Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O



Relaterede dokumenter
Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Sammenskrivning af. fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt

UDKAST TIL UDTALELSE

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt

A d v o k a t r å d e t

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331}

L 343/10 Den Europæiske Unions Tidende

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0400 Bilag 1 Offentligt

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del):

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Notat om tilvalg af Rom III-forordningen

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0893 Bilag 2 Offentligt

ÆNDRINGSFORSLAG 24-37

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

G R U N D N O T A T. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten,

Vejledning om international kompetence i sager om separation og skilsmisse

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0747 Bilag 1 Offentligt

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation

Notat om tilvalg af forordningen om bilaterale familieretlige aftaler

UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Grund- og nærhedsnotat

R E V I D E R E T G R U N D N O T A T. Europa-Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA

Europaudvalget. Europaudvalget EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 31. EUROPAUDVALGSMØDE

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0718 Bilag 1 Offentligt

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EU-sekr. 26. marts 2002

Notat om tilvalg af Bruxelles IIa-forordningen

Forslag til. RÅDETS AFGØRELSE nr. /2010/EU

Forslag til RÅDETS FORORDNING

N O T A T om undertegnelse af en revideret konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 26 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

TILVALGSORDNING TRUER IKKE MANGFOLDIGHEDEN

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2016 (OR. en)

2. Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg

Den Europæiske Unions Tidende. (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2201/2003. af 27.

Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den juni 2006.

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2.

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2011)0126),

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ÆNDRINGSFORSLAG 28-33

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat om

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0359 Offentligt

Bruxelles IIa-forordningen

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0105 Bilag 1, KOM (2010) 0104 Bilag 1 Offentligt

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0151 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0826 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den 16. april 2012 Sagsnr.: 99

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde RIA Bilag 2 Offentligt

* UDKAST TIL BETÆNKNING

Europaudvalget 2012 Rådsmøde RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Transkript:

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O Folketingets Retsudvalg Ministersekretariatet Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens grønbog om lovvalg og kompetence i skilsmissesager Med venlig hilsen Jakob Jensen

2. Den 13. april 2005 J.nr. 05-5011-00008 GRUNDNOTAT om Kommissionens grønbog om lovvalg og kompetence i skilsmissesager Resumé Grønbogen indeholder en beskrivelse af de problemer, borgerne kan have ved skilsmisse på tværs af grænserne i EU samt forslag til overvejelser til løsning af disse problemer i form af regler, der kan skabe større gennemsigtighed for borgerne om landenes kompetence og lovvalg ved skilsmisse. Danmark står udenfor samarbejdet på dette område. Dok. KOM (2005) 82 endelig 1. Baggrund Kommissionen har den 15. marts 2005 fremsendt en grønbog om lovvalg og kompetence i skilsmissesager 1. Med Amsterdamtraktaten blev EU-samarbejdet om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger lagt ind under EF-traktatens afsnit IV. Det følger nu af EFtraktatens artikel 61, litra c, og artikel 65, at Fællesskabet kan vedtage foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde i spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i det omfang, det er nødvendigt for det indre markeds funktion. Dette omfatter blandt andet foranstaltninger til forbedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i borgerlige sager samt fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes gældende regler om lovvalg og konflikter om stedlig kompetence. Grønbogen beskriver en række problemer, der kan opstå ved opløsning af ægteskaber, hvor ægtefællerne har tilknytning til flere lande. På nuværende tidspunkt findes der ingen fællesskabsregler om lovvalg i forbindelse med skilsmisse. Formålet med lovvalgsregler er at afgøre, hvilket lands lovgivning, der skal finde anvendelse ved afgørelse af en sag om skilsmisse. Dette omfatter bl.a. hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at meddele skilsmisse, samt på hvilke vilkår skilsmissen meddeles, f.eks. i relation til underholdspligt. Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 2 (den nye Bruxelles II-forordning), der pr. 1. marts 2005 erstatter Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 3 (Bruxelles II -forordningen), inde- 1 KOM(2005) 82 endelig.

