samme alder. Husene er forsynet med naturlig ventilation via aftrækningskanaler samt åbne døre og vinduer. Opvarmning sker via fjernvarme som både forsyner de enkelte boligers radiatoranlæg samt vandvarmer. Ved Hyldespjældets etablering blev der fremsat krav om udskiftelige vandrør, fremfor traditionelle indstøbte vandrør som generelt er kostbare at reparere i tilfælde af lækage. Løsningen blev fabriksindstøbte PVC rør i elementerne. På byggepladsen blev der trukket PEX rør gennem PVCrørene efter samme princip som elektrikerledninger. På denne måde vil det til en hver tid være muligt at udskifte vandrørene uden større indgreb i elementerne, se Fig. 5. Der kendes umiddelbart ikke til noget større problemer med de eksisterende installationer Fig. 5 Illustration af føring af vandrør i elementer (byggeindustrien nr. 28(7) 4

3 Energirammeberegning for eksisterende forhold Ud fra informationer vedr. Hyldespjældet er der foretaget en energiberegning i Be10 ((SBi)). Beregningen er foretaget for Suderlængen 4 (en del af et flerfamilieshus), baseret på bygningsdata beskrevet i Afsnit 2.1 2.2, og summeret i Tabel 1. Tabel 1 Data for energiberegning af Suderlængen 4 i Hyldespjældet, for eksisterende forhold. Bygningsdel U værdi [W/m2K] Areal [m2] 1 Terrændæk 0,34 2 95 Facade 0,48 3 114,5 Tag 0,35 4 108 Vinduer + havedøre (7+3 stk.) 2,7 5 15 Hoveddør (1 stk.) 1,5 2 Linjetab Ψ værdi [W/mK] Længde [m] 1 Vinduer /døre 0,04 6 56,4 Fundament 0,82 7 43,9 Endvidere er der i BE10 forudsat følgende parametre, jf. Energikonsulenternes håndbog, (Sekretariat for energieffektive bygninger, 2012): Skyggeforholdene for vinduerne er sat til 0 o for udhænget, 10 % for vinduesåbningen, 20 o for horisonten på nær mod vest hvor den er sat til 60 o grundet at bygningen overfor er højere. For alle vinduerne er skyggeforholdet mod højre og venstre sat til mellem 10 o 60 o, dog 15 for den nordvendte facade. Naturlig ventilation med en luftstrøm på 0,3 l/m 2 s om vinteren og 1,2 l/m 2 s om sommeren. Luftskiftet om vinteren et sat svarede til minimumskravet om et luftskifte på 0,5h 1. Internt varmetilskud er sat til 1,5 W/m 2 for personer og 3,5 W/m 2 for apparater. Radiatoranlægget er 2 strengsanlæg med en fremløbstemperatur på 70 o C og en tilbageløbstemperatur på 40 o C. Beregningen giver et samlet energibehov på 202,7 kwh/m 2 pr. år, se Fig. 6, hvor af 198,1 kwh/m 2 år anvendes til varme. 1 Er beregnet ud fra foreliggende tegningsmateriale 2 Se Bilag A 1 3 U værdien er i forhold til beregningerne i Bilag A korrigeret for ribber. Beregningen i Bilag A gælder alene for centrum af elementet. 4 Se Bilag A 3 5 Er angivet på baggrund af tabelopslag for 2 & 3 fags vinduer med gående ramme (2 lags termorude med kold kant) i Energikonsulenternes håndbog (Sekretariat for energieffektive bygninger, 2012) 6 Ψ værdien er bestemt ud fra DS 418 tabel 6.12.1a (Dansk Standard, 2011) 7 Ψ værdien er bestemt ud fra DS 418 tabel 6.13.2c (Dansk Standard, 2011) 5

Fig. 6 Energibehov for Suderlængen 4 eksisterende forhold Det totale energibehov ændres iht. Fig. 6 for hhv. 2010, 2015 og 2020, hvilket skyldes at de primære energifaktorer forventes at ændres i de kommende år for både elektricitet og fjernvarme, se til Tabel 2. Tabel 2 Nuværende og fremtidige energifaktorer, jf. afsnit 7.2.1 i Bygningsreglementet (ministeriet), stk. 10 og 11 El Fjernvarme 2010 2,5 1 2015 2,5 0,8 2020 1,8 0,6 Det beregnede varmeforbrug er noget højere end det oplyste fjernvarmeforbrug for 2011 på i alt 14.374 kwh ( 133 kwh/m2). Årsagen til denne forskel kan skyldes flere forskellige faktorer. Den mest oplagte faktor er ventilationen, da det ikke kan kontrolleres hvorvidt beboerne har udluftet svarende til minimumskravet om vinteren. Dernæst kan der rejses spørgsmål om hvorvidt beboerne har været i stand til at opretholde en inde temperatur på 20 o C, som forudsættes i beregningerne. Endvidere kunne alternativ opvarmning via el have været i brug, da det vides at beboerne tidligere har klaget over trækgener og 6

problemer med at opretholde en konstant komfortabel temperatur. I Tabel 3 ses hvilken indflydelse de forskellige faktorer har på det beregnede energibehov. Tabel 3 Ændring Samlet energibehov [kwh/m 2 år] Indetemperaturen ændres fra 20 o C 18 o C 173,2 Den naturlige ventilation ændres fra 0,3 l/s m 2 til 179,2 0,1 l/s m 2 om vinteren Indetemperatur ændres til 18 o C samt ventilationen 153,0 ændres fra 0,3 0,1 l/s m 2 om vinteren Jf. resultaterne i Tabel 3 underbygger teorien om at beboerne har svært ved at opretholde en gennemsnitlig temperatur på 20 o C, hvilket yderligere resulterer i at bygningen ikke ventileres tilstrækkeligt om vinteren, idet beboerne ikke ønsker at lukke mere kulde ind. I den videre analyse anvendes det teoretisk beregnede energibehov, da dette afspejler energibehovet ved optimal brug af bygningen. 7

