Kedlen. Fakta. Du er her



Relaterede dokumenter
Rundtur i ord og billeder

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

I/S Kraftvarmeværk Thisted.

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Affaldsforbrændingsanlæg

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

Skærbækværket udbygger til flisfyring information juli 2016

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøvurdering indeholdende VVMredegørelse

Træpillefyr M.

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

ILLUSTRERET VIDENSKAB

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

O2 STYRING. Fra version 7 og version

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

Træpillefyr M. April

Agenda. Teknisk gennemgang v/ Thomas Tørnberg. Centralvarme Varmt brugsvand Afkøling Sommerluk Adfærd

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

Sletvej 2E DK 8310 Tranbjerg Tlf.: Fax Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele

Ko m bi ke dle r TRÆPILLER TRÆPILLER TRÆ FYRINGSOLIE

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan

Model BABY.

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Temadag om fusioner og samarbejder. Projektchef Mogens H. Nielsen, DFP

NBE - Powered by nature

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis

CENTRALVARMEKEDLER. Landbrugsvej Odense S Tlf.: Fax: recent@recent.dk

GENVINDING AF METAL FRA SLAGGE

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

NBE - Powered by nature

Gn-Satellit FORØG DIN MANØVREDYGTIGHED MED GN-SATELLIT

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord Skørping Tlf Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord Skørping Tlf.

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

NBE - Powered by nature

SO2-emissioner ved affaldsforbrænding

9. Fyringsteknik 9.1 Kompaktkedler

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

KARA/NOVEREN påbydes hermed at anvende perkolat fra Audebo Deponi til GSA-røggasrensning på ovn 3 og 4.

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere.

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Tænd for styringen og sørg for at den er i tilstand STOP, hvis ikke, så hold PIL NED inde i 10 sekunder til brænderen stopper.

Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN

Kontrol af rumtemperatur

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

Vejledning for Installation CPI 12

STØVSUGER MODEL: VCB32A11S. Best.nr BRUGSANVISNING

NBE - Powered by nature

"ALLE MULIGHEDER" Pat.Pending. THERMEX TRIGGER LINK MODUL

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

GRUNDFOS DATAHÆFTE PHP. Ekspansionsudstyr med trykudligning

GRØN lagring. Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE

John christensen. 10 år i rådgivende ingeniørfirma. 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Nilfisk Alt-i-1 150/250/LCD

Støvsugere Nilfisk DIY Alt-i-1 150/250

Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade København Ø Tlf

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

RENGØRINGSMANUAL BOX modeller

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Opvarmning med naturlig varme

Stokergården.dk. Tlf: Sæt pris med DB 16 H/V kedel kr.

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Opvarm 100 kvm for kun 4000 kr årligt. Opvarm med miljørigtige træpiller og få luft i økonomien

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

M20i-CS M40i-CS M80i-CS

Transkript:

Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på 50 kilometers længde, omgivet af den varme luft. I fyrrummet samt den første del af kedlen er kedelrørerne beskyttet af påstøbt ildfast masse og kakler. Arealet efter udmuringen er beskyttet af inconel-påsvejsning. Efter selve kedlen og strålingstrækkene er kedlen forsynet med 5 economisere hvor røggastemperaturen reduceres fra ca. 500º til 155º. Røggasmængde: 56.000 m 3 Kedeltryk: 10 bar Røggastemperatur i fyrrum: ca 1.050 Røggastemperatur efter kedel: 155. Vandtemperatur: 180. Vandvolumen i kedel: 72 m 3 Effekt: 28 MW Areal af hedeflade: 3.633 m 2 Vægt af kedel: 540 tons Højde på kedel: 27 meter Bredde på kedel: 7 meter Længde på kedel: 28 meter

Røggasrensning Støvet fra forbrændingen, det tilsatte kalk og aktive kul opsamles i et posefilter. Kalken neutraliserer sure stoffer som svovl og klor. Det aktive kul binder organiske stoffer som dioxiner samt luftformige metaller og metalforbindelser som kviksølv og brom. Restproduktet opsamles i en silo og transporteres med silotransportvogne til tyske saltminer. Quench: Formål at reducere røggastemperaturen og tilsætte hydratkalk og aktivt kul. Siloer: Siloerne til kul og hydratkalk har en volumen på 70 m 3 og står på vejeceller således man hele tiden er klar over beholdningen i siloen og det aktuelle forbrug. Siloen til røggasrensningsprodukterne er på 100 m 3 og er ligeledes placeret på en vejecelle. Filter: 2 stk. posefiltre hver indeholdende 280 poser. Poserne er 10 meter lange og det samlede filterareal er 1.232 m 2. Det er muligt at køre med 75 % belastning af anlægget på kun et filter. Kalkforbrug: 90 kg pr. time Kulforbrug: 3-6 kg pr. time Restprodukter fra filterrensning: 280 kg pr. time. Filtereffektivitet i % af udledningskrav: Støv: 10 % Sure stoffer: 60 % Tungmetaller: 1 % Dioxin: 2 %

Røggasrensning Støvet fra forbrændingen, det tilsatte kalk og aktive kul opsamles i et posefilter. Kalken neutraliserer sure stoffer som svovl og klor. Det aktive kul binder organiske stoffer som dioxiner samt luftformige metaller og metalforbindelser som kviksølv og brom. Restproduktet opsamles i en silo og transporteres med silotransportvogne til tyske saltminer. Quench: Formål at reducere røggastemperaturen og tilsætte hydratkalk og aktivt kul. Siloer: Siloerne til kul og hydratkalk har en volumen på 70 m3 og står på vejeceller således man hele tiden er klar over beholdningen i siloen og det aktuelle forbrug. Siloen til røggasrensningsprodukterne er på 100 m3 og er ligeledes placeret på en vejecelle. Filter: 2 stk. posefiltre hver indeholdende 280 poser. Poserne er 10 meter lange og det samlede filterareal er 1.232 m2. Det er muligt at køre med 75 % belastning af anlægget på kun et filter. Kalkforbrug: 90 kg pr. time Kulforbrug: 3-6 kg pr. time Restprodukter fra filterrensning: 280 kg pr. time. Filtereffektivitet i % af udledningskrav: Støv: 10 % Sure stoffer: 60 % Tungmetaller: 1 % Dioxin: 2 %