3. holder regler om international kompetence i sager om skilsmisse m.v., men den indeholder ingen bestemmelser om lovvalg. Det bemærkes, at Danmark på grund af det retlige forbehold ikke har deltaget i vedtagelsen af Bruxelles II-forordningen og den nye Bruxelles II-forordning, ligesom forordningerne ikke finder anvendelse i forhold til Danmark. På Det Europæiske Råds møde i Wien i 1998 blev det understreget, at formålet med et fælles retsområde er at forenkle livet for borgerne, navnlig i sager, der påvirker deres dagligdag, f.eks. ved skilsmisse. I november 2004 blev Kommissionen på Det Europæiske Råds møde opfordret til i 2005 at fremlægge en grønbog om lovvalgsregler i forbindelse med skilsmisser. Dette er fastlagt i Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, vedtaget af Det Europæiske Råd den 4-5. november 2004. 2. Indhold 2.1. Problemer ved den gældende regulering i EU i dag Den stigende mobilitet indenfor EU har medført en stigning i antallet af internationale ægteskaber, hvor ægtefællerne har forskellig nationalitet eller bor i forskellige medlemsstater eller i medlemsstater, hvor de ikke er statsborgere. Hvis ægteskabet senere skal opløses ved skilsmisse, regulerer den nye Bruxelles IIforordning (artikel 3) 4, hvilket lands myndigheder, der skal behandle sagen, men forordningen regulerer ikke, efter hvilket lands regler skilsmissen skal behandles. Ifølge grønbogen er det normalt lovvalgsreglerne i den stat, der behandler sagen, der anvendes til at afgøre hvilke lands lovgivning, der skal anvendes. Der er betydelige forskelle mellem medlemsstaternes lovvalgsregler. Grønbogen indeholder en række eksempler på, hvilke problemer et internationalt par i en skilsmissesituation i dag kan stå overfor: Manglende forudsigelighed: Efter den nye Bruxelles II-forordning vil myndighederne i flere medlemsstater have kompetence til at behandle skilsmissesagen. Da de kompetente stater har forskellige lovvalgsregler, er det svært for ægtefællerne at forudsige, hvilken lov der skal anvendes i deres sag. 2 Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000. 3 Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn. 4 Artikel 3 angiver de faktorer, der kan danne baggrund for, at myndighederne i medlemsstaterne har kompetence i skilsmissesager: ægtefællernes sædvanlige opholdssted, ægtefællernes sidste sædvanlige opholdssted hvis en af dem stadig opholder sig dér, sagsøgtes sædvanlige opholdssted, en af ægtefællernes sædvanlige opholdssted, sagsøgerens sædvanlige opholdssted indenfor det sidste år, sagsøgerens sædvanlige opholdssted hvis denne har opholdt sig dér i mindst 6 måneder forud for indgivelse af begæringen og er statsborger i den pågældende medlemsstat. Endvidere har myndighederne i den medlemsstat, hvor begge ægtefæller har statsborgerskab, kompetence. Efter artikel 7 afgøres spørgsmålet om kompetence i hver enkelt medlemsstat efter medlemsstaternes egen lovgivning, hvis ingen medlemsstat har kompetence efter artikel 3.