4 Anvendt metode for energirenovering af Hyldespjældet En optimal renovering af såvel Hyldespjældet som en hver anden ejendom, opnås ved korrekt vægtning mellem energiniveau og økonomi. Der er således ikke en endelig rettesnor for hvordan renoveringen bør foretages eller hvilke bygningsdele der bør renoveres til et eksakt niveau. Det er i hvert tilfælde en vurdering mellem energibesparelse og økonomi. 4.1 Energiniveau For at Hyldespjældet som helhed skal være med til at imødekomme regeringens energiplan mod 2035 er der ingen tvivl om at bebyggelsen bør gennemgå en større energirenovering. Ønsket om at beboerne i stor udstrækning skal kunne blive boende i deres lejligheder under renoveringsprocessen, sætter store udfordringer til såvel planlægningen som udførelsen. For at opnå en fremtidssikret renovering af Hyldespjældet, således at bebyggelsen kan indgå i en samlet plan om fossilfrit forsynet byggeri, antages det som udgangspunkt at varmebehovet bør reduceres svarende til bygningsklasse 2020. En analyse af økonomisk investering vs. energibesparelse kan dog vise at det er mere fornuftigt kun at isolere svarende til bygningsklasse 2015 niveau, eller lign. Det er dermed vigtigt i hvert tilfælde at opstille marginalprisen for renoveringen vs. den opnåede energibesparelse for at sikre den mest effektive renovering i forhold til fremtidige energipriser. Fremtidige energipriser findes der ikke et endegyldigt niveau for endnu, hvorfor der i denne udredning tages udgangspunkt i scenarier svarende til nuværende energipris, en fordobling og en tredobling af energiprisen. Det er alment kendt at fremtidig fossilfri energi ikke bliver billegere end nuværende energi, hvilket stiller endnu større krav til at anvende energien effektivt og der hvor behovet er nødvendigt. Som overblik over den nødvendige reduktion af energibehov på komponentniveau, er der i Tabel 4 opstillet antagne minimumskrav for fremtiden, ud fra antagelsen om at når energirammen reduceres med 25 % løbende reference afspejles dette ligeledes i isoleringsstandarden for den enkelte komponent. Tabel 4 Forudsatte ønskede U værdier og linjetab, ud fra Bygningsreglementet 2010 (ministeriet) kapitel 7.4.2, stk. 2. Bygningsdel U-værdi/linjetab ved renovering 2010-niveau U-værdi/linjetab ved renovering 2015-niveau U-værdi/linjetab ved renovering 2020-niveau Fundament, linjetab[w/mk] 0,12 0,09 0,07 Terrændæk, U-værdi [W/m2K] 0,12 0,09 0,07 Ydervægge, U-værdi [W/m2K] 0,20 0,15 0,11 Tagkonstruktion, U-værdi [W/m2K] 0,15 0,11 0,08 Ovenstående U værdier og linjetab er ikke endegyldige og skal derfor forstås som retningsgivende i den videre analyse, hvor økonomien især vil have indflydelse på valget af renoveringsløsninger. 4.2 Økonomi Grundet Hyldespjældets generelle tilstand, vurderes det at en almen renovering er uundgåelig i de kommende år, hvorfor der økonomisk skelnes mellem minimumsløsning og videregående energibesparende tiltag. Det betyder at udgiften til det energibesparende tiltag således regnes som merudgiften ift. minimumsløsningen. Dette skyldes at minimumsløsningen defineres som det tiltag der er uundgåeligt for at bebyggelsen opretholder sin standard og funktion. 8

Samtlige økonomiske betragtninger er som udgangspunkt baseret på data fra V&S. I de tilfælde hvor der er tale om ikke traditionelle løsninger, anvendes økonomisk input fra relevante kilder. For renoveringsløsninger oplyses flg. data, for anvendelse i videre analyse: Etableringsomkostning, kr. Levetid, år (er kun angivet i Bilag vedr. økonomiske beregninger for samtlige enkelttiltag (Bilag A)) 4.2.1 Energisparepris, CSE For vurdering af hvor langt man skal gå med renovering af den enkelte bygningsdel anvendes CSE (Cost of Saved Energy), som generelt betegner hvor meget det koster at spare 1 kwh. CSE er defineret ud fra: Hvor,,,, å 1 1 I tiltag = Investeringsomkostninger [kr.] a(n,r) = annuitetsfaktor E årlig = den årlige energibesparelse [kwh/år] n = økonomisk levetid [år] 8 n t = teknisk levetid [år] r = rente [ ] 9 I CSE beregningen er investeringen, som tidligere nævnt, den merinvestering det kræver at udføre et energibesparende tiltag ift. almen renovering/minimumsløsning. Ved beregning af CSE benyttes fast reference, hvilket betyder at der ikke analyseres marginalt, men derimod direkte fra minimumsløsningen til det ønskede niveau. Minimumsløsningen er for hver bygningsdel angivet under Afsnit 5. En middel CSE er direkte sammenlignelig med energipriser, hvilket gør den effektiv i vurderingen af om hvorvidt et tiltag er mere attraktiv end et andet, se Tabel 5, hvor man ofte vil opstille scenarier med forskellige forventede fremtidige energipriser. Tabel 5 Oversigt over forståelelse af CSE vs. energipris CSE>energipris CSE=energipris CSE<energipris Det er ikke fornuftigt at udføre renoveringstiltaget Det er fornuftigt at udføre renoveringstiltaget, da det koster lige så meget at renovere som at bruge den nuværende mængde energi. Dog vil man ved renovering opnå bedre komfort, levetid mv. Det er meget fornuftigt at udføre renoveringstiltaget idet der spares penge i forhold til energiprisen 8 Den økonomiske levetid fastsættes til 30 år, hvilket svarer til den maksimale løbetid for et traditionelt boliglån. 9 Forrentningen sættes til 2,5 % 9