Kedelaske Kedelasken i den varme røg sætter sig på rørene i systemet. Kedlens konvektionspart (economiseren) renholdes med et at automatisk bankeværk. Bankelyde stammer fra hammersystemet som slår på kedelrørene med faste intervaller. Asken herfra opsamles i et mekanisk transportsystem, der fører asken frem til askebeholder. Fra askebeholder blæses asken regelmæssigt til askesilo. Hele håndteringen foregår herved i et lukket system. Antal economisere: 5 stk Hedefladeareal i economisere: 2.628 m2 Mængde af kedelaske: max. 150 kg/ time

Tragt til påfylding af affald Fra affaldssiloen i modtageområdet løfter automatiske kraner affaldet op i tragten. Affaldet danner en prop i skakten, som sikrer undertryk i ovnen. I bunden af skakten skubber hydrauliske affalds-pushere affaldet ind i selve ovnen. Skakten er lige så bred som gulvet (ristetæppet) i ovnen. Skakten er vandkølet for at begrænse skader ved eventuel tilbagebrænding. Det larmer, når affaldet falder ned i tragten. Dimensioner: Bund: Højde: Top 4,00 x 1,20 meter 4,80 x 1,20 meter 4,00 meter Udført i 15 mm stål og vandkølet.

Forbrændingsovnen Anlægget er designet til at brænde affald med et gennemsnitligt energiindhold på 11 MJ pr. kilo. Varmeenergien fra forbrændingen overføres til vandrør i ovnenes loft og vægge. Derved opvarmes vandet og anvendes senere til at producere fjernvarme. Når affaldet er klar til forbrænding, bliver det løftet op i påfyldningstragten. Et stempel i bunden af tragten styrer, hvor meget affald der skubbes ind i ovnen. Inde i ovnen bevæges affaldet på en lang forbrændingsrist, hvor det bliver vendt op og ned i en langsom bevægelse. Samtidig bliver der blæst luft ind under affaldet for at tilføre ilt til forbrændingen. Affaldet brænder ved 1000º. Det sikrer en fuldstændig forbrænding, hvor alle skadelige stoffer destrueres. Til sammenligning er der kun 300º varmt i en hjemlig brændeovn. Længde på ristetæppe: 9,90 m Bredde på ristetæppe: 4,80 m Ristetæppeareal: 47,5 m 2 Hældning på ristetæppe: 25 grader Ristemateriale: rni støbestål Antal ristestave: 120 vandkølede 576 luftkølede Primærluftmængde: 28.500 m 3 /time Sekundærluftmængde: 18.900 m 3 /time Affaldskapacitet: 10 tons/time

Slaggeudtag Når affaldet er brændt, er der kun slagge tilbage. Slaggen fylder kun ca. 16 % af den oprindelige mængde. De sidste gløder slukkes i et vandbad, inden slaggen skubbes ud på slaggebåndet. På slaggebåndet grovsorteres slaggen i en scalper, hvorved store emner (primært metal) frasorteres. Herefter transporteres slaggen via slaggebåndet til containere, hvorfra slaggen bliver kørt til en særlig plads til behandling af slaggen. Metalrester sorteres fra og sælges til genbrug. De sidste rester bliver knust og brugt som bundsikring i veje og parkeringspladser. Slagge mængde: Årlig slaggemængde: 1.600 kg/time 20.000 tons

Fjernvarmekælder For at varmen fra ovnen kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på 50 kilometers længde, omgivet af den varme luft fra forbrændingen. Alt afhængigt af årstiden er fjernvarmevandet fra TAS mellem 72º og 87º varmt varmest om vinteren. Når det kommer retur fra forbrugerne, ligger temperaturen på 40-50. 180 O 180 O Varmeveksler 40 O Kedelanlæg 130 O 110 O Varmeveksler 80 O Fjernvarme pumper Energimåler 40 O 80 O Ledninger i terræn Maks. fjernvarme effekt: 46 MW Årlig fjernvarmeproduktion: 266.000 MWh svarende til ca.16.000 husstande.

Kontrolrum Anlægget styres og betjenes fra kontrolrummet som er konstant bemandet. Bemandingen består af 2 driftsopratører som arbejder i en 6 skiftet vagt. Anlægget kører alle årets dage - også jul og nytår. Krananlægget kan køre automatisk, men kræver dog manuel betjening i perioder, hvor der modtages meget affald. Selve systemet til styring - regulering og overvågning (SRO - anlægget) er leveret af ABB, mens FLS-airloq har leveret udstyret til den konstante overvågning af miljødata. Systemet som via brovægten registrer indvejningerne af affaldet er leveret af Scanvægt. Antal betjeningsterminaler: 5 stk. Antal overvågningskameraer: 48 stk. Antal signaler som registreres: 5.000 stk. Antal indvejninger af affald: ca. 21.000 pr. år Silo kapacitet: ca. 12.000 m 3 Silo dybde fra kontrolrum: ca. 20 meter Krankapacitet: 2 stk. 8 tons traverskraner hver monteret med 5m 3 polygrab. Anlægsinvestering 2005-2007: ca. 460 mio kr.