4. Endvidere kan der være tilfælde, hvor ægtefæller, der har indgået ægteskab i en medlemsstat og herefter flytter til en anden medlemsstat, ikke er klar over, at betingelserne for skilsmisse i denne medlemsstat er væsentlig anderledes end i deres hjemland. Manglende valgfrihed: De nationale lovvalgsregler udstikker normalt kun én løsning på lovvalget, f.eks. anvendelse af loven i det land, hvor ægtefællerne er statsborgere, eller lex fori, dvs. loven i det land hvor sagen behandles. Der tages ikke hensyn til, at ægtefællerne kan føle sig tættere knyttet til en anden medlemsstat f.eks. på grund af langvarigt ophold der eller at de er enige om, at sagen skal behandles efter reglerne i deres tidligere hjemland. Problemer for EU-borgere, der bor i tredjelande: Kompetencereglerne i den nye Bruxelles II-forordning finder ikke anvendelse, hvis et par, der er EU-borgere, har sædvanligt opholdssted udenfor medlemsstaterne, og de ikke har samme nationalitet. Hvis ingen medlemsstat har kompetence efter forordningen, må medlemsstaterne anvende deres egne international privatretlige regler om international kompetence. Disse regler er imidlertid ikke harmoniseret, hvorfor der kan opstå situationer, hvor ingen myndighed i EU er kompetent til at skille et par EU-borgere af forskellig nationalitet, som bor i et tredjeland. Skal skilsmissesagen derfor afgøres i tredjelandet, kan parret få problemer med at få anerkendt skilsmissen i deres hjemlande. Kapløb til retterne : Når der er anlagt sag i en medlemsstat, og det er fastslået, at denne medlemsstat er kompetent, kan myndighederne i andre medlemsstater efter litis pendens-reglerne i den nye Bruxelles II-forordning ikke behandle sagen 5. Dette kan betyde, at en ægtefælle, der ønsker skilsmissen behandlet i et bestemt land med en for vedkommende mere fordelagtig lovgivning, søger at anlægge skilsmissesagen før den anden ægtefælle kan nå at anlægge sagen i et andet land. 2.2. Mulige løsninger Kommissionen angiver i grønbogen en række mulige løsninger på de skitserede problemer: Harmonisering af lovvalgsreglerne: Lovvalgsregler baseret på ensartede tilknytningsfaktorer vil sikre forudsigelighed og retssikkerhed for ægtefællerne. Tilknytningsfaktorerne bør sikre, at en skilsmissesag behandles efter den lovgivning, som sagen er tættest knyttet til. Valgfrihed for ægtefællerne vedrørende lovvalget: Hvis der indføres en begrænset ret for ægtefællerne til at vælge, hvilken lovgivning, der skal finde anvendelse på skilsmissesagen, vil det øge fleksibiliteten, forudsigeligheden og retssikkerheden. Valgfriheden kan begrænses til loven i lande, som ægtefællerne har nær tilknytning til eller til loven i det land, hvor sagen behandles. Revision af kompetencekriterierne i den nye Bruxelles II-forordning: Hvis de nuværende kompetenceregler i artikel 3 (og artikel 7) ikke fuldt ud tager hensyn til borgernes mobilitet og behov, bør reglerne revideres. Ægtefællerne får mulighed for at aftale hvilken ret, der skal behandle skilsmissesagen (værnetingsaftale): Særligt i sager, hvor ægtefællerne er enige om skilsmissen, øges retssikkerheden og fleksibiliteten ved at de selv får mulighed for at beslutte, hvilken ret, der skal behandle sagen. Værnetingsaftaler vil desuden kunne anvendes i de situationer, 5 Artikel 19(1) og (3) i den nye Bruxelles II-forordning.

5. hvor ægtefællerne efter de nuværende kompetenceregler ikke kan få skilsmissesagen behandlet i en medlemsstat. Værnetingsaftaler vil kunne begrænses til retterne i de medlemsstater, som parterne har den nærmeste tilknytning til, eksempelvis fordi de er statsborgere eller har haft deres sidste fælles sædvanlige opholdssted der 6. Mulighed for at henvise sagen til en anden ret: Reglerne om litis pendens kan være medvirkende til, at ægtefællerne kappes med hinanden om først at anlægge skilsmissesagen ved den myndighed, som ægtefællerne hver især mener, vil tilgodese dem i situationen. Dette kan afhjælpes ved at give myndighederne mulighed for at henvise en skilsmissesag til myndighederne i en anden medlemsstat 7. 3. Dansk ret 3.1. Lovvalg De danske regler om separation og skilsmisse indeholder ikke lovvalgsregler. Det er imidlertid fast antaget i teori og praksis, at sager om separation eller skilsmisse, der behandles her i landet, altid afgøres efter dansk ret. I Den Nordiske Ægteskabskonvention findes regler om lovvalg i sager om separation og skilsmisse i relation til de nordiske lande. Efter konventionens regler anvender den kompetente myndighed egen lov. 3.2. International kompetence i skilsmissesager m.v. Reglerne om retternes internationale kompetence i sager om separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab findes i retsplejelovens 448 c. Efter denne bestemmelse kan sager om opløsning af ægteskab anlægges i Danmark, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: Sagsøgte har bopæl her. Sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år eller tidligere har haft bopæl her. Sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres, at han på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor han har bopæl. Begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte modsætter sig ikke sagsanlæg ved dansk domstol. Skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for de sidste fem år. Bestemmelsen bygger på domicilprincippet, men således at både sagsøgtes og sagsøgerens domicil kan begrunde kompetence for danske domstole. Efter retsplejelovens 448 c, stk. 3, kan reglerne i stk. 1 og 2 fraviges ved international overenskomst. 6 Artikel 12 i den nye Bruxelles II-forordning indeholder en begrænset mulighed for parterne til at indgå aftale om, at et medlemsland skal være kompetent til at behandle en sag om forældremyndighed. Efter bestemmelsen kan ægtefællerne således vælge at acceptere, at den myndighed, der behandler deres skilsmissesag også skal kunne træffe afgørelse om forældremyndighed, hvis dette i øvrigt vil være det bedste for barnet. 7 Artikel 15 i den nye Bruxelles II-forordning giver mulighed for overførsel af kompetence til en anden medlemsstat i sager om forældremyndighed, hvis denne stat er bedre egnet til at behandle sagen.