4.2.2 Fremtidig fjernvarmepris Den fremtidige fjernvarmepris leveret fra vedvarende energikilder kan ingen forudsige med sikkerhed, men det antages for værende realistisk at opstille scenarier svarende til nuværende energipris, en fordobling samt en tredobling, hvilket svarer til priserne angivet i Tabel 6. Tabel 6 Forudsatte scenarier for fremtidige energipriser Nuværende fjernvarmepris Fordobling af FV pris Tredobling af FV pris (2012) 0,8 kr./kwh 1,6 kr./kwh 2,4 kr./kwh 10

5 Renoveringstiltag For hver bygningsdel behandles to til flere renoveringsløsninger der forudsættes at imødekomme fremtidige energikrav, defineret i foregående afsnit. Renoveringsløsningerne dokumenteres i form af energibesparelse og CSE samt en vurdering af forventet holdbarhed. 5.1 Terrændæk/gulv Mistanke om øget radonkoncentration forskellige steder i beboelsen, rejser spørgsmål om hvorvidt et større renoveringsarbejde er nødvendigt for at sikre bygningerne og ikke mindst indeklimaet. Dette betyder at det kunne være realistisk at tænke terrændækkene forfra, således at der både tages højde for varmestrøm og radonsikring. Løsningerne vil dermed inkludere en opgravning af eksisterende terrændæk, hvilket giver mulighed for korrekt radonsikring samt stor isoleringsmængde. Det er naturligvis også muligt at gå mindre drastisk til værks, således at der ved en almen udskiftning af gulvbrædder og evt. varmerør i konstruktionen, efterisoleres mellem strøerne i den eksisterende konstruktion, således at udgiften bliver betydelig mindre. I alle tilfælde bør renovering af terrændæk/gulv foregå i forbindelse med udskiftning af gulvbrædder grundet slidtage. Tabel 7 Energiberegninger for renoveringsløsninger til terrændækket Minimumsrenovering udskiftning af gulvbrædder på grund af slidtage. Efterisolering mellem strøer i eks. Konstruktion (λ=0,034) Efterisolering mellem strøer i eks. Konstruktion (λ=0,022) Etablering af nyt terrændæk 150 mm isolering under beton Etablering af nyt terrændæk 250 mm isolering under beton Etablering af nyt terrændæk 350 mm isolering under beton U værdi (Bilag B 1 Bilag B 5) Energibesparelse Investering/ merpris CSE [W/m 2 K] [kwh/m 2 år] [kr.] [Kr./kWh] 98.000 0,25 5,4 10.000 0,61 0,21 7,8 11.000 10 0,47 0,12 13,2 102.000 1,28 0,09 14,9 117.000 1,30 0,07 16,1 132.000 1,36 Sammenholdes energisparepriserne i Tabel 7 med de forudsatte fremtidige energipriser (Tabel 6), er det tydeligt at en efterisolering af den eksisterende konstruktion til en hver tid bør realiseres. Ophugning og etablering af nyt terrændæk bør kun overvejes hvis der forventes en fordobling af energiprisen eller mere hertil kommer dog også udgiften til genhusning mens byggearbejdet står på mv., hvilket vil forhøje CSE. Generelt er etablering af nyt terrændæk et omfattende og meget dyrt arbejde hvorfor det vurderes at kun en efterisolering i eksisterende konstruktion kan komme på tale. 10 Er beregnet ud fra en betragtning om at isolering kl.22 fra f.eks. Kingspan er 10 % dyrere end traditionel isolering. 11