6. Er der tale om separation, skilsmisse eller omstødelse af et ægteskab mellem borgere i de nordiske lande, gælder i stedet kompetencereglerne i Den Nordiske Ægteskabskonvention (artikel 7) 8. Det følger desuden af 448 c, stk. 2, at sag om et ægteskabs omstødelse eller beståen kan anlægges her i riget, når ægteskabet er indgået her. Statsamterne kan meddele separation eller skilsmisse hvis ægtefællerne er enige herom. Statsamternes internationale kompetence i sager om separation og skilsmisse findes i 5 i bekendtgørelse om opløsning af ægteskab 9. Indholdet af kompetencebestemmelsen er i overensstemmelse med retsplejelovens 448 c, og med den nordiske ægteskabskonvention. Danmark har desuden tiltrådt Haagerkonventionen af 1. juni 1970 om anerkendelse af skilsmisser og separationer 10. Konventionen forpligter Danmark til at anerkende skilsmisser og separationer opnået i andre stater, der har tiltrådt konventionen. Det er bl.a. en betingelse for anerkendelse, at den myndighed, der meddelte skilsmissen, opfyldte konventionens kompetencebestemmelser. 4. Nærhedsprincippet Da reglerne om skilsmisse m.v. i EU-landene kan være forskelligartede, vil kompetenceog lovvalgsregler på EU-plan kunne skabe større gennemsigtighed for borgerne. Det er således Regeringens vurdering, at grønbogen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 5. Konsekvenser Grundlaget for eventuelle fremtidige forslag til retsakter på baggrund af grønbogen må forventes at ville ske med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV om bl.a. det civilretlige samarbejde. Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og disse vil derfor ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af eventuelle forslag til konkrete retsakter, som med hjemmel i de nævnte traktatbestemmelser på et senere tidspunkt måtte blive fremsat som led i opfølgningen på grønbogen. Sådanne retsakter vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. 6. Holdninger Regeringen støtter generelt tiltag på EU-niveau, som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed, selvom Danmark i dette tilfælde står udenfor samarbejdet. 8 Bekendtgørelse nr. 121 af 10. april 1954 om konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål, undertegnet i Stockholm den 6. februar 1931, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 34 af 28. november 2002. Artikel 7 indeholder en række kompetencekriterier, som har hovedvægten på ægtefællernes sædvanlige opholdssted (eller statsborgerskab), samt en regel litis pendens. 9 Bekendtgørelse nr. 1202 af 8. januar 2004. 10 Bekendtgørelse nr. 83 af 24. juli 1975.

7. Det forventes, at de andre EU-lande vil reagere positivt på grønbogen. 7. Europaparlamentet Europaparlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen. 8. Høring Grønbogen er sendt i høring med frist til den 27. april 2005 til at afgive foreløbige bemærkninger og med frist for endelige bemærkninger til den 20. juni 2005. Grønbogen er sendt i høring hos: Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns Byret samt retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet, Familieretsadvokaternes Forening, Foreningen af offentlige chefer i statsamterne og Københavns Over præsidium, og Foreningen af Statsamtmænd. 9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Grønbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.