5.2 Facader Facadens nuværende udformning ligger op til udvendig efterisolering. Grundet facadens sammensætning af for og bagplade, antages det byggeteknisk at bagmuren er bærende, hvorved en fjernelse af yderste betonplade er mulig. Ved at fjerne de yderste 64 mm beton, gives ekstra plads til isolering, samtidigt med at det yderste lag eksisterende beton ikke vil have nogen funktionalitet efter en renovering idet der skabes en ny regnskærm. Fjernelse af betonplade kan være en dyr arbejdsopgave som kan vise sig ikke at kunne betale sig i det samlede regnskab vs. den opnåede energibesparelse. Langt de fleste steder i Hyldespjældet er der intet problem i at anvende traditionelt isoleringsmateriale hvor det vides at levetiden er lang. Dog kan der opstå problemer i de smalle stræder, an på den endelige isoleringstykkelse, og alternative isoleringsmaterialer, såsom vakuumisolering kan være en mulighed at overveje. Vakuumisolering har som udgangspunkt en langt bedre isoleringsevne end traditionelle materialer. Til gengæld har vakuumisoleringen den ulempe at den kan punktere og at materialet over tid mister sin isoleringsevne som konsekvens af sivende gas, hvilket taler imod konceptet om langtidsholdbare højeffektive løsninger. Ifølge producenter er isoleringsevnen for et ødelagt vakuumpanel stadig bedre end traditionel isoleringen. Vakuumisolering skal bestilles efter præcise mål til hver enkelt renoveringsopgave, da det til forskel fra traditionelle isoleringsmaterialer ikke kan tilpasses på pladsen. Ønsker man at undgå brug af vakuum isolering, som også er en dyr løsning, kunne det være endnu et incitament for at fjerne den yderste betonplade, hvilket i sammenhold med et højeffektivt isoleringsmateriale, såsom Kingspan, kunne være med til at minimere facadetykkelsen unødigt. Der tages udgangspunk i flg. 3 renoveringsløsninger: Udvendig efterisolering med traditionelt isoleringsmateriale med og uden fjernelse af yderste betonplade. Udvendig efterisolering med højeffektivt isoleringsmateriale med fjernelse af yderste betonplade. Udvendig efterisolering med alternativt isoleringsmateriale, f.eks. vakuum isolering, både med og uden fjernelse af yderste betonplade Tabel 8 Energiberegninger for renoveringsløsninger til facaderne Samlet vægtykkelse U værdi (Bilag B 6 Bilag B 21) Hyldespjældets facader er fra en tid hvor erfaringen viser at betonen over tid nedbrydes, hvilket stemmer overens med de Betonundersøgelser foretaget af Cowi, se (Hyldenet), som viser at der på nogle beton elementer i Hyldespjældet er fundet væsentlige skader primært i bunden af betonelementer samt ved hjørnesamlinger. På baggrund heraf vurderes det at der bør foretages en minimumsrenovering af facaderne for at sikre den nuværende beton mod yderligere nedbrydelse. Dette kunne evt. bestå af en netpuds renovering. Energibesparelse Investering/ merpris [m] [W/m2K] [kwh/m 2 år] 11 [kr.] [Kr./kWh] Minimumsrenovering netpudsrenovering 0,300 0,48 0 99.000 Udvendig efterisolering med 100 0,400 0,19 29,8 16.000 0,18 mm facadebatts + puds Udvendig efterisolering med 150 0,450 0,16 12 32,9 21.000 0,21 CSE 11 Enheden refererer til m2 opvarmet etageareal 12

mm facadebatts + puds Udvendig efterisolering med 250 mm facadebatts + puds Udvendig efterisolering med 400 mm facadebatts + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 200 mm facadebatts kl.37 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 250 mm facadebatts kl.37 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 350 mm facadebatts kl.37 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 450 mm facadebatts kl.37 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 250 mm facadebatts kl.22 + puds Fjernelse af forreste betonplade. Isolering med 350 mm facadebatts kl.22 + puds Udvendig efterisolering med 25 mm blød isolering + 50 mm VIP monteret på stedet Udvendig efterisolering med 25 mm blød isolering + 75 mm VIP monteret på stedet Udvendig efterisolering med sandwichelement 25 mm vakuum isolering Udvendig efterisolering med sandwichelement 50 mm vakuum isolering Udvendig efterisolering med sandwichelement 75 mm vakuum isolering 0,550 0,11 12 38,0 33.000 0,29 0,700 0,07 12 42,0 51.000 0,40 0,340 0,18 30,8 96.000 1,03 0,390 0,14 34,9 101.000 0,96 0,490 0,10 39,0 113.000 0,96 0,590 0,08 41,0 124.000 1,00 0,395 0,08 41,0 104.000 0,84 0,495 0,06 43,2 117.000 0,90 0,355 13 0,10 12 39,0 231.000 1,97 0,380 13 0,07 12 42,0 296.000 2,34 0,362 0,17 12 31,8 431.000 4,50 0,387 0,11 12 38,0 501.000 4,37 0,412 0,08 12 41,0 571.000 4,62 De angivne renoveringsløsninger giver en færdig facadetykkelse på 45 70 cm ved traditionel udvendig efterisolering. 34 59 cm ved fjernelse af betonplade + efterisolering an på valg af isoleringstype. 36 41 cm ved efterisolering med VIP sandwich element. Og endelig 39,5 49,5 cm ved fjernelse af betonplade + efterisolering med isoleringsmateriale kl.22. 12 U værdien er her korrigeret for ribber i forhold til beregningen i bilag som kun er gældende for centrum af bygningskomponenten 13 Hertil skal tillægges tykkelsen for valg af ventileret regnskærm. Da den ikke har indflydelse på varmetransmissionen er der ikke foretaget valg om regnskærm. 13

Der er delte meninger om hvorvidt den færdige facadetykkelse er den vigtigste faktor ved udvælgelse af specifik renoveringsløsning. I den enkelte situation må fordele og ulemper omkring vægtykkelser vægtes i forhold til den opnåede energibesparelse og ikke mindst levetid. Ved bygninger som er beregnet til at stå mange år ud i fremtiden, anbefales det at vægte en lang holdbarhed tungere end tynde vægtykkelser. 5.3 Fundament/sokkel Renovering af soklen afhænger i stor grad af den valgte renoveringsløsning for facaderne. Det logisk at lade facadeisoleringen fortsætte ned langs soklen (fundamentsbjælken) således at kuldebroer ved samlingen mellem facade og sokkel elimineres. Der arbejdes således med tre forskellige renoveringsløsninger for fundament/sokkel i overensstemmelse med løsningerne beskrevet i Afsnit 5.2. For at fortsætte facadeisoleringen ned forbi soklen og ned langs fundamenterne, betyder det en sokkelisolering på 60 420 mm an på valget af facadeløsning. Tabel 9 Energiberegninger for renoveringsløsninger til fundamentsbjælke Ψ værdi Energibesparelse Investering/ CSE merpris [W/m2K] [kwh/m 2 år] [kr.] [Kr./kWh] Minimumsrenovering udvendig 0,35 23,0 68.000 efterisolering med 100 mm terrænbatts 110 mm terrænbatts kl.37 0,34 0,5 1.000 0,66 170 mm terrænbatts kl.37 0,30 2,6 7.000 0,89 210 mm terrænbatts kl.37 0,28 3,6 11.000 1,01 270 mm terrænbatts kl.37 0,26 4,6 17.000 1,23 310 mm terrænbatts kl.37 0,26 4,6 21.000 1,51 420 mm terrænbatts kl.37 0,20 7,7 32.000 1,38 115 mm isolering kl.22 0,34 0,5 3.000 1,99 215 mm isolering kl.22 0,28 3,6 14.000 1,29 75 mm VIP 0,34 0,5 58.000 38,49 100 mm VIP 0,34 0,5 85.000 56,40 130 mm VIP 0,30 2,6 139.000 17,74 5.4 Tag Hyldespjældets karakteristiske flade tag skal ved en gennemgribende renovering bevare sit udtryk. Taget er i kraft af sit minimale fald en bygningsdel med høj risiko for skader grundet vandpåvirkning. Denne betragtning er vigtig i valget at løsning, når der fokuseret på forlænget holdbarhed. Vedligeholdelsesniveauet bør samtidigt udgøre et absolut minimum i fremtiden. For at nå en energieffektiv løsning kan der være tale om flg. to renoveringsløsninger: Traditionel udvendig efterisolering af flade varme tage Efterisolering af flade varme tage med indbygget udtørringsmulighed der forlænger holdbarheden Ved en traditionel udvendig efterisolering af de flade tage bør der sikres at den traditionelle isolering ikke er våd, for at undgå vandindtrængning i den nye isolering når den nye tagdækning fæstnes i den gamle. I 14

henhold til TOR32 (Bunch Nielsen, et al., Maj 2012) kan et vandindhold i det gamle tag accepteres op til 1 2 liter/m2 tagkonstruktion, dog maks. 0,5% volumen, ellers bør også den eksisterende isolering skiftes. Konceptet vedr. opbygning af et fladt tag med udtørringsmulighed, stammer fra PhD projekt (Rudbeck, 1999). Idéen er at opbygge en tagkonstruktion, hvor der i bunden af isoleringen løber små luftkanaler tilkoblet en manifold, se Fig. 7. Fig. 7 Illustration af luftkanaler i bunden af tagkonstruktion med udtørringsmulighed, (Rudbeck, 1999) Herfra er det så muligt at tilkoble ventilatorer der presser luft igennem kanalerne således at fugtig isolering udtørres og derved genopretter sin oprindelige isoleringsevne. På den måde forlænges tagets holdbarhed idet, det ved en lækage i tagpappen ikke er nødvendigt at udskifte dele af en opfugtet isolering. Ved at installere et detekteringssystem i toppen af konstruktionen er det muligt, vha. modstandsmåling at identificere og lokalisere en evt. lækage. Dette sikre at lækager opdages tidligt og kan lukkes, hvorefter udtørringsprocessen startes. Tabel 10 Energiberegninger for renoveringsløsninger til taget Minimumsløsning opretning af taget (50 mm isolering + ny tagpap Traditionel udvendig efterisolering med kileskåret isolering (150 mm) Traditionel udvendig efterisolering med kileskåret isolering (210 mm) Traditionel udvendig efterisolering med kileskåret isolering (320 mm) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (275 mm isolering, λ=0,034) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (375 mm isolering, λ=0,034) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (475 mm isolering, λ=0,034) U værdi (Bilag B 22 Bilag B 31 Energibesparelse Investering/ merpris CSE [W/m2K] [kwh/m 2 år] [kr.] [Kr./kWh] 0,24 95.000 0,14 9,8 10.000 0,34 0,11 12,6 16.000 0,42 0,08 15,5 27.000 0,58 0,14 9,8 43.000 0,73 14 0,10 13,7 53.000 0,64 14 0,08 15,5 63.000 0,67 14 14 Bemærk at levetiden forlænges ved denne løsning grundet udtørringsmuligheden, se Bilag CBilag A. 15

Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (250 mm isolering, λ=0,022) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (300 mm isolering, λ=0,022) Ny tagopbygning med udluftningsmulighed (350 mm isolering, λ=0,022) 0,10 13,7 43.000 0,52 14 0,08 15,5 48.000 0,51 14 0,07 16,6 54.000 0,54 14 5.5 Vinduer/døre For et udsnit af Hyldespjældet har en arbejdsgruppe udarbejdet en solarmapping, hvilket tydeligt viser hvilke flader på de forskellige bygninger i Hyldespjældet der forekommer størst solpotentiale. Generelt kan det siges at de flade tagflader er et oplagt sted for implementering af mere dagslys i et etagers bygningerne. Derudover er det forskelligt fra bygning til bygning hvor det største solpotentiale optræder, idet der mange steder skal tages højde for indbyrdes skyggeforhold. Det ses på nogle bygninger at vinduesbånd langs loftet vil være relevant dette alene for at indføre dagslys i rummene, mens de større vinduer så skal sørge for tilfredsstillende udsyn. På nuværende tidspunkt udgør vinduesarealet 14% af det opvarmede etageareal, hvilket ligger op til muligheden at øge vinduesarealet. Der analyseres på økonomi for følgende vindues og dørløsninger: Kompositvinduer med 3 lags energiruder i eksisterende vindueshuller med argon Kompositvinduer med 3 lags energiruder som vinduesbånd med argon Kompositvinduer med 3 lags energiruder i 20% større vindueshuller Facadedør med og uden glas Terrassedør med glas Ovenlyskupler Tabel 11 Energiberegninger for renoveringsløsninger til vinduer og døre Minimumsløsning nyt 2lags energivindue Kompositvinduer og terrassedøre med 3 lags energirude + hoveddør uden glas Kompositvinduer og døre med 3 lags energirude Kompositvinduer og døre 3 lags energiruder i 20 % større vindueshuller U værdi g Glasandel, Energibesparelse Investering/ CSE værdi Ff merpris [W/m2K] [ ] [ ] [kwh/m 2 år] [kr.] [Kr./kWh] 1,03 0,60 0,64 22,3 55.000 0,8 0,5 0,86 4,6 1.400 0,20 0,8 0,5 0,86 5,2 2.400 0,31 0,8 0,5 0,86 5,3 30.400 3,81 Kompositvinduer med 3 0,8 0,5 0,86 1,0 9.200 15 6,10 15 Da der er tale om etablering af nyt vindue, er hele investeringen anvendt som merpris. 16

lagsenergirude (vinduesbånd 0,6x3,08 sydvendt) Ovenlyskuppel 0,72 0,50 0,7 1,0 15.000 9,95 5.6 Ventilation Ventilation er ikke til at komme uden om for at sikre en acceptabel komfort, samt den rette ventilation. En energirenovering af bebyggelsen vil i høj grad bidrage til tættere bygninger, hvilket stiller større krav til ventilationen. Mekanisk ventilation er den eneste fornuftige løsning for at fremtidssikre et godt og sundt indeklima. Da der allerede i dag kendes til problemer med skimmelsvampe anses ventilationsløsningen ikke som værende et energibesparende tiltag, men derimod et tiltag der er nødvendigt for at sikre huset en acceptabel sundhed. Mekanisk ventilation kan udføres på flere forskellige måder, hvilke hver for sig er mere eller mindre fordelagtige. Ved en totalrenovering af et etagers husene, hvor der i forvejen røres ved tagkonstruktionen vil det være fordelagtig at kombinere renoveringen med et mekanisk ventilationsanlæg, hvor slangerne føres i taget, på den varme side af isoleringen. For at lette fremtidige eftersyn af ventilationsanlægget bør unitten placeres et let tilkommeligt frostfrit sted. Unitten kunne med fordel placeres under loftet i huset, evt. i et skab eller lign. så den i det daglige ikke er til gene for beboerne. Optimalt ville det naturligvis være at have et teknikrum, men grundet bebyggelsens begrænsede udnyttede kvadratmetre, anses det ikke for værende realistisk at etablere i de enkelte bygninger. Fra unitten skal der føres slanger op over betondækket og hen til de ønskede indblæsningssteder i hvert rum. Det er vigtigt at sikre den rette placeringen af slangerne, således at ventilationsfunktionen ikke kommer til at være til gene for andre funktioner i tagkonstruktionen. Alternativt kunne man installere en unit i et evt. vindfang under konceptet blæs ind, sug ud. På den måde vil der ikke være mekanisk ventilation i hvert enkelt rum, men derimod kun en centralt placeret ventilation i hvert hus. Denne løsning forestår muligvis som simpel, men der er flere vigtige faktorer der bør overvejes. For eksempel har det stor betydning for ventileringen af huset, om døren til entréen ofte er lukket, eller om det er muligt for luften at cirkulere rundt i rummene. Derudover skal det overvejes om man ved denne metode opnår et tilfredsstillende luftskifte i hele bygningen eller om det i sidste ende kun ender med effektiv ventilering af entréen, hvilket ikke er optimalt. Løsningen anvendes ikke videre. Tabel 12 Energiberegninger for renoveringsløsninger vedr. ventilation Mekanisk ventilationsanlæg med effektiv varmegenvinding Investering Energibesparelse [kr.] [kwh/m2år] 35.000 7,3 5.7 VE kilder Vedvarende energikilder er uden tvivl en del af en fremtidssikret renovering, men der er stor forskel i effektivitet og fornuft i de forskellige muligheder. VE kilder er mere end bare solceller og solvarme som mange fejlagtigt tror VE kilder kan også være lavtemperatur fjernvarme som produceres af affaldsbrænding. 17

5.7.1 Lavtemperatur fjernvarme I en bebyggelse som Hyldespjældet vil det være oplagt at anvende lavtemperatur fjernvarme baseret på vedvarende energikilder til det lille varmebehov der vil være efter en totalrenovering. Lavtemperatur fjernvarme er karakteriseret ved en fremløbstemperatur på kun 50 o C og en tilbageløbstemperatur på 22 o C. 5.7.2 Solceller Solceller er en vedvarende energikilde som umiddelbart kunne tænkes at være svaret på alle problemer vedr. fossilfrie bygninger mod 2035. Der er dog mange faktorer som spiller ind på dette område. Ved etablering af solceller er det vigtigt at foretage analyser på hvor stort et anlæg det er muligt at etablere således at økonomien stadig er fornuftig. De nuværende regler giver mulighed for at man kan få modregnet sin solcelleproduktion i sin elregning, dog med maks. af sit elforbrug. Det betyder at man ved en overproduktion fra solcellerne ikke for nogen økonomisk gevinst. Det anses derfor ikke som værende økonomisk fornuftigt at etablere større anlæg end man selv kan aftage hele produktionen. Derudover er solceller stadig dyre, og anvendes ikke i videre analyse. 18

6 Renoveringskombinationer Ud fra behandlede renoveringsforslag, sammensættes forskellige renoveringsscenarier hvor hver pakkeløsning opfylder energirammen svarende til nybyg. Igen er der taget udgangspunkt i Suderlængen 4, ligesom under Afsnit 3. Der ses bort fra om hvorvidt renoveringen er rentabel, idet der alene fokuseres på at fremtidssikre bygningerne ved ikke alene at bringe energiniveauet ned på at minimum, men samtidigt at højne komforten i form af bedre indeklima. Hvorvidt en energirenovering kan betale sig eller ej, vurderes her ud fra energispareprisen vs. den forventede pris for VE energi. Der er foretaget beregninger på i alt 4 renoverings pakkeløsninger: Renovering svarende til minimumsløsningerne Renovering svarende til BR10 krav Renovering svarende til BR15 krav Renovering svarende til BR20 krav 6.1 Minimumsrenovering Denne pakkeløsning er en samling af de i Afsnit 5.1 5.6 beskrevne minimumsløsninger. Denne pakkeløsning er således ikke en færdig renoveringspakke som automatisk overholder Bygningsreglementets krav for større renoveringer, men anvendes udelukkende som en økonomisk reference for de i Afsnit 6.2 6.4 beskrevne renoveringspakker. Minimumsrenoveringen består af de i Tabel 13 beskrevne tiltag. Tabel 13 Oversigt over renovering og pris svarende til minimumsrenovering Bygningskomponent Investering [kr.] Levetid [år] Energibesparelse [kwh/m2år] Facade 99.000 40 Terrændæk 98.000 40 Tag 95.000 40 10,7 Fundamentsbjælke 68.000 40 23,0 Vinduer/døre 55.000 20 22,3 Ventilationsanlæg 35.000 20 7,3 m. varmegenvinding I alt 450.000 64,7 For blot at opretholde en brugbar standard af bebyggelsen skal der med baggrund i Suderlængen 4, bruges omkring 4.100 kr./m2 etageareal, men er ikke baseret på et helhedsorienteret energiperspektiv mod 2035. Minimumsrenoveringen skal udelukkende ses som retningsvisende for hvad der som minimum bør udføres for at sikre stadig brug af bygningen. 6.2 Renovering BR10 niveau For at bebyggelsen opfylder kravene til BR10, må behovet for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling samt varmt brugsvand ikke må overstige 52,5 kwh pr. m2 pr. år tillagt 1650 kwh divideret med 19

opvarmet etageareal, jf. Afsnit 7.2.2 i BR10 (ministeriet). Det er muligt at opfylde BR10 kravet ved at anvende tiltagene listet i Tabel 14, som til sammen giver bygningen et energibehov på 79,3 kwh/m 2 år. Tabel 14 Oversigt over renovering, pris mv. svarende til BR10 niveau Bygningskomponent U værdi Energibesparelse Levetid Merinvestering CSE [W/m2K] [kwh/m2år] [år] [kr.] [kr./kwh] Facade 0,16 32,9 40 21.000 0,21 Terrændæk 0,21 7,8 40 11.000 0,47 Tag 0,14 9,8 80 43.000 0,73 16 Vinduer og døre 0,80 26,9 20 1.400 0,20 Ψ værdi [W/mK] Fundamenter 0,34 0,5 40 1.000 0,66 Samlinger omkring 0,02 vinduer og døre Installationer Ventilationsanlæg m. 20 varmegenvinding I alt 123,4 kwh/m2år 77.400 17 Energibehov 79,3 kwh/m2år Den samlede energibesparelse er forskellig fra summen af de enkelte tiltags energibesparelse, da tiltagene som en samlet pakke har indvirkning på hinanden. 6.3 Renovering BR15 niveau For at bebyggelsen opfylder kravene til BR15, må behovet for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling samt varmt brugsvand ikke må overstige 30 kwh pr. m2 pr. år tillagt 1000 kwh divideret med opvarmet etageareal, jf. Afsnit 7.2.4.1 i BR10 (ministeriet). Det er muligt at opfylde BR15 kravet ved at anvende tiltagene listet i Tabel 15, som til sammen giver bygningen et energibehov på 54,4 kwh/m 2 år når der korrigeres for fremtidige energifaktorer. Tabel 15 Oversigt over renovering, pris mv. svarende til BR15 niveau Bygningskomponent U værdi Energibesparelse Levetid Merinvestering CSE [W/m2K] [kwh/m2år] [år] [kr.] [kr./kwh] Facade 0,11 38,0 40 33.000 0,29 Terrændæk 0,21 7,8 40 11.000 0,47 Tag 0,08 15,5 80 63.000 0,67 Vinduer 0,80 4,6 20 1.400 0,20 Ψ værdi [W/mK] 16 Til trods for at der kan opnås samme U værdi ved traditionel efterisolering af det flade tag med 150 mm isolering, anses det for værende fornuftigt at vælge opbygning af ny tagkonstruktion med længere holdbarhed på baggrund af at en traditionel efterisolering af taget ikke ændrer på de mange skader den gamle tagkonstruktion kan vise sig at have mht. fugt osv. 17 Er lig den samlede merinvestering i forhold til minimumsrenoveringen, Afsnit 6.1. 20

Fundamenter 0,28 3,6 40 11.000 1,01 Samlinger omkring 0,02 vinduer og døre Installationer Ventilationsanlæg m. 20 varmegenvinding I alt 148,3 kwh/m2år 119.400 17 Energibehov 54,4 kwh/m2år 6.4 Renovering BR20 niveau For at bebyggelsen opfylder kravene til BR20, må behovet for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling samt varmt brugsvand ikke må overstige 20 kwh pr. m2 opvarmet etageareal pr. år, jf. Afsnit 7.2.5.2 i BR10 (ministeriet). Det er næsten muligt at opfylde BR20 kravet for nybyg ved at anvende tiltagene listet i Tabel 16, som til sammen giver bygningen et energibehov på 38,8 kwh/m 2 år når der korrigeres for fremtidige energifaktorer. Tabel 16 Oversigt over renovering, pris mv. svarende til BR20 niveau Bygningskomponent U værdi Energibesparelse Levetid Merinvestering CSE [W/m2K] [kwh/m2år] [år] [kr.] [kr./kwh] Facade 0,08 41,0 40 104.000 0,84 Terrændæk 0,21 7,8 40 11.000 0,47 Tag 0,08 15,5 80 63.000 0,67 Vinduer 0,8 4,6 20 1.400 0,20 Ψ værdi [W/mK] Fundamenter 0,28 3,6 40 11.000 1,01 Samlinger omkring 0,02 vinduer og døre Installationer Ventilationsanlæg m. 20 varmegenvinding I alt 163,9 kwh/m2år 190.400 Energibehov 38,8 kwh/m2år 21

6.5 Delkonklusion Ved beregning af både minimumsrenovering samt renovering til hhv. 2010, 2015 og 2020 niveau har det vist sig at merinvesteringen for at foretage energirenovering er størst i springet mellem minimumsrenovering og renovering til 2010 niveau, jf. Fig. 8. Foretages renoveringen i forvejen til BR10 niveau. hvilket ikke anses for værende muligt at komme uden om, er merinvesteringen for at fremtidssikre bygningen yderligere mod 2020 niveau, så lille i forhold til den vundne energibesparelse, at man alt andet lige bør foretage en fremtidssikret renovering. 700000 250 Investering for renovering [kr./m2] 600000 500000 400000 300000 200000 100000 200 150 100 50 Energibehov [kwh/m2 år] Investering Energibehov 0 0 Fig. 8 Illustration af den samlede investering for renovering til forskellige niveauer 22

7 Konklusion Efter overordnet analyse af Hyldespjældet, med udgangspunkt i Suderlængen 4, som på nuværende tidspunkt har et energibehov der på ingen måde modsvarer nutidens standard, er det vist at det ved vidtgående energirenovering er byggeteknisk muligt at nedbringe energiforbruget væsentligt, til et niveau som er acceptabel ift. Danmarks samlede plan mod en fossilfri energiforsyning i 2035. Det er gældende for samtlige tiltag at de udføres i forbindelse med almen renovering ved de bygningskomponenter hvor dette er nødvendigt for at sikre bygningernes funktion i fremtiden. Der er foretaget analyser på både komponentniveau samt helhedsorienterede pakkeløsninger, som alle viser at hvor attraktiv en energirenovering fremstår, i høj grad er afhængig af fremtidige energipriser. En fornuftig energirenovering er svær at opdele i mange etaper, da f.eks. udvendig efterisolering af facader, har en naturlig sammenhæng med både efterisolering af fundament/sokkel samt efterisolering af tag. Dertil vil det ligeledes være naturligt at udskifte vinduerne i forbindelse med renovering af facaderne, da dette ofte vil kræve at vinduerne flyttes med ud i den nye facade. Er bygningerne efterisoleret, er et mekanisk ventilationssystem ikke til at undgå for at sikre et acceptabelt indeklima. Er det af økonomiske årsager ikke muligt at sammentænke hele energirenoveringen på en gang, skal der foretages nærmere analyser af hvilken rækkefølge de forskellige tiltag skal udføres, for at opnå energimæssige og økonomiske fornuftige løsninger. Til trods for at det byggeteknisk er muligt at nedbringe det nuværende energiforbrug væsentligt, bør der altid tages en vurdering om hvorvidt det er fornuftigt at foretage renoveringerne, således at bygningens holdbarhed forlænges, eller om det på den lange bane er mere fornuftigt at erstatte bygningerne med nye. Det ses dog tydeligt at vælges det at beholde bygningerne og foretage en almen renovering, er der god økonomisk fornuft i ikke kun lige at udføre det mest nødvendige, men derimod at bringe renoveringen et skridt videre, og fremtidssikre den i form af langtidsholdbare energirigtige løsninger. 23

Referencer (SBi), Statens Byggeforsknings institut. Be10 version 6,11,11,24. boligministeriet, Bygge og. Erhvers og byggestyrelsen. Bygningsreglementet BR72. [Online] [Citeret: 9.. August 2012.] http://www.ebst.dk/file/3133/bygningsreglementet_1972.pdf. Bunch Nielsen, Tommy, Christensen, Georg og Pedersen, Nanna Dahl. Maj 2012. Tagpaptage anvisning 32. 1. Udgave. Ballerup : Tagpapbranchens Oplysningsråd, Maj 2012. ISBN 978 87 994381 8 1. Dansk Standard. 2011. Beregning af bygningers varmetab. s.l. : Dansk Standard, 2011. DS 418, 7. udgave. Hyldenet. Hyldespjældet et grønt og aktivt boligmiljø. www.hyldenet.dk. [Online] http://hyldenet.dk/rapporter. ministeriet, By og Bolig. Bygningsreglementet 2010. Regeringen. 2011. Energistyrelsen. [Online] November 2011. [Citeret: 05. August 2012.] http://www.ens.dk/da DK/Politik/CNREC/modeller/Documents/vores_energi.pdf. ISBN 978 87 7844 914 0. Rockwool. 2012. Energiberegning ROCKWOOL Energy Design 4.0. [Online] Juni 2012. http://www.rockwool.dk/beregninger/energiberegning. Rudbeck, Claus. 1999. Method for designing building envelope components prepared for repair and maintenance. s.l. : Department of buildings and energy technical university of Denmark, 1999. ISSN 1396 4011 / ISBN 87 7877 037 8. Sekretariat for energieffektive bygninger. 2012. Energieffektive bygninger. Håndbog for energikonsulenter flerfamiliehusee, beregnet forbrug. [Online] 2012. [Citeret: 4. oktober 2012.] http://www.maerkdinbygning.dk/h%c3%a5ndbog/flerfamiliehuse. Trefor. Graddage. [Online] http://www.trefor.dk/default.aspx?m=2&i=1727. 24